Genstandsliste for Mongoliet

De fleste har et husalter i deres ger. Alteret er placeret inderst i geren, det vil sige i den nordlige ende. På husalteret kan der stå forskellige ting, der opfattes som hellige: buddhafigurer, figurer af heste, kameler, okser, får og geder og i nyere tid familieportrætter eller portrætter af Djengis Khan. Også moderne huse har et husalter som dette. Alteret og området omkring det, hvor familiens vigtigste ejendele opbevares, kaldes for hoimor.

Et husalter er der, hvor mongoler samler deres vigtigste og mest hellige genstande. Alteret er hjemmet for familiens gud og det sted, hvor familien kan samle og opbevare familiens held og lykke (hisig).  Husalteret består af en øvre del (a,b) og en nedre del (c,d), der er en slags skuffe. Den øverste del af alteret er der, hvor man placerer alterets synlige genstande inde bag glasfacaden. Her vil man oftest placere billeder af familiens guder, andre hellige symboler og afbildninger af ting, som er vigtige for familien, samt madofringer til guderne i form af alterkage eller arolslik for eksempel. I Mongoliet betragter man bodhisattvaer indenfor tibetansk buddhisme som guder. En bodhisatva er et "oplyst væsen", der har opnået den endelige erkendelse eller oplysning, men som afstår fra at indgå i nirvana for i stedet at hjælpe andre. Se forskellige genstande, der stilles på alteret: Mo.2-Mo.12. 

Husaltre har varierende indhold afhængig af, hvilken tibetansk buddhistisk guddom familien tilbeder, og hvilke ting som har særlig betydnig for familien. Den nedre del af alteret har en skuffe, som bruges til at opbevare familiebilleder af bedsteforældre og andre forfædre, samt forskellige værdipapirer som skødet på huset og pas.

Tara Mantra er kendt for at beskytte mod frygt, farer, sygdom, og er gudinde for et langt liv og rigdom. Den grønne statue er en udsending fra gudinden Tara. I tibetansk buddhisme er hun betragtet som en bodhisattva. En bodhisatva er et 'oplyst væsen', der har opnået den endelige erkendelse eller oplysning, men som afstår fra at indgå i nirvana for i stedet at hjælpe andre. I Mahayana buddhishme er Bodhisattvaer oplyste mennesker. I Mongoliet betragter man bodhisattvaer som guder - guder der på lige fod med andre ånder, som findes i naturen og som kan guide og hjælpe mennesker med deres problemer, som både kan have fysisk og åndelig karakter. Man har Tara Mantra stående i sit hjem, så man kan bede til hende. Tara er ikke den eneste gud, som kan beskytte hjemmet. Forskellige hjem har forskellige behov og vælger derfor ofte forskellige husguder. Igennem ofringer og personlige ønsker til guden vil den valgte gud blive knyttet til hjemmet. Mongoler refererer derfor ofte til guden som hjemmets gud, og husalteret med alle ofringerne bliver symbolet på, hvor stærk husets gud er.

Kagen opbevares inde i hjemmets husalter. Når kagen bliver sat ind i alteret, bliver den overdraget til hjemmets gud. Kagen består af voks og kan derfor ikke spises, men den kan holde sig i længere tid. Normalt skiftes kagen ud efter et år, hvor man mener, at den er blevet spist af hjemmets gud. Kagen er ofte i de tibetansk buddhistiske farver gul, grøn, blå, rød og hvid, som  symboliserer de fem elementer af Buddhas krop. De fem elementer består af: Vairochana (hvid), som er Buddhas renhed og viden. Ratnasambhava (gul/orange), der er Buddhas ydmyhed og afkaldelse af materielle ting. Akshobhya (blå), som repræsenterer buddhas visdom. Amitabha (rød) er buddhas livskraft og Amoghasiddhi (grøn), som er Buddhas vitalitet og karma. 

Farverne symboliserer således Buddhas lære (snarere end Buddhas krop) og er ofte afbilledet sammen i mandalaer og bedeflag.

Alterkagen er en nøje replika efter den oprindelige alterkage, der gik i stykker under transport.

Man sætter stearinlys i lysestagerne og placerer dem på husalteret. Lysene symboliserer gudens tilstedeværelse i hjemmet. Når man ofrer til hjemmets gud (se Mo.2), tænder man derfor altid lysene først. Antallet af lys varierer fra hjem til hjem og alter til alter. Når familiemedlemmer dør, eller der er sygdom i familien, vil lysene altid være tændt i ønsket om, at familieguden vil hjælpe og tage sig af den syge eller hjælpe den dødes sjæl videre.

Moderstenen symboliserer frugtbarhed, og den placeres inde bag glasset i husalteret. Billedet er med til at give frugtbarhed til hjemmet ved at bidrage til overskud af mad, og at familien får børn. Særligt i denne familie, hvor billedet er taget, har der i længere tid været problemer med frugtbarhed, og derfor har billedet en fremtrædende plads i montren.

Oven på husalteret finder man ofte billeder af familien, der bor i huset, og de foregående generationer, døde som levende. Dette er en måde at knytte familien tættere sammen, både til hjemmets gud og til personerne på billederne. De to grønne dell-dragter, som pigen og kvinden bærer på billedet, findes i samlingen. Se Mo.92a-b og Mo.93a-b. 

