Søg genstande i databasen

Her kan du søge i alle UNESCO Samlingernes omkring 4.000 genstande fra hele verden. Start din søgning ved for eksempel at indtaste en genstandstype, du gerne vil finde, i ’genstandsnavn’ eller ’fuldtekstsøgning’. Med de blå bokse til højre kan du derefter filtrere din søgning i forhold til bestemte emner, indsamlingslande og samlinger. Du kan også gå på opdagelse i de blå bokse uden at have valgt en bestemt genstandstype (i venstre side).

Viser 1 - 3 af 3
Genstandsnummer: BAH.37
Samling: Bahrain
Emneord: Agerbrug, Fødevarer
Uddrag: Med dette dadelplukkerbælte ( kar ) kan bonden klatre op i palmetræets krone for at hente de modne dadler. Wiren slås rundt om træet, hvorved bonden kan klatre op og sidde i træet ved at læne sig bagud med bæltet som sin lænd. Dadler er fortsat en vigtig afgrøde i bahrainske haver, selvom de fleste dadler på det bahrainske marked importeres fra Saudi Arabien. De fås i forskellige arter og stadier. Den største forskel er om dadlen er rotab – så er den rød og fast i kødet – eller på et senere stadie er tamar – det er når den har ligget nogle uger og er blevet brun og blød og efterhånden til en klæg masse. Dadler kan gemmes længe, fordi de mere end 50% sukkerstof. Hvis tamar-dadler får lov at ligge endnu længere, og man derefter presser dem, får man dibs – daddelsaft der særligt i ramadanmåneden bruges i kager og desserter.  ...
Genstandsnummer: BAH.38
Samling: Bahrain
Emneord: Agerbrug
Uddrag: Segl til brug i palmehaverne. Under palmerne dyrkes grøntsager og salat, som sælges på de lokale markeder. Haverne er inddelt i små felter, og de forskellige planter dyrkes i hvert sit felt. Derved kan de via kanaler vandes hver for sig. Vandet kommer i dag fra en pumpe, som tit er placeret i en gammel udtørret kilde. Tidligere var Bahrain netop kendt for sine mange ferske kilder, som var en sjældenhed i det ellers så tørre område med masser af sand og ørken....
Genstandsnummer: BAH.161
Samling: Bahrain
Emneord: Beklædning og stof, Fiskeri, Agerbrug, Dyrehold
Uddrag: Indiske lændeklæder (lungi) fås i mange forskellige farvesammensætninger. De bruges af asiater men også af arabiske mænd beskæftiget med fx fiskeri eller landbrug....