Genstandsliste for De dødes liv B
Udklædningsdragt til barn fra Mexico.
Der er en voksende tendens til, at udklædning, ansigtsmaling og optog foregår i det offentlige rum - selvom mange kæmper mod den stigende indflydelse fra turismen og den amerikanske Halloween. Det hører sig dog til De Dødes Dag, at de levende fremstilles som skeletter. Med dragterne kan man klæde sig ud som netop dette.
Dugen – broderet med den korsfæstede Jesus - bruges på alteret, og den er et eksempel på et katolsk element i fejringen af De Dødes Dag.
Røgelseskarret bruges på alteret til at brænde røgelse i. Duften siges at vise de døde vej hjem til de levende. Røgelsen er lavet af harpiks og kaldes copal.
Chokolade bruges i mange mexicanske retter og er vigtig til De Dødes Dag. Blandt andet til at drikke som varm kakao og som ingrediens i gryderetten mole. Udover, at chokolade indtages af de levende til De Dødes Dag, sættes den også på alteret, hvor den døde kan indtage duften og smagen - essensen af chokoladen.
Allerede 1500 fvt. dyrkes der kakao i området ved Golfkysten i det nuværende Mexico. Kakao nævnes også i både mayaernes og aztekernes mytologier, hvor kakao figurerer som betalingsmiddel og gudedrik.
Brug ikke samlingens chokolade i jeres mad, men nyd gerne duften, som er meget karakteristisk.
Varm kakao røres sammen i en kande med en rørepind/piskeris (Ddl. B 48). Da chokoladen ofte købes i klumper, hvor den er blandet med sukker og krydderier, opløses den i den varme mælk under omrøring i kanden. Chokolade indtages til De Dødes Dag og sættes også på alteret, hvor den døde kan indtage duften og smagen - essensen af chokoladen.
Papirklip i lange guirlander, papel picado, bruges både på alteret, til at udsmykke hjemmet og i det offentlige rum. Nogle mener, at papirklippet på alteret symboliserer ’luft’ og refererer til aztekisk tro.
De farverige klip har oftest skeletmotiver og forefindes i mange forskellige variationer. Ved andre fester i gaden eller hjemmet, f.eks. fødselsdagen for den lokale skytshelgen, hænges papirklips-guirlander ud over gaden fra det ene hus til det andet for at få tag over festen. Tidligere var de lavet af silkepapir som disse, men laves i dag også af plastik.
Calaveras de artesanos står der på dette tryk med skeletmotiv.
Titlen, kunsternes skeletter eller skeletter af kunstnere, antyder hvem der er afbildet. Typisk er det de levende, som afbildes som skeletter – det er aldrig satire over de afdøde!
Mange af de tryk, som har skeletmotiver, stammer fra kunstner og grafiker José Guadalupe Posada (1852-1913), som særligt blev kendt efter den mexicanske revolution, hvor kunstneren Diego Rivera gav nyt liv og titel til bl.a. La Catrina-motivet.
De satiriske vers, calaveras, trykkes på plancher og i aviser ifm. De Dødes Dag. Typisk gør de små vers grin med de levende, og fortæller at døden er nær eller tilstedeværende for os alle. Særligt politisk satire antager denne form i dagblade, ligesom der udskrives konkurrencer i det bedste calavera.
La Catrina-motivet stammer fra kunster og grafiker José Guadalupe Posada (1852-1913), der lavede motivet som en satire over fattige mexicanere, som forsøgte at klæde sig som rige europæere. Kvindefiguren fik for første gang en krop i kunstner Diego Riveras værk, Sueno de una Tarde Dominical en las Alameda Central, hvor kunstneren selv, og hans kone, kunstneren Frida Kahlo, står ved siden af Calavera Catrina. Siden er la Catrina for mange blevet ansigt for De Dødes Dag og dukker op i alverdens afskygninger og materialer til De Dødes Dag.
Et lidt atypisk motiv, idet det umiddelbart ikke er de levende, der skildres som skeletter, men potentielt de døde, som fester. Bemærk venligst, at denne pyntegenstand ikke er en satire over livet, men en fest for de døde, som er med.