De fem dyr er hest, kamel, okse/ko, får og ged, og det er de dyr, som mongolerne har levet af. Grunden til, at man har dem på husalteret, er for at knytte dem til familien og fastholde dyrenes ånder, så de fortsat vil give velstand og overflod. Mange i byerne, som ikke har dyreflokke, beholder stadig dyrefigurerne som et symbol på fortsat velstand og som en tilknytning til mongolernes nomadiske fortid.

I mange hjem finder man afbildninger af Djengis Khan - ofte ved siden af husalteret. Han betragtes af mange mongoler som landsfader og en slags halvgud, og folk tilbeder ham både som beskytter og garant for fortsat velstand for både familien og Mongoliet som helhed. Denne specifikke statue blev fundet i en skraldespand af en telefonreparatør, der, forarget over at finde den i skraldespanden, tog statuen med til sin forretning. Her gjorde han den ren og lod den våge over hans butik, indtil han gav den videre som gave. Han synes, at det ville være på sin plads, at Djengis Khan igen kom uden for Mongoliet.

Familiens fornemste kop kan ofte findes på husalteret. Koppen bliver brugt, når der kommer gæster. Faderen i huset skænker noget alkohol (vodka eller fermenteret hestemælk) til gæsterne i koppen. Grunden til, at man bruger denne kop, er for at vise sine gæster respekt og for at vise familiens rigdom frem for gæsten. Derfor finder udskænkningen ofte sted, når der er særlige gæster ved Nadam, den mongolske sommerfest, og ved Tsagan Sar, det mongolske nytår.

I Mongoliet fylder man sin snusflaske med tobak. Tobakken er blandet op med kraftige aromatiske urter, der kvikker op, når man sniffer det. Man sniffer kun lidt tobak ad gangen ved enten at løfte let på snusflaskens låg eller åbne den helt og tage en portion tobak ud på skeen.

Snusflasken består af en flaske (a) og en opbevaringspose (b). (b er midlertidigt er udtaget til udstilling). Snusflasken kan være lavet af mange forskellige materialer f.eks. porcelæn, jade, elfenben, træ, skilpaddeskjold eller keramik. Snusflaksen er aldrig større end, at man kan holde den i hånden, og den indeholder knust tobak (se Mo.10). Snusflasken står på husalteret eller sidder fastspændt i mandens bælte (se Mo.14b). Den bruges særligt ved højtider, hvor mændene mødes og deler snus, eller når der kommer gæster på besøg hvor den indgår i et særligt hilseritual. For mongolske mænd er der stor prestige i at have den flottest dekorerede snusflaske, og de kan koste helt op til en normal årsløn.

Dharmahjulet er placeret på husalteret. Det er et vigtigt buddhistisk symbol, der repræsenterer Buddhas lære. Det er et hjul, en bedemølle, der spreder Buddhas lære i huset, når man drejer på det.

Samlingen kasse 1 er orangemalet med et motiv pålimet, som er en affotografering af forsiden på en mongolsk familiekiste, der er i Moesgaard Museums besiddelse. Motivet er helt typisk for mongolske familiekister. Kisterne laves af træ og dekoreres med buddhistiske symboler, som for eksempel disse 'Fu-hunde-løver', som er beskyttere af familien. Løverne er også forbundet med velstand og findes mange steder i Mongoliet og Kina.

UNESCO kasse 1 kan illudere en traditionel familiekiste med husalter. Kassen har den samme orange nuance, og samme størrelse, som den originale kiste, og motivet på fronten viser det originale forsidemotiv på kisten. I kan opstille husalteret (Mo.1a-d) oven på kisten og finde eksempler på, hvad der stilles på husalteret (Mo.2-12), og hvad der lægges i kisten (Mo.14-31) .

Kisten er hjemmets vigtigste opbevaringsmøbel. Det er her, familien opbevarer deres mest værdifulde genstande. Ofte vil tingene kun blive taget frem ved særlige lejligheder såsom Tsagan Tsa (nytår) eller Nadam. Kisten bruges til at indsamle held og lykke til familien igennem de genstande, som placeres i den. Alle familiekister indeholder forskellige ting afhængig af, hvad familien tillægger værdi, og hvilken religion familien dyrker, f.eks. shamanisme, buddhisme, eller om de er a-religiøse. Nogle ting går dog igen i alle kister, såsom ting, der er direkte knyttet til den nomadiske livsstil. Det kunne være lammeskind, læderreb eller ankelknogler.

Kistens vigtigste funktion er at fastholde og akkumulere mere held til familien. Dette gøres for eksempel ved at samle hårlokker fra hvert medlem af familien i kisten. Hårlokkerne forbinder familien med kisten, og det held som opbevares i den. Hvis man sælger et særligt godt dyr, vil man tage en lok hår fra dyret, så noget af dyret bliver hos familien. Sådan vil man igennem livet indsamle flere og flere ting, som har betydning for familien. Husaltre placeres gerne ovenpå familiekisten. Det er dog ikke alle familier, der har et husalter, men alle familier har helt sikkert en familiekiste til opbevaring af særlige ting, uanset om de bor i ger eller i hus.

De genstande, som er gemt i familiekisten, repræsenterer det usynlige held, som familiemedlemmerne bærer med sig. Kisten er derfor et centralt objekt til bevarelse af familiens ve og vel.

Dellen består af en klædedragt (a) med bælte (b).

En dell er en traditionel mongolsk klædedragt foret med lammeskind. Dellen er blå med mongolske mønstre. Lammeskindet er taget fra selvdøde lam, da man ikke må slå dyrebørn ihjel i Mongoliet. En vinterdell er derfor mere værdifuld end en sommerdell. Udover at blive brugt af nomader er vinterdellen også betragtet som en fin klædedragt i byen, der bruges ved højtider. Når den ikke anvendes, opbevares den oftest i familiekisten.

