Søg genstande i databasen

Her kan du søge i alle UNESCO Samlingernes omkring 4.000 genstande fra hele verden. Start din søgning ved for eksempel at indtaste en genstandstype, du gerne vil finde, i ’genstandsnavn’ eller ’fuldtekstsøgning’. Med de blå bokse til højre kan du derefter filtrere din søgning i forhold til bestemte emner, indsamlingslande og samlinger. Du kan også gå på opdagelse i de blå bokse uden at have valgt en bestemt genstandstype (i venstre side).

Viser 1 - 10 af 13
Genstandsnummer: BR. A16
Samling: Brasilien A
Emneord: Leg eller fritid, Turisme, Figurer, masker, dukker - alle slags (Barbie, Ganeshfigurer)
Uddrag: Dukkerne laves i dag også med salg for øje. Denne dukke er en turistting. Karaja....
Genstandsnummer: BR. A54
Samling: Brasilien A
Emneord: Turisme, Figurer, masker, dukker - alle slags (Barbie, Ganeshfigurer)
Uddrag: Figur af malet ler, der forestiller folk på vandring, med bedstemor i spidsen på æslet. Her er det en familie, der vender hjem fra marken. Det kan også være en familie, der er draget af sted mod storbyen, som mange fra de nordøstlige delstater har gjort det. Sådanne figurer kaldes "vitalinos", opkaldt efter den mand, der først fandt på at lave dem. De sælges som folkekunst og turistsouvenirs især i byen Recife....
Genstandsnummer: BR. A85
Samling: Brasilien A
Emneord: Turisme, Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner), Figurer, masker, dukker - alle slags (Barbie, Ganeshfigurer)
Uddrag: Arbejder i strå, plantefibre og palmeblade er også et udbredt håndværk i Nordøstbrasilien. Råmaterialet er billigt og let tilgængeligt, og der laves både ting til eget brug i husholdningen og ting til pynt og til salg til turister af disse materialer....
Genstandsnummer: BR. A98
Samling: Brasilien A
Emneord: Turisme
Uddrag: Sådanne sandflasker er folkekunst fra delstaten Ceara. Det farvede sand lægges ned i flaskerne med pincet, lag på lag. Flaskerne sælges som turistsouvenirs....
Genstandsnummer: BR. A109
Samling: Brasilien A
Emneord: Turisme
Uddrag: En meget brugt turistsouvenir. Der er masser af de kødædende piranhafisk i Amazonfloden og dens bifloder. Deres bestand holdes nede af alligatorerne....
Genstandsnummer: BR. A110
Samling: Brasilien A
Emneord: Turisme, Natur (uforarbejdede skaller mv.)
Uddrag: Æske med 10 forskellige ædelsten og mineraler, som alle findes i Brasilien (1 stk. er bortkommet). Stenene sælges som turistsouvenirs. Det var fundet af miner med sådanne ædelstene og guld, der gjorde landet rigt i 1700-tallet....
Genstandsnummer: BR. A171
Samling: Brasilien A
Emneord: Religion og magiske genstande, Turisme, Smykker, kropsbåren pynt og accessories
Uddrag: Samling af amuletter i bøjle med kæde. Sølvdublet. "Balangandas" hedder de, og det var amuletter, slavekvinderne bar. De forestiller forskellige tropiske frugter og ting, der bringer held. Under de religiøse fester og optog, som de sorte deltog i, blev de båret i bæltet. Undertiden var de af ægte sølv eller endog af guld (ikke alle sorte var fattige). Hånden kaldes en "figa", den afværger onde øjne, og også foden har en magisk funktion. Nu om dage sælges balangandas som turistsouvenirs i Bahia....
Genstandsnummer: BR. A203
Samling: Brasilien A
Emneord: Turisme, Religion og magiske genstande
Uddrag: Stokken er købt af en gadesælger i Salvador, Bahia. Den dag fik han solgt det hele på én gang. Sædvanligvis sælges ét bånd af gangen til folk, der besøger kirkerne eller til turister. På båndene står der "Vor Frue" eller "Senhor do Bomfim", som står for Jesus. Man køber et bånd for nogle få ører og binder det stramt om det ene håndled med tre knuder. For hver knude ønsker man sig noget. Hvis man så lader båndet sidde til det er slidt og falder af - af sig selv - går ønskerne i opfyldelse....
