Genstandsliste for Danmark

Plastikkrus til drikkevarer som fx øl og sodavand. Findes på samtlige festivaler og større fester i Danmark. Kruset bliver hurtigt et symbol på fest, da det er en vigtig genstand i forbindelse med fest. Ofte bruges krusene også af sikkerhedsmæssige årsager, da der fx så ikke er risiko for at der bliver kastet flasker og dåser rundt på pladserne. 

Billetten bruges som indgangsbevis. Denne billet er fra Skanderborg Festival, også kaldet Smukfest. Billetten er en kvittering på, at man har købt sig adgang til festivalen eller festen. Efter indløsningen af billetten får man ofte et armbånd, se DK.3. 

Prisen på en festival svinger meget, afhængig af hvor stor en festival det er og hvilken prestige den har. I Danmark er Smukfest i Skanderborg og Roskilde Festival i Roskilde de to største. Det er også de to dyreste, da de koster omkring 2000 kr. uanset personens alder og sociale status. Derudover findes der andre festivaler i alle prisklasser. Fx startede billetterne til Fyrværkeri-festivalen i Bjerringbro med at koste omkring 200 kr. pr. stk., men på dagen kostede de 400-500 kr. pr. stk. (læs mere om denne festival i samlingsteksten). For en studerende kan 2000 kr. godt være mange penge, og de mange små festivaler er derfor et billigt alternativ, så alle kan være med. Dog er der flere studerende, der sparer penge op for at kunne komme med på de store festivaler eller får billetten som gave af deres forældre, til fødselsdag eller jul.

Armbåndet bruges efter, at billetten, se DK.2, er indløst. Armbåndet er et stofarmbånd med logo og navn på den festival det tilhører. Dette armbånd stammer fra Skanderborg Festival, også kaldet Smukfest. Når man er kommet igennem billetcheck får man et armbånd på, så alle kan se, at man er deltager på festivalen og har betalt. Armbåndet giver adgang til festivalpladsen og tillader også, at man kan komme ind igen, hvis man forlader pladsen. På nogle festivaler skal man dog betale et lille gebyr, omkring 30 kr., for at kunne komme ind igen, hvis man går ud fra festivalpladsen. 

Sugerør i sort og rød plastik. Sugerør bruges sammen med krus eller glas, se DK.1. Disse bruges til drinks. Derudover pynter de også drinken lidt, ligesom drinkspynt, se DK.5. Sugerør kan også være praktiske da nogle drinks er besværlige at drikke uden, fx ved drinken mojito. Den indeholder hele limeblade og dem vil man helst undgå at få i munden. En mojito er en ret populær drink, der består af isterninger, hvid rom, sukker, lime og mynteblade. På festivaler er det dog øl og cider der er mest populært. 

Drinkspynt lavet i træ og grønt silkepapir. Bruges til at pynte en drink. Der findes mange forskellige former for pynt, fx små paraplyer eller frisk frugt.  Altså er der mange måder at pynte sin drink på og gøre den mere festlig. 

Drinkspynt lavet af træ og gult silkepapir. Bruges til at pynte en drink. Der findes mange muligheder, fx små paraplyer eller frisk frugt. Altså er der mange måder at pynte sin drink på og gøre den mere festlig. 

Øldåse af mærket Tuborg Classic, brygget af Carlsberg Bryggerierne. Øl er den drikkevare der sælger bedst på festivaler og til diverse fester. Tuborg og Carlsberg er de største danske bryggerier, og er også kendt på internationalt plan. Danskerne drikker og producerer meget øl, og der ligger mange små specialbryggerier rundt om i landet, fx Viborg bryghus og Fur bryghus. Denne dåse er købt i Tyskland, lige syd for grænsen, hvor mange danskere kører til for at købe billige sodavand, øl og alkohol. Grunden til, at mange dansker kører til Tyskland for at købe øl er, at man kan spare panten. Pant er en afgift der er indført i Danmark på de fleste dåser og flasker til drikkevarer, som man får tilbage, hvis man afleverer dåsen eller flasken tilbage til butikken. Panten er som regel på 1-3 kr. alt efter dåsen/flaskens størrelse. Afgiften er sat på varerne i håb om mindre miljøsvineri og mere genbrug. Mange øl findes i både pilsner- og classicform. En classic øl er stort set det samme, ud over en classic er mørkere i farven - nogle bryggerier tilsætter ikke en pilsner andet end farvestof for at kalde den classic. Til familiefødselsdage er øl primært noget voksne drikker i små mængder, dvs. så de stadig kan køre hjem, men til teenagefester bliver det ofte drukket uden hæmninger. 

Disse terninger fungerer som et drukspil, som er en måde at få meget at drikke på, samtidig med at man har det sjovt. Formålet med at drikke meget er at komme i en rigtig fed feststemning, så man oplever koncerter og andre mennesker på en anderledes måde. Der findes mange forskellige lege og spil til dette formål, mange er med teninger og kort, men der er også nogle, hvor man er mere aktiv. Sættet består af to terninger, hvor der på den ene står forskellige drikkevarer som champagne og whiskey, og på den anden står der hvem eller hvor meget man skal drikke, fx alle piger eller et shot. Man slår med terningerne og det der står på dem skal så udføres. Fx kan man slå "All guys" og "whiskey", det betyder at alle drenge der er med i legen skal drikke whiskey. Man kan selvfølgelig tilpasse det til drikkevarer, man selv har. 

Hjemmelavet 'ølbong' lavet af et stykke plastikhaveslange og en sodavandsflaske. En genstand der ofte ses på festivaler. Ved hjælp af denne kan man drikke øl meget hurtigere end af en dåse, og den bruges derfor, hvis man vil drikke meget hurtigt. Den bruges også til konkurrencer, hvor man ser hvem der kan drikke hurtigst eller mest. På en festival nyder man ikke alkohol, som man normalt vil gøre, fordi fomålet er at blive fuld hurtigt, og grunden til det er at komme i en fed feststemning (se også DK 8).

