Søg genstande i databasen

Her kan du søge i alle UNESCO Samlingernes omkring 4.000 genstande fra hele verden. Start din søgning ved for eksempel at indtaste en genstandstype, du gerne vil finde, i ’genstandsnavn’ eller ’fuldtekstsøgning’. Med de blå bokse til højre kan du derefter filtrere din søgning i forhold til bestemte emner, indsamlingslande og samlinger. Du kan også gå på opdagelse i de blå bokse uden at have valgt en bestemt genstandstype (i venstre side).

Viser 1 - 10 af 113
Genstandsnummer: BOL.D.172
Samling: Bolivia D
Emneord: Bøger, Undervisning og skole, Medicin, Religion og magiske genstande, Stimulanser, Fest eller ritual
Uddrag: 2007, Vibeke Steffen (red.), Hans Reitzels Forlag. Saxo skriver om bogen: " 'Sundhedens veje' er en grundbog i sundhedsantropologi, der præsenterer den studerende for fagets centrale teorier og begreber. Socialantropologien er et fascinerende fag, der beskæftiger sig med sociale og kulturelle aspekter ved sundhed og sygdom. Hvorfor bruger nogle mennesker både antibiotika og shamanisme for at blive raske? Hvorfor giver det mening for nogle at forklare ulykker med hekseri eller alkoholisme med en dårlig barndom? Denne grundbog undersøger bl.a. sociale relationer og kulturelle værdier, forestillinger om lidelse og velvære og forskellige sundhedspolitikkers konsekvenser." Bogen er velegnet for dem, der ønsker at arbejde indgående med temaet, og som ønsker sig et antropologi-fagligt begrebsapparat.  ...
Genstandsnummer: Ddl.A10
Samling: De dødes liv A
Emneord: Bøger, Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst), Drama eller teater, Religion og magiske genstande, Figurer, masker, dukker - alle slags (Barbie, Ganeshfigurer)
Uddrag: Bodil Kaalund (2011, 3. udg., Gyldendal A/S). Bogen handler om Grønlands mytologi, skulpturer, brugskunst, malerkunst og kultgenstande – fra tidernes morgen og frem til i dag. Den indeholder flotte fotos af grønlandske masker, skulpturer, dukker og tupilakker mv., ligesom dem vi har i UNESCO Samlingen her (Ddl. A 5 - Ddl. A 8.), og Kaalund fortæller de historier og myter der knytter sig til genstandene. Bogen egner sig til en bred vifte af undervisningsforløb (se mere i læsevejledningen i lånermappen)....
Genstandsnummer: Ddl.A11
Samling: De dødes liv A
Emneord: Bøger, Leg eller fritid, Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst), Religion og magiske genstande
Uddrag: Keld Hansen (1979, Nationalmuseet). Bogen viser de forskellige typer legetøj man har brugt i Grønland, blandt andet den brummer (Ddl. A 6) og de små menneskefigurer (Ddl. A 8) som også er med i UNESCO Samlingen.  ...
Genstandsnummer: DK.72
Samling: Danmark
Emneord: Fest eller ritual, Religion og magiske genstande
Uddrag: Nissen lavet af garn, med filtskæg og et træperlehoved med øjne, næse og en glad mund. Nissen har en nissehue på hovedet (se DK70). I toppen hænger en rød snor til ophæng på f.eks. juletræet. Nissen har sit navn fra det danske navn Niels. Den har oprindeligt optrådt som en beskyttende ånd for huset beboere. Hvis nissen ikke opførte sig pænt var det en "drille-nisse". Nissen er i nyere tid blevet forbundet med julen og er fast inventar i danske hjem, til pyntning. Traditionen om nisser er blevet glemt uden for juletiden, nu forbindes de mere med hygge i de danske hjem og har de røde og hvide farver - som hører julen til. ...
Genstandsnummer: DK.76
Samling: Danmark
Emneord: Fest eller ritual, Religion og magiske genstande
Uddrag: Det er en bog, som indeholder 754 danske salmer. Salmebogen bruges i den danske folkekirke, hvor der hver søndag synges salmer herfra. Bagerst i bogen står de tekster fra biblen, som bliver læst op til gudstjenester i løbet af kirkeåret. I juletiden går flere danskere i kirke end normalt, især juleaftensdag. Salmebogen findes i mange forskellige størrelser, farver og udgaver, men indholdet er nogenlunde det samme. Dog er der kommet en nyere udgave med andre salmer siden denne bogs udgivelse. Nogle typiske danske julesalmer er numrene 76 (Det kimer nu til julefest), 85 (Et barn er født i Betlehem) og 110 (Glade jul)....
