Søg genstande i databasen

Her kan du søge i alle UNESCO Samlingernes omkring 4.000 genstande fra hele verden. Start din søgning ved for eksempel at indtaste en genstandstype, du gerne vil finde, i ’genstandsnavn’ eller ’fuldtekstsøgning’. Med de blå bokse til højre kan du derefter filtrere din søgning i forhold til bestemte emner, indsamlingslande og samlinger. Du kan også gå på opdagelse i de blå bokse uden at have valgt en bestemt genstandstype (i venstre side).

Viser 21 - 30 af 175
Genstandsnummer: Mo.25
Samling: Mongoliet
Emneord: Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Fest eller ritual, Leg eller fritid, Dyrehold, Natur (uforarbejdede skaller mv.)
Uddrag: Dette krus (a) med underlag (b) og tydningsskema (c) bruges til at spå med, særligt om vinteren og ved festlige lejligheder. Ved at kaste de fire fåreankelknogler i kruset (d,e,f,g) kan man se, hvordan ens fremtid bliver. Ankelknoglernes fire sider symboliserer henholdsvis hest, får, ged og kamel. Afhængig af hvilken kombination, man får, vil de sige noget forskelligt om ens fremtid. Hest: flad ryg, på højkant. Kamel: fordybet ryg, på højkant. Får: opadbuet ryg, liggende. Ged: fordybet ryg, liggende. Ved hjælp af tydningsskeamet (c), finder man ud af, hvad forskellige kombinationer betyder: hvilken spådom der er dig givet. I lånermappens afsnit 6  finder du en spilleinstruktion og billedillustration af knoglens fire symboler lige til at kopiere og dele ud til eleverne....
Genstandsnummer: Mo.26
Samling: Mongoliet
Emneord: Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Fest eller ritual, Leg eller fritid, Natur (uforarbejdede skaller mv.), Dyrehold
Uddrag: Denne æske med 40 fåreankelknogler (uden numre) udgør et knipsespil, som primært spilles af børn. Det opbevares i familiekisten. Spillet spilles således: En spiller tager alle knoglerne i hænderne og kaster dem på gulvet. Herefter vælger en anden spiller en ankelknogle, som han/hun knipser til med henblik på at ramme en anden knogle. Den knogle, man knipser til, skal vise samme symbol, som den man forsøger at ramme. De skal begge være enten hest, får, ged eller kamel.  Symbolerne er: Hest: flad ryg, på højkant. Kamel: fordybet ryg, på højkant. Får: opadbuet ryg, liggende. Ged: fordybet ryg, liggende. Rammer man, så vinder man den knogle, som man har ramt, og den føjes til ens bunke. Herefter vælger man enten den samme knogle eller en ny at knipse til. Man får lov til at fortsætte, indtil man rammer forbi eller rammer en forkert brik, dvs. en som ikke har samme symbolværdi. Så overdrages turen til næste spiller. Spillet vindes af den, der har flest knogler i sin bunke, når alle knogler er blevet ramt. I lånermappens afsnit 6  finder du en spilleinstruktion og billedillustration af knoglens fire symboler lige til at kopiere og dele ud til eleverne....
Genstandsnummer: Mo.28
Samling: Mongoliet
Emneord: Religion og magiske genstande, Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner)
Uddrag: I familiekisten finder man ofte en uldpose, hvis kisten er i et buddhistisk hjem. Uldposen kaldes for den "hemmelige" pose. Den siges at være hjemstedet for familiens held og indeholder derfor religøse og særlige genstande, som familien forbinder med held og positive energier. Hvad der kommer i posen er derfor meget individuelt fra familie til familie, men nogle ting går dog igen. F.eks. finder man ofte de ni skatte (Mo.29), lokker fra familiemedlemmernes hår og fra deres mest værdifulde dyr (Mo.30). I posen vil der også være slik til familieguden og fem poser med forskellige former for ris. De fem forskellige ris kan også være samlet i en særskilt beholder (Se Mo.31). Posen skal altid være lukket, medmindre man propper nye ting ned i den, således at heldet ikke slipper ud....
Genstandsnummer: Mo.29
Samling: Mongoliet
Emneord: Religion og magiske genstande, Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner)
Uddrag: De ni skatte er en levende myte i Mongoliet. Det vil sige, at der ikke er noget klart nedskrevet om dem, men at folk refererer til dem gennem mundtlig overlevering.  I hvert hjem har man i sin "hemmelige pose" (Mo.28) de ni skatte. Skattene siges at være de materialer, Mongoliet er skabt af, og er det tætteste mongolerne kommer på en oprindelsesmyte. Det siges, at de ni materialer smeltede sammen og blev til Mongoliet i tidernes morgen. Tallet ni er derfor vigtigt for mongoler og ses for eksempel ved de 9 hestevimpler, som er placeret i parlamentet, der repræsenterer Mongoliet og sammenslutningen af de ni store stammer, Djengis Khan overvandt og gjorde til et samlet Mongoliet....
