Søg genstande i databasen

Her kan du søge i alle UNESCO Samlingernes omkring 4.000 genstande fra hele verden. Start din søgning ved for eksempel at indtaste en genstandstype, du gerne vil finde, i ’genstandsnavn’ eller ’fuldtekstsøgning’. Med de blå bokse til højre kan du derefter filtrere din søgning i forhold til bestemte emner, indsamlingslande og samlinger. Du kan også gå på opdagelse i de blå bokse uden at have valgt en bestemt genstandstype (i venstre side).

Viser 1 - 10 af 105
Genstandsnummer: Mo.3
Samling: Mongoliet
Emneord: Religion og magiske genstande, Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst), Fest eller ritual
Uddrag: Kagen opbevares inde i hjemmets husalter. Når kagen bliver sat ind i alteret, bliver den overdraget til hjemmets gud. Kagen består af voks og kan derfor ikke spises, men den kan holde sig i længere tid. Normalt skiftes kagen ud efter et år, hvor man mener, at den er blevet spist af hjemmets gud. Kagen er ofte i de tibetansk buddhistiske farver gul, grøn, blå, rød og hvid, som  symboliserer de fem elementer af Buddhas krop. De fem elementer består af: Vairochana (hvid), som er Buddhas renhed og viden. Ratnasambhava (gul/orange), der er Buddhas ydmyhed og afkaldelse af materielle ting. Akshobhya (blå), som repræsenterer buddhas visdom. Amitabha (rød) er buddhas livskraft og Amoghasiddhi (grøn), som er Buddhas vitalitet og karma.  Farverne symboliserer således Buddhas lære (snarere end Buddhas krop) og er ofte afbilledet sammen i mandalaer og bedeflag. Alterkagen er en nøje replika efter den oprindelige alterkage, der gik i stykker under transport....
Genstandsnummer: Mo.4
Samling: Mongoliet
Emneord: Religion og magiske genstande, Fest eller ritual
Uddrag: Man sætter stearinlys i lysestagerne og placerer dem på husalteret. Lysene symboliserer gudens tilstedeværelse i hjemmet. Når man ofrer til hjemmets gud (se Mo.2), tænder man derfor altid lysene først. Antallet af lys varierer fra hjem til hjem og alter til alter. Når familiemedlemmer dør, eller der er sygdom i familien, vil lysene altid være tændt i ønsket om, at familieguden vil hjælpe og tage sig af den syge eller hjælpe den dødes sjæl videre....
Genstandsnummer: Mo.5
Samling: Mongoliet
Emneord: Religion og magiske genstande, Fest eller ritual, Billeder, foto, plancher, plakater, tegninger
Uddrag: Moderstenen symboliserer frugtbarhed, og den placeres inde bag glasset i husalteret. Billedet er med til at give frugtbarhed til hjemmet ved at bidrage til overskud af mad, og at familien får børn. Særligt i denne familie, hvor billedet er taget, har der i længere tid været problemer med frugtbarhed, og derfor har billedet en fremtrædende plads i montren....
Genstandsnummer: Mo.9
Samling: Mongoliet
Emneord: Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst), Fest eller ritual, Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner)
Uddrag: Familiens fornemste kop kan ofte findes på husalteret. Koppen bliver brugt, når der kommer gæster. Faderen i huset skænker noget alkohol (vodka eller fermenteret hestemælk) til gæsterne i koppen. Grunden til, at man bruger denne kop, er for at vise sine gæster respekt og for at vise familiens rigdom frem for gæsten. Derfor finder udskænkningen ofte sted, når der er særlige gæster ved Nadam, den mongolske sommerfest, og ved Tsagan Sar, det mongolske nytår....
Genstandsnummer: Mo.12
Samling: Mongoliet
Emneord: Religion og magiske genstande, Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner), Fest eller ritual
Uddrag: Dharmahjulet er placeret på husalteret. Det er et vigtigt buddhistisk symbol, der repræsenterer Buddhas lære. Det er et hjul, en bedemølle, der spreder Buddhas lære i huset, når man drejer på det....
Genstandsnummer: Mo.14
Samling: Mongoliet
Emneord: Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Fest eller ritual, Beklædning og stof
Uddrag: Dellen består af en klædedragt (a) med bælte (b). En dell er en traditionel mongolsk klædedragt foret med lammeskind. Dellen er blå med mongolske mønstre. Lammeskindet er taget fra selvdøde lam, da man ikke må slå dyrebørn ihjel i Mongoliet. En vinterdell er derfor mere værdifuld end en sommerdell. Udover at blive brugt af nomader er vinterdellen også betragtet som en fin klædedragt i byen, der bruges ved højtider. Når den ikke anvendes, opbevares den oftest i familiekisten. For en mand er bæltet en meget vigtig genstand. Alle mænd med respekt for sig selv har et bælte på. Bæltet hjælper mændene med at fastholde deres Sülde himori, en vitalistisk kraft, som giver dem held og styrke. I bæltet har mongolerne deres kniv og snusflaske (Mo.11a-b), som de binder fast til bæltets to forreste stropper. Bæltet kan enten være et langt stykke stof, eller som her, et regulært læderbælte med broderinger. Broderingerne vil oftest have buddhistiske afbildninger af dyr såsom løver eller hjorte. Alt afhængig bæltets kvalitet vil det være dekoreret med sølvspænder og andre dekoreringer i sølv....
