Søg genstande i databasen

Her kan du søge i alle UNESCO Samlingernes omkring 4.000 genstande fra hele verden. Start din søgning ved for eksempel at indtaste en genstandstype, du gerne vil finde, i ’genstandsnavn’ eller ’fuldtekstsøgning’. Med de blå bokse til højre kan du derefter filtrere din søgning i forhold til bestemte emner, indsamlingslande og samlinger. Du kan også gå på opdagelse i de blå bokse uden at have valgt en bestemt genstandstype (i venstre side).

Viser 1 - 10 af 42
Genstandsnummer: Mo.1
Samling: Mongoliet
Emneord: Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner), Religion og magiske genstande, Billeder, foto, plancher, plakater, tegninger, Skriftlige dokumenter (breve, testamenter, lovgivning, tinglyste sager, skøder mv.)
Uddrag: De fleste har et husalter i deres ger. Alteret er placeret inderst i geren, det vil sige i den nordlige ende. På husalteret kan der stå forskellige ting, der opfattes som hellige: buddhafigurer, figurer af heste, kameler, okser, får og geder og i nyere tid familieportrætter eller portrætter af Djengis Khan. Også moderne huse har et husalter som dette. Alteret og området omkring det, hvor familiens vigtigste ejendele opbevares, kaldes for hoimor. Et husalter er der, hvor mongoler samler deres vigtigste og mest hellige genstande. Alteret er hjemmet for familiens gud og det sted, hvor familien kan samle og opbevare familiens held og lykke (hisig).  Husalteret består af en øvre del (a,b) og en nedre del (c,d), der er en slags skuffe. Den øverste del af alteret er der, hvor man placerer alterets synlige genstande inde bag glasfacaden. Her vil man oftest placere billeder af familiens guder, andre hellige symboler og afbildninger af ting, som er vigtige for familien, samt madofringer til guderne i form af alterkage eller arolslik for eksempel. I Mongoliet betragter man bodhisattvaer indenfor tibetansk buddhisme som guder. En bodhisatva er et "oplyst væsen", der har opnået den endelige erkendelse eller oplysning, men som afstår fra at indgå i nirvana for i stedet at hjælpe andre. Se forskellige genstande, der stilles på alteret: Mo.2-Mo.12.  Husaltre har varierende indhold afhængig af, hvilken tibetansk buddhistisk guddom familien tilbeder, og hvilke ting som har særlig betydnig for familien. Den nedre del af alteret har en skuffe, som bruges til at opbevare familiebilleder af bedsteforældre og andre forfædre, samt forskellige værdipapirer som skødet på huset og pas....
Genstandsnummer: Mo.12
Samling: Mongoliet
Emneord: Religion og magiske genstande, Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner), Fest eller ritual
Uddrag: Dharmahjulet er placeret på husalteret. Det er et vigtigt buddhistisk symbol, der repræsenterer Buddhas lære. Det er et hjul, en bedemølle, der spreder Buddhas lære i huset, når man drejer på det....
