Søg genstande i databasen

Her kan du søge i alle UNESCO Samlingernes omkring 4.000 genstande fra hele verden. Start din søgning ved for eksempel at indtaste en genstandstype, du gerne vil finde, i ’genstandsnavn’ eller ’fuldtekstsøgning’. Med de blå bokse til højre kan du derefter filtrere din søgning i forhold til bestemte emner, indsamlingslande og samlinger. Du kan også gå på opdagelse i de blå bokse uden at have valgt en bestemt genstandstype (i venstre side).

Viser 1 - 10 af 12
Genstandsnummer: BAH.26
Samling: Bahrain
Emneord: Handel, Fiskeri
Uddrag: Næseklemmen blev brugt i forbindelse med dykningen efter perler, for at dykkerne kunne holde sig længe under vandet. Ofte dykkede de flere minutter ad gangen og over 20 gange i løbet af en arbejdsdag. Disse næseklemmer er købt i Kuwait i 2013 i en forretning, der handler med traditionelle ting og souvenirs. Perlefiskeri var vigtig i hele Golfen, såvel Kuwait som Bahrain og en vigtig del af, hvad man lokalt forstår som det traditionelle, førmoderne samfund....
Genstandsnummer: BOL.D.59
Samling: Bolivia D
Emneord: Fiskeri
Uddrag: Indianerne fisker hele året. Under og efter regntiden, fra januar til juni, fisker de i floderne, som er fulde af fisk og vand, og fra august til december fisker de i de stillestående søer. De bruger flere slags fiskeredskaber: fiskenet, kroge, eller mindre dæmninger hvor vandet dæmmes op, så fiskene indfanges. Plantegift bruges meget sjældent. Både kvinder og mænd fisker. Kvinderne og smådrenge fisker fra solopgang til solnedgang, mens mændene tager på nattefiskeri under stjernehimlen. Mændene benytter en speciel teknik til at knytte fiskenettet med træpinden. Denne er ikke færdig. Snoren til nettet lavedes oprindeligt af fibre fra aloevera-planten ligesom rebet (nr. 54), men senere begyndte mændene at trævle store melsække op, der er lavet af plasticstrimler. Plasticstrimlerne snos og bruges til at knytte med....
Genstandsnummer: BOL.D.60
Samling: Bolivia D
Emneord: Fiskeri
Uddrag: Denne fiskeruse holder man ved træstængerne, som adskilles og løber igennem vandet for at indfange fiskene....
Genstandsnummer: BOL.D.61
Samling: Bolivia D
Emneord: Fiskeri
Uddrag: Der findes ca. 35 forskellige slags fisk, fra sardiner, sabalo og bagres i floderne, til piratfisk og krokodiller i søerne. Man må ikke fiske for meget - kun til det daglige behov. En god fangst er betinget af fiskeherrens gavmildhed og havfruens ynde. Mændene bruger dette fiskespyd til lidt større fisk....
Genstandsnummer: G.9
Samling: Grønland
Emneord: Fiskeri, Jagt, Øvrige redskaber
Uddrag: Fremstilling: Jernblad nittet ind i et forholdsvis langt træskaft (kopi TN)....
Genstandsnummer: G.13
Samling: Grønland
Emneord: Fiskeri
Uddrag: Fiskekøllen brugtes til at bedøve fisken med, straks den var trukket op af vandet. Derefter blev den slået helt ihjel med fangstkniven. Køllen medbragtes på kajakken, stukket ind under en af tværremmene. Materialet er træ. (Kopi BS)....
Genstandsnummer: G.14
Samling: Grønland
Emneord: Fiskeri
Uddrag: Fjordtorsk og ulk kan fanges hele året, direkte fra bredden stående på klippen, fra et hul i isen eller naturligvis også fra båd. Denne pilk er meget typisk for perioden og fisker både torsk og ulk. Den består af fire metalkroge anbragt i et tyndt stykke ben, hvortil fiskelinen er fastgjort. Sammenføjningerne er lavet af almindeligt sejlgarn. På hver side af synkestenen er anbragt en lille benplade, som vibrerer i vandet og lokker fiskene til. Fiskelinen er i dette tilfælde af rensdyrsene. Den kunne være lavet af sejlgarn, barde eller sammenstykket af disse materialer og sælrem. (Kopi BS)....
Genstandsnummer: G.16
Samling: Grønland
Emneord: Fiskeri
Uddrag: Denne pilk er beregnet til at fiske under isen med. Den adskiller sig fra andre pilke ved at øverste benplade, synkesten og krogstykke er drejet i forhold til hinanden de steder, hvor de er surret sammen. Vridningen går i samme retning og bevirker, at pilken når den sænkes ned igennem et hul i isen vil bevæge sig i en vrikkende bevægelse vandret under isdækket. Fjordtorsken og ulken, som på dette tidspunkt går i de øvre vandlag, vil da bide på. (- En gammel mand fortæller, at ulken tror, at det er en anden ulk og kommer for at hilse på…) (Kopi BS)....
Genstandsnummer: G.17
Samling: Grønland
Emneord: Fiskeri
Uddrag: Denne krog er meget stærk og er beregnet til helleflynderfiskeri. Helleflynderen kan blive meget stor og skal trækkes op fra store dybder. Linens nederste stykke er lavet af et stykke sælrem, som midt på er forsynet med en surring af hvalbarde for at give den nødvendige stivhed, så linen ikke bevæger sig for meget frem og tilbage, før fisken bider på. Helleflynderen var en fisk af stor betydning, fordi dens kød er så godt at tørre til vinterforråd. Det var desuden en forholdsvis effektiv form for fiskeri selv med de fiskeredskaber, som stod til rådighed, fordi det er en meget stor fisk. Den regnes for en stor delikatesse og spises både rå, tørret og kogt. Helleflynderen fiskes især i Vestgrønland, hvor de store banker findes. Da det er en meget langsomt voksende fisk, kan bestanden ikke tåle massiv fiskeri. Bestanden var nær forsvundet fra bankerne som resultat af det danske kommercielle fiskeri ud for Vestgrønland i 1920’erne. Hver sommer samledes 4-500 mennesker i en sommerlejr ved Søndre Strømfjord, Taseralik, for at fiske helleflynder. Familierne kom i konebåd fra hele kysten, fiskede og mødtes med folk andre steder fra. Tidligere var Taseralik centeret for udveksling af produkter i Vestgrønland for folk fra forskellige egne af Grønland, men efter koloniseringen ophørte dette, og stedet fungerede omkring århundredeskiftet udelukkende som sommerfangstplads....
Genstandsnummer: G.19
Samling: Grønland
Emneord: Fiskeri
Uddrag: Bennål i lædersnor til ørredfangst. Alle deltog i sommerens ørredfiskeri. Man udvalgte sig specielle sommerlejrpladser efter, hvor der var godt ørredfiskeri. Ørreden blev røget og tørret til vinterforråd, som den også bliver det i dag. (Kopi BS)....