Søg genstande i databasen

Her kan du søge i alle UNESCO Samlingernes omkring 4.000 genstande fra hele verden. Start din søgning ved for eksempel at indtaste en genstandstype, du gerne vil finde, i ’genstandsnavn’ eller ’fuldtekstsøgning’. Med de blå bokse til højre kan du derefter filtrere din søgning i forhold til bestemte emner, indsamlingslande og samlinger. Du kan også gå på opdagelse i de blå bokse uden at have valgt en bestemt genstandstype (i venstre side).

Viser 1 - 10 af 12
Genstandsnummer: Ddl.A6
Samling: De dødes liv A
Emneord: Leg eller fritid, Religion og magiske genstande
Uddrag: Brummer med snor og holdepind – legetøj og kultgenstand. Trædelene er lavet af fyrretræ mættet med linolie, og snoren er af skind fra en remmesæl (sælen har netop fået sit navn, fordi dens skind er godt at lave remme af). Brummeren er blevet snittet på foranledning af Moesgaard Museum i 2014, af Andreas Sianale fra Tasiiq i Grønland. Andreas legede selv med brummere da han var barn. Brummere har været kendt af alle grønlændere, og helt op til begyndelsen af 1900-tallet har man brugt det lydfrembringende legetøj i religiøse sammenhænge. For de voksnes var det kultgenstande, og man hørte åndernes stemmer i de summende lyde, brummerne frembragte. Brummeren her er ikke en helt eksakt rekonstruktion, men den er lavet efter et specifikt forlæg, nemlig en ca. 100 år gammel, østgrønlandsk brummer, som blev indsamlet af eskimo-forskeren William Thalbitzer under en ekspedition i 1909. Originalen er fra Tsiilak i Ammassalik-distriktet, og befinder sig nu på Nationalmuseet i København. Du må gerne prøve den. Når brummeren slynges rundt i luften vil den begynde at snurre om sin egen akse, og så opstår lyden. Efter et lille stykke tid vil snoren være tvunget så meget den ene vej, at brummeren stopper og begynder at dreje den anden vej. Dette vil resultere i en mystisk stigende og faldende tone. Hver brummer har sin egen lyd, og flere brummere sammen lyder som noget, der hører en helt anden verden til – åndernes verden. Vi kender også brummere fra andre verdensdele og tidsaldre. I Danmark har man fundet en 8.000 år gammel ’Kongemose Brummer’, der er lavet af en knogle fra en hjort. Kongemose Brummeren har en glat kant i modsætning til modellen i samlingen her. Grønlandske brummere er typisk udsmykket med en takket kant. Det er den flade form og rotationen, der frembringer lyden, ikke kantens udformning....
Genstandsnummer: Ddl.A8
Samling: De dødes liv A
Emneord: Leg eller fritid, Religion og magiske genstande, Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst), Figurer, masker, dukker - alle slags (Barbie, Ganeshfigurer)
Uddrag: Denne lille, ansigtsløse figur i birketræ er en tro kopi af en træfigur fundet i en grønlandsk grav. Tag den gerne op og studér dens former. Originalen findes på Moesgaard Museum. Vi kender ikke dateringen, men vi ved, at den blev givet til museet i 1954, og i den sparsomme beskrivelse, der fulgte med overdragelsen, hedder det sig, at det er en ”mandsfigur, armløs, forarbejdet af (fyrre?)træ. Anorakklædt uden ansigtstræk” (Moesgaard Museums genstandsdatabase, EA 11-11). I Grønland findes en rig tradition for at skære sådanne små figurer af såvel dyr som mennesker i træ, ben eller fedtsten. Manden og kvinden er et yndet motiv, det skildres igen og igen med simple virkemidler, nogle gange i selskab med sæl, telt, kajak og konebåd – hele bopladsens lille verden (læs mere i Kaalund, 2011, s. 27). De første grønlandske menneskeskulpturer, man kender, er fra Dorset-kulturen (500 f.kr.