Trommestikker af træ, som bruges når man skal spille på trommesæt. De fås med mange forskellige mønstre og farver. Man holder en i hver hånd, og slår på trommen med enden, der har et lille "hovede" på. Trommestikker smides ofte ud til publikum når koncerten er slut, men disse trommestikker er dog ikke fra en koncert. 

Programplakat fra Skanderborg Festival, også kaldet Smukfest, fra 2013. En programplakat bruges til at vise hvilke kunstnere der optræder på festivalen. Mange festivaler bruger plakater til merchandise. Man kan fx bruge plakaterne til at hænge op derhjemme. 

Denne type paptallerken findes på samtlige festivaler, hvor den bruges til at få mad på. Service af pap og plastik er meget praktisk disse steder, da de bare kan smides ud. Denne tallerken er ofte brugt til pølser og brød og lignende, hvilket den er god til pga. den aflange form. Pølser er en meget populær fastfood i Danmark og især ved festivaler, hvor man får et lyst brød samt ketchup og sennep til. 

Smirnoff vodkaflaske. Vodka er en stærkere spiritus, Smirnoff er et russisk mærke, som er populært i Danmark. Stærkere spiritus bliver brugt i drinks, som også ofte bliver solgt på festivaler og til fester. Udover vodka findes der i Danmark også et stort udvalg af rom, shots og vodka med forskellige smage og farver. Shotglas er små glas hvor man hælder stærk spiritus i og drikker hele indholdet med det samme. 

Glasflaske der har indeholdt en alkoholisk cider af mærket Somersby, fra Carlsberg Bryggerierne, der er det største danske bryggeri. Denne havde smagen af kaktus. Cider er meget populær blandt de danske unge, og sælges i store mængder til festivaler. De findes i et utal af mærker og smage. 

Autograf på bagsiden af en entrébillet (til stuntshow og foredrag 30 kr). Autografen er fra skuespilleren David Owe. Mange musikere, skuespillere og andre kendte dukker op steder på festival pladsen i løbet af dagen og giver autografer. Det er eftertragtet for fans at få autografer fra deres idoler, også det at man møder dem personligt og får sig en lille snak. (lamineret på Moesgård Museum).  

Dansk korsflag, rødt og hvidt. Dette flag er lavet af plastik. Flaget bruges i sammenhæng med at fejre noget, f.eks. fødselsdag. Selve historien om det danske flag, som hedder Dannebrog, er at den danske konge Valdemar d. 2 Sejr (konge fra 1202 - 1241) var på korstog til Lyndanisse i Estland (idag Tallinn), hvor han og hans mænd næsten tabte kampen mod Venderne, men da et rødt og hvidt stykke stof faldt ned ved kongens fod, så han det som et tegn fra Gud. Da Danerne så faktisk vandt slaget, ville kongen have, at det skulle være Danmarks rigsbanner (altså idag nationalflag). Flaget symboliserer Danmarks sejr og bliver derfor primært brugt når der skal fejres noget, eller til begravelser hvor der bliver flaget på halvt for den afdøde, så Danmark viser den sidste respekt. Flaget er for danskerne et national symbol, som vi sætter meget pris på, derfor bliver der ret meget påstyr når nogen afbrænder det.

Hjemmelavet sort kjole til udklædning - med batmanlogo på brystet og sort velourkappe på ryggen. Udklædningstøj bruges nogle gange, ikke så ofte, til børnefødselsdage og/eller familiefødselsdage. Det bruges i lege som udklædning (hvor man klæder sig ud som alt mulig tosset, og så lader som om man er den person som man har klædt sig ud som, i dette tilfælde en kvindelig batman. Ellers er prinsesser et kæmpe hit, både for voksne og børn).

Tom flaske der har indeholdt Pink Pirate Rum. Rom er en destilleret drik fra Latinamerika fremstillet af saften fra sukkerrør. Da den første gang blev lavet, var det omkring Christoffer Columbus tid, og dengang var den rene rom rigtig stærk, og siden er der blevet tilsat krydderier som vanille og andre naturlige aromaer. I dette tilfælde med Pink Pirate Rum, er det hindbæraromaer som er tilsat; det er en forholdsvis ny ting at gøre. Denne rom er bla. god at blande op med ren vodka og Sprite, og netop denne slags rom er meget populær blandt unge til fester/fødselsdagsfester. Rom er noget som man ikke forbinder med familiefødselsdage, men ofte med teenagefødselsdage/fester. Det er en alkoholisk drik, derfor er det ikke børn der drikker det, men unge og/eller voksne mennesker.

Dette plastiksugerør er 70 cm langt og har fire striber rundt i farven grøn. Det bruges til at suge drikke op af glas. Da sugerøret er så langt, bruges det oftest til at suge drikke op fra glas, der står på gulvet. Sugerøret er meget sjovt til familiefødselsdage, hvor børn kan få meget grin ud af at skulle drikke noget "fra gulvet". Det er altid sjovt at drikke noget op fra et glas som står på gulvet, når man har et sugerør som næste er højere end en selv. Til teenagefødselsdage er det også meget sjovt, da man kan få gang i nogle drikkelege, hvor man kan drikke alkohol "fra gulvet". Drikkelege er specielt noget man bruger til teenagefødselsdage/fester, hvor det ofte gælder om at få sine venner til at blive meget mere berusede end en selv, og gerne meget før, så derfor er sugerør ofte et hit. 

Hjemmelavet halskæde med elastiksnor og diverse forskellige perler. I Danmark er hjemmelavede gaver ofte noget der bliver taget godt imod. Denne hjemmelavede halskæde er lavet af en syv- årig pige, som ikke selv har penge til at købe noget, og som så derfor lægger tid og kærlighed i at lave en personlig fødselsdagsgave. Sådanne gaver er altid populære til både familiefødselsdage og teenagefødselsdage.