Genstandsnummer: Mo.39
Samling: Mongoliet
Emneord: Andre publikationer end bøger (aviser, blade, tidsskrifter, magasiner, brochure, tryksager), Religion og magiske genstande, Fest eller ritual
Uddrag: Rolf Gilberg, Shamaner og åndemanere – En verden mellem himmel og jord (1992, Nationalmuseet). Hæftet giver ved hjælp af tekst, fotos og illustrationer en let tilgængelig, generel indføring i, hvad er en shaman er. Hvem bliver shaman, hvordan man bliver det, samt shamanen og hjælpeåndernes rolle. Shamaner findes mange steder på jorden, men her har Rolf Gilberg valgt at beskrive dem fra Mongoliet, Grønland og Sibirien. I hæftet findes mange gode fotos og beskrivelser af dragter og udstyr, som shamanerne betjener sig af i kontakten med det overnaturlige....
Genstandsnummer: Mo.120
Samling: Mongoliet
Emneord: Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner), Penge, frimærker og andre værdimålere, Religion og magiske genstande, Leg eller fritid, Billeder, foto, plancher, plakater, tegninger, Figurer, masker, dukker - alle slags (Barbie, Ganeshfigurer), Køkkenting og redskaber til madfremstilling, Øvrige redskaber, Dyrehold, Rejse og transport, Beklædning og stof
Uddrag: OBS. MODELLEN HÅNDTERES FORSIGTIGT Model af ger (størrelsesforhold 1:22) med umiddelbare omgivelser. Geren er navnet på det filttelt, som mongolerne traditionelt har boet i. Ger betyder bolig. Geren bruges stadig i dag, både blandt de nomadiske hyrder på sletten, i baghaven i byerne og i de store teltbyer, der ligger i en ring rundt om hovedstaden Ulan Bator. Modellen er lavet, så den afspejler en mere eller mindre tidsløs ger (indenfor det 20. århundrede), som man med få tilrettelser kan gøre nutidig. Ved blot at tilføje fjernsynet, solpanelerne og parabolantennen kan I tidssætte geren i nutiden (Mo.121g-i). Modellen viser en ger om sommeren. På taget ligger oste til tørre. De kan laves i flotte osteforme eller som her blot skåret ud. Fortøjringspælen kan også være flot udskåret og tilspidset. Lige udenfor geren ser vi også en læderpose af hesteskind med hoppemælk i. Den kan placeres lige indenfor døren til venstre eller som her ude. Vægge og tag er lavet af filt. Nogle gange er filten dækket med et lærred. Som forberedelse til store fester kan man godt finde på at købe en ny kridhvid lærredsdug, for at det tager sig pænere ud. Hvid symboliserer renhed. Nogle vælger at tapetsere væggene indvendigt. Det er især de mere fastboende, der gør det.  Taget kan løftes af. Bemærk den lodrette streg og røde dørmarkering for, hvordan taget sættes rigtig på igen. Af hensyn til at kunne løfte taget af er snorene til regnhatten ved gerhjulet ikke ført længere ned. Normalt ville de være fæstnet i jorden eller nederst på ydervæggen. Når modellens tag løftes af, kan man se møbleringen af geren og også bemærke den gennemgående indretning i gerer med døren mod syd, de to bærende stolper i centrum (kaldet far mod vest og mor mod øst), og gerens fine plads med familiekiste og husalter mod nord. De malede møbler bruges ofte af middelklassen, hvor trækvaliteten ikke er i top, og hvor maling og lak skjuler en middelmådig trækvalitet. I rigere hjem finder man gerne umalede møbler med mange lag lak, så man kan se træets fine kvalitet.Lidt om hvad I finder i geren:Familiekisten Familiekisten placeres altid i gerens nordlige ende, modsat døren, ofte med et husalter ovenpå. Denne kiste rummer alle familiens vigtigste genstande, der akkumulerer held (hisig). Familiekisten er også det, der forbinder alle familiens medlemmer med hinanden og med familiens hushold (dyr): man ilægger genstande fra hvert eneste familiemedlem (f.eks. hårtotter), skindstykker fra dyrene og særlige arvestykker fra afdøde. Nu om dage ser man også nogen gange, at fjernsynet bliver placeret ovenpå familiekisten.  Skab og kommode Skabet, der står i gerens østlige side (kvindesiden), indeholder kvindens tøj og ejendele. Kommoden, der står i geren vestlige side (mandesiden), indeholder mandens tøj og ejendele. Tidligere var det kister i stedet for skab og kommode. Det vigtige er ikke møblets udformning, men dets placering i geren: på mandesiden er mandens genstande, på kvindesiden er kvindens genstande.  