Søg genstande i databasen

Her kan du søge i alle UNESCO Samlingernes omkring 4.000 genstande fra hele verden. Start din søgning ved for eksempel at indtaste en genstandstype, du gerne vil finde, i ’genstandsnavn’ eller ’fuldtekstsøgning’. Med de blå bokse til højre kan du derefter filtrere din søgning i forhold til bestemte emner, indsamlingslande og samlinger. Du kan også gå på opdagelse i de blå bokse uden at have valgt en bestemt genstandstype (i venstre side).

Viser 1 - 10 af 29
Genstandsnummer: Ddl.A1
Samling: De dødes liv A
Emneord: Fest eller ritual, Religion og magiske genstande, Materialer og redskaber til håndværksproduktion, Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst), Figurer, masker, dukker - alle slags (Barbie, Ganeshfigurer)
Uddrag: Yamsmaske fra abelam-folket i Sepik, flettet af lokale plantematerialer. På det lokale sprog kaldes denne maske meira. Yamsmasker produceres stadig, og ved festlige begivenheder bliver de smukt dekoreret. Moesgaard Museum modtog masken her i 2008. Yamsmasker af denne type lægges på nogle gigantiske yams-rodknolde, der bliver fremavlet til at blive op mod tre meter lange, og som især tidligere var meget hellige for abelam-folket. Ved spektakulære ceremonier, hvor knoldene blev udvekslet mellem mandlige rivaler eller fjender fra nabolandsbyer, blev knoldene overdådigt pyntet med masker, fjer, maling, blomster, skaller og andet pynt. På denne måde blev de kraftfulde forfaderånder, gwaalndu, som knoldene var besjælede med, ansporet til at hjælpe menneskene. I 1970erne, da antropologen Richard Scaglion studerede abelam-folket, havde denne udveksling og dyrkning af yams en fuldkommen gennemgribende betydning for hele abelam-folkets samfundsform. En mands sociale status, magt og prestige afhang i høj grad af hans evne til at dyrke og give større yamsknolde, end han modtog af sine rivaler. Hvert år, når yamsen var høstet, blev der over en periode på flere måneder afholdt yamsfestivaler, hvor landsbyerne på skift inviterede hinanden til at inspicere og udveksle yamsknolde og søgte at overgå hinanden i fornærmelser og bespisning (som kvinderne bidrog med). Ved disse begivenheder blev der hver aften danset, trommet, rivaliseret og sunget sange med tekster designet til at fornærme rivalerne. Der blev udkæmpet ritualistiske kampe med spyd, som til tider endte i rigtige slagsmål, og i de sene aftentimer blev der indgået slet skjulte seksuelle forbindelser. Disse festivaler stod i skærende kontrast til det liv, abelam-folket førte i det halvår, hvor yamsen blev opdyrket. I den periode var sex, krigerisk opførsel og nedlæggelse af dyr strengt tabu. De hellige yamsknolde, som bar forfædrenes sjælesubstans i sig og som blev pyntet på en sådan måde, at de lignede menneskekroppe, groede nemlig bedst under rolige og ’kølige’ forhold. Sagen var, at yamsknoldene havde en særlig sensorisk evne til at mærke ’varme’ aktiviteter såsom sex, skænderi, slåskamp og drab på dyr og mennesker. At gro store yamsknolde krævede derfor total afholdenhed fra disse aktiviteter, og man undgik for enhver pris alle sociale konflikter. Først under de store yamsfestivaler fik de konflikter, der havde været lagt under låg i hele yamsdyrkningsperioden, lov til at komme til udtryk. Her kunne dampen blive lukket ud indenfor nogle (nogenlunde) kontrollerede og regelstyrede ritualiserede rammer. Når et ungt par blev gift, bragte de hver deres slægts yams med ind i ægteskabet, hvor de symbolsk forenede dem ved at plante dem i den samme have. De medbragte yams havde deres egen slægtstavle. De var det forædlede resultat af tidligere generationers selektion af de fineste (største) knolde, som igen og igen var blevet skåret op og brugt som frø til næste års afgrøde. Familierne såede de samme yams (genetisk set) som deres forfædre. Yamsen døde således aldrig. Den blev genfødt hvert år, når den nye afgrøde groede op. Yamsen repræsenterede således livets videreførelse og dermed også forfædrene. Man får et lille indblik i en del af den krigeriske historie, som abelam-folket bærer rundt på, ved at læse om Richard Scaglions besøg i 1970erne. På det tidspunkt var mændenes høje ceremonihuse (tamberan house) nemlig stadig prydet af menneskekranier, som man havde erhvervet sig ved hovedjægerpraksis. Den stamme, Scaglion besøgte, havde dog kun taget hovederne fra vigtige mænd, ifølge deres egne udsagn, og dem havde de så ladet ligge i et vandløb, til kødet var rådnet bort. De rene kranier var blevet dekoreret med maling, og øjenhulerne var blevet udsmykket med orange bær. Derefter var de blevet placeret i ceremonihusene som rituelle objekter, der gav unge deltagere i et overgangsritual styrke til at slås. Heldigvis for Scaglion havde man skrinlagt hovedjægerpraksissen allerede inden han ankom, men under alle omstændigheder var han nok ikke blevet offer for den. Han mente selv, at han nok ikke ville have været vigtig nok, og ifølge en (lidt morsom) kommentar fra en af Scaglions informanter gik hovedjagten mest ud over en ganske bestemt gruppe fjender: “We were never very interested in headhunting anyway, certainly not as much as the eastern Abelam were. We only took their heads to make them mad. We didn’t bother to take the heads of our other enemies” (Richard Scaglion, 2003, s.8).   Papua Ny Guinea i det 21. århundrede PNGernes fortid som hovedjægere er i mellemtiden blevet verdenskendt og foreviget i historiebøger kloden rundt. På den måde har deres kuriøse fortid stadig betydning i dag. Den har indskrevet sig i befolkningens selvforståelse og omverdenenes opfattelse af Papua Ny Guinea. De næsten lige så verdenberømte yamsmasker produceres som nævnt stadig i dag, og ved festlige lejligheder bliver de dekoreret efter alle kunstens regler. Men den rituelle udveksling af yams praktiseres kun enkelte steder af den ældre generation. I løbet af de sidste 50 år har hele den religiøse kontekst generelt set forandret sig meget i Papua Ny Guinea. Kristendommen har indfundet sig, og man har fundet nye måder at kommunikere med ånderne på. I en hybrid mellem en gammel og ny åndeverden, spiller de døde fortsat en vigtig rolle. Nogle steder har man endog inddraget moderne teknologi for at kommunikere med de døde (se Ddl.A 2 Himmeltelefon og læs Christiane Falcks artikel i lånermappen).  Den primære kilde til genstandsteksten er Scaglion, Richard. "Abelam: Giant Yams and Cycles of Sex, Warfare and Ritual" (2007)....