Hvid konvolut med blå striber indvendigt. Konvolutten lukkes ved at trække det bånd af, som er på den og så lukke den med limen bag båndet. Båndet skal forblive på konvolutten, så den ikke klistrer. Konvolutter bruges i Danmark til mange ting. Til fødselsdage bruges de ofte til at overrække fødselsdagsbarnet/personen den som gave, da den ofte indeholder et gratuleringskort og/eller en gave i form af penge eller gavekort.

Fødselsdagskort hører tit sammen med gaven til fødselaren. Man kan skrive lige hvad man vil i kortet, men oftest er det en lille hilsen. Dette kort er designet af en producent, ikke af personen som skriver på kortet.

Denne slags sko kaldet slippers, str. 39. De er til piger/kvinder. Disse sko kan bruges både til familiefødselsdag, men også til fest hos venner. De er meget enkle, og nemme at tage af og på, og de passer til hvad som helst.

Denne gaveindpakning er hjemmelavet af ternet papir og med et Happy Birthday klistermærke på toppen. Gaver er altid pakket ind, ofte med kulørt eller glittet papir. Man kan enten få gaven pakket ind i butikken eller selv pakke den ind med indkøbt eller hjemmelavet pakkepapir. Både låget og bunden på denne gave er foldet af ganske tyndt ternet papir på få minutter. Når man er fiks på fingrene er det en billig måde at pakke fødselsdagsgaver ind på. Æsken kan laves i mange størrelser og former.

Denne gaveindpakning, som består af gavepapir og rødt stofbånd bundet med en sløjfe, er et eksempel på den mest almindelige måde at pakke gaver ind på i Danmark (den er her tom indeni). Der er dog mange forskellige måder at pakke en gave ind på, men det involverer næsten altid gavepapir og bånd enten af stof eller tyndt papir.

Dåse til Nesquik kakao. Kakao er noget man drikker til mange børnefødselsdage, primært varmet med mælk og pisket fløde på toppen. Det er en tradition i Danmark at invitere fødselsdagsbarnets venner med hjem til boller og varm kakao. Varm kakao er et meget godt eksempel på hygge i Danmark, da det er en varm drik, som man kan sidde længe og drikke mens man snakker og griner sammen med dem man er sammen med.

Vingummipose i orange af mærket Haribo. Vingummiposer af denne størrelse har i mange år været et hit til børne/familiefødselsdage. Det er en måde at få hyggeligt slik på, uden det bliver i for store mængder. Haribo vingummi fåes i mange varianter. 

Man kan købe kagekrymmel i forskellige former og farver. Kagekrymmel består af sukker og vand, og bruges oftest som topping på lagkager eller andre kager til fester eller fødselsdage. Krymmel er altid sjovt for børn, specielt hvis de får lov at drysse det på kagen/kagerne.

Plastikdug med flag på, som gør pynten til en fødselsdag mere festlig. Disse bliver ofte brugt til både børnefødselsdage, men også til fødselsdage hos unge og voksne. Selve dugen er 200x140 cm. Flaget er en vigtig dekoration til fødselsdage, idet flaget symboliserer, at man fejrer noget (se mere om det danske flag ved DK 31).

Hjemmelavet julestjerne af papir. Flettede julestjerner kan have alle størrelser, denne type er den mest almindelige flettede julestjerne i Danmark. Den har 8 kanter i omkredsen, og 4 toppe på hver overflade. Stjernerne kan laves af alverdens materiale, men det mest almindelige er kraftigt hvidt papir, disse kaldes “stjernestrimler”. Man bruger stjernerne til ophængning i julemåneden, december. Man sætter en snor i en af kanterne, for at kunne sætte den på f.eks. juletræet. Traditionen om at flette en julestjerne stammer fra Tyskland og er senere kommet til Danmark. Langt de fleste danskere ved hvordan man fletter denne stjerne. Stjernen kan også laves på andre, mere avancerede, måder, se DK.62 og DK.63. Prøv selv at flette en julestjerne ved hjælp af vejledningen DK. 64.

Hjemmelavet julestjerne af papir. Den er i familie med DK.61 og DK.63, dog er denne stjerne større og mere avanceret at lave. Denne stjerne kan også bruges til at hænge på juletræet eller lignende, her sætter man så en snor i en af spidserne. Prøv selv at flette en julestjerne ved hjælp af vejledningen DK.64.

Hjemmelavet julestjerne af papir. Den er i familie med DK.61 og DK.62, da de alle er flettede stjerner som man hænger op på juletræet eller lignende. Denne stjerne er dog mindre og laves på en anden måde end de to andre. Prøv selv at flette en julestjerne ved hjælp af vejledningen DK.64.

Pakke med vejledning og papirstrimler (må ikke åbnes). Hvis man ikke ved hvordan man laver en julestjerne, kan man følge denne vejledning. Se DK.61 for resultatet af julestjernen. Hvis der er vedlagt løse papirsstrimler (uden numre), må de gerne benyttes. 

Hjemmelavet juletræspynt af perler. Perlerne er hvide, røde og guld og former en stjerne. Der er en guldsnor i, så man kan hænge den på juletræet. Den kan laves i forskellige størrelser og andre former. 

Runde kugler, lavet af plastik. Julekugler kan laves af enten plastik, glas eller andet materiale. De fås i mange forskellige størrelser og farver og mønstre. Kuglerne hænges på juletræet i mange hjem i Danmark.  

Nissehuen er nissens hue og bruges også af julemanden. Den er rød og hvid og har en hvid tot på toppen. Mange børn går med den i december måned. Den findes i mange længder og størrelser, men den har altid en hvid kant i bunden og et rødt stykke og en hvid tot på toppen.  

Rødt og hvidt stearinlys, med nisser og gaver på. Dette lys er specielt, da det kaldes et "kalenderlys" og der er numre fra 1-24 tegnet på. Man tænder lyset 1. december, og hver dag må man brænde et nyt tal. På denne måde tæller man ned til juleaften og kan følge med i hvor mange dage der er tilbage. Lyset findes i mange størrelser, former og farver. Brændetiden kan variere afhængig af lysets tykkelse, dette lys kan brænde i 12 timer. Et kalenderlys er altid lavet af 100 % stearin. Et kalenderlys står i næsten alle danske hjem i julemåneden, ofte i køkkenet i en dekoration. En dekoration er pyntet med gran og andet fra skoven. 