Genstandsnummer: Ddl.A5
Samling: De dødes liv A
Emneord: Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst), Religion og magiske genstande, Fest eller ritual, Turisme, Figurer, masker, dukker - alle slags (Barbie, Ganeshfigurer)
Uddrag: Tupilak-figur i hvid rensdyrtak fra Grønland. Den består af fire uhyggelige væseners ansigter – ingen kroppe eller lemmer. Moesgaard Museum modtog den i 2014. Vi ved ikke, hvornår den er lavet. Tupilak-figurer som denne kendes under navnet ’tupilak’ af enhver turist, der besøger Grønland, men det er i virkeligheden misvisende, for disse figurer er alene små illustrationer af de rigtige tupilakker, som er magiske, ulykkebringende åndevæsener, som man kan sende efter sine værste fjender for at slå dem ihjel. De berømte små tupilak-figurer i f.eks. fedtsten, kaskelottand eller, som her, rensdyrtak, er altså ikke i sig selv magiske. Ofte forestiller en tupilak-figur et åndevæsen sammensat af flere væsener. Ofte er den endvidere i krybende position, men den kan også stå oprejst som denne. Vi ved hvornår de første tupilak-figurer blev skåret i Grønland og hvad der foranledigede det. Det skete nemlig i slutningen af 1800-tallet i Østgrønland, da besøgende danskere undrede sig over, hvordan tupilakkerne mon så ud – disse dræbende ånder, som grønlænderne berettede om. Såvel polarforskeren Gustav Holm som eskimoforskeren William Thalbitzer skal have efterspurgt en illustration af disse dræberånder. Og i stedet for at tegne en tupilak, så skar åndemaneren figurer af bl.a. drivtømmer som illustration. Det var de første tupilak-figurer. Siden er der kommet mange til. I starten lignede figurerne meget de sammensatte åndevæsener, der blev berettet om, men med tiden udartede tupilak-figurerne sig i mere og mere grotesk retning i takt med at de europæiske og amerikanske opkøberes begejstring steg. I dag er det et kunsthåndværk med lang tid og tradition bag sig, og det udøves med stor fantasi. Den genkendelige skabelon udgøres af de groteske og uhyggelige elementer, referencerne til det mytiske univers samt størrelsen og de materialer, der bruges. De magiske tupilakker er uhyggelige og farlige En tupilak er et ulykkebringende trolddyr skabt gennem magi, som ethvert menneske kunne frembringe hvis man fulgte de rette anvisninger og lærte sig at beherske magien. Det var heksekunst, men det var ikke forbeholdt åndemaneren. Man skulle i al hemmelighed sammensætte dele fra forskellige dyr, knogler fra både dyr og mennesker og gerne dele fra et barnelig. Det var også godt at tilføje noget, der havde at gøre med den person, man gerne ville bringe ulykke over, for eksempel lidt hår eller neglerester. Så skulle tupilakken gøres levende ved at synge bestemte trylleviser og blive stor ved at suge af sin skabers kønsdele. Dernæst skulle den almindeligvis søsættes, og så ville den selv finde frem til sit offer og dræbe det. Men det var en risikabel affære, for hvis offerets kraft var større end afsenderens, så ville tupilakken følge offerets vilje og vende tilbage til sin skaber og dræbe ham i stedet. Den eneste måde, fremstilleren da kunne redde sit skind på, var ved at gå til bekendelse. I Bodil Kaalunds bog ’Grønlands kunst’ (2011), er der på side 28 en lille beretning om en pige, der under sin alvorlige sygdom – af angst for at være blevet offer for egen trolddom – bekender at have bygget en tupilak. Her får man også fortalt hvordan tupilak-byggeriet konkret gik for sig. På side 30 er der en anden, lige så kort, beretning om hvordan en grønlandsk åndemaner har frembragt en tupilak. Begge beretninger er fra