Søg genstande i databasen

Her kan du søge i alle UNESCO Samlingernes omkring 4.000 genstande fra hele verden. Start din søgning ved for eksempel at indtaste en genstandstype, du gerne vil finde, i ’genstandsnavn’ eller ’fuldtekstsøgning’. Med de blå bokse til højre kan du derefter filtrere din søgning i forhold til bestemte emner, indsamlingslande og samlinger. Du kan også gå på opdagelse i de blå bokse uden at have valgt en bestemt genstandstype (i venstre side).

Viser 1 - 3 af 3
Genstandsnummer: Bhu.B.1
Samling: Bhutan B
Emneord: Beklædning og stof, Fest eller ritual, Drama eller teater, Religion og magiske genstande
Uddrag: Jakke og bukser fra Paro. Grønne, blå og gule striber tætvævet uld. Hører sammen med narmasken Bhu. B 3. Klovnen optræder under hele Tshechu festivalen og blander sig med publikum og siger meget frække og grænseoverskridende ting. Klovnen er som figur ham som fortæller sandheden og får menneskene til at indse alle de komiske sider af tilværelsen. I Bhutan har klovnen en filt-fallos på hovedet og en træ-fallos i hånden. Alle dansedragterne i samlingen (Bhu. B 1. - Bhu. B 8.) benyttes ved Tshechu festivalen. Denne festival er en årligt tilbagevendene begivenhed, der varer i 5 dage, en religiøs ceremoni, som alle bhutanesere deltager i. Det er altid munkedrenge eller munkemænd, som danser de hellige danse, og det tager mange år at lære at danse de meget komplicerede danse, som indgår i Tshechu festivalerne. Dragternes udseende og navn skifter lidt fra region til region, men karaktererne går igen. Vi har medtaget eksempler på dragter fra Paro og Thimphu. Dragterne syes af en lokal skrædder i byen som ofte har specialiseret sig i at lave disse meget komplicerede festivaldragter gennem et helt liv.  Læs mere og se flotte billeder på samlingens hjemmeside og i lånermappens samlingstekst under emnet buddhisme og Tshechu-festival....
Genstandsnummer: Bhu.B.6
Samling: Bhutan B
Emneord: Religion og magiske genstande, Beklædning og stof, Fest eller ritual, Dans, Drama eller teater
Uddrag: Dordjii Dansedragten fra Paro kaldes også ’Black Hat’. Den består af en heldragt i guldbrokade på blå baggrund med forskellige farver (a), et sort ’forklæde’ med kranier (b) og en rød krave. Dertil kommer en vimpel med flæset flag (Bhu. B 7) som placeres i nakken. Der hører også en meget stor, flot hat til dragten, som man kan se på filmklip i samlingen – deraf navnet ’Black Hat’ – men hatten forefindes ikke i samlingen, fordi den for bhutanesere har en spirituel værdi og derfor ikke må bruges af andre end de som er indviede til at bruge den (munke). Se Bhu. B 1. for generel information om samlingens dansedragter....
Genstandsnummer: Bhu.B.8
Samling: Bhutan B
Emneord: Beklædning og stof, Fest eller ritual, Religion og magiske genstande, Drama eller teater, Dans
Uddrag: Dragten kommer fra Paro og består af leopardbukser (a), et tigerstribet hofteomslag (b) og en sort krave med gule satinbånd (c). Man tager bare en almindelig T-shirt på under dragten. ’Troshey’ figuren står for ’det magiske’ i kraft af at være halvt menneske og halvt dyr. Se Bhu. B 1. for generel information om samlingens dansedragter....