Søg genstande i databasen

Her kan du søge i alle UNESCO Samlingernes omkring 4.000 genstande fra hele verden. Start din søgning ved for eksempel at indtaste en genstandstype, du gerne vil finde, i ’genstandsnavn’ eller ’fuldtekstsøgning’. Med de blå bokse til højre kan du derefter filtrere din søgning i forhold til bestemte emner, indsamlingslande og samlinger. Du kan også gå på opdagelse i de blå bokse uden at have valgt en bestemt genstandstype (i venstre side).

Viser 1 - 10 af 149
Genstandsnummer: Ddl.A1
Samling: De dødes liv A
Emneord: Fest eller ritual, Religion og magiske genstande, Materialer og redskaber til håndværksproduktion, Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst), Figurer, masker, dukker - alle slags (Barbie, Ganeshfigurer)
Uddrag: Yamsmaske fra abelam-folket i Sepik, flettet af lokale plantematerialer. På det lokale sprog kaldes denne maske meira. Yamsmasker produceres stadig, og ved festlige begivenheder bliver de smukt dekoreret. Moesgaard Museum modtog masken her i 2008. Yamsmasker af denne type lægges på nogle gigantiske yams-rodknolde, der bliver fremavlet til at blive op mod tre meter lange, og som især tidligere var meget hellige for abelam-folket. Ved spektakulære ceremonier, hvor knoldene blev udvekslet mellem mandlige rivaler eller fjender fra nabolandsbyer, blev knoldene overdådigt pyntet med masker, fjer, maling, blomster, skaller og andet pynt. På denne måde blev de kraftfulde forfaderånder, gwaalndu, som knoldene var besjælede med, ansporet til at hjælpe menneskene. I 1970erne, da antropologen Richard Scaglion studerede abelam-folket, havde denne udveksling og dyrkning af yams en fuldkommen gennemgribende betydning for hele abelam-folkets samfundsform. En mands sociale status, magt og prestige afhang i høj grad af hans evne til at dyrke og give større yamsknolde, end han modtog af sine rivaler. Hvert år, når yamsen var høstet, blev der over en periode på flere måneder afholdt yamsfestivaler, hvor landsbyerne på skift inviterede hinanden til at inspicere og udveksle yamsknolde og søgte at overgå hinanden i fornærmelser og bespisning (som kvinderne bidrog med). Ved disse begivenheder blev der hver aften danset, trommet, rivaliseret og sunget sange med tekster designet til at fornærme rivalerne. Der blev udkæmpet ritualistiske kampe med spyd, som til tider endte i rigtige slagsmål, og i de sene aftentimer blev der indgået slet skjulte seksuelle forbindelser. Disse festivaler stod i skærende kontrast til det liv, abelam-folket førte i det halvår, hvor yamsen blev opdyrket. I den periode var sex, krigerisk opførsel og nedlæggelse af dyr strengt tabu. De hellige yamsknolde, som bar forfædrenes sjælesubstans i sig og som blev pyntet på en sådan måde, at de lignede menneskekroppe, groede nemlig bedst under rolige og ’kølige’ forhold. Sagen var, at yamsknoldene havde en særlig sensorisk evne til at mærke ’varme’ aktiviteter såsom sex, skænderi, slåskamp og drab på dyr og mennesker. At gro store yamsknolde krævede derfor total afholdenhed fra disse aktiviteter, og man undgik for enhver pris alle sociale konflikter. Først under de store yamsfestivaler fik de konflikter, der havde været lagt under låg i hele