For en mand er bæltet en meget vigtig genstand. Alle mænd med respekt for sig selv har et bælte på. Bæltet hjælper mændene med at fastholde deres Sülde himori, en vitalistisk kraft, som giver dem held og styrke. I bæltet har mongolerne deres kniv og snusflaske (Mo.11a-b), som de binder fast til bæltets to forreste stropper. Bæltet kan enten være et langt stykke stof, eller som her, et regulært læderbælte med broderinger. Broderingerne vil oftest have buddhistiske afbildninger af dyr såsom løver eller hjorte. Alt afhængig bæltets kvalitet vil det være dekoreret med sølvspænder og andre dekoreringer i sølv.

Arts ganga er særlige planter, der symboliserer steppernes flora, og er et tegn på fertilitet og renselse. Planterne kan købes i det lokale tempel, eller findes på markedet, hvis man ikke selv tager ud og samler dem sammen. Planterne opbevares i familiekisten for at rense hjemmet for dårlige ånder.

Lammeskindet er ofte taget fra familiens egen flok, og det opbevares i familiekisten. Skindet skal sørge for, at familiens får får mange lam og er frugtbare. Selvom man ikke selv har får, vil man ofte have et lammeskind for holde forbindelsen til nomadelivet og for at få frugtbarhed ind i hjemmet.

Læderrebet er lavet af hestehud og symboliserer sammenholdet i familien. Endvidere er det med til at holde familiens dyreflokke stærke. Det opbevares sammen med lammeskindet i familiekisten.

Hestevæddeløbsspil med fire store hesteankelknogler (a,b,c,d) og fire små fåreankelknogler (e,f,g,h), som især spilles om vinteren.

Hesteankelknoglerne symboliserer fire heste, og fåreankelknoglerne fungerer som en slags terninger. Spillet går selvfølgelig ud på at komme først i mål. Man ridder om kap hen over gerens gulv på en bane, der er optrukket med en stribe hesteknogler. Hver spiller vælger en hesteknogle som brik. Man er maksimalt fire spillere, og måden, man får lov at flytte sin brik (hesteankelknogle), er ved at slå med fire små fåreankelknogler. Slår man tegnet for en hest, som er en fåreankelknogle, der står på højkant, og hvor ryggen er flad, kan man få lov at rykke længden på en hesteankelknogle. Slår man to eller flere, rykker man tilsvarende. Alle deltagere slår på en gang. 

Prøv selv at spille spillet: I kan skiftes til at slå med de fire fåreankelknogler, vi har vedlagt i stedet for, at alle slår på en gang, sådan som man normalt gør. Eller I kan låne ekstra fåreankelknogler fra knipsespillet: Mo.26. I lånermappens afsnit 6 finder du en spilleinstruktion og billedillustration af knoglens fire symboler. Instruktionen er lige til at kopiere og dele ud til eleverne.

Fåreankelknogler som denne bruges nogle gange som en terning i mongolske spil. Knoglen kan 'stå' på fire af sine seks sider, og disse fire sider ser lidt forskellige ud og har hver sin betydning: Hvis knoglen står på højkant og vender en flad ryg opad, så har man slået en 'hest'. Slår man en fordybet ryg, mens knoglen står på højkant, så har man slået en 'kamel'. Opadbuet ryg på liggende knogle: Får. Fordybet ryg på liggende knogle: Ged.

Som illiustration har Moesgaard Museum påskrevet de fire symboler på knoglen og vedlagt en fotoillustration på skummet ved siden af knoglen. Fotoillustrationen findes også i lånermappens afsnit 6, hvorfra den kan kopieres til eleverne. 

Dette krus (a) med underlag (b) og tydningsskema (c) bruges til at spå med, særligt om vinteren og ved festlige lejligheder. Ved at kaste de fire fåreankelknogler i kruset (d,e,f,g) kan man se, hvordan ens fremtid bliver. Ankelknoglernes fire sider symboliserer henholdsvis hest, får, ged og kamel. Afhængig af hvilken kombination, man får, vil de sige noget forskelligt om ens fremtid. Hest: flad ryg, på højkant. Kamel: fordybet ryg, på højkant. Får: opadbuet ryg, liggende. Ged: fordybet ryg, liggende. Ved hjælp af tydningsskeamet (c), finder man ud af, hvad forskellige kombinationer betyder: hvilken spådom der er dig givet. I lånermappens afsnit 6  finder du en spilleinstruktion og billedillustration af knoglens fire symboler lige til at kopiere og dele ud til eleverne.

Denne æske med 40 fåreankelknogler (uden numre) udgør et knipsespil, som primært spilles af børn. Det opbevares i familiekisten.

Spillet spilles således: En spiller tager alle knoglerne i hænderne og kaster dem på gulvet. Herefter vælger en anden spiller en ankelknogle, som han/hun knipser til med henblik på at ramme en anden knogle. Den knogle, man knipser til, skal vise samme symbol, som den man forsøger at ramme. De skal begge være enten hest, får, ged eller kamel.  Symbolerne er: Hest: flad ryg, på højkant. Kamel: fordybet ryg, på højkant. Får: opadbuet ryg, liggende. Ged: fordybet ryg, liggende. Rammer man, så vinder man den knogle, som man har ramt, og den føjes til ens bunke. Herefter vælger man enten den samme knogle eller en ny at knipse til. Man får lov til at fortsætte, indtil man rammer forbi eller rammer en forkert brik, dvs. en som ikke har samme symbolværdi. Så overdrages turen til næste spiller. Spillet vindes af den, der har flest knogler i sin bunke, når alle knogler er blevet ramt. I lånermappens afsnit 6  finder du en spilleinstruktion og billedillustration af knoglens fire symboler lige til at kopiere og dele ud til eleverne.