Bogen er, med sine korte artikler skrevet af fagfolk, en god indføring i De Dødes Dag på få sider. Udgivet af Kulturcenter Assistens og Skoletjenesten ifm. vandreudstillingen: Festen for de Døde - 2001-2004
Søren Thaae har bedrevet en fin bog med idéer til aktiviteter. En klippebog, som indeholder mange gode, inspirerende vejledninger og skabeloner til klip og papirskulpturer: skeletfigurer, kranier, masker, indianske motiver, Jomfruen af Guadalupe, silkepapirklip mm. Forfatteren har flere gange besøgt Mexico - kunstnere, museer, indianermarkeder, azteker- og mayabyer – og dét er inspirationskilden til bogen.
Tidskriftet kan læses som en tekst om De Dødes Liv - temaet fra en religions- og antropologisk vinkel. Artiklerne er skrevet af en række forskere, der har bidraget til De dødes liv – Samlingen. Artiklen af Jesper Nielsen og Mette Haakanson: ”Et kritisk blik på forestillingen om De dødes dag i Mexico”, giver et bud på De Dødes Dags oprindelse.
Et spil som eksempel på de mange former som dødsmotiverne antager ifm. højtiden. (a:kort, b:plader).
Græskarmotivet – såkaldt Jack’O Lantern – stammer fra det amerikanske Halloween, som ikke bør forveksles med De Dødes Dag. Begge dele er sammenfaldende med den katolske højtid Allehelgen, men har hvert sit lokale udtryk. Mange steder i Mexico forsøger man at holde græskarmotiver, hekse og andet med baggrund i Halloween væk fra De Dødes Dag, men der er en stigende udveksling af genstande og motiver, bl.a. grundet de mange mexicanske migranter, som arbejder i USA.
Tequila og Mezcal drikkes i forbindelse med De Dødes Dag, hvor det ikke er unormalt, at man spiser og drikker på kirkegården.
Hvis den afdøde, som man dedikerer alteret til, er en mand, vil man ofte finde netop en flaske tequila eller lignende på alteret.
Virgen de Guadalupe – Jomfruen fra Guadalupe – er et hyppigt benyttet katolsk motiv i Mexico. Jomfru Maria viste sig i følge overleveringen fire gange for den mexicanske mand Juan Diego Cuauhtlatoatzin. Der hænger en afbildning af jomfruen, som dette kort er en reproduktion af, i en basilika dedikeret til hende i udkanten af Mexico City - Basilica de Santa Maria de Guadalupe. Det er det mest besøgte katolske pilgrimssted i verden.
Mange af de tryk, som har skeletmotiver, stammer fra kunstner og grafiker José Guadalupe Posada (1852-1913). Han - og andre trykkere - lavede hvert år op til ”festen for de døde” i oktober og november klassiske dødeskeletter til aviser og postkort. De er blevet kopieret af så at sige alle mexicanske malere og blev særlig kendt efter den mexicanske revolution, hvor kunstneren Diego Rivera gav nyt liv og titel til bl.a. La Catrina-motivet.
Oftest er trykkene en form for latinamerikansk memento mori – en afbildning af en levende som afdød; en påmindelse om at vi skal dø – med et (samfunds)satirisk udtryk.
La Catrina-motivet stammer fra kunster og grafiker José Guadalupe Posada (1852-1913), der lavede motivet som en satire over fattige mexicanere, der forsøgte at klæde sig som rige europæere i hans tid. Kvindefiguren fik for første gang en krop i kunstner Diego Riveras værk, Sueno de una Tarde Dominical en las Alameda Central, hvor kunstneren selv, og hans kone, kunstneren Frida Kahlo, står ved siden af Calavera Catrina. Siden er la Catrina for mange blevet ansigt for De Dødes Dag og dukker op i alverdens afskygninger og materialer til De Dødes Dag.
Sidenhen har La Catrina fået en mandlig følgesvend, el Catrín, som ofte også ses.
Den originale Catrina figur oprindelig graveret af José Guadalupe Posadas. Her tegnet op på et postkort, på håndlavet barkpapir, farvelagt med naturlig pigment, og på en baggrund af bomuldsstof.
Sammensmeltning af græskarhovedet fra Halloween og De Dødes Dag (Día de Muertos).
El Catrín, La Catrinas mandlige følgesvend. Læs beskrivelsen af Ddl.B 23.