yamsdyrkningsperioden, lov til at komme til udtryk. Her kunne dampen blive lukket ud indenfor nogle (nogenlunde) kontrollerede og regelstyrede ritualiserede rammer. Når et ungt par blev gift, bragte de hver deres slægts yams med ind i ægteskabet, hvor de symbolsk forenede dem ved at plante dem i den samme have. De medbragte yams havde deres egen slægtstavle. De var det forædlede resultat af tidligere generationers selektion af de fineste (største) knolde, som igen og igen var blevet skåret op og brugt som frø til næste års afgrøde. Familierne såede de samme yams (genetisk set) som deres forfædre. Yamsen døde således aldrig. Den blev genfødt hvert år, når den nye afgrøde groede op. Yamsen repræsenterede således livets videreførelse og dermed også forfædrene. Man får et lille indblik i en del af den krigeriske historie, som abelam-folket bærer rundt på, ved at læse om Richard Scaglions besøg i 1970erne. På det tidspunkt var mændenes høje ceremonihuse (tamberan house) nemlig stadig prydet af menneskekranier, som man havde erhvervet sig ved hovedjægerpraksis. Den stamme, Scaglion besøgte, havde dog kun taget hovederne fra vigtige mænd, ifølge deres egne udsagn, og dem havde de så ladet ligge i et vandløb, til kødet var rådnet bort. De rene kranier var blevet dekoreret med maling, og øjenhulerne var blevet udsmykket med orange bær. Derefter var de blevet placeret i ceremonihusene som rituelle objekter, der gav unge deltagere i et overgangsritual styrke til at slås. Heldigvis for Scaglion havde man skrinlagt hovedjægerpraksissen allerede inden han ankom, men under alle omstændigheder var han nok ikke blevet offer for den. Han mente selv, at han nok ikke ville have været vigtig nok, og ifølge en (lidt morsom) kommentar fra en af Scaglions informanter gik hovedjagten mest ud over en ganske bestemt gruppe fjender: “We were never very interested in headhunting anyway, certainly not as much as the eastern Abelam were. We only took their heads to make them mad. We didn’t bother to take the heads of our other enemies” (Richard Scaglion, 2003, s.8).   Papua Ny Guinea i det 21. århundrede PNGernes fortid som hovedjægere er i mellemtiden blevet verdenskendt og foreviget i historiebøger kloden rundt. På den måde har deres kuriøse fortid stadig betydning i dag. Den har indskrevet sig i befolkningens selvforståelse og omverdenenes opfattelse af Papua Ny Guinea. De næsten lige så verdenberømte yamsmasker produceres som nævnt stadig i dag, og ved festlige lejligheder bliver de dekoreret efter alle kunstens regler. Men den rituelle udveksling af yams praktiseres kun enkelte steder af den ældre generation. I løbet af de sidste 50 år har hele den religiøse kontekst generelt set forandret sig meget i Papua Ny Guinea. Kristendommen har indfundet sig, og man har fundet nye måder at kommunikere med ånderne på. I en hybrid mellem en gammel og ny åndeverden, spiller de døde fortsat en vigtig rolle. Nogle steder har man endog inddraget moderne teknologi for at kommunikere med de døde (se Ddl.A 2 Himmeltelefon og læs Christiane Falcks artikel i lånermappen).  Den primære kilde til genstandsteksten er Scaglion, Richard. "Abelam: Giant Yams and Cycles of Sex, Warfare and Ritual" (2007)....
