Søg genstande i databasen

Her kan du søge i alle UNESCO Samlingernes omkring 4.000 genstande fra hele verden. Start din søgning ved for eksempel at indtaste en genstandstype, du gerne vil finde, i ’genstandsnavn’ eller ’fuldtekstsøgning’. Med de blå bokse til højre kan du derefter filtrere din søgning i forhold til bestemte emner, indsamlingslande og samlinger. Du kan også gå på opdagelse i de blå bokse uden at have valgt en bestemt genstandstype (i venstre side).

Viser 1 - 9 af 9
Genstandsnummer: Mo.20
Samling: Mongoliet
Emneord: Fest eller ritual, Leg eller fritid, Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Natur (uforarbejdede skaller mv.)
Uddrag: Hestevæddeløbsspil med fire store hesteankelknogler (a,b,c,d) og fire små fåreankelknogler (e,f,g,h), som især spilles om vinteren. Hesteankelknoglerne symboliserer fire heste, og fåreankelknoglerne fungerer som en slags terninger. Spillet går selvfølgelig ud på at komme først i mål. Man ridder om kap hen over gerens gulv på en bane, der er optrukket med en stribe hesteknogler. Hver spiller vælger en hesteknogle som brik. Man er maksimalt fire spillere, og måden, man får lov at flytte sin brik (hesteankelknogle), er ved at slå med fire små fåreankelknogler. Slår man tegnet for en hest, som er en fåreankelknogle, der står på højkant, og hvor ryggen er flad, kan man få lov at rykke længden på en hesteankelknogle. Slår man to eller flere, rykker man tilsvarende. Alle deltagere slår på en gang.  Prøv selv at spille spillet: I kan skiftes til at slå med de fire fåreankelknogler, vi har vedlagt i stedet for, at alle slår på en gang, sådan som man normalt gør. Eller I kan låne ekstra fåreankelknogler fra knipsespillet: Mo.26. I lånermappens afsnit 6 finder du en spilleinstruktion og billedillustration af knoglens fire symboler. Instruktionen er lige til at kopiere og dele ud til eleverne....
Genstandsnummer: Mo.21
Samling: Mongoliet
Emneord: Leg eller fritid, Natur (uforarbejdede skaller mv.)
Uddrag: Fåreankelknogler som denne bruges nogle gange som en terning i mongolske spil. Knoglen kan 'stå' på fire af sine seks sider, og disse fire sider ser lidt forskellige ud og har hver sin betydning: Hvis knoglen står på højkant og vender en flad ryg opad, så har man slået en 'hest'. Slår man en fordybet ryg, mens knoglen står på højkant, så har man slået en 'kamel'. Opadbuet ryg på liggende knogle: Får. Fordybet ryg på liggende knogle: Ged. Som illiustration har Moesgaard Museum påskrevet de fire symboler på knoglen og vedlagt en fotoillustration på skummet ved siden af knoglen. Fotoillustrationen findes også i lånermappens afsnit 6, hvorfra den kan kopieres til eleverne. ...
Genstandsnummer: Mo.25
Samling: Mongoliet
Emneord: Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Fest eller ritual, Leg eller fritid, Dyrehold, Natur (uforarbejdede skaller mv.)
Uddrag: Dette krus (a) med underlag (b) og tydningsskema (c) bruges til at spå med, særligt om vinteren og ved festlige lejligheder. Ved at kaste de fire fåreankelknogler i kruset (d,e,f,g) kan man se, hvordan ens fremtid bliver. Ankelknoglernes fire sider symboliserer henholdsvis hest, får, ged og kamel. Afhængig af hvilken kombination, man får, vil de sige noget forskelligt om ens fremtid. Hest: flad ryg, på højkant. Kamel: fordybet ryg, på højkant. Får: opadbuet ryg, liggende. Ged: fordybet ryg, liggende. Ved hjælp af tydningsskeamet (c), finder man ud af, hvad forskellige kombinationer betyder: hvilken spådom der er dig givet. I lånermappens afsnit 6  finder du en spilleinstruktion og billedillustration af knoglens fire symboler lige til at kopiere og dele ud til eleverne....