-1300 e.kr.), og stilistisk set er der ”en kraftig tråd fra dukkerne og op til moderne grønlandsk kunst” (Kaalund, 2011). Mange af figurerne er uden arme og fødder. Nogle er som denne uden ansigt, mens andre har ansigtstræk. Kvinden skildres nogle gange med et barn i amaat – rygpose. Kvindefigurerne kan være med eller uden bryster, men i reglen med en hårtop – kvindens pryd. På andre figurtyper fremhæves de kønslige attributter dog kraftigt. Faktisk så kraftigt, at flere eksperter mener, de må have haft forbindelse til en frugtbarhedskult. De mere groftskårne dukker – som denne – har ofte været beregnet til at blive påklædt. Nøjagtige minikopier af traditionelle, grønlandske festdragter eller hverdagsdragter er blevet syet og sat på figurerne. Man kan finde fotos af forskellige figurtyper og påklædning på side 23-27 i Keld Hansens bog ’Legetøj i  Grønland’ (1979), og på side 150-159 i Bodil Kaalunds bog ’Grønlands Kunst’ (2011). Der kan du også læse mere om, hvordan dukkerne er blevet brugt, og hvilke slags figurer, der findes. Begge bøger ligger i UNESCO kassen.      Legetøj og forfader-pusledukker Som nævnt har nogle figurtyper (med store attributter) muligvis været anvendt til regulære kultiske formål, men langt de fleste har været brugt som legetøj til børn – helt almindelige dukker. Og dog, helt almindelige var de måske alligevel ikke efter dansk målestok. Ofte blev dukkerne nemlig navngivet efter afdøde personer. Det samme gjaldt for øvrigt børnene, fortæller Keld Hansen, og ”dette gjorde man for at navnene ikke skulle blive glemt og for at hædre de afdøde. Og man kan ikke udelukke, at det i visse tilfælde har været med den hensigt, de voksne har gjort så meget ud af at fremstille mange dukker. Dette er der bl.a. flere eksempler på fra Østgrønland. Og på den måde kunne pigerne pusle om de afdøde, skifte deres tøj og give dem mad” (Hansen, 1979, s. 26f.). De levende kunne således fortsætte med at have en form for relation til forfædrene, selvom de var døde. Ifølge den grønlandske tradition har en persons navn en helt særlig betydning. Det hænger sammen med opfattelsen af menneskets opbygning: Mennesket har tre dele: et navn, et legeme og en sjæl. Og ”når en person døde, blev hans navn tilbage og skulle have bolig i et andet menneske” (Møbjerg og Rosing, 2001, s. 23). Navnetraditionen er ikke helt begravet i Grønland I en mail til Moesgaard Museum (2014) beretter en museumsinspektør fra Grønland om følgende interessante begivenhed, der fandt sted under det såkaldte ’Mitaartut’ (’Mitaartoq’ i flertal), hvor udklædte mennesker (mitaat/mitaaq) går fra dør til dør for at skræmme folk. Det foregår fra nytårsaften og hver dag frem til helligtrekonger: ”Det stærkeste jeg selv har oplevet var følgende: 2-3 mitaat kom på besøg hos os 6. januar i 1998 oppe i Nuussuaq (Upernavik). Den ene var en kvinde med det ene bryst blottet og en fuglevinge klistret hen over maveskindet. Huden var dækket med sovsekulør. I tre snore om halsen hang der seks døde nyfødte hundehvalpe med snor om halsen. Det så meget makabert ud og voldsomheden forklares sådan: Hendes mor var død få år forinden. En lille pige var navngivet efter hende. Denne lille pige var denne dag ude at gå mitaartoq for første gang (mitaarqaarpoq). For at ’støtte’ denne lille pige, og for at støtte sin afdøde mor, skulle hun nu selv gøre alt hvad hun kunne for at blive en god mitaaq. Derfor den voldsomme udklædning - det skulle vise, hvor glad hun var for den lille piges navn. I den situation har disse mitaat noget med afdøde at gøre, men det er fordi det går igennem navneskikken. Havde den lille pige f.eks. spillet fodbold på isen ville den samme kvinde også skulle udklædes i fodboldkostume og næsten ’klovne’ sig igennem en foldboldkamp, for at gøre opmærksom på sig selv, den lille pige og i sidste ende mindet om den afdøde”....
