Søg genstande i databasen

Her kan du søge i alle UNESCO Samlingernes omkring 4.000 genstande fra hele verden. Start din søgning ved for eksempel at indtaste en genstandstype, du gerne vil finde, i ’genstandsnavn’ eller ’fuldtekstsøgning’. Med de blå bokse til højre kan du derefter filtrere din søgning i forhold til bestemte emner, indsamlingslande og samlinger. Du kan også gå på opdagelse i de blå bokse uden at have valgt en bestemt genstandstype (i venstre side).

Viser 1 - 8 af 8
Genstandsnummer: G.9
Samling: Grønland
Emneord: Fiskeri, Jagt, Øvrige redskaber
Uddrag: Fremstilling: Jernblad nittet ind i et forholdsvis langt træskaft (kopi TN)....
Genstandsnummer: G.13
Samling: Grønland
Emneord: Fiskeri
Uddrag: Fiskekøllen brugtes til at bedøve fisken med, straks den var trukket op af vandet. Derefter blev den slået helt ihjel med fangstkniven. Køllen medbragtes på kajakken, stukket ind under en af tværremmene. Materialet er træ. (Kopi BS)....
Genstandsnummer: G.14
Samling: Grønland
Emneord: Fiskeri
Uddrag: Fjordtorsk og ulk kan fanges hele året, direkte fra bredden stående på klippen, fra et hul i isen eller naturligvis også fra båd. Denne pilk er meget typisk for perioden og fisker både torsk og ulk. Den består af fire metalkroge anbragt i et tyndt stykke ben, hvortil fiskelinen er fastgjort. Sammenføjningerne er lavet af almindeligt sejlgarn. På hver side af synkestenen er anbragt en lille benplade, som vibrerer i vandet og lokker fiskene til. Fiskelinen er i dette tilfælde af rensdyrsene. Den kunne være lavet af sejlgarn, barde eller sammenstykket af disse materialer og sælrem. (Kopi BS)....
Genstandsnummer: G.16
Samling: Grønland
Emneord: Fiskeri
Uddrag: Denne pilk er beregnet til at fiske under isen med. Den adskiller sig fra andre pilke ved at øverste benplade, synkesten og krogstykke er drejet i forhold til hinanden de steder, hvor de er surret sammen. Vridningen går i samme retning og bevirker, at pilken når den sænkes ned igennem et hul i isen vil bevæge sig i en vrikkende bevægelse vandret under isdækket. Fjordtorsken og ulken, som på dette tidspunkt går i de øvre vandlag, vil da bide på. (- En gammel mand fortæller, at ulken tror, at det er en anden ulk og kommer for at hilse på…) (Kopi BS)....
Genstandsnummer: G.17
Samling: Grønland
Emneord: Fiskeri
Uddrag: Denne krog er meget stærk og er beregnet til helleflynderfiskeri. Helleflynderen kan blive meget stor og skal trækkes op fra store dybder. Linens nederste stykke er lavet af et stykke sælrem, som midt på er forsynet med en surring af hvalbarde for at give den nødvendige stivhed, så linen ikke bevæger sig for meget frem og tilbage, før fisken bider på. Helleflynderen var en fisk af stor betydning, fordi dens kød er så godt at tørre til vinterforråd. Det var desuden en forholdsvis effektiv form for fiskeri selv med de fiskeredskaber, som stod til rådighed, fordi det er en meget stor fisk. Den regnes for en stor delikatesse og spises både rå, tørret og kogt. Helleflynderen fiskes især i Vestgrønland, hvor de store banker findes. Da det er en meget langsomt voksende fisk, kan bestanden ikke tåle massiv fiskeri. Bestanden var nær forsvundet fra bankerne som resultat af det danske kommercielle fiskeri ud for Vestgrønland i 1920’erne. Hver sommer samledes 4-500 mennesker i en sommerlejr ved Søndre Strømfjord, Taseralik, for at fiske helleflynder. Familierne kom i konebåd fra hele kysten, fiskede og mødtes med folk andre steder fra. Tidligere var Taseralik centeret for udveksling af produkter i Vestgrønland for folk fra forskellige egne af Grønland, men efter koloniseringen ophørte dette, og stedet fungerede omkring århundredeskiftet udelukkende som sommerfangstplads....
Genstandsnummer: G.19
Samling: Grønland
Emneord: Fiskeri
Uddrag: Bennål i lædersnor til ørredfangst. Alle deltog i sommerens ørredfiskeri. Man udvalgte sig specielle sommerlejrpladser efter, hvor der var godt ørredfiskeri. Ørreden blev røget og tørret til vinterforråd, som den også bliver det i dag. (Kopi BS)....
Genstandsnummer: G.31
Samling: Grønland
Emneord: Fiskeri
Uddrag: Ismejsel, også kaldet tuq [tuk], bestående af et kraftigt stemmejern på et langt skaft. Tuq’en bruges til at hakke hul i isen med om vinteren, hvis man skal fiske, og til at sætte garn under isen med. Siden midten af 1800-tallet har man i Diskobugtområdet sat sælgarn under isen om vinteren, og til det formål er tuq’en uundværlig. Det foregår på den måde, at fangeren med sit redskab hakker tre huller i isen. Sælgarnet med synkesten bundet i nederste garnkant puttes ned igennem det første hul, og øverste kant fortøjes til hullet ved hjælp af et stykke is. Med tuq’en bundet til garnet skydes resten nu over til næste hul, hvor garnet trækkes op og fortøjes, inden det sendes videre til sidste hul og fortøjes der. De tre huller stoppes med is, og garnet hænger nu en til to dage, før det røgtes igen. Da er hullerne frosset til. Med sin tuq hugger fangeren et hul i et af hullerne, sænker forsigtigt et lille spejl – bundet til tuq-spidsen – ned i vandet for at se, om der er noget i garnet. Hvis der er sæl, hugges et af hullerne så store, at sælen kan trækkes op, hvorefter garnet anbringes igen....
