Genstandsliste for Kina

Skoleuniform fra skolen Xindongfang i Yangzhou i Østkina. Uniformen består af en blå vindjakke med en rød stribe og et par sorte forede bukser med en hvid stribe. Jakken har genstandsnummer 1a, buksernse har genstandsnummer 1b. Uniformen benyttes af børn og unge i mellemskolen og gymnasiet på Xindongfang om vinteren. Som det er tilfældet på de fleste kinesiske skoler, er det obligatorisk at bære skoleuniform på Xindongfang. Begge køn bruger den samme vinter skoleuniform.

Skoleuniform til sommerbrug indsamlet på en offentlig grundskole for børn af kinesiske migranter i Beijing. Uniformen består af en hvid polo med blå krave, gule og røde striber, og et par shorts. På poloen ses også logoet for skolen, som hedder Anmin. Intern migration er et kæmpefænomen i Kina, hvor dine veldfærdrettigheder som udgangspunkt er knyttet til din hjemstavnskommune. Det har medført at millioner af ledsagne børn i Kinas storbyer ikke kan gå på de almindelige offentlige skoler i byerne, hvor de bor. Anminskolen i Beijing forstaden, Dongba, er en undtagelse, for det er netop en statsdrevet skole, som specifikt tager imod migrantbørn fra Beijing, som mangler officiel bopæl i byen.

Dette er et rødt bomuldstørklæde, som udtrykker medlemsskab i "De Unge Pionerer". Det er en en masseorganisation, som drives af Det Kinesiske Kommunistpartis ungdomsliga. Generationer af kinesere er blevet medlemmeder af de unge pionerer i løbet af deres skolegang. Når man bliver medlem, sværger man denne ed: ”Jeg er et medlem af Kinas unge pionerer. Jeg lover under de unge pionerers flag, at jeg vil elske det kinesiske kommunistparti, fædrelandet og folket; at jeg vil studere flittigt, holde mig i form, og forberede mig på at bidrage til kommunismens sag”.

Blå pige kondisko med hvide prikker (størrelse 36). Når alle har skoleuniformer på, ligner alle hinanden. I den generation, der vokser op i Kina i dag, har man også et ønske om, at udtrykke sig gennem sin påklædning. I skolen er det kun muligt gennem f.eks. sko.

Ternet hårbånd. Når alle har skoleuniformer på, ligner alle hinanden. I den generation, der vokser op i Kina i dag, har man også et ønske om, at udtrykke sig gennem sin påklædning. I skolen er det kun muligt gennem f.eks. hårpynt.

Hårbånd med en blomst og en plasticperle. Når alle har skoleuniformer på, ligner alle hinanden. I den generation, der vokser op i Kina i dag, har man også et ønske om, at udtrykke sig gennem sin påklædning. I skolen er det kun muligt gennem f.eks. hårpynt.

Lyseblåt plastichårspænde. Når alle har skoleuniformer på, ligner alle hinanden. I den generation, der vokser op i Kina i dag, har man også et ønske om, at udtrykke sig gennem sin påklædning. I skolen er det kun muligt gennem f.eks. hårpynt.

Sort og rosa hårspænde. Når alle har skoleuniformer på, ligner alle hinanden. I den generation, der vokser op i Kina i dag, har man også et ønske om, at udtrykke sig gennem sin påklædning. I skolen er det kun muligt gennem f.eks. hårpynt.

Hårbøjle. Når alle har skoleuniformer på, ligner alle hinanden. I den generation, der vokser op i Kina i dag, har man også et ønske om, at udtrykke sig gennem sin påklædning. I skolen er det kun muligt gennem f.eks. hårpynt.

Brilleetui (a) med briller (b) og pudseklud (c). En undersøgelse fra 2014 viste, at 40% af børn i kinesiske grundskoler er nærsynede og andelen stiger i mellemskolen og på gymnasiet, lignende tal gælder for de andre østasiatiske lande. Undersøgelsen viste videre en sammenhæng mellem nærsynethed og antallet af timer tilbragt indendørs og tilbragt med at læse. I dag er øjenmassage en typisk aktivitet i løbet af skoledagen i Kina, og en af årsagerne er, at øjenmassagen skulle kunne hjælpe med at forhindre nærsynethed.

En pink skoletaske. Designet ligner meget Disney, men det er en kinesisk figur. Tasken er af mærket Kongzi - Kong Fuzi, den kinesiske filosof og læremester, som talte for dannelse som vejen til et civiliseret og fredeligt samfund, og som har haft en allerstørste påvirkning på kinesisk åndsliv i 2500 år.