Genstandsnummer: Mo.26
Samling: Mongoliet
Emneord: Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Fest eller ritual, Leg eller fritid, Natur (uforarbejdede skaller mv.), Dyrehold
Uddrag: Denne æske med 40 fåreankelknogler (uden numre) udgør et knipsespil, som primært spilles af børn. Det opbevares i familiekisten. Spillet spilles således: En spiller tager alle knoglerne i hænderne og kaster dem på gulvet. Herefter vælger en anden spiller en ankelknogle, som han/hun knipser til med henblik på at ramme en anden knogle. Den knogle, man knipser til, skal vise samme symbol, som den man forsøger at ramme. De skal begge være enten hest, får, ged eller kamel.  Symbolerne er: Hest: flad ryg, på højkant. Kamel: fordybet ryg, på højkant. Får: opadbuet ryg, liggende. Ged: fordybet ryg, liggende. Rammer man, så vinder man den knogle, som man har ramt, og den føjes til ens bunke. Herefter vælger man enten den samme knogle eller en ny at knipse til. Man får lov til at fortsætte, indtil man rammer forbi eller rammer en forkert brik, dvs. en som ikke har samme symbolværdi. Så overdrages turen til næste spiller. Spillet vindes af den, der har flest knogler i sin bunke, når alle knogler er blevet ramt. I lånermappens afsnit 6  finder du en spilleinstruktion og billedillustration af knoglens fire symboler lige til at kopiere og dele ud til eleverne....
Genstandsnummer: Mo.50
Samling: Mongoliet
Emneord: Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Fest eller ritual, Leg eller fritid, Beklædning og stof
Uddrag: Bryderdragt i to dele: overdel (zodog) (a) og bukser (shudag) (b). I Mongoliet anses brydning for at være den mest mandige sportsgren og historisk set som et symbolsk udtryk for rigtige mænd. Traditionelt er dragten lavet af uld, men i dag anvendes bomuld og silke. Overdelen består af en vest, som dækker det øverste af skuldrene, men er åben fortil. Dragten er dobbeltsyet i ærmerne, så den ikke kan rives i stykker under kampen. Den er åben på brystet, således at det vil blive afsløret, hvis kvinde tager den på. Det er nemlig forbudt for kvinder at deltage i brydning. Der findes en gammel historie om en kvinde, der deltog i brydning ved Nadam (sommerfesten) og vandt hele konkurrencen foran alle mændene. Det bragte skam over mændene. Siden dengang har bryderdragten altid været åben på brystet, så man kunne se, om bryderen var mand eller kvinde.  Bukserne skal sidde helt tæt til kroppen og er meget korte, så man ikke kan få fat i for meget stof. Samtidig er de med til at synliggøre, om bryderen er mand eller kvinde Hvert år om sommeren afholder mongolerne en stor fest, de kalder Nadam, hvor både drenge og mænd bryder. Der findes ingen vægtklasser i mongolsk brydning. De bedste brydere får lov til at vælge deres modstandere, indtil der kun er de bedste tilbage. En brydekonkurrence med flere hundrede brydere, som deltager i den samme konkurrence, tager nemt en hel dag. Normalt vil der i en bryderunde være 10 til 20 brydere, der bryder samtidig....
Genstandsnummer: Mo.51
Samling: Mongoliet
Emneord: Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Fest eller ritual, Leg eller fritid, Beklædning og stof
Uddrag: ...
Genstandsnummer: Mo.52
Samling: Mongoliet
Emneord: Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Fest eller ritual, Leg eller fritid
Uddrag: Mongolske brydestøvler er designet efter inspiration fra den gamle mongolske ridestøvle. Det vil sige, at snuden på støvlen går op i en spids, og sålerne er flade, altså uden hæl. Støvlerne er meget dekorative med mange farver. De er forstærket med læderbånd på siderne og er fladbundede, så man står bedre fast under kampen. I geren placeres støvler der er i brug og især beskidte støvler tæt ved døren. Fødder betragtes som urene. ...
Genstandsnummer: Mo.53
Samling: Mongoliet
Emneord: Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Fest eller ritual, Leg eller fritid, Beklædning og stof
Uddrag: Bryderhatten er en ceremoniel hat, som bryderne har på, inden kampen starter. Bryderhatten er lavet af uld eller bomuld i farverne rød eller blå. Ligesom på en jagtfalk bliver hatten taget af bryderen, idet han træder ind i kampen. Ceremonielt sættes han dermed fri til at kæmpe. Når kampen er færdig, sættes hatten på bryderens hoved igen, og han indtager en rank og rolig holdning. Hvad enten han har tabt eller vundet skal han gerne forholde sig roligt og hverken vise glæde eller vrede. Hatten opbevares højt oppe eller i familiekisten....