El Catrín, La Catrinas mandlige følgesvend.
Et eksempel på de mange former som skeletmotiverne antager i kunstens verden til De Dødes Dag.
Endnu et eksempel på et skeletmotiv fra De Dødes Dag.
Sukkerkranier afbilledet på pap påsat små pinde som børn kan købe og holde.
Skeletterne, som danser, kan ses som en reference til et af Posadas værker. Det forestiller en barscene, og den er senere blevet reproduceret som mandshøje papmache figurer af kunstneren Linares.
Se mere om Posada under genstanden Ddl.B 10 Planche - sort/hvid.
Papirblomster bruges typisk på altre i det offentlige rum, som skal stå længere end hos familierne. Disse blomster er foldet efter mexicansk vejledning på Moesgaard Museum. Vi har vedlagt en vejledning under fanebladet: Aktivitetsforslag i lånermappen, så I kan folde jeres egne.
Formen, i 2 dele, bruges til at lave sukkerkranier (opskriften er vedlagt i lånermappen).
Sukkerkranier både laves og kan købes på markederne op til De Dødes Dag. Man kan skrive navnet på en af sine levende kære på kraniet og give vedkommende det.
Dette er blevet anset både som en memento mori-satire og ikke mindst som en hån af døden – at indtage sit eget kranie og lade det smelte på tungen. Det er i en dansk kontekst et noget uvant brug af kraniemotivet.
Formene er indkøbt af museet.
Se under fanebladet: Aktivitetsforslag i lånermappen, hvordan man selv kan folde denne kiste og modellere skelettet.
Modellen er lavet på museet.
Modellen kan laves efter vejledning under Aktivitetsforslag i lånermappen.
Modellen er lavet på museet.
Tequila og Mezcal drikkes i forbindelse med De Dødes Dag, hvor det ikke er unormalt, at man spiser og drikker på kirkegården. Hvis den afdøde, som alteret er dedikeret til, er en mand, vil man ofte finde netop en flaske tequila eller lignende på alteret.
Importeret fra Mexico. Tidligere blandede man sin egen mole-pasta i hjemmet, men pastaen kan nu også købes i supermarkeder og også – som denne – i danske butikker.
Bruges til retten Mole con pollo/Mole Poblano, som er en gryderet med kylling/kalkun i en tyk chili og chokoladesovs. Denne ret spises ofte til De Dødes Dag.
Chipotle er en form for chili og bruges meget i det mexicanske køkken. Det er bl.a. en fast ingrediens i Mole con pollo/Mole Poblano og kan købes, importeret fra Mexico, i danske butikker.
Det er meget typisk at sætte et kors på sit alter sammen med andre religiøse, katolske symboler. Det kan sættes på alterdugen (Ddl.B 4).
Som med Tequila er det ikke unormalt, at der stilles øl til den afdøde på alteret, hvis denne har været en voksen mand. Ligesom der mellem familie og venner indtages alkohol, mens De Dødes Dag fejres.
Øsen bruges til at servere kakaoen. Se under genstand Ddl.B 7 for flere detaljer om kanden og kakao.
På alteret sættes tændte stearinlys, som viser den døde vej tilbage til sit hjem. Lysene er meget vigtige og bruges også på kirkegården, hvor der gøres meget for, at de ikke går ud.
Disse særlige lys er lavet af bivoks.
Tænd dem venligst ikke, men benyt andre lys, hvis der ønskes levende lys i forbindelse med opstilling af et alter.
Varm kakao røres sammen i en kande med dette piskeris/rørepind. Da chokoladen ofte købes i klumper, hvor den er blandet med sukker og krydderier, opløses den i den varme mælk under omrøring i kanden. Chokolade indtages til De Dødes Dag og sættes også på alteret, hvor den døde kan indtage duften og smagen - essensen af chokoladen.
Stearinlys bruges på kirkegårdene og må helst ikke gå ud i løbet af højtiden. Lysene viser de døde vej.
En katolsk figur til alteret.