Et pink penalhus (26a) med det typiske indhold for en skoleelev: (26b) blyantspidser, (26c) almindeligt tape, (26d) slettetape, (26e) grøn blyant, (26f) gul blyant, (26g) viskelæder, (26h) kuglepen. 

Tegneserier er populær underholdning i Kina, især blandt elever i mellemskolen (7-9. klasse). På mellemskolen Xindongfang i Yangzhou fik jeg (indsamleren) anbefalet disse tegneserier af nogle elever. Det var principielt ikke tilladt at have tegneserier med i skolen eller på kollegieværelserne, men det kunne godt lade sig gøre alligevel. Tegneserierne er tydeligt inspireret af den japanske mangastil. Indholdet blander humor, action, drama og noget let seksuelt vovet.

Hæftet bruges til at øve kinesiske skrifttegn i. Hver side har en række kvadrater, som tegnene skal skrives indenfor, hvorved eleven lærer hvordan de indbyrdes størrelsesforhold skal være mellem de enkelte tegnelementer, og derved træner sin æstetiske fornemmelse for korrekte skrifttegn.

Bogen hører til 5. klassetrin. Den indeholder en række nyttige tips af almen karakter, så som hvordan man vasker uldtøj (s.5), hvordan man bruger en sav (s. 47), og hvordan man laver kolde retter med eddike (s.13). Den har også fremgangsmåder til at skabe forskelligt pynt og legetøj, så som en flyvende tallerken i pap (s. 31), en kodeskive til hemmelige beskeder (s. 37), og hvordan man udskærer papirblomster (s. 40) . Tanken er at gøre eleverne praktisk duelige i natur og teknik, dekoration og husflid.

Den elevbog i engelsk for syvende klasse , som benyttes på Xindongfangskolen i Yangzhou.

Den elevbog i matematik for syvende klasse, som benyttes på Xindongfangskolen i Yangzhou.

De mest populære sportsgrene i Kina er bordtennis, basketball og fodbold, og de her sportsgrene er på programmet i timerne i idræt.

En plyshund indsamlet på Xindongfangskolen i Yangzhou. Da jeg besøgte nogle 7. klasse elever i deres kollegieværelse, hvor de boede fire sammen, blev jeg overrasket over at se, at der lå plyssovedyr i deres senge. Xindongfang er en kostskole, så eleverne bor på stedet, og kun dem, der har forældre i byen, ser deres forældre hver weekend. Da skolen tiltrækker elever fra hele østkina, er det langt fra alle, der kommer hjem så ofte, og skolelivet kan derfor være ensomt.

En kinesisk hackysack, en jianzi, består af en plasticfod med nogle metalringe vundet omkring og et hovede af farvede hønsefjer. Ligesom med en badmintonbold, sørger fjerene på en jianzi for, at den holder sin retning. Man spiller med den ligesom med en vestlig hackysack, men som regel med flere spillere: Fjerbolden sendes frem og tilbage mellem spillerne med fødder, hænder og knæ, eventuelt  med albuen, hoften og panden. Der er som udgangspunkt ikke andre regler, end at bolden i luften så længe som muligt. Det er et populært og sjovt tidsfortriv for alle aldre, og man kan se ofte folk, der spiller jianzi i Beijings parker.

Hackysack i stof med riskorn i. Man spiller en eller flere sammen med fødder, hænder og knæ, og det gælder om, at holde hackysacken i luften så længe som muligt.

Sjippetov med grønne plasthåndtag og en pink plastsnor. Det er også populært at sjippe i Kina, især i de yngre klasser i skolen.

Thermokruset består af et glas (39a), et metalfilter (39b) og et låg (39c). I Kina drikker man traditionelt og almindeligvis kogt vand i stedet for koldt vand, da man mener, at det er bedre for helbredet. Skolelærere, taxichauffører, kontorfunktionærer og andre erhverv har ofte et thermokrus med på arbejde til te og kogt vand: Tebladene placeres i filtret. På de fleste arbejdspladser, på skoler og i kollegier findes der en kogtvands dispenser og thermokruset er uundværligt.

