Søg genstande i databasen

Her kan du søge i alle UNESCO Samlingernes omkring 4.000 genstande fra hele verden. Start din søgning ved for eksempel at indtaste en genstandstype, du gerne vil finde, i ’genstandsnavn’ eller ’fuldtekstsøgning’. Med de blå bokse til højre kan du derefter filtrere din søgning i forhold til bestemte emner, indsamlingslande og samlinger. Du kan også gå på opdagelse i de blå bokse uden at have valgt en bestemt genstandstype (i venstre side).

Viser 1 - 9 af 9
Genstandsnummer: BOL.D.27
Samling: Bolivia D
Emneord: Materialer og redskaber til håndværksproduktion, Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst)
Uddrag: Der væves på en opretstående væv.(a) Mønstret sættes op fra begyndelsen, og kvinderne plukker mønstret ud tråd for tråd. Denne lille væv bruges af de unge piger og de voksne kvinder til at væve tasker og mindre tæpper. Der findes større væve, som kun bruges af de voksne kvinder til bl.a. vævning af hængekøjer og større tæpper samt ponchoer. De unge piger må først bruge den store væv, når de er blevet voksne kvinder. Trænålen af huaracan-træ bruges til at føre islætten gennem trenden.(b) Trenden slås med en lille spids kæp af zoto-træ, iyuka.(c) Kæppen føres ind mellem trenden og med håndkraft presses den nedad, så mønstret bliver stramt.  Som led i pigernes opdragelse lærer de forskellige væveteknikker og mønstre. Først lærer den unge pige at væve "Kara kara pepo", som netop kan ses på det lille sort/hvide vævestykke på væven. (d) Mønstret repræsenterer himlen, rummet, stjernene, alt det der er relateret til uendeligheden, livets fortsættelse og det, som kommer efter den fysiske død. Denne stil er en af de allerhelligste i indianernes kultur. Gennem denne teknik fortæller kvinderne deres personlige historie. Pigerne drømmer om slangen, når de er modne til at lære at væve. De bliver oplært af deres mor og ældre søstre.   ...
Genstandsnummer: BOL.D.135
Samling: Bolivia D
Emneord: Billeder, foto, plancher, plakater, tegninger, Undervisning og skole, Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst)
Uddrag: Maleriet viser billedligt de forskellige dimensioner ved guaraníkulturen og deres omgivelser samt miljø. Produceret i forbindelse med undervisning i miljøbevarelse i skolerne....
Genstandsnummer: BOL.D.176
Samling: Bolivia D
Emneord: Smykker, kropsbåren pynt og accessories, Kommunikations- og informationsteknologi, Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst), Beklædning og stof
Uddrag: Håndvævet mobiltaske - med mobil indeni (Bol.D.177). Vævestilen er kara kara pepo, og den er vævet af en ung skolepige. Se temaet 'Vævningens særlige betydning' I lånermappens afsnit 8....
Genstandsnummer: Ddl.A10
Samling: De dødes liv A
Emneord: Bøger, Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst), Drama eller teater, Religion og magiske genstande, Figurer, masker, dukker - alle slags (Barbie, Ganeshfigurer)
Uddrag: Bodil Kaalund (2011, 3. udg., Gyldendal A/S). Bogen handler om Grønlands mytologi, skulpturer, brugskunst, malerkunst og kultgenstande – fra tidernes morgen og frem til i dag. Den indeholder flotte fotos af grønlandske masker, skulpturer, dukker og tupilakker mv., ligesom dem vi har i UNESCO Samlingen her (Ddl. A 5 - Ddl. A 8.), og Kaalund fortæller de historier og myter der knytter sig til genstandene. Bogen egner sig til en bred vifte af undervisningsforløb (se mere i læsevejledningen i lånermappen)....
Genstandsnummer: Ddl.A11
Samling: De dødes liv A
Emneord: Bøger, Leg eller fritid, Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst), Religion og magiske genstande
Uddrag: Keld Hansen (1979, Nationalmuseet). Bogen viser de forskellige typer legetøj man har brugt i Grønland, blandt andet den brummer (Ddl. A 6) og de små menneskefigurer (Ddl. A 8) som også er med i UNESCO Samlingen.  ...
Genstandsnummer: Ddl.A12
Samling: De dødes liv A
Emneord: Bøger, Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst), Leg eller fritid, Figurer, masker, dukker - alle slags (Barbie, Ganeshfigurer)
Uddrag: Søren Taahe (2009, Søren Thaae og Milik Publishing). I denne bog finder man en lang række anvisninger i hvordan man kan lave papirklip, der relaterer sig til temaet Grønland, blandt andet grønlandske masker og tupilakfigurer....