Genstandsnummer: Mo.20
Samling: Mongoliet
Emneord: Fest eller ritual, Leg eller fritid, Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Natur (uforarbejdede skaller mv.)
Uddrag: Hestevæddeløbsspil med fire store hesteankelknogler (a,b,c,d) og fire små fåreankelknogler (e,f,g,h), som især spilles om vinteren. Hesteankelknoglerne symboliserer fire heste, og fåreankelknoglerne fungerer som en slags terninger. Spillet går selvfølgelig ud på at komme først i mål. Man ridder om kap hen over gerens gulv på en bane, der er optrukket med en stribe hesteknogler. Hver spiller vælger en hesteknogle som brik. Man er maksimalt fire spillere, og måden, man får lov at flytte sin brik (hesteankelknogle), er ved at slå med fire små fåreankelknogler. Slår man tegnet for en hest, som er en fåreankelknogle, der står på højkant, og hvor ryggen er flad, kan man få lov at rykke længden på en hesteankelknogle. Slår man to eller flere, rykker man tilsvarende. Alle deltagere slår på en gang.  Prøv selv at spille spillet: I kan skiftes til at slå med de fire fåreankelknogler, vi har vedlagt i stedet for, at alle slår på en gang, sådan som man normalt gør. Eller I kan låne ekstra fåreankelknogler fra knipsespillet: Mo.26. I lånermappens afsnit 6 finder du en spilleinstruktion og billedillustration af knoglens fire symboler. Instruktionen er lige til at kopiere og dele ud til eleverne....
Genstandsnummer: Mo.25
Samling: Mongoliet
Emneord: Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Fest eller ritual, Leg eller fritid, Dyrehold, Natur (uforarbejdede skaller mv.)
Uddrag: Dette krus (a) med underlag (b) og tydningsskema (c) bruges til at spå med, særligt om vinteren og ved festlige lejligheder. Ved at kaste de fire fåreankelknogler i kruset (d,e,f,g) kan man se, hvordan ens fremtid bliver. Ankelknoglernes fire sider symboliserer henholdsvis hest, får, ged og kamel. Afhængig af hvilken kombination, man får, vil de sige noget forskelligt om ens fremtid. Hest: flad ryg, på højkant. Kamel: fordybet ryg, på højkant. Får: opadbuet ryg, liggende. Ged: fordybet ryg, liggende. Ved hjælp af tydningsskeamet (c), finder man ud af, hvad forskellige kombinationer betyder: hvilken spådom der er dig givet. I lånermappens afsnit 6  finder du en spilleinstruktion og billedillustration af knoglens fire symboler lige til at kopiere og dele ud til eleverne....
Genstandsnummer: Mo.26
Samling: Mongoliet
Emneord: Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Fest eller ritual, Leg eller fritid, Natur (uforarbejdede skaller mv.), Dyrehold
Uddrag: Denne æske med 40 fåreankelknogler (uden numre) udgør et knipsespil, som primært spilles af børn. Det opbevares i familiekisten. Spillet spilles således: En spiller tager alle knoglerne i hænderne og kaster dem på gulvet. Herefter vælger en anden spiller en ankelknogle, som han/hun knipser til med henblik på at ramme en anden knogle. Den knogle, man knipser til, skal vise samme symbol, som den man forsøger at ramme. De skal begge være enten hest, får, ged eller kamel.  Symbolerne er: Hest: flad ryg, på højkant. Kamel: fordybet ryg, på højkant. Får: opadbuet ryg, liggende. Ged: fordybet ryg, liggende. Rammer man, så vinder man den knogle, som man har ramt, og den føjes til ens bunke. Herefter vælger man enten den samme knogle eller en ny at knipse til. Man får lov til at fortsætte, indtil man rammer forbi eller rammer en forkert brik, dvs. en som ikke har samme symbolværdi. Så overdrages turen til næste spiller. Spillet vindes af den, der har flest knogler i sin bunke, når alle knogler er blevet ramt. I lånermappens afsnit 6  finder du en spilleinstruktion og billedillustration af knoglens fire symboler lige til at kopiere og dele ud til eleverne....
Genstandsnummer: Mo.30
Samling: Mongoliet
Emneord: Fest eller ritual
Uddrag: I den "hemmelige" pose (Mo.28) finder man ofte hår fra særlige dyr, såsom hesten. Hvis en familie har haft en god hest eller lavet et godt salg af en hest, vil man beholde noget af hesten for at indfange det held, som er knyttet til den. I Mongoliet forsøger man hele tiden at fastholde sit eget og familiens held i genstande. Familiekisten (Mo.13) og den "hemmelige" pose er steder, hvor man opbevarer ens held....