De tre spil i kassen: Kinesisk skak, Weiqi (også kendt som "go"), og Huarongdao spillet er indsamlet på Anmin skolen i Beijing. I den 5. klasse, jeg (indsamleren) besøgte, var der tre spil til rådighed, som eleverne ivrigt spillede i pauserne mellem timerne. Alle tre kræver en del evner og kløgt, og det var ikke tilfældigt, at det var netop de tre spil, der fandtes i klassen, for de kunne netop være med til at stykre elevernes intelligens. Kinesisk skak består af en plade og 32 brikker, 16 røde, 16 sorte. Spillet hedder på kinesisk Xiangqi, som betyder elefantskak med henvisning til, at der er elefanter blandt brikkerne. Der findes også kanoner, som ikke er en del af det skak vi bedst kender. I midten af brædtet er en flod, der er to palader i hver ende af kortet, som de to kejsere og deres respektive to livvagter ikke må forlade. Reglerne kan findes i det vedlagte materiale. Det kræver sit at holde styr på hvilke brikker, der er hvilke, da de er forsynede med klassiske kinesiske tegn snarere end med billeder.

De tre spil i kassen: Kinesisk skak, Weiqi (også kendt som "go"), og Huarongdao spillet er indsamlet på Anmin skolen i Beijing. I den 5. klasse, jeg besøgte, var der tre spil til rådighed, som eleverne ivrigt spillede i pauserne mellem timerne. Alle tre kræver en del evner og kløgt, og det var ikke tilfældigt, at det var netop de tre spil, der fandtes i klassen, for de kunne netop være med til at stykre elevernes intelligens. Weiqi spillet ("go") består af en spilleplade (41a) to plastskåle (41b og 41c) og 300 brikker, heraf 150 hvide og 150 sorte (41d). Spillet spilles af to spillere. Brikkerne placeres efter tur efter eget ønske med formålet at få fire på stribe og forhindre modspilleren i at gøre samme. Man kan både vinde ved at have fire på stribe på en ret linje og diagonalt ("på skrå").

De tre spil i kassen: Kinesisk skak, Weiqi (også kendt som "go"), og Huarongdao spillet er indsamlet på Anmin skolen i Beijing. I den 5. klasse, jeg besøgte, var der tre spil til rådighed, som eleverne ivrigt spillede i pauserne mellem timerne. Alle tre kræver en del evner og kløgt, og det var ikke tilfældigt, at det var netop de tre spil, der fandtes i klassen, for de kunne netop være med til at stykre elevernes intelligens. Huarongdao spillet består af en trææske med låg (42 a) og en spilleplade indeni (42 l) og 10 træbrikker (42 b-k) med billeder af figurer fra romanen "Beretningen om de tre kongedømmer", en historie fra det 13. århundrede, der udspiller sig under den periode i Kinas historie, der kaldes De tre kongedømmer, ca. år 220-280. På indersiden af spilæsken findes forskellige startopstillinger til spillet. I alle versioner er målet det samme: At flytte brikkerne rundt indtil at helten Cao Cao (den største firkantede brik) kan slippe væk. Det sker, når hans brik placeres der, hvor den kan skubbes ud af spillepladen. Ingen af de andre brikker må skubbes ud af pladen, og ingen brikker må løftes undervejs i spillet.

Et sæt spillekort (55 stk.) med motiver af klassiske kinesiske børnelege. Spillet bærer titlen ”De lege, vi legede som børn”. På hvert kort er et billede og en kort beskrivelse (på kinesisk) af en populær leg. Mange af legene, findes også herhjemme: Springe over buk, hinke, sjippe, papirflyvere, mikado, ”klappe kage”, skyggebilleder, men der er også nogle lidt mere eksotiske lege, f.eks. billekapløb (spar konge), ”de blinde efter de lamme”, hvor en med bind for øjnene skal prøve at fange de andre børn, som kun må hoppe på et ben (spar 8), sivbåde (spar 6), opdrætning af silkelarver (spar 10). Ruder 7 viser den kinesiske hackysack i brug (samlingens genstande 35-36).

Plakater med forbilleder har været et centralt element i udsmykningen af kinesiske skoler igennem flere generationer. Der er en klar sammenhæng mellem konfuciansk pædagogik og brugen af forbilleder, hvor idealet er, at modellere din egen person efter forbilledet, snarere end at søge efter nogen individuel og unik egenart i din person. Plakater af den her type hedder "Mingren mingyan", som betyder berømmede mennesker og berømte ord. Kategorien indbefatter både kinesiske og udenlandske (hovedsagligt vestlige) forbilleder, og de breder sig over mange felter i livet, såsom filosofi, naturvidenskab, etik og kunst. Her er det den tyske fysiker Albert Einstein. Citat som fremhæves, lyder sådan her: "I alle livets områder er kærligheden den bedste lærer, og fornemmelsen for pligt langt overlegen".