I familiekisten finder man ofte en uldpose, hvis kisten er i et buddhistisk hjem.

Uldposen kaldes for den "hemmelige" pose. Den siges at være hjemstedet for familiens held og indeholder derfor religøse og særlige genstande, som familien forbinder med held og positive energier. Hvad der kommer i posen er derfor meget individuelt fra familie til familie, men nogle ting går dog igen. F.eks. finder man ofte de ni skatte (Mo.29), lokker fra familiemedlemmernes hår og fra deres mest værdifulde dyr (Mo.30). I posen vil der også være slik til familieguden og fem poser med forskellige former for ris. De fem forskellige ris kan også være samlet i en særskilt beholder (Se Mo.31).

Posen skal altid være lukket, medmindre man propper nye ting ned i den, således at heldet ikke slipper ud.

De ni skatte er en levende myte i Mongoliet. Det vil sige, at der ikke er noget klart nedskrevet om dem, men at folk refererer til dem gennem mundtlig overlevering. 

I hvert hjem har man i sin "hemmelige pose" (Mo.28) de ni skatte. Skattene siges at være de materialer, Mongoliet er skabt af, og er det tætteste mongolerne kommer på en oprindelsesmyte. Det siges, at de ni materialer smeltede sammen og blev til Mongoliet i tidernes morgen. Tallet ni er derfor vigtigt for mongoler og ses for eksempel ved de 9 hestevimpler, som er placeret i parlamentet, der repræsenterer Mongoliet og sammenslutningen af de ni store stammer, Djengis Khan overvandt og gjorde til et samlet Mongoliet.

I den "hemmelige" pose (Mo.28) finder man ofte hår fra særlige dyr, såsom hesten. Hvis en familie har haft en god hest eller lavet et godt salg af en hest, vil man beholde noget af hesten for at indfange det held, som er knyttet til den.

I Mongoliet forsøger man hele tiden at fastholde sit eget og familiens held i genstande. Familiekisten (Mo.13) og den "hemmelige" pose er steder, hvor man opbevarer ens held.

Glas med fem forskellige typer ris, bønner og korn. De "fem ris" symboliserer de fem vigtigste afgrøder og indeholder ofte sojabønner, kornfrø og forskellige former for riskorn. Det er en hellig genstand, som mongolerne forbinder med frugtbarhed og madoverskud. Mongolerne har kun i mindre grad dyrket afgrøderne selv, og idéen med de hellige fem ris stammer oprindeligt fra Kina og er først under Djengis Khans erobring af Kina kommet til Mongoliet. 

Hvor kineserne har betragtet de fem ris som et udtryk for kultivering og udviklingen af deres civilisation, er de for Mongolerne blevet et udtryk for den enkelte families velstand. Man placerer derfor flasken med ris i den hemmelige pose (Mo. 28) eller på hjemmets husalter. På alteret stiller man også andre religiøse eller potente genstande forbundet med buddhisme eller shamanisme, alt afhængigt af hvilken form for tro, familien har. Man vil derfor ofte på et husalter se forskellige former for religiøse og spirituelle genstande stå sammen.

Rolf Gilberg, Shamaner og åndemanere – En verden mellem himmel og jord (1992, Nationalmuseet).

Hæftet giver ved hjælp af tekst, fotos og illustrationer en let tilgængelig, generel indføring i, hvad er en shaman er. Hvem bliver shaman, hvordan man bliver det, samt shamanen og hjælpeåndernes rolle. Shamaner findes mange steder på jorden, men her har Rolf Gilberg valgt at beskrive dem fra Mongoliet, Grønland og Sibirien. I hæftet findes mange gode fotos og beskrivelser af dragter og udstyr, som shamanerne betjener sig af i kontakten med det overnaturlige.

Bryderdragt i to dele: overdel (zodog) (a) og bukser (shudag) (b). I Mongoliet anses brydning for at være den mest mandige sportsgren og historisk set som et symbolsk udtryk for rigtige mænd.

Traditionelt er dragten lavet af uld, men i dag anvendes bomuld og silke.

Overdelen består af en vest, som dækker det øverste af skuldrene, men er åben fortil. Dragten er dobbeltsyet i ærmerne, så den ikke kan rives i stykker under kampen. Den er åben på brystet, således at det vil blive afsløret, hvis kvinde tager den på. Det er nemlig forbudt for kvinder at deltage i brydning. Der findes en gammel historie om en kvinde, der deltog i brydning ved Nadam (sommerfesten) og vandt hele konkurrencen foran alle mændene. Det bragte skam over mændene. Siden dengang har bryderdragten altid været åben på brystet, så man kunne se, om bryderen var mand eller kvinde. 

