Søg genstande i databasen

Her kan du søge i alle UNESCO Samlingernes omkring 4.000 genstande fra hele verden. Start din søgning ved for eksempel at indtaste en genstandstype, du gerne vil finde, i ’genstandsnavn’ eller ’fuldtekstsøgning’. Med de blå bokse til højre kan du derefter filtrere din søgning i forhold til bestemte emner, indsamlingslande og samlinger. Du kan også gå på opdagelse i de blå bokse uden at have valgt en bestemt genstandstype (i venstre side).

Viser 1 - 3 af 3
Genstandsnummer: Bhu.B.3
Samling: Bhutan B
Emneord: Fest eller ritual, Drama eller teater, Smykker, kropsbåren pynt og accessories, Figurer, masker, dukker - alle slags (Barbie, Ganeshfigurer), Dans
Uddrag: Maske med fallossymbol i filt som sidder fast på maskens isse. Masken bruges sammen med klovnedragten fra Paro, Bhu. B 1 eller dansedragten fra Thimbu, Bhu. B 4....
Genstandsnummer: Bhu.B.5
Samling: Bhutan B
Emneord: Beklædning og stof, Fest eller ritual, Figurer, masker, dukker - alle slags (Barbie, Ganeshfigurer), Smykker, kropsbåren pynt og accessories, Drama eller teater, Dans
Uddrag: Masken er i 4 dele og bruges sammen med dansedragten fra Thimbu, Bhu. B 4a-b....
Genstandsnummer: Ddl.A15
Samling: De dødes liv A
Emneord: Fest eller ritual, Religion og magiske genstande, Dans, Smykker, kropsbåren pynt og accessories, Undervisning og skole, Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst), Figurer, masker, dukker - alle slags (Barbie, Ganeshfigurer)
Uddrag: Maske fra Bolivia (a) flankeret af to store fuglevinger (b,c). Denne fjermaske kaldes aña-aña på guaraní, hvilket betyder ’ånd’. Fjermasken repræsenterer en afdød slægtning. Disse masker bliver som regel lavet af en tom, udhamret metaldåse – som masken her – og dekoreret med ternet kladdepapir fra et skolehæfte, spejle i dekorative mønstre, små stofstykker i forskellige farver og små rebstykker eller hår, som bruges til overskæg. På masken monteres de to fuglevinger, som ofte stammer fra garza-fuglen, der er i slægt med hejren. I gamle dage blev maskerne skåret i træ fra toborochi-træet, der er let som bambus. Masken er grotesk og overdrevet, med åben mund, smalle øjne og langt overskæg. Masken bæres sammen med et skærf af hvide lagner, der poser lidt og således slører maskebærerens kropsfigur. Fjermasken laves i forbindelse med Arete Guasu-festen i februar, der holdes når majsen er klar til at blive høstet. Udformningen af den enkelte maske er individuel og ideelt set inspireret af forfædrene gennem hellige drømme. Fremstillingen af masken foregår i skjul; ingen må vide, hvem der er maskebæreren, før den store majsfest hvor masken træder i karakter. Under dansen vender forfædrene tilbage og bytter sjæl med den maskedansende. Masken neutraliseres igen ved festens afslutning: Masken destrueres for at slippe den afdøde sjæl fri, og maskebæreren afslører sin identitet, hvis han da ikke er blevet afsløret inden. Fjermasken er guaraní-indianernes forbindelsesled mellem liv og død, et billede på indianernes cykliske tidsopfattelse. Læs mere om majsfesten Arete Guasu og guaraní-indianernes liv med ånder og forfædre, religion og mytologi, i Annie Oehlerichs artikler i lånermappen og i tidsskriftet Religion, der ligger i UNESCO kassen. Fjermasken her er blevet lavet specielt til Moesgaard Museum af to guaraníbrødre, Angel og Justo Yandura fra Kapiatindi i Isoso. Den blev lavet i år 2000 i forbindelse med særudstillingen ”Bolivias sidste krigere”, som handlede om guaranífolket i Bolivias lavland. Den har ikke været brugt i et ritual og er derfor ikke besjælet, hvilket er grunden til, at vi har fået lov at beholde den og kan have den med i samlingen her. Havde den været besjælet, skulle den destrueres. Stativet bagpå masken er tilføjet af Moesgaard Museum i forbindelse med udstillingen. Almindeligvis fastgør man vingerne til masken, ved at sætte vingestængerne igennem hullerne i siderne på masken. Men i dette tilfælde hører vingerne oprindeligt til en anden boliviansk aña-aña maske, og derfor passer vingestængerne ikke til hullerne. ...