Plakater med forbilleder har været et centralt element i udsmykningen af kinesiske skoler igennem flere generationer. Der er en klar sammenhæng mellem konfuciansk pædagogik og brugen af forbilleder, hvor idealet er, at modellere din egen person efter forbilledet, snarere end at søge efter nogen individuel og unik egenart i din person. Plakater af den her type hedder "Mingren mingyan", som betyder berømmede mennesker og berømte ord. Kategorien indbefatter både kinesiske og udenlandske (hovedsagligt vestlige) forbilleder, og de breder sig over mange felter i livet, såsom filosofi, naturvidenskab, etik og kunst. Her er det Qian Xuesen, en berømt kinesisk fysiker, som medvirkede til at udvikle den kinesiske atombombe, men det han specielt blevt kendt og berømt for i Kina var, at vendte hjem til Kina fra USA i 1955. Xuesen kom først til Massachusets Institute of Technology i USA i 1935 på et scholarship, men han vedblev at identificere sig med Kinas Kommunistiske Parti og vendte tilbage til Kina i 1955, hvor kommunistpartiet var kommet til magten. Det fremhævede citat lyder: "Tab aldrig din selvtillid, når blot du vedbliver at kæmpe, vil dine bedrifter lykkes til sidst".

Plakater med forbilleder har været et centralt element i udsmykningen af kinesiske skoler igennem flere generationer. Der er en klar sammenhæng mellem konfuciansk pædagogik og brugen af forbilleder, hvor idealet er, at modellere din egen person efter forbilledet, snarere end at søge efter nogen individuel og unik egenart i din person. Plakater af den her type hedder "Mingren mingyan", som betyder berømmede mennesker og berømte ord. Kategorien indbefatter både kinesiske og udenlandske (hovedsagligt vestlige) forbilleder, og de breder sig over mange felter i livet, såsom filosofi, naturvidenskab, etik og kunst. Her er det Wang Jinxi. Jinxi blev i 1967 udnævnt til et nationalt forbillede for det arbejdende folk. Jinxi blev kaldt "jernmanden", og han havde gjort sig fortjent til det gennem sit hårde arbejde i Daqing oliefelterne i det nordlige Kina, hvor temperaturen ofte lå på minus 20-30 grader. Jinxi repræsenterer en type forbillede, man sjældnere og sjældnere ser portrætteret i dagens Kina, nemlig en almindelig, men hårdtarbejdende arbejdsmand.

Plakater med forbilleder har været et centralt element i udsmykningen af kinesiske skoler igennem flere generationer. Der er en klar sammenhæng mellem konfuciansk pædagogik og brugen af forbilleder, hvor idealet er, at modellere din egen person efter forbilledet, snarere end at søge efter nogen individuel og unik egenart i din person. Plakater af den her type hedder "Mingren mingyan", som betyder berømmede mennesker og berømte ord. Kategorien indbefatter både kinesiske og udenlandske (hovedsagligt vestlige) forbilleder, og de breder sig over mange felter i livet, såsom filosofi, naturvidenskab, etik og kunst. Her er det Zhou Enlai, der var Folkerepublikken Kinas første premierminister (og efter Mao Zedong den øverste politiske leder). Enlai blev medlem af kommunistpartiet i 1922 og han var en af hovedorganisatorerne bag Den Lange March, den enorme afledningsmanøvre  i 1934, hvor kommunistpartiets base i Jiangxi blev angrebet af det regerende nationalistpartis militær. I løbet af Folkerepublikkens historie faldt mange topledere i unåde, og blev kastet ud fra partiet af Mao Zedong, men Zhou Enlai overlevede alle disse kampagner, og står i dag som symbolet på en ukorrumperet leder.

Plakater med forbilleder har været et centralt element i udsmykningen af kinesiske skoler igennem flere generationer. Der er en klar sammenhæng mellem konfuciansk pædagogik og brugen af forbilleder, hvor idealet er, at modellere din egen person efter forbilledet, snarere end at søge efter nogen individuel og unik egenart i din person. Plakater af den her type hedder "Mingren mingyan", som betyder berømmede mennesker og berømte ord. Kategorien indbefatter både kinesiske og udenlandske (hovedsagligt vestlige) forbilleder, og de breder sig over mange felter i livet, såsom filosofi, naturvidenskab, etik og kunst. Her er det den tyske klassiske komponist Ludwig van Beethoven.

Det kinesiske verdenskort ser lidt anderledes ud end det, vi er vant til, for østasien er selvfølgelig i centrum, alting er skrevet på kinesisk og Europa fylder ikke meget helt ude i venstre kant af kortet. På kinesisk hedder Kina "Zhongguo", som betyder "Riget i midten".