Bukserne skal sidde helt tæt til kroppen og er meget korte, så man ikke kan få fat i for meget stof. Samtidig er de med til at synliggøre, om bryderen er mand eller kvinde

Hvert år om sommeren afholder mongolerne en stor fest, de kalder Nadam, hvor både drenge og mænd bryder. Der findes ingen vægtklasser i mongolsk brydning. De bedste brydere får lov til at vælge deres modstandere, indtil der kun er de bedste tilbage. En brydekonkurrence med flere hundrede brydere, som deltager i den samme konkurrence, tager nemt en hel dag. Normalt vil der i en bryderunde være 10 til 20 brydere, der bryder samtidig.

Mongolske brydestøvler er designet efter inspiration fra den gamle mongolske ridestøvle. Det vil sige, at snuden på støvlen går op i en spids, og sålerne er flade, altså uden hæl. Støvlerne er meget dekorative med mange farver. De er forstærket med læderbånd på siderne og er fladbundede, så man står bedre fast under kampen. I geren placeres støvler der er i brug og især beskidte støvler tæt ved døren. Fødder betragtes som urene. 

Bryderhatten er en ceremoniel hat, som bryderne har på, inden kampen starter. Bryderhatten er lavet af uld eller bomuld i farverne rød eller blå. Ligesom på en jagtfalk bliver hatten taget af bryderen, idet han træder ind i kampen. Ceremonielt sættes han dermed fri til at kæmpe. Når kampen er færdig, sættes hatten på bryderens hoved igen, og han indtager en rank og rolig holdning. Hvad enten han har tabt eller vundet skal han gerne forholde sig roligt og hverken vise glæde eller vrede. Hatten opbevares højt oppe eller i familiekisten.

Ølbrik med motiv af Djengis Khan. Ligesom vodkaflasker med Djengis Khan-motiv er det også normalt at finde ølbrikker med Djengis Khan på. 

Stort himoriflag med frynser. Himori betyder vindhest og er forbundet med vitalitet og potens. Flaget bruges til at indfange himori til en selv og ens familie. Kun mænd kan indfange himori. Ved at bestige bjerge, hvor en ovo - en hellig stendysse - er placeret, kan man indfange himori i flaget ved at lade det blafre i vinden. Et himoriflag skal købes i Gandam templet i Ulan Bator, hvor en munk giver dig et flag bestemt ud fra dit fødselsår i henhold til den buddhistiske kalender. Det er svært at sige, hvornår himoriflaget opstod i Mongoliet pga. manglen på skriftlige kilder, men man ved, at selv på Djengis Khans tid var vindånderne tilbedt for deres evne til at give held og vitalitet. I dag er flaget særligt forbundet til buddhismen, som er den mest dominerende religion i landet. Efter at man har været oppe og indfange himori, placeres flaget ofte på toppen af ens ger eller hus. Flaget kan også placeres blandt familiens andre vigtige genstande i husets familiekiste. 

Lille personligt, rødt og hvidt himoriflag. Himori betyder vindhest og er forbundet med vitalitet og potens. Flaget bruges til at indfange himori til en selv og ens familie. Kun mænd kan indfange himori. Ved at bestige bjerge, hvor en ovo - en hellig stendysse - er placeret, kan man indfange himori i flaget ved at lade det blafre i vinden. Et himoriflag skal købes i Gandam templet i Ulan Bator, hvor en munk giver dig et flag bestemt ud fra dit fødselsår i henhold til den buddhistiske kalender. Det er svært at sige, hvornår himoriflaget opstod i Mongoliet pga. manglen på skriftlige kilder, men man ved, at selv på Djengis Khans tid var vindånderne tilbedt for deres evne til at give held og vitalitet. I dag er flaget særligt forbundet til buddhismen, som er den mest dominerende religion i landet. Efter at man har været oppe og indfange himori, placeres flaget ofte på toppen af ens ger eller hus. Flaget kan også placeres blandt familiens andre vigtige genstande i husets familiekiste. 

De mongolske bedeflag hadag symboliserer vindånderne. De placeres ofte på bjergtoppe, hvor de bindes fast til de hellige stendysser, kaldet ovo. Udover at placere hadags på ovoer, bruger mongolerne også hadags til at indvie særlige ting, såsom biler og heste. Her bindes hadagen fast i bilens forrude eller omkring hestens hals. Hadags fås i forskellige farver: rød, gul/orange, blå, hvid og grøn. De symboliserer de fem elementer af Buddhas krop. De fem elementer består af: Vairochana (hvid), Ratnasambhava (gul/orange), Akshobhya (blå), Amitabha (rød) og Amoghasiddhi (grøn). Ofte bruger man kun det blå og hvide hadag i Mongoliet. Den blå hadag symboliserer vinden, da den er tættest forbundet med vindånderne i naturen, og den hvide som står for renhed i Mongoliet.

Genstanden består af vodka flaske (a), etui (b) og et låg (c)

I Mongoliet betragtes Djengis Khan som en landsfader, og mange mongoler betragter ham som beundringsværdig og som inspirationskilde. Derfor findes hans ansigt på mange genstande, såsom vodkaflasker. Kun bestemte motiver er lovlige at bruge, da han udover at være landsfader, også betragtes som en halvgud af mange mongoler. 

Når mongoler drikker, skåler man ofte på godt helbred og for Djengis Khan.

Mælkespand (a) og 'pensel' (b) i træ. Spanden bruges til at opbevare offermælk, når kvinder ofrer mælk til bjergånderne ved at kaste den op i retning mod bjerget med en træpensel. På penslen er der indgraveret mongolske symboler. Det foregår tidligt om morgenen, og det er en gestus, man gør for at respektere bjerget og holde sig på god fod med naturens ånder. Kun kvinder kan ofre på den måde. Mænd vil altid gå op på selve bjerget og ofre til vindånderne ved de store stendysser kaldet for ovo. Mælkeritualet bruges også til at indvie nye biler, hvor kvinderne kaster mælk på bilens dæk. Det er med til at bringe held til bilen, så den ikke går i stykker.

