Søg genstande i databasen

Her kan du søge i alle UNESCO Samlingernes omkring 4.000 genstande fra hele verden. Start din søgning ved for eksempel at indtaste en genstandstype, du gerne vil finde, i ’genstandsnavn’ eller ’fuldtekstsøgning’. Med de blå bokse til højre kan du derefter filtrere din søgning i forhold til bestemte emner, indsamlingslande og samlinger. Du kan også gå på opdagelse i de blå bokse uden at have valgt en bestemt genstandstype (i venstre side).

Viser 1 - 10 af 89
Genstandsnummer: Ddl.A1
Samling: De dødes liv A
Emneord: Fest eller ritual, Religion og magiske genstande, Materialer og redskaber til håndværksproduktion, Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst), Figurer, masker, dukker - alle slags (Barbie, Ganeshfigurer)
Uddrag: Yamsmaske fra abelam-folket i Sepik, flettet af lokale plantematerialer. På det lokale sprog kaldes denne maske meira. Yamsmasker produceres stadig, og ved festlige begivenheder bliver de smukt dekoreret. Moesgaard Museum modtog masken her i 2008. Yamsmasker af denne type lægges på nogle gigantiske yams-rodknolde, der bliver fremavlet til at blive op mod tre meter lange, og som især tidligere var meget hellige for abelam-folket. Ved spektakulære ceremonier, hvor knoldene blev udvekslet mellem mandlige rivaler eller fjender fra nabolandsbyer, blev knoldene overdådigt pyntet med masker, fjer, maling, blomster, skaller og andet pynt. På denne måde blev de kraftfulde forfaderånder, gwaalndu, som knoldene var besjælede med, ansporet til at hjælpe menneskene. I 1970erne, da antropologen Richard Scaglion studerede abelam-folket, havde denne udveksling og dyrkning af yams en fuldkommen gennemgribende betydning for hele abelam-folkets samfundsform. En mands sociale status, magt og prestige afhang i høj grad af hans evne til at dyrke og give større yamsknolde, end han modtog af sine rivaler. Hvert år, når yamsen var høstet, blev der over en periode på flere måneder afholdt yamsfestivaler, hvor landsbyerne på skift inviterede hinanden til at inspicere og udveksle yamsknolde og søgte at overgå hinanden i fornærmelser og bespisning (som kvinderne bidrog med). Ved disse begivenheder blev der hver aften danset, trommet, rivaliseret og sunget sange med tekster designet til at fornærme rivalerne. Der blev udkæmpet ritualistiske kampe med spyd, som til tider endte i rigtige slagsmål, og i de sene aftentimer blev der indgået slet skjulte seksuelle forbindelser. Disse festivaler stod i skærende kontrast til det liv, abelam-folket førte i det halvår, hvor yamsen blev opdyrket. I den periode var sex, krigerisk opførsel og nedlæggelse af dyr strengt tabu. De hellige yamsknolde, som bar forfædrenes sjælesubstans i sig og som blev pyntet på en sådan måde, at de lignede menneskekroppe, groede nemlig bedst under rolige og ’kølige’ forhold. Sagen var, at yamsknoldene havde en særlig sensorisk evne til at mærke ’varme’ aktiviteter såsom sex, skænderi, slåskamp og drab på dyr og mennesker. At gro store yamsknolde krævede derfor total afholdenhed fra disse aktiviteter, og man undgik for enhver pris alle sociale konflikter. Først under de store yamsfestivaler fik de konflikter, der havde været lagt under låg i hele yamsdyrkningsperioden, lov til at komme til udtryk. Her kunne dampen blive lukket ud indenfor nogle (nogenlunde) kontrollerede og regelstyrede ritualiserede rammer. Når et ungt par blev gift, bragte de hver deres slægts yams med ind i ægteskabet, hvor de symbolsk forenede dem ved at plante dem i den samme have. De medbragte yams havde