Et geografisk kort over Kina på kinesisk. I Folkerepublikken regnes Taiwan for en kinesisk provins, selvom øen har sin egen regering, som afstedkom af, at nationalistpartiet efter de havde tabt den kinesiske borgerkrig mod kommunisterne, i 1949 flygtede til Taiwan. Herefter lagde den amerikanske flåde sig imellem fastlandet og Taiwan for at forhindre kommunistpartiets militær i at indlemme Taiwan i Folkerepublikken.

Folkerepublikken Kinas flag i skumplast. I alle kinesiske klasseværelser, jeg har set, har det kinesiske flag hængt over tavlen sammen med et skole eller klassemotto (se genstand 64 a-h). Efter kommunisterne havde vundet borgerkrigen mod nationalisterne i 1949 oprettede man Folkerepublikken d. 1. Oktober med Mao Zedong som øverste leder. Flaget blev skabt til samme lejlighed. Den røde farve symboliserer socialismen, den største stjerne symboliserer Kommnuistpartiet, de fire andre symboliserer de klasser, befolkningen blev inddelt i: Bønder, arbejdere, småborgere og patriotiske kapitaliser. Et alternativt design var lige ved at blive det officielle flag, da Mao oprindligt foretrak det. Det var også rødt og havde en stor gul stjerne og et gult bånd på tværs af flaget. Båndet skulle symbolisere Den Gule Flod, som løber gennem det centrale og nordlige Kina, og som gav grundlag for de tidligste bebyggelser i Kina. Det flag blev til sidst forkastet, fordi man var bekymret for, at båndet kunne tolkes som om, at Kina var delt i to dele, og flaget med de fem stjerner blev valgt i stedet.

Anminskolens emblem i skumplast.

De otte kinesiske tegn på rosa papir udgør til sammen det motto, som 5. klasse III på Anminskolen i Beijing havde valgt efter diskussion i klassen og indspark fra deres klasselærer Zhu. Klasselærer Zhu har skrevet de tegn, der findes her i kassen. Mottoet består af otte tegn i denne rækkefølge: 实 (64a) 现 (64b) 价 (64c) 值(64d) 放 (64e) 飞 (64f) 梦 (64g) 想 (64h), og det betyder "Realiser din værdi og sæt dine drømme fri". På Anmin skolen vælger hver klasse deres eget motto, som så hænges op over tavlen med 4 tegn på hver side og det kinesiske flag (genstand 62) i midten.

De 7 plancher stammer fra Xindongfangskolen i Yangzhou. De er lavet af syv forskellige elever fra 6. klasse, som er den første i mellemskolen. Temaet var en selvfremstilling med fokus på noget man er god tid og kan lide. På genstand 65 fortæller Shen Yufei om, at hans interesse for biler, at han selv kan køre, og at han har kørt bil på den "endeløse sletter", som nok refererer til den nordlige kinesiske provins, Det Indre Mongoliet.

De 7 plancher stammer fra Xindongfangskolen i Yangzhou. De er lavet af syv forskellige elever fra 6. klasse, som er den første i mellemskolen. Temaet var en selvfremstilling med fokus på noget man er god tid og kan lide. På genstand 66 fortæller Gu Jian om Thai boxing.

De 7 plancher stammer fra Xindongfangskolen i Yangzhou. De er lavet af syv forskellige elever fra 6. klasse, som er den første i mellemskolen. Temaet var en selvfremstilling med fokus på noget man er god tid og kan lide. På genstand 67 fortæller Tang Haoyu om, at han sammen med sine forældre lærer at lave mad, og han inviterer klassen hjem og smage maden, han tilbereder.

De 7 plancher stammer fra Xindongfangskolen i Yangzhou. De er lavet af syv forskellige elever fra 6. klasse, som er den første i mellemskolen. Temaet var en selvfremstilling med fokus på noget man er god tid og kan lide. På genstand 68 fortæller Wang Yifei om sin passion for musik og for at spille klarinet.

De 7 plancher stammer fra Xindongfangskolen i Yangzhou. De er lavet af syv forskellige elever fra 6. klasse, som er den første i mellemskolen. Temaet var en selvfremstilling med fokus på noget man er god tid og kan lide. På genstand 69 fortæller Wu You om sin interesse og evner for kinesisk malerkunst.

De 7 plancher stammer fra Xindongfangskolen i Yangzhou. De er lavet af syv forskellige elever fra 6. klasse, som er den første i mellemskolen. Temaet var en selvfremstilling med fokus på noget man er god tid og kan lide. På genstand 70 fortæller Liu Ying om at sjippe, på kinesisk og på engelsk.