Arol er slik, som mongolerne spiser om sommeren og til festlige lejligheder. Det er lavet af fåremælk, som er tørret i solen. Arol bruges også som offergave til ånderne, da det betragtes som 'ren' mad (læs om hvid mad og rød mad i samlingsteksten). Produkter lavet af mælk er 'hvid mad' og det er renere og finere end kødprodukter: 'rød mad'. Man må aldrig spise det mad, som en gang er givet til ånderne, og derfor finder man tit arol ofringer i landskabet, hvor ånderne siges at bo.

Denne moderne vest i olivengrøn bruges fortrinsvis forår og sensommer af mænd. Vesten er lavet efter den mongolske dell med mongolske mønstre, som symboliserer evighed og balance. I 2005 begyndte det at være på mode at lave hiphop tøj inspireret af mongolske dell og designs. Vesten er købt af en hiphopper i Mongoliet ved navn Erdene. 

Varm vinterjakke lavet af syntetisk pels. Den er lavet efter det traditionelle dell design, men inspireret af hiphop tøj. Mange unge mongoler ønsker at respektere og værne om deres kultur, men blander de traditionelle dell-design med mere moderne former for tøj. Vinterjakken har derfor traditionelle mongolske skåleærmer og lukning. Den blev båret af en ung mongol til Tsaraan Tsar, mongolernes nytårsfest, i stedet for den traditionelle dell. 

Moderne grøn dell (a) med broderet bælte (b). Bæres ved festlige lejligheder, og når der skal tages familieportræt. Den oprindelige ejer af denne dell, er da også med på et familieportræt, der er i samlingen, netop iført denne dell. Se Mo.6.

Vinterhat og cerimoniel hat til mænd. Hatten har særstatus som det mest respektable stykke beklædning, fordi det er tættest på himlen. Hatte må derfor aldrig være under bæltestedet, men altid opbevares højt. Himlen, der også kaldes Tenger, er særlig vigtig for mongoler, da den symboliserer det højeste punkt og er den skabende og alt omsluttende kraft i verden.

Hverdagsstriktrøje til mand, lavet af uld fra yak. På forsiden er der et yin og yang tegn og blusens grundmønster er udgjort af svastika-symboler. Svastika-symbolet er et helligt buddhistisk symbol, der anvendes i utallige variationer i mongolsk design. Om vinteren kan det blive ned til minus 40 grader. Det er derfor vigtigt at have varmt tøj. Yak og kashmir uld er de mest eftertragtede former for varmt indertøj i Mongoliet. Mænd opbevarer deres tøj og andre ejendele i vestsiden af geren, i 'mandens kiste' eller et andet opbevaringsmøbel, der gør det ud for mandens kiste (på germodellen Mo.120a-c er det en kommode).

Strikket kjole til pige, som særligt bruges om vinteren. I gerdistriktet i Ulan Bator tjener mange kvinder penge på at strikke og sælge kjoler som denne. Materialerne, kvinderne anvender, er ofte uld, som de får fra familiemedlemmer, der bor som nomader på stepperne. Kvindernes og pigernes tøj opbevares i 'kvindens kiste', eller et andet egnet opbevaringsmøbel, i den østlige halvdel af geren (på germodellen Mo.120a-c er det et skab).

Brun vest båret til Tsaran Tsar (mongolsk nytår). En moderne tilføjelse til den traditionelle mongolske dell.

I Mongoliet er hatte den mest respekterede beklædningsgenstand. Om sommeren, hvor det er varmt, og man ikke kan gå med de traditionelle mongolske hatte, bærer mange mænd en kasket. 

Denne mongolske soldaterkasket har Malthe fået af sin gode ven. Normalt er det ikke lovligt at give eller bære militærudstyr, men ved at give Malthe hatten fik hans ven genoprettet sit forhold til sine skytsånder. 

Når man tager en anden mands hat på, puster man altid i hatten først for at rense den, så man ikke stjæler den tidligere ejers livskraft. I Mongoliet er hatte derfor ikke bare hatte, men en genstand, man skal behandle med den største respekt. 

Blå loovuuz (hat) med sort syntetisk pels. En loovuuz er en hat, som bruges om vinteren. Alt afhængigt af, hvor velhavende man er, har man enten en loovuuz lavet a kanin eller rævepels eller syntetisk pels. Loovuuzen er praktisk, da den kan bæres på forskellig vis, enten ved at lukke den helt til som en kyse om hovedet, eller bærer den opfoldet ovenpå hovedet. 

Hatten har særstatus som det mest respektable stykke beklædning, fordi det er tættest på himlen. Hatte må derfor aldrig være under bæltestedet, men altid opbevares højt oppe eller i familiekisten. Himlen, der også kaldes Tenger, er særlig vigtig for mongoler, da den symboliserer det højeste punkt og er den skabende og alt omsluttende kraft i verden.

Hvis man tager en anden mands hat på, puster man altid i hatten først for at rense den, så man ikke stjæler den tidligere ejers livskraft. I Mongoliet er hatte således ikke bare hatte, de har en ganske særlig status.