Virgen de Guadalupe – Jomfruen fra Guadalupe – er et hyppigt benyttet katolsk motiv i Mexico. Jomfru Maria viste sig ifølge overleveringen fire gange for den mexicanske mand Juan Diego Cuauhtlatoatzin. Der hænger en afbildning af jomfruen i Basilica de Santa Maria de Guadalupe dedikeret til hende i udkanten af Mexico City. Det er det mest besøgte katolske pilgrimssted i verden.
Røgelsen af harpiks, copal, brændes på alteret, hvor duften lokker de døde til og viser dem vej til deres hjem – ligesom stearinlysene også viser vej til alteret/hjemmet.
Kraniet bruges som dekoration til De Dødes Dag. Ligeledes sættes legetøj og figurer på alteret, hvis den afdøde er et barn.
Man kan læse om: ”Kraniets betydninger i det gamle Mesoamerika” s. 18-22 i Livet med de døde – en antologi. (Ddl.B 15)
Er den afdøde et barn, lægges der ofte slik, sodavand og andre livretter på alteret - tilegnet barnet - ledsaget af legetøj og små figurer.
D. 31.oktober, dagen før de voksnes afdøde sjæle fejres, kommer de døde børns sjæle på besøg, og de fejres. De bliver kaldt angelitos - små engle.
Lysestager i alle mulige afskygninger – alt efter region, budget og smag – bruges til stearinlys på alteret.
Et eksempel på skeletdekoration fra De Dødes Dag.
En dinglende død klippet ud af blik. Du kan have den hængende i din bil fra bakspejlet, så du husker at køre forsigtigt, eller i en dør/vinduesåbning så knoglerne rasler. Er det ikke at lave grin med døden? Den død, som vi jo alle er bange for og prøver at trække vores møde med i langdrag.
Et eksempel på skeletdekoration fra De Dødes Dag.
La Catrina-motivet stammer fra kunster og grafiker José Guadelupe Posada (1852-1913), som lavede motivet som en satire over fattige mexicanere, der forsøgte at klæde sig som rige europæere i hans tid. Kvindefiguren fik for første gang en krop i kunstner Diego Riveras værk, Sueno de una Tarde Dominical en las Alameda Central, hvor kunstneren selv, og hans kone, kunstneren Frida Kahlo, står ved siden af Calavera Catrina. Siden er la Catrina for mange blevet ansigt for De Dødes Dag og dukker op i alverdens afskygninger og materialer til De Dødes Dag.
Et eksempel på skeletdekoration fra De Dødes Dag.
Du kan være rig og smart i levende live, men du ender alligevel bare som et dinglende skelet, ligesom denne noble herre i blik: El Catrín, La Catrinas mandlige følgesvend.
De små gipsfigurer købes på markedet og ses typisk i gang med livets gøremål uden kød på kroppen. Figurerne er en satire over de levende – set som skeletter.
Her en musiker.
La Catrina i ler. Se beskrivelsen af la Catrina: Ddl.B 23
La Catrina i ler.
Smykker er endnu et eksempel på de mexicanske kunsthåndværkeres kreativitet med skeletmotiver til De Dødes Dag. Her med ”perler” udformet og dekoreret som kranier.
Sukkerkranier både laves og kan købes på markederne op til De Dødes Dag. Man kan skrive navnet på en af sine kære på dem og give vedkommende det.
Dette er blevet anset både som en memento mori-satire og ikke mindst som en hån af døden – at indtage sit eget kranie og lade det smelte på tungen. Uanset er det en i en dansk kontekst et noget uvant brug af kraniemotivet.
Der er en voksende tendens til at udklædning, ansigtsmaling og processioner eller optog foregår i det offentlige rum. Selvom mange kæmper mod den stigende indflydelse fra turismen og den amerikanske Halloween.
Bogen, der er udgivet af Moesgaard Museum og Aarhus Universitetsforlag 2014, er et selvstændig værk, men tæt knyttet sammen med udstillingen De Dødes Liv, som kan opleves på museet fra 2014-18. En række forskellige forskere, men primært antropologer, ser i bogens kapitler nærmere på, hvordan mennesker i blandt andet Uganda, Australien, Papua Ny Guinea og Mexico (s. 57- 65: Når dine døde fester med. De Dødes Dag i Mexico) lever i nærkontakt med de afdøde.
Papsprællemand. En version af skeletmotivet med en pistol i den ene hånd og en flaske brændevin ( aguardiente) i den anden.