Nissen lavet af garn, med filtskæg og et træperlehoved med øjne, næse og en glad mund. Nissen har en nissehue på hovedet (se DK70). I toppen hænger en rød snor til ophæng på f.eks. juletræet. Nissen har sit navn fra det danske navn Niels. Den har oprindeligt optrådt som en beskyttende ånd for huset beboere. Hvis nissen ikke opførte sig pænt var det en "drille-nisse". Nissen er i nyere tid blevet forbundet med julen og er fast inventar i danske hjem, til pyntning. Traditionen om nisser er blevet glemt uden for juletiden, nu forbindes de mere med hygge i de danske hjem og har de røde og hvide farver - som hører julen til. 

Lang kæde af små danske flag (20 stk. dannebrogsflag). Kæden af flag hænger man på juletræet som pynt, sammen med andre pyntegenstande og levende lys (små stearinlys) der sættes fast på grangrenene i små holdere. Derfor er der stearinlys-dryp på flagene. Flagene er eksempel på national julepynt, som blev til i Danmark i midten af 1800-tallet og det var blandt andet flagkæden (som ses her), men også pynt med et "krigerisk præg" såsom trompeter, trommer og kræmmerhuse med soldater. Juleaften fejres Jesu fødselsdag, og dette kan være en anden grund til at hænge flag på træet, da flaget bruges meget når der fejres fødselsdag i Danmark. 

Det er en bog, som indeholder 754 danske salmer. Salmebogen bruges i den danske folkekirke, hvor der hver søndag synges salmer herfra. Bagerst i bogen står de tekster fra biblen, som bliver læst op til gudstjenester i løbet af kirkeåret. I juletiden går flere danskere i kirke end normalt, især juleaftensdag. Salmebogen findes i mange forskellige størrelser, farver og udgaver, men indholdet er nogenlunde det samme. Dog er der kommet en nyere udgave med andre salmer siden denne bogs udgivelse. Nogle typiske danske julesalmer er numrene 76 (Det kimer nu til julefest), 85 (Et barn er født i Betlehem) og 110 (Glade jul).

Dette er en tromme, som er lavet ud af pap, servietter og bagepapir. Der sidder en guldsnor på den, så man kan hænge den på juletræet sammen med andet julepynt. Den kan laves af forskellige former for papirmaterialer, i forskellige størrelser og farver. Trommen er et kendt dansk stykke julepynt, som danskerne synger om i den danske julesang "Højt fra træets grønne top" fra 1848, når de danser rundt om juletræet.

Peter har den gren så kær,
hvorpå trommen hænger,
hver gang han den kommer nær,
vil han ikke længer.
Hvad du ønsker, skal du få,
når jeg blot kan stole på,
at du ej vil tromme,
før min sang er omme.

Hjemmelavet musetrappe af papir. Den fås i mange forskelige farver og størrelser. Den laves af to papirstrimler; ofte i forskellige farver. Det er noget mange børn laver i juletiden, og man pynter med dem i klasselokalet på skolen, eller derhjemme på juletræet. Det er meget enkelt at lave en musetrappe, og derfor noget som selv de helt små børn kan lave. 

En julekalender er to store stykker pap, som er sat sammen. I det forreste stykke er der lavet 24 låger, hvorpå tallene fra 1 til 24 står. Når man åbner en låge, kan man se et billede, som er på det bagerste stykke pap. Hvert år bliver der lavet julekalendere i Danmark, som passer til de julekalendere, som sendes i fjernsynet (se DVD i lånermappen). Hver dag i december kan børnene åbne en låge, og ved hjælp af billedet få en idé til, hvad der skal ske i dagens julekalderafsnit i fjernsynet. Man kan også få andre slags julekalendere, hvor der i stedet for et billede er et stykke chokolade eller noget legetøj. Der findes også skrabejulekalendere, hvor man har mulighed for at vinde penge, hvis man er heldig - disse er mest henvendt til voksne, mens lågekalendere mest henvender sig til børn. 

Julekort er noget mange danskere sender rundt til venner og familie i juletiden, hvori man ønsker folk en glædelig jul samt et godt nytår. Man kan enten købe sine julekort eller lave dem selv. Nogle skriver en lang tekst om året der er gået, andre nøjes med glædelig jul og godt nytår. Man sender sit julekort med posten, og når julekortene modtages spreder det glæde i de danske hjem i den kolde juletid. Et julekort er noget personligt, hvor man skriver et kort til hver en af sine venner og familie. I de seneste år er det blevet mere almindeligt, at sende julekort pr. mail, fordi det er billigere og nemmere, men dog opfattes det som mere upersonligt.

I Danmark lægger man alle julegaverne under juletræet juleaften. Gaverne er pakket ind og venter bare på at blive lukket op senere på aftenen. For at man kan se hvem gaven er til har giveren af gaven skrevet et "til og fra kort", hvorpå der står hvem gaver er til og hvem den er fra. Til og fra kort kan have alle størrelser, former og motiver. De er dog ofte lavet af papir med julemotiv, og med god plads til at skrive navnene på modtager og giveren. 

En meget stor bronzefarvet julekugle som bruges til oppyntning i butikker og butikscentre i Danmark i juletiden. Denne julekugle er lavet i plastic og kan fås i mange forskellige størrelser og farver. Oppyntning af butikkerne og storcentre til jul starter i midten af oktober, og bliver taget ned mellem jul og nytår.  

En meget stor rødlig, mat julekugle som bruges til oppyntning i butikker og butikscentre i Danmark i juletiden. Denne julekugle er lavet i plastic og kan fås i mange forskellige størrelser og farver. Oppyntning af butikkerne og butikscentre til jul starter i midten af oktober, og bliver taget ned mellem jul og nytår. Se også DK82 

Denne lyskæde er sammensat af en masse små elektriske pærer, og den bruges til at julepynte i butikker og butikscentre i Danmark. Lyskæder sættes op overalt og lyser op i den kolde juletid. Man skaber herved en hyggelig stemning i de danske storcentre og butikker. En mindre lyskæde af elektriske lys sættes også nogle gange på juletræet juleaften i de danske hjem istedet for levende lys. De danske butikker og butikscentre bruger hvert år mange penge på at have disse lyskæder hængende. I må gerne tænde lyskæden.

