Søg genstande i databasen

Her kan du søge i alle UNESCO Samlingernes omkring 4.000 genstande fra hele verden. Start din søgning ved for eksempel at indtaste en genstandstype, du gerne vil finde, i ’genstandsnavn’ eller ’fuldtekstsøgning’. Med de blå bokse til højre kan du derefter filtrere din søgning i forhold til bestemte emner, indsamlingslande og samlinger. Du kan også gå på opdagelse i de blå bokse uden at have valgt en bestemt genstandstype (i venstre side).

Viser 1 - 10 af 13
Genstandsnummer: BAH.37
Samling: Bahrain
Emneord: Agerbrug, Fødevarer
Uddrag: Med dette dadelplukkerbælte ( kar ) kan bonden klatre op i palmetræets krone for at hente de modne dadler. Wiren slås rundt om træet, hvorved bonden kan klatre op og sidde i træet ved at læne sig bagud med bæltet som sin lænd. Dadler er fortsat en vigtig afgrøde i bahrainske haver, selvom de fleste dadler på det bahrainske marked importeres fra Saudi Arabien. De fås i forskellige arter og stadier. Den største forskel er om dadlen er rotab – så er den rød og fast i kødet – eller på et senere stadie er tamar – det er når den har ligget nogle uger og er blevet brun og blød og efterhånden til en klæg masse. Dadler kan gemmes længe, fordi de mere end 50% sukkerstof. Hvis tamar-dadler får lov at ligge endnu længere, og man derefter presser dem, får man dibs – daddelsaft der særligt i ramadanmåneden bruges i kager og desserter.  ...
Genstandsnummer: BAH.245
Samling: Bahrain
Emneord: Fødevarer
Uddrag: Ris er den vigtigste del af hovedmåltidet, som ofte spises midt på dagen (i Ramadan lige efter solnedgang). Ris købes i store poser på op til 40 kilo. Denne rispose har efter sin oprindelige brug tjent som dørmåtte i en butik. ...
Genstandsnummer: BAH.246
Samling: Bahrain
Emneord: Fødevarer
Uddrag: Kasse med udvalg af de krydderier og bønner, der anvendes mest i bahrainsk madlavning. Selve kassen er fremstillet til denne UNESCO-samling som en miniudgave af de kasser, varerne ligger i hos de bahrainske grønthandlere. Herfra kommes varerne på poser, alt efter hvor meget kunden skal bruge. På listen i mappen kan I se hvad de enkelte ting er....
Genstandsnummer: BAH.247
Samling: Bahrain
Emneord: Fødevarer
Uddrag: Muhallabiya og Jelly er populære desserter, ikke mindst i Ramadan, hvor aftenens store måltider langt opvejer dagtimernes faste. Desserterne kan laves hjemme, men købes nu oftest fabriksfremstillet i supermarkedet....
Genstandsnummer: BAH.248
Samling: Bahrain
Emneord: Fødevarer
Uddrag: ...
Genstandsnummer: BAH.267
Samling: Bahrain
Emneord: Billeder, foto, plancher, plakater, tegninger, Leg eller fritid, Undervisning og skole, Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner), Religion og magiske genstande, Fødevarer, Beklædning og stof
Uddrag: a: 5 diasserier - powerpoint-præsentationer, som knytter sig til samlingens overordnede emner: - Fastemåneden Ramadan - Koran og Computer - Modernitet og Tradition - Muslim, Moske og Matam - Souq og Mall   b: De enkelte dias er også lagt i en samlet filmappe på den anden DVC , så I selv kan lave jeres egen powerpoint-præsentationer c: Der er vedlagt tekster til de 5 powerpointpræsentationer i den grå CVD-mappe, der ligger i kasse 1.  ...
Genstandsnummer: IND.E27
Samling: Indien E
Emneord: Rejse og transport, Fødevarer, Køkkenting og redskaber til madfremstilling
Uddrag: Tiffin-beholder af aluminium. Denne karakteristiske cylinderformede madkasse med mange rum i er meget udbredt i Indien. Den er nem at transportere, den kan hænges på cyklens bagagebærer for eksempel, og den egner sig godt til Indiens mange lune og let flydende madretter. Den anvendes især af mænd, som arbejder så langt væk, at de ikke kan nå at komme hjem til dagens hovedmåltid, frokosten, eller 'madhyanno bhojan' ved 14-tiden. I den største skål opbevares risen. I de to andre har man linseretten dahl og tilberedte eller friske grøntsagsretter. Der er sjældent kødretter, da langt de fleste hinduer er vegetarer. Madkasser af plastik findes stort set ikke i Indien, især fordi metal opfattes som 'rent' i religiøs forstand. Når madkassen er lavet af metal, bliver maden ikke 'forurenet', hvis en person af lavere kaste har rørt ved madkassen - et godt eksempel på, hvordan indisk religion og kastesystem har betydning for helt dagligdags gøremål. Det er et helt grundlæggende princip i Indien, at folk fra højere kaster skal afholde sig fra at spise mad, som folk af lavere kaster har rørt ved.   Tiffins-madkasser kan tages med hjemmefra eller bringes ud med bud. Avisen The Independent skrev den 4. aug. 2017, at indiske madkassebude bringer omkring 200.000 tiffins ud hver dag - fra hjemmet til arbejdspladsen og tilbage igen, på cykel, med trækvogn, til fods og med tog (i artiklen: 'How dabbawalas became the world's best food delivery system')....
Genstandsnummer: IND.E53
Samling: Indien E
Emneord: Fødevarer, Religion og magiske genstande, Fest eller ritual
Uddrag: Dåsen indeholder ghee, der er en slags klaret smør. Ghee anses for at være meget fornemt og anvendes især ved særlige lejligheder, som besøg af fine gæster eller ved højtider. Ghee anvendes også næsten altid som offergave i forbindelse med religiøse ceremonier, pujaer. Se f.eks. Ind.E.193....
Genstandsnummer: IND.E54
Samling: Indien E
Emneord: Fødevarer
Uddrag: I Indien drikker man meget te, især den søde te, chai, er populær.  Indien er en af verdens største teproducenter....
Genstandsnummer: IND.E112
Samling: Indien E
Emneord: Fødevarer
Uddrag: Pakker med mundopfriskende krydderiblanding, som man spiser efter et måltid. På restauranterne bliver man typisk budt på en mundopfrisker. Der kan være betel i blandingen - betelens bitre smag er meget populær. Betel kan også tygges seperat, ofte af mænd og ældre kvinder....