Husalteret I geren er der ofte et lille alter inderst i geren, i den nordlige ende, ovenpå familiekisten. På alteret kan stå forskellige ting, der opfattes som hellige: Buddhafigurer, figurer af heste, kameler eller okser, og i nyere tid familieportrætter eller portrætter af Djengis Khan. Også moderne huse har et husalter som dette. Alteret og området omkring det, hvor familiens vigtigste ejendele opbevares, kaldes hoimor.Den fine stue Området mellem ildstedet og alteret er den fine stue. Her opholder familien sig, og her modtages gæster. Det er også herfra mad og te serveres til både gæster og familien selv. Familien opholder sig som regel i den østlige side, og gæster modtages i den vestlige side. Man bruger ikke betegnelserne venstre og højre.Ildstedet Ildstedet er centrum i geren og er både praktisk og spirituelt vigtigt. Ilden er symbol på frugtbarhed og familiens lykke. Det er uhøfligt at sidde med fødderne strakt mod ildstedet, fordi fødderne er den nederste og mest urene del på kroppen. Man bør heller ikke smide affald i ilden, for ilden er ren og levende. Under bålet ligger tre sten, hvor ildens ånder holder til. I dag udgøres ildstedet ofte af en jernovn med skorsten, der holder på varmen og leder røgen bedre ud af geren.Gæsten En gæst vil altid blive modtaget i gerens vestlige side. Som regel vil familiens mandlige overhoved sidde med en mandlig gæst her. Derfor kaldes denne del af geren også den mandlige del. Gæster kan overnatte i denne del af geren - på en seng eller på filttæpper. Er der ingen gæster, kan manden i geren overnatte her, mens resten af familien overnatter i den modsatte side.  Hoppemælk Airag, gæret hoppemælk, er en delikatesse i Mongoliet. Det er møjsommeligt arbejde fra hoppen malkes, til vinen kan drikkes. Mælken opbevares i en beholder af skind, som rystes med jævne mellemrum for at fremme gæringsprocessen. Derfor står airag-beholderen ofte i gæstens side, så en høflig gæst kan give beholderen et par hundrede skub. Han kan så få serveret af den færdige airagSaddel Nederst i geren, i sydenden, opbevares de ting, der bruges udenfor, til arbejdet med dyrene. Sadlen er en af de vigtigste ejendele. Den tages med ind i geren for at beskytte den, ofte sammen med reb og andet, som skal opbevares sikkert og skal være nemt at komme til. I dag opbevares den slags ting også ofte i en mindre arbejds-ger ved siden af familiens ger.Familien Familiens område er gerens østlige side, og familien opholder sig især i den øvre ende, nær det hellige hoimor område ved alteret. Familiens kvinder og piger tilbereder mad og forarbejder tøj og tæpper, som også opbevares i denne del af geren. Geren kan huse op til tre generationer: de to forældre, børn og somme tider bedsteforældre. Om muligt flytter børnene videre, når de er omkring 20 år. Pigerne giftes ind i en anden familie, og hvis familien har dyr nok, får drengene en del af flokken og etablerer sig med den.Sengen Traditionelt har man i en ger sovet på tæpper på gulvet, og det er der fortsat mange, der gør. Men nu om dage er det meget almindeligt at have en seng eller flere i geren. Især i den socialistiske periode blev senge indført, fordi det virkede mere moderne og civiliseret. Med lastbiler til at flytte ejendele, frem for kameler og okser, blev det muligt at have flere og større møbler. Børn sover hos deres forældre til de er 4-5 år gamle.Køkkenet Familiens køkkenudstyr opbevares i den nedre, sydøstlige del af geren. Mad opbevares så langt fra indgangen som muligt, mens gryder, tønder og andet køkkentøj opbevares tættere ved indgangen, i den del der opfattes som den mindst rene. Man taler i Mongoliet om ’den hvide mad’ og ’den røde mad’, hvor den hvide mad er mælkeprodukter, som er den vigtigste mad om sommeren, og kød er den røde mad. Kød inddeles desuden i ’varmt’ - som hest - og ’koldt’ - som får - ud fra typen af fedt på dyret. Mange undlader dog at spise for meget kød, for dyrene er en vigtig ressource.Indgangen Indgangen til geren vender altid mod syd. Det er den urene ende af geren. Døren åbner altid udad. Man siger, at det dårlige på den måde kommer med ud, når døren åbnes. Når en gæst kommer til geren, banker han ikke på døren, for ’det er noget dyr gør’. Han råber, om der er nogen. Han vil stille sine våben udenfor, knappe sine dell op, men beholde sin hat på, med mindre han vil overnatte. Det bringer uheld at træde på dørtrinnet, når man går ind, og hvis det sker, skal man gøre det om. Om sommeren står gerdøren ofte åben for at få lys og frisk luft ind. Døren kan fungere som et solur. Når solen skinner ind ad døren, er det højlys dag og tid til at gå ud.  Hvordan bringes germodellen yderligere i spil? I lånermappens afsnit 6 har vi udformet et konkret oplæg til læring: 'Brug modellen og lær om geren'. Der finder du også henvisninger til de billed-, tekst- og filmmaterialer, der kan være relevante for dig, når du arbejder med ger-modellen....