Plastiklommer med eksempler på julegavepapir, der bruges til at pakke julegaver ind, så det er en større overraskelse for den der modtager den. Det fåes med mange forskellige motiver på, bl.a. noget med skrift, nisser og engle, som det kan ses i plastiklommerne.

Et hjemmelavet hjerte af flettet glanspapir i to forskellige farver. Kan fås i mange størrelser og farver, og med forskellige mønstre og motiver på. Sådanne hjerter hænger på stort set alle juletræer i danske hjem. Du kan selv prøve at lave et hjerte ved hjælp af  vejledningen DK87 og skabelonen og fotoeksemplet DK88.

Vejledning til at flette et julehjerte af glanspapir, se resultatet i DK86.

Fotoeksempel (lamineret) der viser forskellige måder at flette julehjerter på, og en papskabelon til et af de mest almindelige julehjerter. Man kan også kopiere fra fotoeksemplet og lave sine egne skabeloner. Brug vejledningen DK87. Se resultatet DK86. Hvis der er vedlagt løst glanspapir (uden nummer) må det gerne benyttes. 

Denne sang blev sunget som velkomstsang til en 70-års fødselsdag. Den er hjemmelavet specielt til denne fødselsdag. I Danmark er det typisk ved større fester, at man har en velkomstsang, hvor man siger tak for at folk vil komme og byder folk velkommen. En velkomstsang er lavet på en melodi, som langt de fleste kender, så flest muligt kan synge med.

Små danske flag (her af plastik) bliver brugt til at sætte i fødselsdagskager. De små flag bliver brugt til de fleste fødselsdage og kan også findes i andre størrelser. Dannebrog, som flaget kaldes, har en symbolsk betydning for landet og dets stolthed. For mange danskere signalerer flaget, at vi står sammen som en fælles nation, og det giver en form for et stort fællesskab og samtidig tryghed (se DK31).  

Et fødselsdagskort, som er lavet til en bedstemors 70-års fødselsdag og er fra børnebørnene. Kortet lægges ind i den hvide konvolut, så det er beskyttet. Fødselsdagskort bruges til at ønske fødselaren tillykke, og stort set alle der er inviteret til festen giver et fødselsdagskort. Hvis man ikke har mulighed for at være til stede til fødselsdagen, sender man et kort i stedet. Lykønskningskortet er en meget gammel tradition fra før man fik telefoner, så kortet var den eneste mulighed for at sende en hilsen. Man bruger kortet som vedhæftning til en gave, så man kan se hvem gaven er fra. 

Denne tekst er en del af en tale, som er blevet holdt af fødselarens børnebørn. Den er skrevet på computer og printet ud på hvidt papir (og lamineret af Moesgård Museum). Talen er personlig og indeholder nogle bestemte oplevelser børnebørnene har haft med fødselaren. Taler er ofte brugt til større fødselsdage og andre vigtige begivenheder. Det er en tradition som er meget brugt i Danmark.  

Pakke med hvide og røde stearinlys og dertil hørende små lysestager/holdere i plastik (må ikke åbnes). Denne slags lys bliver mest brugt til familiefødselsdag og børnefødselsdage, da lysene normalt bliver sat i kagen. Fødselaren (som ofte i denne situation er et barn) skal tænke på et ønske, og derefter puste lysene ud. Man siger at, de lys der ikke bliver pustet ud, er antallet af fødselarens kærester. I virkeligheden er det dog ikke normalt at have mere end én kæreste ad gangen i Danmark, men børn laver ofte sjov med det. Som regel svarer antallet af lysene i kagen til det antal år fødselaren fylder den pågældende dag. Lysene er røde og hvide, som er samme farve som det danske flag, som ofte er med når man fejrer en begivenhed (se DK92).

'Aqua woman' parfumeflakon - til kvinder eller unge piger. Parfumen bruges til at sprøjte på kroppen til festlige lejligheder. Man bruger parfumen for at komme til at dufte godt og virke tiltrækkende i et selskab. Det er en glasflaske med lyserødt låg. Parfumen er fra det kendte mærke Puma. Indholdet har været en flydende væske, som ligner vand. Den bruges ved, at man tager det lyserøde låg af og derefter trykker på den lyserøde knap. Man holder den ca. 10 cm fra kroppen når man sprøjter det på. Det er mest almindeligt at man sprøjter det på halsen eller håndleddet. 

Hvide pigesko af typen 'ballerinaer' i størrelse 36. Denne type sko bæres primært af unge piger. De er lavet af læder og er pyntet med små perler, hvilket gør dem ekstra flotte. De har desuden en lille bitte hæl, som gør dem en smule højere. Fordi de er så fine bruges de derfor også primært til festlige lejligheder eller om sommeren. 

Hvide fødselsdagsservietter med danske røde flag på. De bruges fx til at lægge på bordet eller på en tallerken, men de kan også vikles rundt om bestikket. Og når man sidder og spiser kan man bruge dem til at tørre munden eller fingerne i. Servietter fås i mange forskellige farver og i diverse prints. Derfor er de ikke kun til fødselsdage, men også til andre festlige lejligheder. De gør bordet hyggeligere og er med til at pynte lidt. 

Dette bordflag er det hvide og røde dannebrogsflag. Det bruges i dette tilfælde til at stille på bordet, når der er en der har fødselsdag. Det er lavet af plastik og papir. I Danmark bruger man flaget i mange forskellige sammenhænge, men især til fødselsdage er det et vigtigt symbol (se DK31 og DK92).  

Hvide damesko med en lille hæl og meget spidse tåspidser. De bruges til festlige lejligheder for at se fin ud. 