Genstandsnummer: Mo.120
Samling: Mongoliet
Emneord: Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner), Penge, frimærker og andre værdimålere, Religion og magiske genstande, Leg eller fritid, Billeder, foto, plancher, plakater, tegninger, Figurer, masker, dukker - alle slags (Barbie, Ganeshfigurer), Køkkenting og redskaber til madfremstilling, Øvrige redskaber, Dyrehold, Rejse og transport, Beklædning og stof
Uddrag: OBS. MODELLEN HÅNDTERES FORSIGTIGT Model af ger (størrelsesforhold 1:22) med umiddelbare omgivelser. Geren er navnet på det filttelt, som mongolerne traditionelt har boet i. Ger betyder bolig. Geren bruges stadig i dag, både blandt de nomadiske hyrder på sletten, i baghaven i byerne og i de store teltbyer, der ligger i en ring rundt om hovedstaden Ulan Bator. Modellen er lavet, så den afspejler en mere eller mindre tidsløs ger (indenfor det 20. århundrede), som man med få tilrettelser kan gøre nutidig. Ved blot at tilføje fjernsynet, solpanelerne og parabolantennen kan I tidssætte geren i nutiden (Mo.121g-i). Modellen viser en ger om sommeren. På taget ligger oste til tørre. De kan laves i flotte osteforme eller som her blot skåret ud. Fortøjringspælen kan også være flot udskåret og tilspidset. Lige udenfor geren ser vi også en læderpose af hesteskind med hoppemælk i. Den kan placeres lige indenfor døren til venstre eller som her ude. Vægge og tag er lavet af filt. Nogle gange er filten dækket med et lærred. Som forberedelse til store fester kan man godt finde på at købe en ny kridhvid lærredsdug, for at det tager sig pænere ud. Hvid symboliserer renhed. Nogle vælger at tapetsere væggene indvendigt. Det er især de mere fastboende, der gør det.  Taget kan løftes af. Bemærk den lodrette streg og røde dørmarkering for, hvordan taget sættes rigtig på igen. Af hensyn til at kunne løfte taget af er snorene til regnhatten ved gerhjulet ikke ført længere ned. Normalt ville de være fæstnet i jorden eller nederst på ydervæggen. Når modellens tag løftes af, kan man se møbleringen af geren og også bemærke den gennemgående indretning i gerer med døren mod syd, de to bærende stolper i centrum (kaldet far mod vest og mor mod øst), og gerens fine plads med familiekiste og husalter mod nord. De malede møbler bruges ofte af middelklassen, hvor trækvaliteten ikke er i top, og hvor maling og lak skjuler en middelmådig trækvalitet. I rigere hjem finder man gerne umalede møbler med mange lag lak, så man kan se træets fine kvalitet.Lidt om hvad I finder i geren:Familiekisten Familiekisten placeres altid i gerens nordlige ende, modsat døren, ofte med et husalter ovenpå. Denne kiste rummer alle familiens vigtigste genstande, der akkumulerer held (hisig). Familiekisten er også det, der forbinder alle familiens medlemmer med hinanden og med familiens hushold (dyr): man ilægger genstande fra hvert eneste familiemedlem (f.eks. hårtotter), skindstykker fra dyrene og særlige arvestykker fra afdøde. Nu om dage ser man også nogen gange, at fjernsynet bliver placeret ovenpå familiekisten.  Skab og kommode Skabet, der står i gerens østlige side (kvindesiden), indeholder kvindens tøj og ejendele. Kommoden, der står i geren vestlige side (mandesiden), indeholder mandens tøj og ejendele. Tidligere var det kister i stedet for skab og kommode. Det vigtige er ikke møblets udformning, men dets placering i geren: på mandesiden er mandens genstande, på kvindesiden er kvindens genstande.  Husalteret I geren er der ofte et lille alter inderst i geren, i den nordlige ende, ovenpå familiekisten. På alteret kan stå forskellige ting, der opfattes som hellige: Buddhafigurer, figurer af heste, kameler eller okser, og i nyere tid familieportrætter eller portrætter af Djengis Khan. Også moderne huse har et husalter som dette. Alteret og området omkring det, hvor familiens vigtigste ejendele opbevares, kaldes hoimor.Den fine stue Området mellem ildstedet og alteret er den fine stue. Her opholder familien sig, og her modtages gæster. Det er også herfra mad og te serveres til både gæster og familien selv. Familien opholder sig som regel i den østlige side, og gæster modtages i den vestlige side. Man bruger ikke betegnelserne