deres egen slægtstavle. De var det forædlede resultat af tidligere generationers selektion af de fineste (største) knolde, som igen og igen var blevet skåret op og brugt som frø til næste års afgrøde. Familierne såede de samme yams (genetisk set) som deres forfædre. Yamsen døde således aldrig. Den blev genfødt hvert år, når den nye afgrøde groede op. Yamsen repræsenterede således livets videreførelse og dermed også forfædrene. Man får et lille indblik i en del af den krigeriske historie, som abelam-folket bærer rundt på, ved at læse om Richard Scaglions besøg i 1970erne. På det tidspunkt var mændenes høje ceremonihuse (tamberan house) nemlig stadig prydet af menneskekranier, som man havde erhvervet sig ved hovedjægerpraksis. Den stamme, Scaglion besøgte, havde dog kun taget hovederne fra vigtige mænd, ifølge deres egne udsagn, og dem havde de så ladet ligge i et vandløb, til kødet var rådnet bort. De rene kranier var blevet dekoreret med maling, og øjenhulerne var blevet udsmykket med orange bær. Derefter var de blevet placeret i ceremonihusene som rituelle objekter, der gav unge deltagere i et overgangsritual styrke til at slås. Heldigvis for Scaglion havde man skrinlagt hovedjægerpraksissen allerede inden han ankom, men under alle omstændigheder var han nok ikke blevet offer for den. Han mente selv, at han nok ikke ville have været vigtig nok, og ifølge en (lidt morsom) kommentar fra en af Scaglions informanter gik hovedjagten mest ud over en ganske bestemt gruppe fjender: “We were never very interested in headhunting anyway, certainly not as much as the eastern Abelam were. We only took their heads to make them mad. We didn’t bother to take the heads of our other enemies” (Richard Scaglion, 2003, s.8).   Papua Ny Guinea i det 21. århundrede PNGernes fortid som hovedjægere er i mellemtiden blevet verdenskendt og foreviget i historiebøger kloden rundt. På den måde har deres kuriøse fortid stadig betydning i dag. Den har indskrevet sig i befolkningens selvforståelse og omverdenenes opfattelse af Papua Ny Guinea. De næsten lige så verdenberømte yamsmasker produceres som nævnt stadig i dag, og ved festlige lejligheder bliver de dekoreret efter alle kunstens regler. Men den rituelle udveksling af yams praktiseres kun enkelte steder af den ældre generation. I løbet af de sidste 50 år har hele den religiøse kontekst generelt set forandret sig meget i Papua Ny Guinea. Kristendommen har indfundet sig, og man har fundet nye måder at kommunikere med ånderne på. I en hybrid mellem en gammel og ny åndeverden, spiller de døde fortsat en vigtig rolle. Nogle steder har man endog inddraget moderne teknologi for at kommunikere med de døde (se Ddl.A 2 Himmeltelefon og læs Christiane Falcks artikel i lånermappen).  Den primære kilde til genstandsteksten er Scaglion, Richard. "Abelam: Giant Yams and Cycles of Sex, Warfare and Ritual" (2007)....
Genstandsnummer: GHA68
Samling: Ghana
Emneord: Beklædning og stof, Fest eller ritual
Uddrag: Dragtens bluse kaldes Kaba. Nederdel og hoftestykke er altid syet i samme klæde som blusen. Denne type blå og hvide klæde anvendes ofte til kjoler eller dragter, der bruges, når man går i kirke. Men som med alle klæderne, bruges de også til andre formål. Det ekstra stykke klæde kan anvendes som hoftestykke eller til at bære små børn. Endeligt kan det bruges som en elegant hovedbeklædning....
Genstandsnummer: GHA69
Samling: Ghana
Emneord: Beklædning og stof, Fest eller ritual
Uddrag: Moderne Kaba. Bruges bl.a. af landsbykvinder ved festlige lejligheder....