De 7 plancher stammer fra Xindongfangskolen i Yangzhou. De er lavet af syvforskellige elever fra 6. klasse, som er den første i mellemskolen. Temaet var en selvfremstilling med fokus på noget man er god tid og kan lide. På genstand 71 fortæller Li Qianyi om hendes interesse for at tegneserier med eksempler på egne tegninger fra det valgfag om tegneserietegning, hun havde taget samme år på skolen.

En engelskbog for 6. klasse, som blev brugt på Anminskolen i Beijing. (Udg. 2014/15).

Den undervisningsbog for 5. klasses matematik, de benyttede på Anminskolen. (Udg. 2014/15)

En lær tegn bog for 1. klasse, som blev benyttet på Anminskolen i Beijing (udg. 2010). Bagerst i bogen fra s. 86 kan man se, de nye tegn, der introduceres i hver lektion. I følge de nationale retningslinjer skal en skoleelev efter 2. klasse kunne genkende 1600 forskellige tegn og selv skrive ca. 800 tegn. Efter 4. klasse skal eleven kunne genkende 2500 og skrive 1600, efter 6. klasse skal man kunne genkende 3000 tegn og selv kunne skrive 2500.

Reglement for mellemskolen Xindongfang. Før første kapitel gengives skolens mål: Xindongfang skolen skal være et sted, hvor børn bliver voksne og talenter i en glad atmosfære. Skolen skal være et sted, hvor eleverne kan opnå optagelse på de bedste universiter, og skolen skal være et sted, hvorfra eleverne kan komme ind på højere uddannelsesanstalter i udlandet. S. 1-15  er et reglement for elevernes adfærd og attituder, med muligheder for at sende dem hjem i et vist antal dage ved gentagne overskridelser af reglerne. S. 16-18 er et lærerskema, der benyttes til at vurdere den enkelte elevs samlede dannelse med point inden for områderne: Etik (30%), lærdom (30%), idræt (20%), specielle evner (10%) og bidrag til fællesskabet (10%). Både en lærer og en klassekammerat skal give sit besyv med på alle områderne.

Bog med postkort, der viser Xindongfangskolens campus i Yangzhou. Skolen blev oprettet i 2003, den dækker alle 12 klassetrin fra underskolen til gymnasiet og havde i 2012 4600 elever. Hvert postkort har et billede fra campus og et citat fra rektoren, doktor Wangs undervisningsfilosofi (på kinesisk og engelsk).

Præsentationsbog om Xindongfangskolen med eksempler på mange aktiviteter, skolen deltager i udover den almindelig undervisning. (Udg.2013).

Det er fast praksis på Xindongfangskolen, at lærere sidder med under deres kollegaers undervisning. Hæftet her bruges til at notere observationer (til venstre) og til at give kommentarer og vurdering (feltet til højre). På forsiden af hæftet er et maleri af skolen.

Et lærerhæfte fra Xindongfangskolen, som anvendes til at notere lektionsplaner i. På forsiden er et billede af skolen.

Et sæt stel fra kantinen på Xindongfangskolen. Stellet består af en blikbakke (80a) en blikskål (80b) og en ske (80c). Eleverne får serveret varm mad hver dag i skolen. I det vedhæftede materiale er en opskrift fra skolens køkken.

10 sæt spisepinde i mørkt træ.

Det her er genstanden der ikke er der. På begge de skoler, hvor samlingens øvrige genstande er indsamlet, var der et totalt forbud mod mobiltelefoner for eleverne. Samlingen har derfor et mobiltelefonformet hul i skummet, hvor der kunne have været en mobiltelefon.

Stofrullen bruges til at øve kalligrafi. Når penslen (genstande 101-104) dyppes i vand, vil de efterlade tegn, som fortager sig på stofrullen, så den kan genbruges utallige gange. På felterne på forsiden af rullen gengives de enkeltstrøg som benyttes til at skrive kinesiske tegn med små pile, der viser i hvilken retning hvert penselstrøg skal foretages.

Kinesiske skrifttegn skrives traditionelt med en pensel, som skal holdes lodret, så bagenden af penslen peger i vejret, når man skriver. Penslen kan male med vand på kalligrafistofrullerne (genstande 100 og 106-108).

Denne bog (109a) har de mest almindeligt bruge kinesiske skrifttegn. Der hører en kuglepen med forsvindingsblæk (109b) med til bogen. Ved at skrive oven på tegnene i bogen, kan brugeren lærere de rette håndbevægelser til at skrive flydende skrifttegn i hånden.