Genstandsnummer: G.246
Samling: Grønland
Emneord: Leg eller fritid, Figurer, masker, dukker - alle slags (Barbie, Ganeshfigurer)
Uddrag: Legetøj i sælskind. Købt ca. år 1965-70...
Genstandsnummer: Mo.20
Samling: Mongoliet
Emneord: Fest eller ritual, Leg eller fritid, Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Natur (uforarbejdede skaller mv.)
Uddrag: Hestevæddeløbsspil med fire store hesteankelknogler (a,b,c,d) og fire små fåreankelknogler (e,f,g,h), som især spilles om vinteren. Hesteankelknoglerne symboliserer fire heste, og fåreankelknoglerne fungerer som en slags terninger. Spillet går selvfølgelig ud på at komme først i mål. Man ridder om kap hen over gerens gulv på en bane, der er optrukket med en stribe hesteknogler. Hver spiller vælger en hesteknogle som brik. Man er maksimalt fire spillere, og måden, man får lov at flytte sin brik (hesteankelknogle), er ved at slå med fire små fåreankelknogler. Slår man tegnet for en hest, som er en fåreankelknogle, der står på højkant, og hvor ryggen er flad, kan man få lov at rykke længden på en hesteankelknogle. Slår man to eller flere, rykker man tilsvarende. Alle deltagere slår på en gang.  Prøv selv at spille spillet: I kan skiftes til at slå med de fire fåreankelknogler, vi har vedlagt i stedet for, at alle slår på en gang, sådan som man normalt gør. Eller I kan låne ekstra fåreankelknogler fra knipsespillet: Mo.26. I lånermappens afsnit 6 finder du en spilleinstruktion og billedillustration af knoglens fire symboler. Instruktionen er lige til at kopiere og dele ud til eleverne....
Genstandsnummer: Mo.21
Samling: Mongoliet
Emneord: Leg eller fritid, Natur (uforarbejdede skaller mv.)
Uddrag: Fåreankelknogler som denne bruges nogle gange som en terning i mongolske spil. Knoglen kan 'stå' på fire af sine seks sider, og disse fire sider ser lidt forskellige ud og har hver sin betydning: Hvis knoglen står på højkant og vender en flad ryg opad, så har man slået en 'hest'. Slår man en fordybet ryg, mens knoglen står på højkant, så har man slået en 'kamel'. Opadbuet ryg på liggende knogle: Får. Fordybet ryg på liggende knogle: Ged. Som illiustration har Moesgaard Museum påskrevet de fire symboler på knoglen og vedlagt en fotoillustration på skummet ved siden af knoglen. Fotoillustrationen findes også i lånermappens afsnit 6, hvorfra den kan kopieres til eleverne. ...
Genstandsnummer: Mo.25
Samling: Mongoliet
Emneord: Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Fest eller ritual, Leg eller fritid, Dyrehold, Natur (uforarbejdede skaller mv.)
Uddrag: Dette krus (a) med underlag (b) og tydningsskema (c) bruges til at spå med, særligt om vinteren og ved festlige lejligheder. Ved at kaste de fire fåreankelknogler i kruset (d,e,f,g) kan man se, hvordan ens fremtid bliver. Ankelknoglernes fire sider symboliserer henholdsvis hest, får, ged og kamel. Afhængig af hvilken kombination, man får, vil de sige noget forskelligt om ens fremtid. Hest: flad ryg, på højkant. Kamel: fordybet ryg, på højkant. Får: opadbuet ryg, liggende. Ged: fordybet ryg, liggende. Ved hjælp af tydningsskeamet (c), finder man ud af, hvad forskellige kombinationer betyder: hvilken spådom der er dig givet. I lånermappens afsnit 6  finder du en spilleinstruktion og billedillustration af knoglens fire symboler lige til at kopiere og dele ud til eleverne....