Genstandsnummer: GHA76
Samling: Ghana
Emneord: Beklædning og stof, Fest eller ritual
Uddrag: Kenteklæde til mand. Kente er en traditionel klædedragt, der bl.a. anvendes af Akan-, Ewe- og Ga- grupperne. I dag bæres Kenteklædet fortrinsvis ved festlige lejligheder som f.eks. navngivning, bryllupper, festivaler og ved kirkeceremonier. Troende muslimer bærer sjældent det traditionelle Kenteklæde. Klædet er Kentevævet i silke og bomuld i Ashante-stammens traditionelle farver. I et af båndene er indvævet drengenavnet Kofi, som betyder, at drengen er født på en fredag. Båndene er syet sammen i hånden. Dette Kenteklæde er brugt og af ældre dato. Indkøbt i landsbyen Bonwire i Ashanti-regionen, som traditionelt er kendt for sine flotte Kenteklæder. Generelt om kente: Det er et stykke båndvævet klæde, som væves på en smal horisontalvæv med to til seks søller. Det væves i smalle bånd, der er 7 - 13 cm. brede og 150 cm. lange. Båndene syes sammen. Til mandsdragten bruges ca. 24 bånd, således at klædet bliver 150 X 370 cm. Traditionelt har kvinderne også brugt de store Kente-klæder, hvor de bruger ca. 18 – 23 bånd. Antallet af bånd bestemmes af personens højde. Ser man derfor et traditionelt kente-klæde, som er meget smalt – ca. 12 – 15 bånd, vil det enten være til en meget lav voksen eller et barn. Længden på Kente-klædet er mere bestemt af personens status og rang. En meget betydningsfuld person vil bære et meget langt kente-klæde, som virkelig kan folde sig om kroppen, mens en person med lavere status ofte bærer kortere klæder, som giver en mere beskedent udseende. I dag bruger de fleste kvinder todelte Kente-dragter og her bruges 9-12 bånd per dragt del. Kente-klædernes mønstre har forskellige symbolske betydninger, alt efter hvilke indpluksmønstre og farver, der benyttes. Tidligere var det Ashante-kongen, som havde førsteretten til et nyt mønster i flere år, inden mønsteret blev frigivet, så også andre kunne bære ”den nyeste mode”, men sådan er det ikke mere. De gamle mønstre holdes dog stadigt i hævd. Kente-bånd væves altid af mænd eller drenge, og det er ligeledes mænd, der syer båndene sammen. Manden, der syer båndene sammen, har stor indflydelse på klædets endelige udseende, og hvad det ”fortæller”, og han vælger sine bånd med omhu.  Kente væves både af Ashante og Ewe stammerne med meget forskellige farve- og mønsterudtryk. Det er vævningens kompleksitet, trådens kvalitet og klædets størrelse, som bestemmer prisen. Et ”top” kente-klæde kan sagtens koste op mod 2000 kroner. Skal man have et sådant klæde, sker dette kun på bestilling hos væveren.  Kentebånd og klæder har i de senere år fået en stærk symbolsk betydning for den afroamerikanske befolkning i USA. Her bliver Kente-klæder og bånd symboler for denne befolkningsgruppes rødder i Vestafrika, hvorfra deres forfædre og -mødre blev bragt til USA som slaver. I Ghana væves der også Kente-klæder, som eksporteres til Elfenbenskysten, Togo, og Benin, hvor de sælges til høje priser, da de er ”finere” end dem, der fremstilles i disse lande. Traditionelt ghanesisk klæde deles ind i tre kategorier: fabriksfremstillede Java- og vokstryk, bloktryk-klæde, Adinkra og det håndvævede Kente. Se beskrivelser af de forskellige typer klæde under de aktuelle genstande nedenfor: Java- og vokstryk under GHA 62, Adinkra under GHA 80 og Kente GHA 76....