Grå- og sortstribet kjole med hvide blomster i bunden. Stoffet er glat og fint polyester og den lynes bagpå. Kjolen bruges til fester. I Danmark tager man gerne finere tøj på til fest end til hverdag. En kjole som denne er et godt eksempel på en kjole som er finere, og som ikke bruges til hverdag, men til fest. Mænd og drenge tager gerne en skjorte og finere bukser på, og nogle tager også et slips på.  

Lilla, mønstret bomuldsdug til at lægge på et bord, når man holder fødselsdag eller en anden fest, hvor man gerne vil have, at bordet ser lidt pænere ud. Det er også for at pynte bordet. På dugen sættes gerne lys og blomster eller andre ting til at pynte med. Dugen kan vaskes hvis man spilder på den. 

Invitation til en 18 års fødselsdag. Invitationen er skrevet på computer og sendt til familien. Sammen med invitationen er der også en ønskeseddel til de gaver fødselaren kunne tænke sig. Det er meget almindeligt, at man sender invitationer rundt, når man holder fødselsdag eller en anden stor begivenhed i Danmark. Dog laver man invitationerne flottere og mere fyldestgørende, når det er til større begivenheder. Til en lille fødselsdagsfest med familien laves invitationen ofte bare på et stykke hvidt papir, skrevet på computeren, som denne genstand. En ønskeseddel kan sættes sammen med invitationen som denne, men kan også lægges ved siden af. Begge dele er meget almindeligt. 

Lilla festkjole. Anvendes ligesom DK. 101: 

Dette er en typisk gave i Danmark (her uden indhold). Danskerne går op i, at den gave de giver ser pæn ud inden de skal aflevere den. Man kommer med gaver, når man er inviteret til fødselsdag, men hvis man er til fest ved nogen, har man også tit en gave med til værtinden. Denne gave er med mønstret indpakningspapir og rødt gavebånd, men man kan få mange forskellige slags indpakningspapir, fx med med klovne, flag eller tekst. Man kan pakke en gave ind i lige det papir, der passer til lejligheden. 

Stearinlys til at pynte et festbord. Det er meget traditionelt i Danmark at man pynter bordene med lys, da det giver en hyggelig stemning. De tre lys (DK108-110) kan bruges sammen. Man kan stille lysene på forskellige måder, fx kan lysene stilles enkeltvis hen ad bordet, eller også kan de stilles sammen alle tre. Sammen med lysene pyntes bordene ofte også med blomster. 

Plakaten er trykt på glansfyldt papir, der fremhæver farverne. Den bruges til at promovere bestemte film som går i biografen. Det er god reklame og der er altid nogle som køber dem og hænger dem på værelset. Plakaterne hænger rundt i biografens hall for at give folk lyst til at se filmen. 

Dette er en biografreklame, udformet som borddisplay. Den er medvirkende til at skabe stemning og promovere filmene som går i biografen. Hele biografens hall er pyntet med sådanne papgenstande. 

Biografbillet af papir. Man køber billetten for at få adgang til at se den valgte film. En sådan billet bruges i alle biografer. En biografbillet kan koste mellem 60-90 k, så alle i Danmark har mulighed for at komme ind at se en film i biografen.  På biografbilletten står  titlen på filmen, og hvilken plads man skal sætte sig på når man kommer ind i salen. 

Papbæger til sodavand der fyldes op med sodavand ved disken og medbringes i biografen for at slukke tørsten. Den kan fåes i forskellige størrelser afhængigt af, hvor meget man kan drikke under filmen. 

Popcornsbægeret er lavet af pap og kan fyldes med popcorn efter behov. Bægeret kan købes i forskellige størrelser, afhængigt af hvor meget man kan spise. Det købes i biografens butik og tages med ind til filmen. Popcorn i sig selv er en meget populær spise i Danmark, og vi danskere forbinder tit popcorn med at se film eller gå i biografen. 

Brochuren indeholder korte resuméer af de kommende film i biografen. De ligger overalt i biografen, og de er gratis og tilgængelige for alle. Der er både reklame for selve biografen, men brochuren er også delt op, så der både er en børnebrochure og en generel brochure for alle. 

Reklame for en børne- og ungdomsfilmklub. 

En sådan slikpose er kendt af de fleste danskere. Den er lavet af papir i friske farver. Slik købes i biografens butik, hvor slikposen fyldes med slik, som spises under den valgte film. 

LEGO-æske (a) med brochure/byggevejledning (b) og LEGO-klodser (uden numre). LEGO af typen prinsesse-LEGO, som primært er til piger. På kassen er der billeder af, hvad man bl.a. kan bygge af indholdet. Det fremgår af æsken, at aldersgruppen for dette prinsesse-LEGO er fra 4 til 7 år, men selvom man er ældre, kan man stadigvæk godt lege med det. Desuden er der på den ene side af kassen en oversigt over de LEGO-klodser/genstande som er i kassen, så man kan se hvad man får med, hvis man køber dette sæt. Denne lille kasse med LEGO koster 79,95 kroner, og LEGO er generelt ret dyrt, da det er et efterspurgt mærke i både Danmark og udlandet. I brochuren kan man finde inspiration til hvad man kan bygge af det LEGO, som er i kassen. Man kan bygge mange forskellige ting med dette LEGO, og derved kan man variere sin leg. 

I må gerne bygge noget med klodserne. Vær omhyggelig med at lægge alle klodser tilbage i æsken.

LEGO-æske (a) og to brochurer/byggevejledninger (b-c) og LEGO-klodser (uden numre). LEGO Chima er primært for drenge i alderen 7-14 år. Piger kan også godt lege med det, hvis de har interesse for den slags ting, men som oftest er det ikke lige den her slags legetøj som fænger piger. På kassen er der vist hvad tingene kan. Den koster 99,95 kroner. Se også DK181.

I må gerne bygge noget med klodserne. Vær omhyggelig med at lægge alle klodser tilbage i æsken.

