Th.A.213 - Buddhafigur - onsdag morgen

Samling: 
Thailand A

Denne buddhafigur (af messing) forbindes med dem, der er født på en onsdag. Figuren viser Buddha med almisseskålen. Hver morgen gik Buddha sin almisserunde og indsamlede mad, som folk gav. På samme måde går munkene hver morgen en almisserunde, hvor folk står ved vejkanten og giver dem ris og karryretter med kød og grøntsager. Munkene er tavse, og de tigger ikke. Munkene giver lægfolk mulighed for at opnå religiøs fortjeneste, 'bun', ved at give mad til munkene.

Onsdag aften repræsenteres af, ikke blot én men to andre figurer. De er ikke med i samlingen her. Den ene af dem viser Buddha, der sidder sammen med en abe og en elefant, som illustrerer Buddha, der søger tilflugt i en fredfyldt skov for at komme væk fra sine disciple, der skændes.

Data
Indsamlingsland: 
Thailand
Indsamlingsår: 
År 2010
Emneord: 
Religion og magiske genstande
Figurer, masker, dukker - alle slags (Barbie, Ganeshfigurer)
Fest eller ritual