Det er vigtigt at have en flot pung i Mongoliet. Ligesom i Danmark, hvor man kan have billeder af sin familie, har mange mongoler et billede af Djengis Khan dekoreret på deres pung. At have Djengis Khan på din pung bringer held og penge. 

Djengis Khan er i Mongoliet også en populær figur på turistsouvenirs, og derfor finder man hans motiv på mange forskellige ting, som mongolerne sælger til turister og blandt dem selv. Djengis er et stærkt og betydningsfuldt symbol for mongolerne, og selvom han findes på mange forskellige hverdagsting, er det altid vigtigt at respektere Djengis. I Mongoliet smider man derfor ikke med sin pung eller træder på billedet af Djengis Khan. 

Æske med germaterialer. En ger består af syv materialer: et ydre lag lavet af hvidt stof, som holder de andre lag sammen (a), et regntæt lag, lavet af kanvas (b), et isolerende filtlag, som lægges uden på træskelettet for at holde på varmen og køle geren om sommeren (c), ekstra uld til at lægge på om vinteren (d), et træskelet, der former vægge (e), tagstænger (f), og til sidst reb lavet af hestehår til at holde sammen på geren (g).

OBS. MODELLEN HÅNDTERES FORSIGTIGT

Model af ger (størrelsesforhold 1:22) med umiddelbare omgivelser. Geren er navnet på det filttelt, som mongolerne traditionelt har boet i. Ger betyder bolig. Geren bruges stadig i dag, både blandt de nomadiske hyrder på sletten, i baghaven i byerne og i de store teltbyer, der ligger i en ring rundt om hovedstaden Ulan Bator.

Modellen er lavet, så den afspejler en mere eller mindre tidsløs ger (indenfor det 20. århundrede), som man med få tilrettelser kan gøre nutidig. Ved blot at tilføje fjernsynet, solpanelerne og parabolantennen kan I tidssætte geren i nutiden (Mo.121g-i).

Modellen viser en ger om sommeren. På taget ligger oste til tørre. De kan laves i flotte osteforme eller som her blot skåret ud. Fortøjringspælen kan også være flot udskåret og tilspidset. Lige udenfor geren ser vi også en læderpose af hesteskind med hoppemælk i. Den kan placeres lige indenfor døren til venstre eller som her ude.

Vægge og tag er lavet af filt. Nogle gange er filten dækket med et lærred. Som forberedelse til store fester kan man godt finde på at købe en ny kridhvid lærredsdug, for at det tager sig pænere ud. Hvid symboliserer renhed. Nogle vælger at tapetsere væggene indvendigt. Det er især de mere fastboende, der gør det. 

Taget kan løftes af. Bemærk den lodrette streg og røde dørmarkering for, hvordan taget sættes rigtig på igen. Af hensyn til at kunne løfte taget af er snorene til regnhatten ved gerhjulet ikke ført længere ned. Normalt ville de være fæstnet i jorden eller nederst på ydervæggen. Når modellens tag løftes af, kan man se møbleringen af geren og også bemærke den gennemgående indretning i gerer med døren mod syd, de to bærende stolper i centrum (kaldet far mod vest og mor mod øst), og gerens fine plads med familiekiste og husalter mod nord.

De malede møbler bruges ofte af middelklassen, hvor trækvaliteten ikke er i top, og hvor maling og lak skjuler en middelmådig trækvalitet. I rigere hjem finder man gerne umalede møbler med mange lag lak, så man kan se træets fine kvalitet.

Lidt om hvad I finder i geren:

Familiekisten

Familiekisten placeres altid i gerens nordlige ende, modsat døren, ofte med et husalter ovenpå. Denne kiste rummer alle familiens vigtigste genstande, der akkumulerer held (hisig). Familiekisten er også det, der forbinder alle familiens medlemmer med hinanden og med familiens hushold (dyr): man ilægger genstande fra hvert eneste familiemedlem (f.eks. hårtotter), skindstykker fra dyrene og særlige arvestykker fra afdøde. Nu om dage ser man også nogen gange, at fjernsynet bliver placeret ovenpå familiekisten.  

Skab og kommode

Skabet, der står i gerens østlige side (kvindesiden), indeholder kvindens tøj og ejendele. Kommoden, der står i geren vestlige side (mandesiden), indeholder mandens tøj og ejendele. Tidligere var det kister i stedet for skab og kommode. Det vigtige er ikke møblets udformning, men dets placering i geren: på mandesiden er mandens genstande, på kvindesiden er kvindens genstande.  

Husalteret

I geren er der ofte et lille alter inderst i geren, i den nordlige ende, ovenpå familiekisten. På alteret kan stå forskellige ting, der opfattes som hellige: Buddhafigurer, figurer af heste, kameler eller okser, og i nyere tid familieportrætter eller portrætter af Djengis Khan. Også moderne huse har et husalter som dette. Alteret og området omkring det, hvor familiens vigtigste ejendele opbevares, kaldes hoimor.

Den fine stue

Området mellem ildstedet og alteret er den fine stue. Her opholder familien sig, og her modtages gæster. Det er også herfra mad og te serveres til både gæster og familien selv. Familien opholder sig som regel i den østlige side, og gæster modtages i den vestlige side. Man bruger ikke betegnelserne venstre og højre.

Ildstedet

Ildstedet er centrum i geren og er både praktisk og spirituelt vigtigt. Ilden er symbol på frugtbarhed og familiens lykke. Det er uhøfligt at sidde med fødderne strakt mod ildstedet, fordi fødderne er den nederste og mest urene del på kroppen. Man bør heller ikke smide affald i ilden, for ilden er ren og levende. Under bålet ligger tre sten, hvor ildens ånder holder til. I dag udgøres ildstedet ofte af en jernovn med skorsten, der holder på varmen og leder røgen bedre ud af geren.

