UG.214 - Taske af bark-stof

Samling: 
Uganda

Taske lavet af bark fra et figentræ. Navn på luganda: Ensawo y'olubugo (pl. ensawo z'olubugo). Stof af bark er kiganda tradition - det vil sige tradition for Baganda-folket, som bor i Buganda (det største kongedømme i Uganda og kongedømmet hvori Kampala ligger). Bark cloth, som det kaldes på engelsk, fremstilles ved, at man man tager det inderste bark fra et figentræ og gennemvæder det, hvorefter barken bankes, således at fibrene foldes ud. Herefter kan stykkerne med bark-stof syes sammen til større stykker stof. Kunsten er, at barken ikke bankes så tynd, at der kommer huller i stoffet. Stof af bark fremstilles stadig i Uganda i dag og er blevet et symbol på Buganda-folket og dets kongedømme. Som eksempel på en dragt fra samlingen, der traditionelt blev lavet i barkstof henvises til UG. 172.

Data
Indsamlingsland: 
Uganda
Datering, År: 
2012
Indsamlingsår: 
År 2012
Lokalitet: 
Kampala
Emneord: 
Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag
Smykker, kropsbåren pynt og accessories
Beklædning og stof
Handel
Turisme
Materialer og redskaber til håndværksproduktion