Genstandsnummer: Mo.26
Samling: Mongoliet
Emneord: Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Fest eller ritual, Leg eller fritid, Natur (uforarbejdede skaller mv.), Dyrehold
Uddrag: Denne æske med 40 fåreankelknogler (uden numre) udgør et knipsespil, som primært spilles af børn. Det opbevares i familiekisten. Spillet spilles således: En spiller tager alle knoglerne i hænderne og kaster dem på gulvet. Herefter vælger en anden spiller en ankelknogle, som han/hun knipser til med henblik på at ramme en anden knogle. Den knogle, man knipser til, skal vise samme symbol, som den man forsøger at ramme. De skal begge være enten hest, får, ged eller kamel.  Symbolerne er: Hest: flad ryg, på højkant. Kamel: fordybet ryg, på højkant. Får: opadbuet ryg, liggende. Ged: fordybet ryg, liggende. Rammer man, så vinder man den knogle, som man har ramt, og den føjes til ens bunke. Herefter vælger man enten den samme knogle eller en ny at knipse til. Man får lov til at fortsætte, indtil man rammer forbi eller rammer en forkert brik, dvs. en som ikke har samme symbolværdi. Så overdrages turen til næste spiller. Spillet vindes af den, der har flest knogler i sin bunke, når alle knogler er blevet ramt. I lånermappens afsnit 6  finder du en spilleinstruktion og billedillustration af knoglens fire symboler lige til at kopiere og dele ud til eleverne....
Genstandsnummer: Mo.50
Samling: Mongoliet
Emneord: Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Fest eller ritual, Leg eller fritid, Beklædning og stof
Uddrag: Bryderdragt i to dele: overdel (zodog) (a) og bukser (shudag) (b). I Mongoliet anses brydning for at være den mest mandige sportsgren og historisk set som et symbolsk udtryk for rigtige mænd. Traditionelt er dragten lavet af uld, men i dag anvendes bomuld og silke. Overdelen består af en vest, som dækker det øverste af skuldrene, men er åben fortil. Dragten er dobbeltsyet i ærmerne, så den ikke kan rives i stykker under kampen. Den er åben på brystet, således at det vil blive afsløret, hvis kvinde tager den på. Det er nemlig forbudt for kvinder at deltage i brydning. Der findes en gammel historie om en kvinde, der deltog i brydning ved Nadam (sommerfesten) og vandt hele konkurrencen foran alle mændene. Det bragte skam over mændene. Siden dengang har bryderdragten altid været åben på brystet, så man kunne se, om bryderen var mand eller kvinde.  Bukserne skal sidde helt tæt til kroppen og er meget korte, så man ikke kan få fat i for meget stof. Samtidig er de med til at synliggøre, om bryderen er mand eller kvinde Hvert år om sommeren afholder mongolerne en stor fest, de kalder Nadam, hvor både drenge og mænd bryder. Der findes ingen vægtklasser i mongolsk brydning. De bedste brydere får lov til at vælge deres modstandere, indtil der kun er de bedste tilbage. En brydekonkurrence med flere hundrede brydere, som deltager i den samme konkurrence, tager nemt en hel dag. Normalt vil der i en bryderunde være 10 til 20 brydere, der bryder samtidig....
Genstandsnummer: Mo.51
Samling: Mongoliet
Emneord: Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Fest eller ritual, Leg eller fritid, Beklædning og stof
Uddrag: ...
Genstandsnummer: Mo.52
Samling: Mongoliet
Emneord: Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Fest eller ritual, Leg eller fritid
Uddrag: Mongolske brydestøvler er designet efter inspiration fra den gamle mongolske ridestøvle. Det vil sige, at snuden på støvlen går op i en spids, og sålerne er flade, altså uden hæl. Støvlerne er meget dekorative med mange farver. De er forstærket med læderbånd på siderne og er fladbundede, så man står bedre fast under kampen. I geren placeres støvler der er i brug og især beskidte støvler tæt ved døren. Fødder betragtes som urene. ...