Gæsten

En gæst vil altid blive modtaget i gerens vestlige side. Som regel vil familiens mandlige overhoved sidde med en mandlig gæst her. Derfor kaldes denne del af geren også den mandlige del. Gæster kan overnatte i denne del af geren - på en seng eller på filttæpper. Er der ingen gæster, kan manden i geren overnatte her, mens resten af familien overnatter i den modsatte side.  

Hoppemælk

Airag, gæret hoppemælk, er en delikatesse i Mongoliet. Det er møjsommeligt arbejde fra hoppen malkes, til vinen kan drikkes. Mælken opbevares i en beholder af skind, som rystes med jævne mellemrum for at fremme gæringsprocessen. Derfor står airag-beholderen ofte i gæstens side, så en høflig gæst kan give beholderen et par hundrede skub. Han kan så få serveret af den færdige airag

Saddel

Nederst i geren, i sydenden, opbevares de ting, der bruges udenfor, til arbejdet med dyrene. Sadlen er en af de vigtigste ejendele. Den tages med ind i geren for at beskytte den, ofte sammen med reb og andet, som skal opbevares sikkert og skal være nemt at komme til. I dag opbevares den slags ting også ofte i en mindre arbejds-ger ved siden af familiens ger.

Familien

Familiens område er gerens østlige side, og familien opholder sig især i den øvre ende, nær det hellige hoimor område ved alteret. Familiens kvinder og piger tilbereder mad og forarbejder tøj og tæpper, som også opbevares i denne del af geren. Geren kan huse op til tre generationer: de to forældre, børn og somme tider bedsteforældre. Om muligt flytter børnene videre, når de er omkring 20 år. Pigerne giftes ind i en anden familie, og hvis familien har dyr nok, får drengene en del af flokken og etablerer sig med den.

Sengen

Traditionelt har man i en ger sovet på tæpper på gulvet, og det er der fortsat mange, der gør. Men nu om dage er det meget almindeligt at have en seng eller flere i geren. Især i den socialistiske periode blev senge indført, fordi det virkede mere moderne og civiliseret. Med lastbiler til at flytte ejendele, frem for kameler og okser, blev det muligt at have flere og større møbler. Børn sover hos deres forældre til de er 4-5 år gamle.

Køkkenet

Familiens køkkenudstyr opbevares i den nedre, sydøstlige del af geren. Mad opbevares så langt fra indgangen som muligt, mens gryder, tønder og andet køkkentøj opbevares tættere ved indgangen, i den del der opfattes som den mindst rene. Man taler i Mongoliet om ’den hvide mad’ og ’den røde mad’, hvor den hvide mad er mælkeprodukter, som er den vigtigste mad om sommeren, og kød er den røde mad. Kød inddeles desuden i ’varmt’ - som hest - og ’koldt’ - som får - ud fra typen af fedt på dyret. Mange undlader dog at spise for meget kød, for dyrene er en vigtig ressource.

Indgangen

Indgangen til geren vender altid mod syd. Det er den urene ende af geren. Døren åbner altid udad. Man siger, at det dårlige på den måde kommer med ud, når døren åbnes. Når en gæst kommer til geren, banker han ikke på døren, for ’det er noget dyr gør’. Han råber, om der er nogen. Han vil stille sine våben udenfor, knappe sine dell op, men beholde sin hat på, med mindre han vil overnatte. Det bringer uheld at træde på dørtrinnet, når man går ind, og hvis det sker, skal man gøre det om. Om sommeren står gerdøren ofte åben for at få lys og frisk luft ind. Døren kan fungere som et solur. Når solen skinner ind ad døren, er det højlys dag og tid til at gå ud.

Hvordan bringes germodellen yderligere i spil?

I lånermappens afsnit 6 har vi udformet et konkret oplæg til læring: 'Brug modellen og lær om geren'. Der finder du også henvisninger til de billed-, tekst- og filmmaterialer, der kan være relevante for dig, når du arbejder med ger-modellen.

Æske med små figurer af mennesker, fjernsyn, parabol og solceller, der anvendes til germodel Mo.120a-c. Ofte vil fjernsynet stå på familiekisten ved siden af husalteret. Parabolantennen og solcellerne kan fastsættes i de dertil indrettede huller lige udenfor geren, vest for døråbningen.  

Anvendes til germodel Mo.120a-c.

Anvendes til germodel Mo.120a-c.

Anvendes til germodel Mo.120a-c. Hesten er ikke helt korrekt proportioneret i forhold til geren og de andre dyr. 

Anvendes til germodel Mo.120a-c.

Anvendes til germodel Mo.120a-c.

Anvendes til germodel Mo.120a-c. Er det ikke en dansk malkeko? I Mongoliet er udenlandske racer, som denne brogede ko, vi også kender fra Danmark, med tiden blevet almindelige.

Anvendes til germodel Mo.120a-c.

Anvendes til germodel Mo.120a-c.

Anvendes til germodel Mo.120a-c.

Anvendes til germodel Mo.120a-c.

Anvendes til germodel Mo.120a-c.

Anvendes til germodel Mo.120a-c.

Anvendes til germodel Mo.120a-c. Ulven udgør en fare for de dyr, nomaderne hyrder.