begyndelsen af 1900-tallet, men så sent som i 1970erne har østgrønlandske fangere berettet om en kajakmand, der var blevet trukket ned i dybet, da han havde harpuneret en tupilak fordi han troede, det var en sæl. Fangerne skar en tupilakfigur af uhyret som illustration (s. 32). Tupilakken gik til angreb som det dyr, den lignede. Hvis den antog sælens form, trak den således offeret ned under vandet og druknede det, men hvis den havde form som en isbjørn, åd den offeret. Hvis tupilakken var usynlig, skræmte den offeret til døde eller ranede offerets sjæl. Efter sin gerning opløstes tupilakken. Tupilakken lignede efter den vest- og sydøst-grønlandske opfattelse et almindeligt dyr, men kunne skifte form til et andet dyr. Den kunne omdanne sig til ethvert af de dyr, hvis knogler var blevet brugt til at lave den. I den nordøst-grønlandske opfattelse lignede tupilakken flere forskellige dyr på én gang. Tupilakkens religiøse kontekst I en artikel om den grønlandske tupilak beskriver Robert Petersen en del af det religiøse univers, som tupilak-troen indskriver sig i: ”Tupilakmagien er ikke noget isoleret fænomen indenfor eskimoernes religion. Man kan ikke rigtig skille den fra religionen, fordi en række religiøse og magiske grundopfattelser var betingelsen for tupilaktroens eksistens. Af disse grundideer kan følgende nævnes: 1) I troen på dyrenes formering indgik den opfattelse, at dyreknogler ville få kød på igen og igen blive til fangstdyr. Når man smed sælknogler i vandet var det jo meningen, at disse knogler ville blive til et nyt dyr. 2) Anvendelse af de forskellige dyreknogler skyldtes ikke blot den nævnte regenerationstro, men også – ligesom i amulettroen – den tanke, at man derved kunne udnytte de forskellige dyrs ledsjæle, og dermed deres egenskaber. Et enkelt leds sjæl kunne så repræsentere et helt dyr med dets udseende, størrelse og opførsel, og ikke mindst dyrets angrebsform. 3) Den sorte magi tænktes at skulle virke ved handlingens hemmeligholdelse, ved trylleviser, efterligning og berøring. Alle disse dele indgik i tupilakmagien. 4) Åndetroen befolkede naturen med stærke væsener, der ikke selv havde nogen vilje, men måtte adlyde et viljesvæsen, når dette havde lært at beherske magien” (1987-88, s. 50-51). Tupilaktroen havde betydning for grønlændernes hverdagsliv I Grønland var tupilaktroen engang så virkelig, som noget kan blive. Tupilakken var i dén grad levende for de folk, der sammensatte knogler og sang viser over dem, eller døde i sikker forvisning om, at de var ofre for egen trolddom. Og den var virkelig for de folk, der overværede seancer, hvor åndemaneren jagtede og tilintetgjorde en tupilak. Men hvad oplevede åndemaneren selv i sit indre, spørger Robert Petersen afslutningsvis (s. 51). Det ved vi i sagens natur ikke. Men tupilak-byggeriet har været et redskab til, i al hemmelighed, at forsøge at håndtere visse typer af konflikter i samfundet. Og tupilaktroen har udgjort en vigtig bestanddel i samfundets forklaringsmodel for sygdom, død og ulykke: Hvorfor er min tante dødeligt syg? Måske har nogen sendt en tupilak? (Teksten bygger på Tinna Møbjerg, 2001, Rolf Gilberg, 1986, Bodil Kaalund, 2011, og Robert Petersen, 1987-88)....
Genstandsnummer: G.81
Samling: Grønland
Emneord: Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner), Turisme, Materialer og redskaber til industriel produktion
Uddrag: Her er en sælskindsrest udnyttet til souvenir: man har med en maskine stanset et stykke ud, så det ligner et rigtigt sælskind, udspændt til tørring på en træramme. Fabriksfremstillet (Grønlandsgarveriet)....