Genstandsnummer: G.100
Samling: Grønland
Emneord: Fiskeri, Jagt, Materialer og redskaber til håndværksproduktion
Uddrag: Genstanden er en model af de kajakker, som man anvendte til fangst. Da det er en turistmodel, er den kun at betragte som en grov, udetaljeret illustration. Den rummer f.eks. ikke alle de remedier en fangerkajak rettelig bør have.    Til en fuldt udstyret kajak hørte i perioden 1900-1920 følgende redskaber: 1) Harpunen med løst hoved, line og fangstblære samt kastetræ. Under sejlads lå fangstlinen oprullet på kajakstolen foran mandhullet, medens fangstblæren lå på dækket bag manden. 2) Den store lanse beregnet til at dræbe dyret ,efter at det var blevet ramt med harpunen. Lansen kastede man ved hjælp af samme kastetræ som ved harpunen. 3) Den lille lanse, eller evt. i stedet en fangstkniv med langt skaft (som i samlingen), beregnet til at give dyret det dræbende stød. 4) Evt. en mindre fangstkniv med kort skaft til at skære hul i sælen for at fæstne bugserremmen. 5) Bugserrem (evt. flere). 6) Bugserblære til at fæstne ved det døde dyre for at holde det flydende under hjemtransporten (evt. flere). 7) Fuglespyd med kastetræ. 8) Gevær anbragt i geværposen foran på dækket; posen af afhåret sælskind. 9) Strubepløkke og evt. også sårpløkke, ofte trukket på en lædersnor. 10) Isskraber til at skrabe is af dækket med. 11) Skydesejl med hylster (på årstider, hvor der var megen is) Et meget vigtigt redskab tidligere, blærespyddet, som brugtes ved fangst af mindre sæler især, var ikke længere standardudstyr på kajakken i den periode, som samlingen repræsenterer. Skelettet byggedes af træ. Fra slutningen af 1800-tallet blev det efterhånden almindeligt at købe træ i butikken, hvor man tidligere altid brugte drivtræ. Til spanterne brugtes som regel grene af pilekrat, som voksede inde i fjordene. Derved blev kajakken på een gang smidig og let. Træskelettet blev lavet af manden selv, der skulle bruge kajakken, eller af faderen eller en mandlig slægtning til drengen, som skulle have en kajak. - I sjældne tilfælde kunne også piger ro i kajak. Der fortælles af og til historier om piger, der opdroges som drenge - lærte kajakfangst, klædte sig som drenge og regnedes til drengenes og mændenes socialgruppe (spiste sammen med dem, osv.). Det er forekommet i familier, hvor der ikke er født drenge – for at sikre, at man også fremover ville kunne forsørge familiens medlemmer. Disse piger og kvinder har været benævnt med mandsnavne og har i det hele taget haft social identitet som mænd. Betrækket blev syet af afhårede sælskind, bedst blåsideskind, som er skind af unge grønlandssæler. Til en voksen mands kajak gik 3-4 skind, der blev syet på så friske som muligt for· derigennem bedre at udnytte skindenes naturlige elasticitet. Over det meste af Grønland var kajakken et af de allervigtigste fangstredskaber, fordi kajakfangsten af havpattedyr var hele betingelsen for at skaffe sig materialer til brug ved andre former for fangst. Dette gjaldt dog ikke i Thuleområdet, hvor vigtigste transportmiddel på fangst var og er hundeslæden pga. den kortvarige åbent-vandsperiode (1 måned). 'En mand uden kajak var en mand uden levebrød. Selv ikke folk ansat ved handelen eller som kateketer (hjælpepræster og lærere) kunne leve af deres løn. Tværtimod var lønnen udmålt efter, at man forventede, de skaffede sig hovedindkommet ved fangst, jagt og fiskeri. Kajakfangst findes ofte beskrevet en af de mest individualiserede former for fangst, der findes. Egentlig er det forkert. Til flere former for fangst, f.eks. når man jagede den store farlige klapmyds, ledsagede flere kajakker altid hinanden (Klapmydsen har store hjørnetænder og især hannen går undertiden til angreb, hvis den såres). Oplæring i kajakfangst startede, når en dreng var 7-8 år, selvom ikke alle drenge på det tidspunkt havde deres egen kajak. Efter 5-6 år, når drengene havde haft egen kajak i nogle år, var mange i stand til på egen hånd at nedlægge en sæl. Kajakken var bygget til at passe sin ejer og efter hans individuelle mål; alle kajakker var derfor ikke af samme størrelse. Mandhullet var passet til, så manden lige akkurat kunne komme ned i kajakken. Også længde og bredde var afpasset efter brugeren: når han sad med benene ret fremad, skulle han kunne stemme imod et tværtræ med fødderne og kajakkens sider med benene, så han derved kunne få perfekt føling med fartøjet og dermed opnå fuldendt balance og manøvredygtighed. Et uheldigt kast med harpun eller lanse eller en forkert sø kunne bringe kajakken til at kæntre, og så måtte kajakføreren kunne rejse båden igen med nogle få bevægelser af kroppen; ikke alle mænd opnåede denne grad af kontrol med deres fartøj....