Søg genstande i databasen

Her kan du søge i alle UNESCO Samlingernes omkring 4.000 genstande fra hele verden. Start din søgning ved for eksempel at indtaste en genstandstype, du gerne vil finde, i ’genstandsnavn’ eller ’fuldtekstsøgning’. Med de blå bokse til højre kan du derefter filtrere din søgning i forhold til bestemte emner, indsamlingslande og samlinger. Du kan også gå på opdagelse i de blå bokse uden at have valgt en bestemt genstandstype (i venstre side).

Viser 1 - 6 af 6
Genstandsnummer: BAH.25
Samling: Bahrain
Emneord: Fiskeri, Handel
Uddrag: Nettet brugtes i forbindelse med dykningen efter perler til at opsamle østersskaller i samt holde dykkerens redskaber. Perlefiskeri var frem til ca. 1950 én af Bahrains vigtigste indtægtskilder, og Bahrains perler blev solgt til hele verden. Man fiskede i sommerhalvåret på månedlange togter på havet. Det var et hårdt og farligt erhverv at være perledykker, og det var kun købmændene og kaptajnerne, der tjente godt på fangsten. De solgte de fine varer på markeder både på Bahrain, men ikke mindst i andre steder, fx Indien og Europa. Omkring 2. verdenskrig begyndte man i Japan at fremstille kulturperler, som var meget billigere, og dermed var perlefiskeriets tid ude. Heldigvis for Bahrain blev olien en meget større kilde til rigdom. Perlefisker- og købmandsredskaberne i denne samling er købt af Ahmed Fardan. Han er ud af en perlekøbmandsslægt, som i dag ejer flere juvelérbutikker i Manama, der sælger både guld- og perlesmykker. Ahmed Fardan er også en kendt musiker, for Bahrains traditionelle musik forbindes med perlefiskeriet, idet man sang og spillede ombord på bådene. I kan lytte til perlefiskermusik på de 3 CD’er fra Moesgård Museum, som er med i denne samling (BAH. 269)....
Genstandsnummer: BAH.26
Samling: Bahrain
Emneord: Handel, Fiskeri
Uddrag: Næseklemmen blev brugt i forbindelse med dykningen efter perler, for at dykkerne kunne holde sig længe under vandet. Ofte dykkede de flere minutter ad gangen og over 20 gange i løbet af en arbejdsdag. Disse næseklemmer er købt i Kuwait i 2013 i en forretning, der handler med traditionelle ting og souvenirs. Perlefiskeri var vigtig i hele Golfen, såvel Kuwait som Bahrain og en vigtig del af, hvad man lokalt forstår som det traditionelle, førmoderne samfund....
Genstandsnummer: BAH.27
Samling: Bahrain
Emneord: Smykker, kropsbåren pynt og accessories, Fiskeri, Materialer og redskaber til håndværksproduktion, Handel
Uddrag: Sien bruges til at sigte perlerne igennem for at fordele dem efter størrelse. Flere sier med forskellige hulstørrelser blev placeret under hinanden. På den måde kunne perlekøbmanden sortere perlerne efter størrelse og pris....
Genstandsnummer: BAH.28
Samling: Bahrain
Emneord: Smykker, kropsbåren pynt og accessories, Fiskeri, Handel, Materialer og redskaber til håndværksproduktion
Uddrag: ...
Genstandsnummer: BAH.29
Samling: Bahrain
Emneord: Handel, Smykker, kropsbåren pynt og accessories, Natur (uforarbejdede skaller mv.), Fiskeri
Uddrag: Skal som tidligere har indeholdt perler. Den nuværende perle er kunstig og lagt i på Moesgård Museum. ...
Genstandsnummer: BAH.161
Samling: Bahrain
Emneord: Beklædning og stof, Fiskeri, Agerbrug, Dyrehold
Uddrag: Indiske lændeklæder (lungi) fås i mange forskellige farvesammensætninger. De bruges af asiater men også af arabiske mænd beskæftiget med fx fiskeri eller landbrug....