venstre og højre.Ildstedet Ildstedet er centrum i geren og er både praktisk og spirituelt vigtigt. Ilden er symbol på frugtbarhed og familiens lykke. Det er uhøfligt at sidde med fødderne strakt mod ildstedet, fordi fødderne er den nederste og mest urene del på kroppen. Man bør heller ikke smide affald i ilden, for ilden er ren og levende. Under bålet ligger tre sten, hvor ildens ånder holder til. I dag udgøres ildstedet ofte af en jernovn med skorsten, der holder på varmen og leder røgen bedre ud af geren.Gæsten En gæst vil altid blive modtaget i gerens vestlige side. Som regel vil familiens mandlige overhoved sidde med en mandlig gæst her. Derfor kaldes denne del af geren også den mandlige del. Gæster kan overnatte i denne del af geren - på en seng eller på filttæpper. Er der ingen gæster, kan manden i geren overnatte her, mens resten af familien overnatter i den modsatte side.  Hoppemælk Airag, gæret hoppemælk, er en delikatesse i Mongoliet. Det er møjsommeligt arbejde fra hoppen malkes, til vinen kan drikkes. Mælken opbevares i en beholder af skind, som rystes med jævne mellemrum for at fremme gæringsprocessen. Derfor står airag-beholderen ofte i gæstens side, så en høflig gæst kan give beholderen et par hundrede skub. Han kan så få serveret af den færdige airagSaddel Nederst i geren, i sydenden, opbevares de ting, der bruges udenfor, til arbejdet med dyrene. Sadlen er en af de vigtigste ejendele. Den tages med ind i geren for at beskytte den, ofte sammen med reb og andet, som skal opbevares sikkert og skal være nemt at komme til. I dag opbevares den slags ting også ofte i en mindre arbejds-ger ved siden af familiens ger.Familien Familiens område er gerens østlige side, og familien opholder sig især i den øvre ende, nær det hellige hoimor område ved alteret. Familiens kvinder og piger tilbereder mad og forarbejder tøj og tæpper, som også opbevares i denne del af geren. Geren kan huse op til tre generationer: de to forældre, børn og somme tider bedsteforældre. Om muligt flytter børnene videre, når de er omkring 20 år. Pigerne giftes ind i en anden familie, og hvis familien har dyr nok, får drengene en del af flokken og etablerer sig med den.Sengen Traditionelt har man i en ger sovet på tæpper på gulvet, og det er der fortsat mange, der gør. Men nu om dage er det meget almindeligt at have en seng eller flere i geren. Især i den socialistiske periode blev senge indført, fordi det virkede mere moderne og civiliseret. Med lastbiler til at flytte ejendele, frem for kameler og okser, blev det muligt at have flere og større møbler. Børn sover hos deres forældre til de er 4-5 år gamle.Køkkenet Familiens køkkenudstyr opbevares i den nedre, sydøstlige del af geren. Mad opbevares så langt fra indgangen som muligt, mens gryder, tønder og andet køkkentøj opbevares tættere ved indgangen, i den del der opfattes som den mindst rene. Man taler i Mongoliet om ’den hvide mad’ og ’den røde mad’, hvor den hvide mad er mælkeprodukter, som er den vigtigste mad om sommeren, og kød er den røde mad. Kød inddeles desuden i ’varmt’ - som hest - og ’koldt’ - som får - ud fra typen af fedt på dyret. Mange undlader dog at spise for meget kød, for dyrene er en vigtig ressource.Indgangen Indgangen til geren vender altid mod syd. Det er den urene ende af geren. Døren åbner altid udad. Man siger, at det dårlige på den måde kommer med ud, når døren åbnes. Når en gæst kommer til geren, banker han ikke på døren, for ’det er noget dyr gør’. Han råber, om der er nogen. Han vil stille sine våben udenfor, knappe sine dell op, men beholde sin hat på, med mindre han vil overnatte. Det bringer uheld at træde på dørtrinnet, når man går ind, og hvis det sker, skal man gøre det om. Om sommeren står gerdøren ofte åben for at få lys og frisk luft ind. Døren kan fungere som et solur. Når solen skinner ind ad døren, er det højlys dag og tid til at gå ud.  Hvordan bringes germodellen yderligere i spil? I lånermappens afsnit 6 har vi udformet et konkret oplæg til læring: 'Brug modellen og lær om geren'. Der finder du også henvisninger til de billed-, tekst- og filmmaterialer, der kan være relevante for dig, når du arbejder med ger-modellen....