Søg genstande i databasen

Her kan du søge i alle UNESCO Samlingernes omkring 4.000 genstande fra hele verden. Start din søgning ved for eksempel at indtaste en genstandstype, du gerne vil finde, i ’genstandsnavn’ eller ’fuldtekstsøgning’. Med de blå bokse til højre kan du derefter filtrere din søgning i forhold til bestemte emner, indsamlingslande og samlinger. Du kan også gå på opdagelse i de blå bokse uden at have valgt en bestemt genstandstype (i venstre side).

Viser 1 - 10 af 49
Genstandsnummer: Mo.1
Samling: Mongoliet
Emneord: Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner), Religion og magiske genstande, Billeder, foto, plancher, plakater, tegninger, Skriftlige dokumenter (breve, testamenter, lovgivning, tinglyste sager, skøder mv.)
Uddrag: De fleste har et husalter i deres ger. Alteret er placeret inderst i geren, det vil sige i den nordlige ende. På husalteret kan der stå forskellige ting, der opfattes som hellige: buddhafigurer, figurer af heste, kameler, okser, får og geder og i nyere tid familieportrætter eller portrætter af Djengis Khan. Også moderne huse har et husalter som dette. Alteret og området omkring det, hvor familiens vigtigste ejendele opbevares, kaldes for hoimor. Et husalter er der, hvor mongoler samler deres vigtigste og mest hellige genstande. Alteret er hjemmet for familiens gud og det sted, hvor familien kan samle og opbevare familiens held og lykke (hisig).  Husalteret består af en øvre del (a,b) og en nedre del (c,d), der er en slags skuffe. Den øverste del af alteret er der, hvor man placerer alterets synlige genstande inde bag glasfacaden. Her vil man oftest placere billeder af familiens guder, andre hellige symboler og afbildninger af ting, som er vigtige for familien, samt madofringer til guderne i form af alterkage eller arolslik for eksempel. I Mongoliet betragter man bodhisattvaer indenfor tibetansk buddhisme som guder. En bodhisatva er et "oplyst væsen", der har opnået den endelige erkendelse eller oplysning, men som afstår fra at indgå i nirvana for i stedet at hjælpe andre. Se forskellige genstande, der stilles på alteret: Mo.2-Mo.12.  Husaltre har varierende indhold afhængig af, hvilken tibetansk buddhistisk guddom familien tilbeder, og hvilke ting som har særlig betydnig for familien. Den nedre del af alteret har en skuffe, som bruges til at opbevare familiebilleder af bedsteforældre og andre forfædre, samt forskellige værdipapirer som skødet på huset og pas....
Genstandsnummer: Mo.6
Samling: Mongoliet
Emneord: Billeder, foto, plancher, plakater, tegninger, Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner)
Uddrag: Oven på husalteret finder man ofte billeder af familien, der bor i huset, og de foregående generationer, døde som levende. Dette er en måde at knytte familien tættere sammen, både til hjemmets gud og til personerne på billederne. De to grønne dell-dragter, som pigen og kvinden bærer på billedet, findes i samlingen. Se Mo.92a-b og Mo.93a-b. ...
Genstandsnummer: Mo.8
Samling: Mongoliet
Emneord: Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst), Figurer, masker, dukker - alle slags (Barbie, Ganeshfigurer), Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner)
Uddrag: I mange hjem finder man afbildninger af Djengis Khan - ofte ved siden af husalteret. Han betragtes af mange mongoler som landsfader og en slags halvgud, og folk tilbeder ham både som beskytter og garant for fortsat velstand for både familien og Mongoliet som helhed. Denne specifikke statue blev fundet i en skraldespand af en telefonreparatør, der, forarget over at finde den i skraldespanden, tog statuen med til sin forretning. Her gjorde han den ren og lod den våge over hans butik, indtil han gav den videre som gave. Han synes, at det ville være på sin plads, at Djengis Khan igen kom uden for Mongoliet....
Genstandsnummer: Mo.9
Samling: Mongoliet
Emneord: Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst), Fest eller ritual, Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner)
Uddrag: Familiens fornemste kop kan ofte findes på husalteret. Koppen bliver brugt, når der kommer gæster. Faderen i huset skænker noget alkohol (vodka eller fermenteret hestemælk) til gæsterne i koppen. Grunden til, at man bruger denne kop, er for at vise sine gæster respekt og for at vise familiens rigdom frem for gæsten. Derfor finder udskænkningen ofte sted, når der er særlige gæster ved Nadam, den mongolske sommerfest, og ved Tsagan Sar, det mongolske nytår....
Genstandsnummer: Mo.11
Samling: Mongoliet
Emneord: Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner), Stimulanser, Smykker, kropsbåren pynt og accessories
Uddrag: Snusflasken består af en flaske (a) og en opbevaringspose (b). (b er midlertidigt er udtaget til udstilling). Snusflasken kan være lavet af mange forskellige materialer f.eks. porcelæn, jade, elfenben, træ, skilpaddeskjold eller keramik. Snusflaksen er aldrig større end, at man kan holde den i hånden, og den indeholder knust tobak (se Mo.10). Snusflasken står på husalteret eller sidder fastspændt i mandens bælte (se Mo.14b). Den bruges særligt ved højtider, hvor mændene mødes og deler snus, eller når der kommer gæster på besøg hvor den indgår i et særligt hilseritual. For mongolske mænd er der stor prestige i at have den flottest dekorerede snusflaske, og de kan koste helt op til en normal årsløn....