Genstandsnummer: Mo.30
Samling: Mongoliet
Emneord: Fest eller ritual
Uddrag: I den "hemmelige" pose (Mo.28) finder man ofte hår fra særlige dyr, såsom hesten. Hvis en familie har haft en god hest eller lavet et godt salg af en hest, vil man beholde noget af hesten for at indfange det held, som er knyttet til den. I Mongoliet forsøger man hele tiden at fastholde sit eget og familiens held i genstande. Familiekisten (Mo.13) og den "hemmelige" pose er steder, hvor man opbevarer ens held....
Genstandsnummer: Mo.31
Samling: Mongoliet
Emneord: Religion og magiske genstande
Uddrag: Glas med fem forskellige typer ris, bønner og korn. De "fem ris" symboliserer de fem vigtigste afgrøder og indeholder ofte sojabønner, kornfrø og forskellige former for riskorn. Det er en hellig genstand, som mongolerne forbinder med frugtbarhed og madoverskud. Mongolerne har kun i mindre grad dyrket afgrøderne selv, og idéen med de hellige fem ris stammer oprindeligt fra Kina og er først under Djengis Khans erobring af Kina kommet til Mongoliet.  Hvor kineserne har betragtet de fem ris som et udtryk for kultivering og udviklingen af deres civilisation, er de for Mongolerne blevet et udtryk for den enkelte families velstand. Man placerer derfor flasken med ris i den hemmelige pose (Mo. 28) eller på hjemmets husalter. På alteret stiller man også andre religiøse eller potente genstande forbundet med buddhisme eller shamanisme, alt afhængigt af hvilken form for tro, familien har. Man vil derfor ofte på et husalter se forskellige former for religiøse og spirituelle genstande stå sammen....
Genstandsnummer: Mo.50
Samling: Mongoliet
Emneord: Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Fest eller ritual, Leg eller fritid, Beklædning og stof
Uddrag: Bryderdragt i to dele: overdel (zodog) (a) og bukser (shudag) (b). I Mongoliet anses brydning for at være den mest mandige sportsgren og historisk set som et symbolsk udtryk for rigtige mænd. Traditionelt er dragten lavet af uld, men i dag anvendes bomuld og silke. Overdelen består af en vest, som dækker det øverste af skuldrene, men er åben fortil. Dragten er dobbeltsyet i ærmerne, så den ikke kan rives i stykker under kampen. Den er åben på brystet, således at det vil blive afsløret, hvis kvinde tager den på. Det er nemlig forbudt for kvinder at deltage i brydning. Der findes en gammel historie om en kvinde, der deltog i brydning ved Nadam (sommerfesten) og vandt hele konkurrencen foran alle mændene. Det bragte skam over mændene. Siden dengang har bryderdragten altid været åben på brystet, så man kunne se, om bryderen var mand eller kvinde.  Bukserne skal sidde helt tæt til kroppen og er meget korte, så man ikke kan få fat i for meget stof. Samtidig er de med til at synliggøre, om bryderen er mand eller kvinde Hvert år om sommeren afholder mongolerne en stor fest, de kalder Nadam, hvor både drenge og mænd bryder. Der findes ingen vægtklasser i mongolsk brydning. De bedste brydere får lov til at vælge deres modstandere, indtil der kun er de bedste tilbage. En brydekonkurrence med flere hundrede brydere, som deltager i den samme konkurrence, tager nemt en hel dag. Normalt vil der i en bryderunde være 10 til 20 brydere, der bryder samtidig....
Genstandsnummer: Mo.51
Samling: Mongoliet
Emneord: Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Fest eller ritual, Leg eller fritid, Beklædning og stof
Uddrag: ...
Genstandsnummer: Mo.52
Samling: Mongoliet
Emneord: Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Fest eller ritual, Leg eller fritid
Uddrag: Mongolske brydestøvler er designet efter inspiration fra den gamle mongolske ridestøvle. Det vil sige, at snuden på støvlen går op i en spids, og sålerne er flade, altså uden hæl. Støvlerne er meget dekorative med mange farver. De er forstærket med læderbånd på siderne og er fladbundede, så man står bedre fast under kampen. I geren placeres støvler der er i brug og især beskidte støvler tæt ved døren. Fødder betragtes som urene. ...
Genstandsnummer: Mo.53
Samling: Mongoliet
Emneord: Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Fest eller ritual, Leg eller fritid, Beklædning og stof
Uddrag: Bryderhatten er en ceremoniel hat, som bryderne har på, inden kampen starter. Bryderhatten er lavet af uld eller bomuld i farverne rød eller blå. Ligesom på en jagtfalk bliver hatten taget af bryderen, idet han træder ind i kampen. Ceremonielt sættes han dermed fri til at kæmpe. Når kampen er færdig, sættes hatten på bryderens hoved igen, og han indtager en rank og rolig holdning. Hvad enten han har tabt eller vundet skal han gerne forholde sig roligt og hverken vise glæde eller vrede. Hatten opbevares højt oppe eller i familiekisten....