Genstandsnummer: Mo.13
Samling: Mongoliet
Emneord: Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst), Religion og magiske genstande, Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner)
Uddrag: Samlingen kasse 1 er orangemalet med et motiv pålimet, som er en affotografering af forsiden på en mongolsk familiekiste, der er i Moesgaard Museums besiddelse. Motivet er helt typisk for mongolske familiekister. Kisterne laves af træ og dekoreres med buddhistiske symboler, som for eksempel disse 'Fu-hunde-løver', som er beskyttere af familien. Løverne er også forbundet med velstand og findes mange steder i Mongoliet og Kina. UNESCO kasse 1 kan illudere en traditionel familiekiste med husalter. Kassen har den samme orange nuance, og samme størrelse, som den originale kiste, og motivet på fronten viser det originale forsidemotiv på kisten. I kan opstille husalteret (Mo.1a-d) oven på kisten og finde eksempler på, hvad der stilles på husalteret (Mo.2-12), og hvad der lægges i kisten (Mo.14-31) . Kisten er hjemmets vigtigste opbevaringsmøbel. Det er her, familien opbevarer deres mest værdifulde genstande. Ofte vil tingene kun blive taget frem ved særlige lejligheder såsom Tsagan Tsa (nytår) eller Nadam. Kisten bruges til at indsamle held og lykke til familien igennem de genstande, som placeres i den. Alle familiekister indeholder forskellige ting afhængig af, hvad familien tillægger værdi, og hvilken religion familien dyrker, f.eks. shamanisme, buddhisme, eller om de er a-religiøse. Nogle ting går dog igen i alle kister, såsom ting, der er direkte knyttet til den nomadiske livsstil. Det kunne være lammeskind, læderreb eller ankelknogler. Kistens vigtigste funktion er at fastholde og akkumulere mere held til familien. Dette gøres for eksempel ved at samle hårlokker fra hvert medlem af familien i kisten. Hårlokkerne forbinder familien med kisten, og det held som opbevares i den. Hvis man sælger et særligt godt dyr, vil man tage en lok hår fra dyret, så noget af dyret bliver hos familien. Sådan vil man igennem livet indsamle flere og flere ting, som har betydning for familien. Husaltre placeres gerne ovenpå familiekisten. Det er dog ikke alle familier, der har et husalter, men alle familier har helt sikkert en familiekiste til opbevaring af særlige ting, uanset om de bor i ger eller i hus. De genstande, som er gemt i familiekisten, repræsenterer det usynlige held, som familiemedlemmerne bærer med sig. Kisten er derfor et centralt objekt til bevarelse af familiens ve og vel....
Genstandsnummer: Mo.28
Samling: Mongoliet
Emneord: Religion og magiske genstande, Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner)
Uddrag: I familiekisten finder man ofte en uldpose, hvis kisten er i et buddhistisk hjem. Uldposen kaldes for den "hemmelige" pose. Den siges at være hjemstedet for familiens held og indeholder derfor religøse og særlige genstande, som familien forbinder med held og positive energier. Hvad der kommer i posen er derfor meget individuelt fra familie til familie, men nogle ting går dog igen. F.eks. finder man ofte de ni skatte (Mo.29), lokker fra familiemedlemmernes hår og fra deres mest værdifulde dyr (Mo.30). I posen vil der også være slik til familieguden og fem poser med forskellige former for ris. De fem forskellige ris kan også være samlet i en særskilt beholder (Se Mo.31). Posen skal altid være lukket, medmindre man propper nye ting ned i den, således at heldet ikke slipper ud....
Genstandsnummer: Mo.29
Samling: Mongoliet
Emneord: Religion og magiske genstande, Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner)
Uddrag: De ni skatte er en levende myte i Mongoliet. Det vil sige, at der ikke er noget klart nedskrevet om dem, men at folk refererer til dem gennem mundtlig overlevering.  I hvert hjem har man i sin "hemmelige pose" (Mo.28) de ni skatte. Skattene siges at være de materialer, Mongoliet er skabt af, og er det tætteste mongolerne kommer på en oprindelsesmyte. Det siges, at de ni materialer smeltede sammen og blev til Mongoliet i tidernes morgen. Tallet ni er derfor vigtigt for mongoler og ses for eksempel ved de 9 hestevimpler, som er placeret i parlamentet, der repræsenterer Mongoliet og sammenslutningen af de ni store stammer, Djengis Khan overvandt og gjorde til et samlet Mongoliet....