Genstandsnummer: Ddl.B37
Samling: De dødes liv B
Emneord: Fest eller ritual, Køkkenting og redskaber til madfremstilling, Materialer og redskaber til håndværksproduktion, Leg eller fritid
Uddrag: Formen, i 2 dele, bruges til at lave sukkerkranier (opskriften er vedlagt i lånermappen). Sukkerkranier både laves og kan købes på markederne op til De Dødes Dag. Man kan skrive navnet på en af sine levende kære på kraniet og give vedkommende det. Dette er blevet anset både som en memento mori-satire og ikke mindst som en hån af døden – at indtage sit eget kranie og lade det smelte på tungen. Det er i en dansk kontekst et noget uvant brug af kraniemotivet. Formene er indkøbt af museet....
Genstandsnummer: Ddl.B38
Samling: De dødes liv B
Emneord: Fest eller ritual, Køkkenting og redskaber til madfremstilling, Materialer og redskaber til håndværksproduktion, Leg eller fritid
Uddrag: ...
Genstandsnummer: SA.97
Samling: Salomonøerne
Emneord: Musik og lyd (radio, højtlæsning, recitation mv.), Materialer og redskaber til håndværksproduktion
Uddrag: Denne type hæklede tasker, som stammer fra Papua New Guinea, er meget moderne blandt lokalbefolkningen og er et relativt nyt fænomen i Salomon-øerne. Tasken er dyr så det er kun færreste der har råd til at købe en. Folk sparer gerne op for at få råd til at eje en. Tasken er inspireret af reggaemusikken og rastafari-kulturen i Papua Ny Guinea....
Genstandsnummer: SA.99
Samling: Salomonøerne
Emneord: Materialer og redskaber til håndværksproduktion, Rejse og transport
Uddrag: På Salomon-øerne har alle kvinder og piger lært at flette diverse genstande. Denne taske er lavet på Nifiloli. Den er flettet af pandanusblade og farvet med købefarve. Kanten er lavet med nylonsnor købt i kinesiskejede butikker. Bruges af kvinder og unge piger, men ses også brugt af mænd, f.eks. til at bære betelnødder, kalk og blade....
Genstandsnummer: SA.100
Samling: Salomonøerne
Emneord: Rejse og transport, Materialer og redskaber til håndværksproduktion
Uddrag: Lavet på Ndeni. Tasken er flettet af naturmaterialer (bananfibre) og farvet med naturfarve. Denne type bruges ofte af mænd til at bære betelnødder, kalk og blade....
Genstandsnummer: SA.101
Samling: Salomonøerne
Emneord: Materialer og redskaber til håndværksproduktion
Uddrag: Lavet på Ndeni. Tasken er flettet med bananblade og farvet med købefarver....
Genstandsnummer: SA.104
Samling: Salomonøerne
Emneord: Materialer og redskaber til håndværksproduktion
Uddrag: Diagonalt flettet af palmeblad. Bruges til alt muligt og kan flettes på stedet, når behovet er der. Gitte Hansen, som har lavet samlingen, har selv flettet den....
Genstandsnummer: SA.123
Samling: Salomonøerne
Emneord: Materialer og redskaber til håndværksproduktion
Uddrag: Skarøkse lavet af træ og metal samt plastikbånd. Sammen med macheten (bush-knife) det mest almindelige værktøj. Bruges f.eks. til at udhule træ, bl.a. ved bygning af dug-outs (kanoer, se SA. 1)....
Genstandsnummer: YU.80
Samling: Mexico
Emneord: Materialer og redskaber til håndværksproduktion
Uddrag: Dette raspejern er fremstillet af jern og træ med tilhørende håndlavet pose af sisal. Det bruges til at raspe fibrene af sisalkaktussens blade (se diasserien). Dette er en speciel opfindelse, som brugeren har gjort. Man fastgør et blad på en planke (en raspebænk) og stryger det med raspejernet (a) indtil plantekødet er fjernet og sisalfibrene er kommet frem....