Genstandsnummer: Mo.12
Samling: Mongoliet
Emneord: Religion og magiske genstande, Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner), Fest eller ritual
Uddrag: Dharmahjulet er placeret på husalteret. Det er et vigtigt buddhistisk symbol, der repræsenterer Buddhas lære. Det er et hjul, en bedemølle, der spreder Buddhas lære i huset, når man drejer på det....
Genstandsnummer: Mo.13
Samling: Mongoliet
Emneord: Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst), Religion og magiske genstande, Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner)
Uddrag: Samlingen kasse 1 er orangemalet med et motiv pålimet, som er en affotografering af forsiden på en mongolsk familiekiste, der er i Moesgaard Museums besiddelse. Motivet er helt typisk for mongolske familiekister. Kisterne laves af træ og dekoreres med buddhistiske symboler, som for eksempel disse 'Fu-hunde-løver', som er beskyttere af familien. Løverne er også forbundet med velstand og findes mange steder i Mongoliet og Kina. UNESCO kasse 1 kan illudere en traditionel familiekiste med husalter. Kassen har den samme orange nuance, og samme størrelse, som den originale kiste, og motivet på fronten viser det originale forsidemotiv på kisten. I kan opstille husalteret (Mo.1a-d) oven på kisten og finde eksempler på, hvad der stilles på husalteret (Mo.2-12), og hvad der lægges i kisten (Mo.14-31) . Kisten er hjemmets vigtigste opbevaringsmøbel. Det er her, familien opbevarer deres mest værdifulde genstande. Ofte vil tingene kun blive taget frem ved særlige lejligheder såsom Tsagan Tsa (nytår) eller Nadam. Kisten bruges til at indsamle held og lykke til familien igennem de genstande, som placeres i den. Alle familiekister indeholder forskellige ting afhængig af, hvad familien tillægger værdi, og hvilken religion familien dyrker, f.eks. shamanisme, buddhisme, eller om de er a-religiøse. Nogle ting går dog igen i alle kister, såsom ting, der er direkte knyttet til den nomadiske livsstil. Det kunne være lammeskind, læderreb eller ankelknogler. Kistens vigtigste funktion er at fastholde og akkumulere mere held til familien. Dette gøres for eksempel ved at samle hårlokker fra hvert medlem af familien i kisten. Hårlokkerne forbinder familien med kisten, og det held som opbevares i den. Hvis man sælger et særligt godt dyr, vil man tage en lok hår fra dyret, så noget af dyret bliver hos familien. Sådan vil man igennem livet indsamle flere og flere ting, som har betydning for familien. Husaltre placeres gerne ovenpå familiekisten. Det er dog ikke alle familier, der har et husalter, men alle familier har helt sikkert en familiekiste til opbevaring af særlige ting, uanset om de bor i ger eller i hus. De genstande, som er gemt i familiekisten, repræsenterer det usynlige held, som familiemedlemmerne bærer med sig. Kisten er derfor et centralt objekt til bevarelse af familiens ve og vel....
Genstandsnummer: Mo.16
Samling: Mongoliet
Emneord: Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner)
Uddrag: Lammeskindet er ofte taget fra familiens egen flok, og det opbevares i familiekisten. Skindet skal sørge for, at familiens får får mange lam og er frugtbare. Selvom man ikke selv har får, vil man ofte have et lammeskind for holde forbindelsen til nomadelivet og for at få frugtbarhed ind i hjemmet....
Genstandsnummer: Mo.18
Samling: Mongoliet
Emneord: Materialer og redskaber til håndværksproduktion, Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag, Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner)
Uddrag: Læderrebet er lavet af hestehud og symboliserer sammenholdet i familien. Endvidere er det med til at holde familiens dyreflokke stærke. Det opbevares sammen med lammeskindet i familiekisten....
Genstandsnummer: Mo.28
Samling: Mongoliet
Emneord: Religion og magiske genstande, Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner)
Uddrag: I familiekisten finder man ofte en uldpose, hvis kisten er i et buddhistisk hjem. Uldposen kaldes for den "hemmelige" pose. Den siges at være hjemstedet for familiens held og indeholder derfor religøse og særlige genstande, som familien forbinder med held og positive energier. Hvad der kommer i posen er derfor meget individuelt fra familie til familie, men nogle ting går dog igen. F.eks. finder man ofte de ni skatte (Mo.29), lokker fra familiemedlemmernes hår og fra deres mest værdifulde dyr (Mo.30). I posen vil der også være slik til familieguden og fem poser med forskellige former for ris. De fem forskellige ris kan også være samlet i en særskilt beholder (Se Mo.31). Posen skal altid være lukket, medmindre man propper nye ting ned i den, således at heldet ikke slipper ud....