Æske med 52 spillekort (uden nummre). Kortene er opdelt i 2 farver (rød og sort) og 4 kategorier: Hjerter, Spar, Ruder og Klør. Der kan spilles utallige spil med disse kort. Blandt andet "500", "Whist" eller "bridge", eller for mindre børn: "Gris" eller en simpel Kabale. Det er en populær måde at spille på i Danmark, fordi kortene kan bruges i mange forskellige sammenhænge og til mange forskellige aldersgrupper. Spillet bruges nogle gange til fødselsdage hos venner, da der er opfundet mange forskellige drukspil med kort. Det kan også blive brugt til familiefødselsdage, da man tit forbinder kortspil med hygge. Det er dog primært til teenagefødselsdage/fester, hvor kortspil indgår som et hyggeligt element, og som samtidig bruges til at få sine venner eller en selv til at drikke alkohol. Og kortspil bruges af efterskoleelever for at have noget at samles om, hvor man også kan snakke og hygge. 

Pulsespil (a) med låg (b) og 160 brikker (uden numre). De 160 brikker skal samles, så de til sidst ligner billedet uden på kassen. Dette spil bruges primært af børn, men andre puslespil er også ofte brugt af voksne. Dette puslespil forestiller en hund og en kat, fordi hunde og katte er meget almindelige kæledyr i Danmark, og fordi børn ofte synes de er søde. 

Denne flaske har indeholdt Coca-Cola, som er meget populært i Danmark. Det kan fx drikkes når man hygger sig med venner og familie. Det bruges gerne som supplement til alkohol, fx rom, men mest som drik for sig selv. Det er for det meste børn, der drikker Coca-Cola til fødselsdage, eller folk der skal køre bil hjem fra fester og derfor kun må drikke ganske lidt alkohol.

Denne glasflaske har indeholdt øl, som er en drik med alkohol man tit drikker sammen med venner og familie for at skabe en god stemning og blive i godt humør. Denne øl er af mærket "Spar", som er en billig øl, men de mest kendte ølmærker er Tuborg og Carlsberg. "Spar" øl drikkes derfor ikke lige så ofte som Tuborg og Carlsberg, da mange synes at Tuborg og Carlsberg smager bedre. Familien vi besøgte havde købt dem, fordi de var billige. 

Raflebæger med fem terninger (uden UNESCO nummer). Man kan spille mange forskellige spil med terningerne. Der er et antal "øjne" på hver side af terningen (fra 1 til 6). Terningespil kan spilles til mange lejligheder og i mange forskellige situationer. Terninger bruges bl.a. til spillet "Yatzy", hvor man skal bruge 5 eller 6 terninger (Se DK218). 

Folder med regler for forskellige terningespil (a) og regnskabsark til Yatzy (b) som er et populært terningespil i Danmark. Hvis der er vedlagt løse regnskabsark (uden nummer) må de gerne benyttes. Ellers kan man kopiere fra den laminerede udgave. Benyttes sammen med raflebæger og terninger, se DK217. Der findes mange bud på reglerne til "yatzy", og der kan derfor opstå uenighed om reglerne. Her er det meget normalt at man, inden man begynder, aftaler hvilke regler der spilles med. 

Dette spil er et ældre spil, som primært spilles af børn. Spillet spilles med 6 brikker (uden nummer) på et kvadratisk bræt, som er opdelt i 9 felter i 3 x 3 rækker. Man får en farve hver, og det gælder for de to spillere om at få tre af ens brikker på stribe hurtigst (som vist på billedet). Spillerne skiftes til at lægge deres brik. Dette spil er lavet med magneter, så spillebrikkerne kan sidde fast på pladen, hvilket er praktisk, hvis man skal spille spillet på en rejse. Det er spillet nemlig ideelt til, da det er et lille spil, som kræver lidt plads. 

Spilleæske med låg (a,b) som indeholder 3 kendte brætspil: Ludo (c), Dam og Mølle (d) samt tre poser med henholdsvis sorte, hvide og farvede brikker og een terning. Ludo er et af de mest kendte spil i Danmark, og det kan læres i en tidlig alder. På billedet er vist, hvordan spillet Ludo skal opstilles. Ludo kan spilles af to til fire spillere, og brikkerne flyttes det antal felter frem på brættet, der svarer til antallet af "øjne" på terningen. Vinderen er den, der først får sine brikker "i hus", dvs. fra udgangspositionen og gennem spillepladens felter til en slutposition på pladens midte. Undervejs i spillet kan man slå en modstanders spillebrikker "hjem" (tilbage til udgangspositionen), men man udsættes dog også selv for sådanne tilbageslag. Globussen og stjernen på spillepladen betyder ydeligere forskellige ting, så i spillet kan der ske mange uventede ting. 

Vinflaske med korkprop (så vinen holder sig frisk). Vin er en alkoholisk drik lavet på røde eller hvide vindruer. Vinen kan drikkes til hyggelige stunder, som fx kortspil og terningespil, men drikkes især ved særlige lejligheder, som fx når man har gæster.  

Grå, blå og sort knæbeskytter lavet af kevlar og LD-polyetan. Den giver støtte, varme og beskytter knæet mod stød og slag. Denne knæbeskytter er specialdesignet til håndbold. Den bliver benyttet af alle aldre men oftest af folk med knæskader eller dårlige knæ.

Dittes træningstøj bestående af en langærmet bluse og bukser. Sættet er mørkeblåt med hvide striber og hvid skrift og er lavet af 100% polyester. Træningssættet kan bruges af alle aldre, men dette sæt er beregnet til 13-16 årige. Træningstøj bliver generelt brugt udenover spillertøjet for at holde spilleren varm inden kampen. Spillerens og håndboldklubbens navn står ofte trykt på træningstøjet. Dette træningssæt er fra "Hærvejens Håndboldklub". Sættet er blevet brugt til håndbold sammen med DK250, DK256 og DK262.