Genstandsnummer: ET.1
Emneord: Beklædning og stof, Fest eller ritual
Uddrag: Hvert år ved Losar (tibetansk nytår) får de tibetanske børn en helt ny skræddersyet chuba. Den skal være ny fordi man skal gå ind i det nye år med friske dragter på. I det eksiltibetanske miljø ved Baudhanath Stupa er det som regel indiske skræddere der laver disse chubaer til tibetanerne. De har fundet ud af at producere billige akrylstoffer i Indien med de samme symboler og mønstre som de originale tibetanske og kinesiske silkestoffer, der oprindeligt var i Tibet, men som nu er blevet for dyre for de fleste flygtninge, som bor i Katmandu. Alle chubaerne i denne samling er fest-chubaer som man bl.a. benytter til Losar. Kun i meget velhavende familier kan man finde på at benytte disse fest-chubaer til hverdagsbrug. Til daglig går børnene og mange af mændene i vesteuropæisk tøj. Typisk går de i cowboybukser og T-shirt med et par tennissko til eller plastiksandaler. Men nogle af mændene går også med en hverdags-chuba, hvor man typisk kun har den ’halvt på’: den ene side tager man på, på normal vis, medens man undlader at stikke armen i ærmet på den anden side; denne side hænger i stedet løst ned og ærmet tages om livet og bruges som bælte. Stoffet over ’ærmebæltet’ (på den ’normale’ side) skal pose meget ud over bæltet, således at det danner en slags lomme hvori man kan have sin tsampa skål (ET.115) og andre remedier. Kvinderne går aldrig i vesteuropæisk tøj. Til daglig bruger de i stedet en hverdags-chuba som er en mere simpel udgave af fest-chubaen. Og alle gifte kvinder bærer altid en slags forklæde ovenpå chubaen (uanset om det er fest eller hverdag). Dette forklæde har nogle specifikke mønstre der viser hvor i Tibet de kommer fra. Kvinderne er meget stolte over deres chubaer. De synes ikke rigtig at en kvindes ynde kommer frem, hvis hun ikke bærer chuba. F. eks. vil de meget gerne overtale gæstende kvinder fra andre kulturer til at prøve en chuba så de kan se hvor fine de faktisk kan blive!...
Genstandsnummer: ET.2
Emneord: Beklædning og stof, Fest eller ritual
Uddrag: Tibetansk kjole str. 14-15 år: a) turkis kjole med røde blomster og b) blå skjorte med evighedstegn. Evighedstegnet på chubaen er et gammelt kinesisk-tibetansk buddhistisk symbol som både optræder på stoffer og møbler og porcelæn....
Genstandsnummer: ET.3
Emneord: Beklædning og stof, Fest eller ritual
Uddrag: Tibetansk kjole str. 12-14 år: a) rød kjole med blomster og evighedstegn og b) grøn skjorte med evighedstegn....
Genstandsnummer: ET.4
Emneord: Beklædning og stof, Fest eller ritual
Uddrag: Tibetansk kjole str. 10år: a) turkis kjole med røde blomster og b) blå skjorte med evighedstegn....
Genstandsnummer: ET.8
Emneord: Beklædning og stof, Fest eller ritual
Uddrag: Tibetansk kjole med lange ærmer str. 40-42: gylden sort kjole. Bruges for eksempel af lærerinde....
Genstandsnummer: ET.9
Emneord: Beklædning og stof, Fest eller ritual
Uddrag: Tibetansk kjole str. 12 år: a) rød kjole med tulipaner og b) rød jakke....
Genstandsnummer: ET.10
Emneord: Beklædning og stof, Religion og magiske genstande, Fest eller ritual
Uddrag: Hvert år ved Losar (tibetansk nytår) får munkene nye munkedragter. Den skal være ny fordi man skal gå ind i det nye år med friske dragter på. Munkedragten er syet i bomuld af indiske skræddere. Denne dragts farve er auberginefarvet og tilhører den tibetanske buddhistiske Nyingmapa retning. Dalai Lamas retning indenfor tibetansk buddhisme er Gelupa og dragten er gul. Rundt om stupaen findes mange tibetanske klostre. Under kulturrevolutionen i Kina ødelagde man 7.772 klostre i Tibet. En del af disse er nu genopført rundt om stupaen, hvor de tibetanske flygtninge bor i Katmandu. Klostrene fungerer som læreanstalter for mange munkedrenge. Munkedrengene starter deres liv på et kloster i 6 års alderen....
Genstandsnummer: ET.11
Emneord: Beklædning og stof, Religion og magiske genstande, Fest eller ritual
Uddrag: Tibetansk dragt str. 13 år: a) auberginefarvet skørt b) orange kortærmet skjorte c) munkevest d) rødt sjal e) orange bælte. ...
Genstandsnummer: ET.12
Emneord: Beklædning og stof, Religion og magiske genstande, Fest eller ritual
Uddrag: Tibetansk dragt str. 15 år: a) auberginefarvet skørt b) karryfarvet kortærmet skjorte c) munkevest d) auberginefarvet sjal e) karryfarvet bælte....