Denne bog (110a) gengiver den vigtigste bog i den taoistiske filosofi, Dao Dejing, som tilskrives filosoffen Laozi, der levede omtrent samtidigt med Konfucius i det sjette eller femte århundrede f.vt. Der hører en kuglepen med forsvindingsblæk (110b) med til bogen. Ved at skrive oven på tegnene i bogen, kan brugeren lære de rette håndbevægelser til at skrive flydende skrifttegn i hånden.

Det er et antikt kinesisk blækhus fra 1950erne, som består af et låg (111a) og en skål (111b).Blækhuset er i sort keramik med hvide blomstertegninger på. I blækhuset kan man blande blæk fra en blækstift med vand til det har den rette konsistent til at skrive med.

En penselholder i hvid og blå keramik. Her kan penslerne hvile, når de ikke er i brug, så de ikke skal ligge direkte på et bord.

Planche med hyppigt brugte og simple kinesiske tegn med udtale og oversættelse til engelsk.

Kalligrafi er en af de klassiske kunstarter i Kina. Formen bruges som regel til poesi eller korte udtryk, som stiler mod at skabe en bestemt følelse i beskueren. Der findes en række forskellige kalligrafistilarter. Det røde stempel stammer fra et laksegl og det angiver hvem, der står bag maleriet. Eksemplet her er udført af Li Yashao fra Xindongfangskolen. De fire tegn er klassiske tegn, som stadig anvendes til poesi og kunst, mens det dagligdagssprog skrives i de "forsimplede" tegn, som blev indført i 1950erne. Kalligrafien skal læses oppe fra og ned, men fra højre mod venstre, så rækkefølgen er her øverste højre hjørne, nederste højre hjørne, øverste venstre hjørne og nederste venstre hjørne. På maleriet står "Dragens efterkommere", som er et af navnene for det kinesiske folk.

Et farvelagt trætryk frembragt af elever på Xindongfang. De afbildede er typiske figurer fra kinesisk opera (som har et meget anderledes musikalsk og billedligt udtryk end europæisk opera).

De fire tegninger udført med fedtfarve og farvekridt hører sammen (genstandene 128-131), da de alle afbilleder figurer fra romanen "Rejsen mod vest". Det er tegninger lavet af elever fra Xindongfang. Manden med det grå skæg med stokken er Jordens gud (genstand 128), manden med det sorte skæg er Jadekejseren (130), kvinden med viften er Prinsessen med jernviften (129), de to blå og gule dæmoner er Kongen med guldhorn og Kongen med sølvhorn (131). De to prøver at fange historiens helt, Abekongen, i deres flasker, hvor han vil blive til vand. Men han narrer dem, for han giver dem et forkert navn, når de spørger hvem han er, og de kan kun trylle ham ind i flasken, hvis de har hans rette navn. Rejsen mod vest er en af de mest berømte klassiske kinesiske romaner. Hovedpersonen er abekongen, Sun Wukong, som bringer buddhistmunken Xuanzang til Indien for at hente de buddhistiske suraer (bøger) til Kina. Undervejs støder de på en række forhindringer, fjender, forførersker, monstre og dæmoner. Historien findes i to fantastiske tegnefilm, som også blev vist på DR i 1980erne med titlerne Abekongen 1 og 2.

De to farveblyantstegninger er lavet af elever fra Xindongfang. De illustrerer den store indflydelse som japanske mangategneserier har på unge kineseres æstetiske udtryksformer.

Dette er et anerkendt kunstværk af kunstneren Zhao Yinqi. Værket er anskaffet i Konfucius templet i Beijing, hvor der er en række kalligrafier til salg, der udtrykker forskellige aspekter af ånden i konfucianismen. Denne kalligrafi skal læses fra højre mod venstre, og der står "Himlen belønner hårdt slid". I klassisk kinesisk kosmologi, religion og filosofi findes et begreb om himlen, men det skal forstås anderledes end i kristendommen. Himlen skal forstås som de principper, universet fungerer efter, snarere end som et sted, hvor efterlivet foregår. Det handler alstå ikke om en belønning efter døden, men om at universet er sådan indrettet, at hårdt slid belønnes, og det udtrykker glimrende det konfucianske etiske ideal om selvkultivering. 

Landskabsmaleriet er malet af Tian Haoyu en 12-årig elev på Xindongfang i 2013. Det har titlen "Fyrretræet, der byder velkommen til de gule bjerge". Det er et klassisk motiv i kinesisk landskabsmaleri (Shanshui).