Genstandsnummer: GHA80
Samling: Ghana
Emneord: Beklædning og stof, Fest eller ritual
Uddrag: Adinkraklædet bæres ved begravelsesceremonier. Dette klæde er lavet af indigofarvet, maskinfremstillet klæde fra Kina. De sorte stribeeffekter er lavet med en bred kam, som er specielt fremstillet til formålet. Bloktryksymbolet, Ako-Bene , krigshorn, symboliserer ”opfordring til at gribe til våben”.....man er nemlig ikke kun i sorg, når man går til begravelse i Ghana, men også vred – hvorfor skulle min kone/mand/søn/datter dø lige nu?!? Sort og rødt er derfor udtryk både for sorg og vrede. Når taxichaufførerne eller skolelærerne strejker for at få højere løn, bærer de røde bånd som et udtryk for, at de er kampklare eller vrede, hvis lønstigningen ikke blev god nok. Generelt om adinkra: Det er et stort stykke bomuldsklæde med bloktryk. Hvert enkelt tryk har en symbolsk betydning. Denne betydning udledes af et ordsprog på Twi sprog, som følger det specifikke symbol. (Se plakat med forskellige adinkra symboler GH.A 155) Trykklodsen fremstilles af stykker af gamle kalabasser, som udskæres i det ønskede symbol. Farven, der dekoreres med, er fremstillet af træbark (bl.a. fra mahognitræet), som koges i mange timer i en væske, der bl.a. indeholder jernslagger. Efter endt bearbejdning fremkommer en tjærelignende substans, hvori trykklodsen dyppes. Adinkra bruges især af mænd men også af kvinder og ofte til begravelsesceremonier. Men der findes også adinkra i hvide, grønne og blå farver, som bæres til festlige lejligheder eller ceremonier.  Traditionelt ghanesisk klæde deles ind i tre kategorier: fabriksfremstillede Java- og vokstryk, bloktryk-klæde, Adinkra og det håndvævede Kente. Se beskrivelser af de forskellige typer klæde under de aktuelle genstande nedenfor: Java- og vokstryk under GHA 62, Adinkra under GHA 80 og Kente GHA 76....
Genstandsnummer: GHA142
Samling: Ghana
Emneord: Beklædning og stof, Fest eller ritual, Religion og magiske genstande
Uddrag: Hvidt polyestertørklæde. Bruges ved særlige lejligheder bl.a. i kirken om søndagen. Til daglig bruger kvinderne kulørte tørklæder....
Genstandsnummer: GHA143
Samling: Ghana
Emneord: Beklædning og stof, Fest eller ritual
Uddrag: Sort polyestertørklæde med indvævede ”kongekroner”. Bruges bl.a. ved begravelser....
Genstandsnummer: GHA144
Samling: Ghana
Emneord: Fest eller ritual, Figurer, masker, dukker - alle slags (Barbie, Ganeshfigurer)
Uddrag: Frugtbarhedsdukke Akua´mma. Det er meget væsentligt at få børn i Ghana. Derfor kan kvinderne anskaffe sig sådanne frugtbarhedsdukker, der medvirker til, at hun får smukke børn. Dukken bæres i et lændeklæde på ryggen, som ”rigtige” børn, eller pakkes ind i klæde og gemmes i et skab. Denne tradition er på retur i Ghana, men frugtbarhedsdukken optræder i stedet i andre former, bl.a. som et populært guldvedhæng, som bæres i en kæde om halsen....
Genstandsnummer: Th.A.1
Samling: Thailand A
Emneord: Religion og magiske genstande, Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner), Fest eller ritual, Figurer, masker, dukker - alle slags (Barbie, Ganeshfigurer)
Uddrag: Messingfigur af Buddha i siddende stilling. Til udsmykning af husalter (Th.A.126). Buddha placeres altid øverst, over alt andet på alteret. Figuren hedder 'Den mediterende Buddha' og den regnes for den smukkeste af Buddhas positioner. Den viser Buddha, der sidder i skrædderstilling under bodhitræet og mediterer. Denne siddestilling kaldes lotusstilling eller meditationsstilling. Bodhitræet er en figenart, 'Ficus Religiosa', og det var under et sådant træ at Buddha, på denne vis, blev oplyst. Figuren forbindes i øvrigt med mennesker, der er født på en torsdag. Se evt. genstand Th.A.210 - 216, der viser de forskellige ugedages buddhafigurer samlet på et podie....
Genstandsnummer: Th.A.2
Samling: Thailand A
Emneord: Religion og magiske genstande, Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner), Fest eller ritual
Uddrag: Messingstage til udsmykning af husalter (Th.A.126). Stearinlyset Th.A.27  kan sættes i stagen (men det må ikke tændes, det er en del af samlingen)....