Genstandsnummer: Mo.70
Samling: Mongoliet
Emneord: Religion og magiske genstande, Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner)
Uddrag: Stort himoriflag med frynser. Himori betyder vindhest og er forbundet med vitalitet og potens. Flaget bruges til at indfange himori til en selv og ens familie. Kun mænd kan indfange himori. Ved at bestige bjerge, hvor en ovo - en hellig stendysse - er placeret, kan man indfange himori i flaget ved at lade det blafre i vinden. Et himoriflag skal købes i Gandam templet i Ulan Bator, hvor en munk giver dig et flag bestemt ud fra dit fødselsår i henhold til den buddhistiske kalender. Det er svært at sige, hvornår himoriflaget opstod i Mongoliet pga. manglen på skriftlige kilder, men man ved, at selv på Djengis Khans tid var vindånderne tilbedt for deres evne til at give held og vitalitet. I dag er flaget særligt forbundet til buddhismen, som er den mest dominerende religion i landet. Efter at man har været oppe og indfange himori, placeres flaget ofte på toppen af ens ger eller hus. Flaget kan også placeres blandt familiens andre vigtige genstande i husets familiekiste. ...
Genstandsnummer: Mo.71
Samling: Mongoliet
Emneord: Religion og magiske genstande, Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner)
Uddrag: ...
Genstandsnummer: Mo.74
Samling: Mongoliet
Emneord: Religion og magiske genstande, Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner)
Uddrag: Lille personligt, rødt og hvidt himoriflag. Himori betyder vindhest og er forbundet med vitalitet og potens. Flaget bruges til at indfange himori til en selv og ens familie. Kun mænd kan indfange himori. Ved at bestige bjerge, hvor en ovo - en hellig stendysse - er placeret, kan man indfange himori i flaget ved at lade det blafre i vinden. Et himoriflag skal købes i Gandam templet i Ulan Bator, hvor en munk giver dig et flag bestemt ud fra dit fødselsår i henhold til den buddhistiske kalender. Det er svært at sige, hvornår himoriflaget opstod i Mongoliet pga. manglen på skriftlige kilder, men man ved, at selv på Djengis Khans tid var vindånderne tilbedt for deres evne til at give held og vitalitet. I dag er flaget særligt forbundet til buddhismen, som er den mest dominerende religion i landet. Efter at man har været oppe og indfange himori, placeres flaget ofte på toppen af ens ger eller hus. Flaget kan også placeres blandt familiens andre vigtige genstande i husets familiekiste. ...
Genstandsnummer: Mo.86
Samling: Mongoliet
Emneord: Religion og magiske genstande, Fest eller ritual, Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner)
Uddrag: Mælkespand (a) og 'pensel' (b) i træ. Spanden bruges til at opbevare offermælk, når kvinder ofrer mælk til bjergånderne ved at kaste den op i retning mod bjerget med en træpensel. På penslen er der indgraveret mongolske symboler. Det foregår tidligt om morgenen, og det er en gestus, man gør for at respektere bjerget og holde sig på god fod med naturens ånder. Kun kvinder kan ofre på den måde. Mænd vil altid gå op på selve bjerget og ofre til vindånderne ved de store stendysser kaldet for ovo. Mælkeritualet bruges også til at indvie nye biler, hvor kvinderne kaster mælk på bilens dæk. Det er med til at bringe held til bilen, så den ikke går i stykker....
Genstandsnummer: Th.A.1
Samling: Thailand A
Emneord: Religion og magiske genstande, Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner), Fest eller ritual, Figurer, masker, dukker - alle slags (Barbie, Ganeshfigurer)
Uddrag: Messingfigur af Buddha i siddende stilling. Til udsmykning af husalter (Th.A.126). Buddha placeres altid øverst, over alt andet på alteret. Figuren hedder 'Den mediterende Buddha' og den regnes for den smukkeste af Buddhas positioner. Den viser Buddha, der sidder i skrædderstilling under bodhitræet og mediterer. Denne siddestilling kaldes lotusstilling eller meditationsstilling. Bodhitræet er en figenart, 'Ficus Religiosa', og det var under et sådant træ at Buddha, på denne vis, blev oplyst. Figuren forbindes i øvrigt med mennesker, der er født på en torsdag. Se evt. genstand Th.A.210 - 216, der viser de forskellige ugedages buddhafigurer samlet på et podie....