Dette maleri blev malet af Jiang Junying, en 12-årig elev på Xindongfang i vinteren 2014. Det hører til den kinesiske malerkunstkategori, som hedder "blomster og fugle" (Huaniao), som afbilleder naturens detaljer, mens "bjerg og vand" (Shanshui) (se genstand 146) afbilleder større naturscenarier. Billedet hedder "Luffa", som er en aflang grøn græskarart, der ligner en agurk, men som vi ikke benytter i det danske køkken.

Messingstatuetten forestiller Kong Fuzi, den mest indflydelsesrige kinesiske filosof, som levede 551-479 f.vt. Kong Fuzis dannelsesidealer lever videre i kinesisk kultur i dag, og i forhold til uddannelse er især tre af hans begreber essentielle: Selvkultivering, sønlig ærbødighed og ritualer (læs mere herom i introduktionen til samlingens tema). Statuetten er anskaffet i Kong Fuzi templet i Beijing. Den danner sammen med genstandene 149-150 et sæt religiøse genstande.

I kinesisk religion er der en række forskellige guder og trosretninger eller filosofier: Kongfuzianisme, buddhisme og daoisme er de primære, men hertil kommer en række lokale guder. Man kan sagtens bekende sig til flere af de forskellige trosretninger, da de ikke er ekslusive, som er tilfældet med de monoteistiske. Det betyder i praksis, at forskellige guder og filosoffer har forskellige områder i livet, "de dækker". Hvis du vil bede om et langt liv, skal du gå i et daoistisk tempel, men hvis du vil bede om succes i uddannelse eller arbejdslivet, er Kong Fuzi den rette at gå til. Bedeposen her er anskaffet i Kong Fuzi templet i Beijing, og det er meningen, at man skal føre ringfingeren igennem løkken, og lade posen hænge ned over håndfladen, når man beder. Sammen med genstandene 148 og 150 udgør bedeposen et sæt af religiøse genstande.

I Kong Fuzi templet i Beijing kommer der især mange gæster i dagene op til de store nationale eksamener, som afslutter mellemskolen og gymnastiet, og som afgør hvilke gymnasier og universiteter, eleverne siden kan kommeind på. Der er en lang meritokratisk tradition i Kina, hvilket vil sige, at man i kejsertiden valgte embedsmænd ud fra et sæt eksamener i blandt andet de klassiske kongfuzianske skrifter (det står i modsætning til den aristokratiske organisation, hvor det er bestemt familiers "blå blod", der afgør, hvem der bestemmer i landet). På terrakottaskiven står der "Jinbang timing", som betyder at få ens navn på den gyldne embedsliste. Det henviser til, at resultaterne af embedseksamener i kejsertiden blev offentliggjort på nogle skriftruller. Den højeste eksamen var hofeksamenen, hvor kejseren ofte var til stede, og den skriftrulle, der offentliggjordes efter hofeksamenen kaldtes den gyldne liste. Terrakottaskiven bruges derfor til at bede for, at en navngiven person (der skal skrives et navn i det tomme felt) "får sit navn på den gyldne liste". I dagens Kina kan vi oversætte det til at få en eksamen, der gør, at man kan komme ind på et af de bedste universiteter, såsom Tsinghua eller Peking Universitet. Det er primært forældre, der køber den her slags bedeskiver i Kong Fuzi templet. De skriver så deres barns navn på, beder og efterlader skiven i templet, hvor der hænger tusindvis af dem. Sammen med genstandene 148-149 udgør den et sæt religiøse genstande.

Rødt papirklip af en sommerfugl i ramme og med glas for. Papirklip er et klassisk kinesisk kunsthåndværk, papirklippet her er lavet af en elev fra Xindongfang.

Kunsthåndværk fra Xindongfang. Genstanden er af ler og malet med guldfarvet maling. Den har form af en maske og har en jysk eller angel-saksisk hjelm som afsæt. Eleverne havde et forløb i billedkunst med temaet masker (og hjelme), de havde eksempler fra mellemamerika og fra Skandinavien, og genstanden her forestiller hjelmen fra Sutton Hoo skibsgraven.

En bemalet porcelænslerstallerken fremstillet af en underskoleelev på Anminskolen i Beijing.

En umalet procelænslerstallerken fremstillet af en elev på Anminskolen i Beijing.

En lerfigur af en dreng fremstillet af en mellemskoleelev på Xindongfangskolen i Yangzhou.

En lerfigur af et klassisk kinesisk bondehus med skråt tegltag og et hegn omkring. Figuren er fremstillet af en mellemskoleelev på Xindongfangskolen i Yangzhou.