Søg genstande i databasen

Her kan du søge i alle UNESCO Samlingernes omkring 4.000 genstande fra hele verden. Start din søgning ved for eksempel at indtaste en genstandstype, du gerne vil finde, i ’genstandsnavn’ eller ’fuldtekstsøgning’. Med de blå bokse til højre kan du derefter filtrere din søgning i forhold til bestemte emner, indsamlingslande og samlinger. Du kan også gå på opdagelse i de blå bokse uden at have valgt en bestemt genstandstype (i venstre side).

Viser 11 - 20 af 105
Genstandsnummer: Mo.50
Samling: Mongoliet
Emneord: Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Fest eller ritual, Leg eller fritid, Beklædning og stof
Uddrag: Bryderdragt i to dele: overdel (zodog) (a) og bukser (shudag) (b). I Mongoliet anses brydning for at være den mest mandige sportsgren og historisk set som et symbolsk udtryk for rigtige mænd. Traditionelt er dragten lavet af uld, men i dag anvendes bomuld og silke. Overdelen består af en vest, som dækker det øverste af skuldrene, men er åben fortil. Dragten er dobbeltsyet i ærmerne, så den ikke kan rives i stykker under kampen. Den er åben på brystet, således at det vil blive afsløret, hvis kvinde tager den på. Det er nemlig forbudt for kvinder at deltage i brydning. Der findes en gammel historie om en kvinde, der deltog i brydning ved Nadam (sommerfesten) og vandt hele konkurrencen foran alle mændene. Det bragte skam over mændene. Siden dengang har bryderdragten altid været åben på brystet, så man kunne se, om bryderen var mand eller kvinde.  Bukserne skal sidde helt tæt til kroppen og er meget korte, så man ikke kan få fat i for meget stof. Samtidig er de med til at synliggøre, om bryderen er mand eller kvinde Hvert år om sommeren afholder mongolerne en stor fest, de kalder Nadam, hvor både drenge og mænd bryder. Der findes ingen vægtklasser i mongolsk brydning. De bedste brydere får lov til at vælge deres modstandere, indtil der kun er de bedste tilbage. En brydekonkurrence med flere hundrede brydere, som deltager i den samme konkurrence, tager nemt en hel dag. Normalt vil der i en bryderunde være 10 til 20 brydere, der bryder samtidig....
Genstandsnummer: Mo.51
Samling: Mongoliet
Emneord: Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Fest eller ritual, Leg eller fritid, Beklædning og stof
Uddrag: ...
Genstandsnummer: Mo.52
Samling: Mongoliet
Emneord: Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Fest eller ritual, Leg eller fritid
Uddrag: Mongolske brydestøvler er designet efter inspiration fra den gamle mongolske ridestøvle. Det vil sige, at snuden på støvlen går op i en spids, og sålerne er flade, altså uden hæl. Støvlerne er meget dekorative med mange farver. De er forstærket med læderbånd på siderne og er fladbundede, så man står bedre fast under kampen. I geren placeres støvler der er i brug og især beskidte støvler tæt ved døren. Fødder betragtes som urene. ...
Genstandsnummer: Mo.53
Samling: Mongoliet
Emneord: Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Fest eller ritual, Leg eller fritid, Beklædning og stof
Uddrag: Bryderhatten er en ceremoniel hat, som bryderne har på, inden kampen starter. Bryderhatten er lavet af uld eller bomuld i farverne rød eller blå. Ligesom på en jagtfalk bliver hatten taget af bryderen, idet han træder ind i kampen. Ceremonielt sættes han dermed fri til at kæmpe. Når kampen er færdig, sættes hatten på bryderens hoved igen, og han indtager en rank og rolig holdning. Hvad enten han har tabt eller vundet skal han gerne forholde sig roligt og hverken vise glæde eller vrede. Hatten opbevares højt oppe eller i familiekisten....
Genstandsnummer: Mo.75
Samling: Mongoliet
Emneord: Fest eller ritual, Religion og magiske genstande
Uddrag: De mongolske bedeflag hadag symboliserer vindånderne. De placeres ofte på bjergtoppe, hvor de bindes fast til de hellige stendysser, kaldet ovo. Udover at placere hadags på ovoer, bruger mongolerne også hadags til at indvie særlige ting, såsom biler og heste. Her bindes hadagen fast i bilens forrude eller omkring hestens hals. Hadags fås i forskellige farver: rød, gul/orange, blå, hvid og grøn. De symboliserer de fem elementer af Buddhas krop. De fem elementer består af: Vairochana (hvid), Ratnasambhava (gul/orange), Akshobhya (blå), Amitabha (rød) og Amoghasiddhi (grøn). Ofte bruger man kun det blå og hvide hadag i Mongoliet. Den blå hadag symboliserer vinden, da den er tættest forbundet med vindånderne i naturen, og den hvide som står for renhed i Mongoliet....
Genstandsnummer: Mo.76
Samling: Mongoliet
Emneord: Fest eller ritual, Religion og magiske genstande
Uddrag: ...
Genstandsnummer: Mo.77
Samling: Mongoliet
Emneord: Fest eller ritual, Religion og magiske genstande
Uddrag: ...
Genstandsnummer: Mo.78
Samling: Mongoliet
Emneord: Fest eller ritual, Religion og magiske genstande
Uddrag: ...
Genstandsnummer: Mo.79
Samling: Mongoliet
Emneord: Fest eller ritual, Religion og magiske genstande
Uddrag: ...
Genstandsnummer: Mo.86
Samling: Mongoliet
Emneord: Religion og magiske genstande, Fest eller ritual, Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner)
Uddrag: Mælkespand (a) og 'pensel' (b) i træ. Spanden bruges til at opbevare offermælk, når kvinder ofrer mælk til bjergånderne ved at kaste den op i retning mod bjerget med en træpensel. På penslen er der indgraveret mongolske symboler. Det foregår tidligt om morgenen, og det er en gestus, man gør for at respektere bjerget og holde sig på god fod med naturens ånder. Kun kvinder kan ofre på den måde. Mænd vil altid gå op på selve bjerget og ofre til vindånderne ved de store stendysser kaldet for ovo. Mælkeritualet bruges også til at indvie nye biler, hvor kvinderne kaster mælk på bilens dæk. Det er med til at bringe held til bilen, så den ikke går i stykker....