Genstandsnummer: SR.L194
Samling: Sri Lanka
Emneord: Religion og magiske genstande, Bøger
Uddrag: Tema: Buddhisme Side 30 Jørgen Østergård Andersen: "Buddhisme og dæmonologi på Sri Lanka"....
Genstandsnummer: SR.L199
Samling: Sri Lanka
Emneord: Bøger, Religion og magiske genstande
Uddrag: Tema: Hinduisme....
Genstandsnummer: TD3
Emneord: Religion og magiske genstande, Bøger
Uddrag: Bog, titel: Koranen på dansk. Paperback. Forlag: Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse. 2014. Koranen er religionen Islams primære hellige skrift. Den består af 114 suraer (kapitler), som er opdelt i 30 djuz (dele). Ifølge Islam er Koranen Guds ord, åbenbaret gennem profeten Muhammed omkring 600-tallet. Denne koran er købt i samarbejde med Ayşe, en ung kvinde på 23 år. Hun studerer på universitet i Aarhus og holder meget af at læse bøger om filosofi og religion. For Ayşe betyder islam rigtig meget i hendes liv. Hun fortæller: "Mange som er opvokset i Danmark har en meget tyrkisk præget kultur derhjemme, og så når man er ude af døren - så er det danskhed. Og der er forskel på værdier i den tyrkiske kultur og i den danske kultur. Det kunne godt virke lidt forvirrende til at starte med, men lige nu så er jeg mere neutral i det. Jeg føler mig hverken som tyrker eller som dansker. Selvfølgelig hvis jeg skal vælge en nationalitet eller to, så ville det være tyrkisk og dansk, og jeg ville nok hælde mere til det tyrkiske, fordi noget af kulturen i den tyrkiske kultur er udviklet fra religionen Islam (...) men nej, jeg vil ikke sige, at jeg skulle vælge det ene frem for det andet. Jeg forholder mig mere neutralt lige nu, og så er min identitet - det er en muslim." Indsamleren og Ayşe diskuterede frem og tilbage, om der skulle være en koran på dansk, arabisk eller tyrkisk i samlingen. Vi endte med at købe en dansk. Så kan danske unge, der ikke kender til Koranen, prøve at læse i den, hvis de har lyst. Desuden er der nogle særlige regler for, hvordan man skal håndtere den arabiske koran, idet den anses som hellig. Der gælder ikke de samme regler for en oversat koran. Ayşe har ikke en koran på dansk, hun foretrækker den engelske oversættelse, og så har hun taget undervisning i arabisk, så hun også kan læse den på originalsproget. Hun synes, medierne ofte fremstiller Islam forkert, og derfor vil hun gerne vise et andet billede af religionen. Det har andre sagt om koranen i samlingen: - Jeg synes måske ikke, at Koranen passer så godt ind i samlingen. Religion har ikke noget med min tyrkiske baggrund at gøre, det er noget andet (Kvinde, sidst i 30'erne). - Der kunne godt være flere ting i samlingen, der har noget at gøre med Islam. For eksempel den lille taburet, som man lægger Koranen på (Mand, omkring 40 år).  ...