Genstandsnummer: Ddl.A15
Samling: De dødes liv A
Emneord: Fest eller ritual, Religion og magiske genstande, Dans, Smykker, kropsbåren pynt og accessories, Undervisning og skole, Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst), Figurer, masker, dukker - alle slags (Barbie, Ganeshfigurer)
Uddrag: Maske fra Bolivia (a) flankeret af to store fuglevinger (b,c). Denne fjermaske kaldes aña-aña på guaraní, hvilket betyder ’ånd’. Fjermasken repræsenterer en afdød slægtning. Disse masker bliver som regel lavet af en tom, udhamret metaldåse – som masken her – og dekoreret med ternet kladdepapir fra et skolehæfte, spejle i dekorative mønstre, små stofstykker i forskellige farver og små rebstykker eller hår, som bruges til overskæg. På masken monteres de to fuglevinger, som ofte stammer fra garza-fuglen, der er i slægt med hejren. I gamle dage blev maskerne skåret i træ fra toborochi-træet, der er let som bambus. Masken er grotesk og overdrevet, med åben mund, smalle øjne og langt overskæg. Masken bæres sammen med et skærf af hvide lagner, der poser lidt og således slører maskebærerens kropsfigur. Fjermasken laves i forbindelse med Arete Guasu-festen i februar, der holdes når majsen er klar til at blive høstet. Udformningen af den enkelte maske er individuel og ideelt set inspireret af forfædrene gennem hellige drømme. Fremstillingen af masken foregår i skjul; ingen må vide, hvem der er maskebæreren, før den store majsfest hvor masken træder i karakter. Under dansen vender forfædrene tilbage og bytter sjæl med den maskedansende. Masken neutraliseres igen ved festens afslutning: Masken destrueres for at slippe den afdøde sjæl fri, og maskebæreren afslører sin identitet, hvis han da ikke er blevet afsløret inden. Fjermasken er guaraní-indianernes forbindelsesled mellem liv og død, et billede på indianernes cykliske tidsopfattelse. Læs mere om majsfesten Arete Guasu og guaraní-indianernes liv med ånder og forfædre, religion og mytologi, i Annie Oehlerichs artikler i lånermappen og i tidsskriftet Religion, der ligger i UNESCO kassen. Fjermasken her er blevet lavet specielt til Moesgaard Museum af to guaraníbrødre, Angel og Justo Yandura fra Kapiatindi i Isoso. Den blev lavet i år 2000 i forbindelse med særudstillingen ”Bolivias sidste krigere”, som handlede om guaranífolket i Bolivias lavland. Den har ikke været brugt i et ritual og er derfor ikke besjælet, hvilket er grunden til, at vi har fået lov at beholde den og kan have den med i samlingen her. Havde den været besjælet, skulle den destrueres. Stativet bagpå masken er tilføjet af Moesgaard Museum i forbindelse med udstillingen. Almindeligvis fastgør man vingerne til masken, ved at sætte vingestængerne igennem hullerne i siderne på masken. Men i dette tilfælde hører vingerne oprindeligt til en anden boliviansk aña-aña maske, og derfor passer vingestængerne ikke til hullerne. ...
Genstandsnummer: DK.489
Samling: Danmark
Emneord: Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner), Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst)
Uddrag: Denne genstand er lavet af hvidt, mønstret stof som fremstilles ved at kniple dvs. krydse og sno tråde henover et kniplebræt. Knipling bliver ofte benyttet af ældre mennesker. Mange af beboerne lærte at strikke, sy og kniple da de var børn, og derfor betragter nogle det som en hobby. Nogle af beboerne knipler ting til boligen eller til børnebørnene for at glæde dem.  ...
Genstandsnummer: DK.510
Samling: Danmark
Emneord: Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner), Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst)
Uddrag: Mange ældre kvinder i Danmark laver deres egne puder. Det er en pyntegenstand, som man har liggende i sofaen eller en stol. Man ser mange af disse puder på plejehjem, både i beboernes egne lejligheder og i fællesrummene, for at gøre det lidt hjemligt. Puderne er medbragt til plejehjemmet af beboerne, der selv har lavet dem. Kun nogle få af beboerne er stadig friske nok til at lave puderne, men mange har før i tiden lavet deres egne puder. Puden er hjemmelavet og måden den er lavet på kaldes stramaj-sygning, men det er et svindende håndværk....