Denne hvide tape bliver brugt til at holde hårspænder fast i håret, til at sætte på eventuelle smykker og forhindre mulige skader. Den er lavet af et bånd som klistrer på den ene side, og den er stærkere end almindelig tape. Tapen bliver brugt for at hindre små genstande i at falde af kroppen og evt. lande på banen. Selvom genstandene er meget små, kan spillerne let komme til at glide i dem.

Harpiks er en meget klæbrig og gullig substans, som bruges til at få et bedre greb om håndbolden. Det smøres på hænderne og man skal helst benytte en speciel slags harpiksfjerner, for at få det af hænderne igen. Harpiks bliver først benyttet når spillerne bliver ca. 14 år, da håndboldene her bliver større og dermed også sværere at gribe om.

Fløjten er lavet af plastic og er sort. Ofte hænger fløjten i en snor rundt om halsen. Den benyttes af dommeren under håndboldkampen, så han kan kommunikere med spillerne ved at puste i den. Han benytter fløjten når spillet sættes igang, når en spiller begår en fejl, hvis der scores eller hvis der er straffe. Når der scores, fløjter dommeren 2 gange, og ved straffe fløjtes et langt fløjt. Dette gøres så spillerne ikke er i tvivl om hvad dommeren dømmer. Ofte bliver en kamp afgjort af dommeren, som har den altafgørende stemme. I de store håndboldkampe er der to dommere, så man ikke risikerer at en dommer dømmer til fordel for et enkelt hold.

Hvidt kort af pap. Bruges af dommeren under en håndboldkamp til at holde styr på målscore, hvem der starter med bolden, hvilke spillere som har fået en advarsel, to-minutters udvisning eller bortvisning. Dommeren angiver også hvilken farve holdene har. Der gives straf (advarsel, to-minutters udvisning eller bortvisning) til spillere som bryder håndboldreglerne. Fx hvis en spiller skubber en anden spiller med strakte arme.   

Det gule og det røde kort er lavet af plastik. Det anvendes af håndbolddommeren. Det gule kort gives, når en spiller har forbrudt sig på reglerne, og denne forbrydelse takseres til en advarsel. Når man har fået gentagne gange gult kort, gives det røde kort. Det gives desuden hvis en spiller har lavet en grov handling, og hvis spilleren i forvejen har fået to to-minutters udvisninger og får en tredje. Det røde kort er det samme som en diskvalifikation, altså bliver spilleren udvist fra resten af kampen og må ikke sidde sammen med de andre spillere på bænken. Et rødt kort kan også gives til træneren/bænken, hvis denne ikke opfører sig ordentligt. Håndbold er en sport, hvor temperamenterne nemt kommer i kog.

Sorte shorts og en blå T-shirt som Ditte har brugt til håndbold. Spillertøjet bliver brugt under håndboldkampen, hvor alle spillere på samme hold har ens tøj på. Sådan kendes der forskel på de to hold, som spiller imod hinanden. Tøjet er af mærket Hummel og er lavet af polyester. T-shirten er mørkeblå og sort, og har tallet "5" trykt både bagpå og foran. Der er forskellige tal på hver af spillernes trøjer, så dommeren kan kende forskel på spillerne. Der er desuden trykt navnet "Give KFUM"  på T-shirten, som er navnet på håndboldklubben (se baggrundsteksten for mere information). Shortsene er sorte og har et sponsornavn trykt med hvid bagpå. Sponsor-trykket er ofte en virksomheds logo og viser at de har betalt for tøjet, altså sponsoreret det. Til gengæld får de deres logo på tøjet, som på den måde er med til at reklamere for virksomheden. Spillerdragten bruges kun til kamp, da man til træning tager sit eget tøj med. (Sættet er blevet brugt sammen med DK243, DK256 og DK262).

Medalje af metal, som er farvet guld med et rødt og hvidt stofbånd. På båndet står der "DGI Håndbold". Medaljer uddeles til de hold som præsterer bedst til turneringer. Det hold som klarer sig bedst får en guldmedalje, det næstbedste hold får en sølvmedalje, og det tredje bedste får en af bronze. Denne medalje blev vundet af en pige til landsdelsmesterskaberne i håndbold i Sydøstjylland. 

Gennemsigtig beholder med en cremet væske, som bruges til at fjerne harpiks fra hænderne. Væsken består af forskellige olier, heriblandt japansk pebermynteolie og stenoile. Harpiks og harpiksrens bruges af håndboldspillere fra 14 år og op efter (se DK246).  

Håndboldskoene er blå med hvide striber og et adidaslogo. Skoene er en størrelse 42 og disse håndboldsko er blevet brugt af en mand. Denne model håndboldsko fåes også i sort og bruges af både mænd og kvinder. Skoene er af ruskind og bunden er af gummi. Denne model er en meget klassisk håndboldsko, som bliver brugt af mange spillere i hele landet.

Dittes lilla sports BH i polyamid og elastan. Materialet er med til at transportere fugten væk, så man holdes kølig under håndboldtræningen. BH'en er komfortabel at bære, og sørger for at barmen bliver på plads, i forhold til en almindelig BH, som ikke giver samme støtte når spilleren løber. Sports BH'er fås i alle farver og i mange forskellige modeller, alt afhængig af alder og størrelsen på ens barm. Er blevet brugt til at træne håndbold i sammen med DK243, DK250 og DK262.

Håndbolden er blå, sort og hvid, men er dækket af harpiks. Håndbolden er beregnet til voksne, pga. dens størrelse og harpiksen. Det er først når man bliver ca. 14 år, man begynder at spille med harpiks. Dette bruges så det er lettere for spillerne at gribe bolden under træningen og kampen. Håndbolde kan fås i mange størrelser og farver. Generelt bliver håndbold spillet af alle aldre og både af mænd og kvinder. Der bliver afholdt verdensmesterskaber (VM) i håndbold, både for mænd og kvinder, hvor det danske mandlige landshold klarer sig godt. Mesterskaberne afholdes hvert andet år, og rigtig mange lande deltager. I Danmark er håndbold en af de mest populære sportsgrene. 

Elastikbånd fra Nike, som bruges til at holde håret væk fra ansigtet, under træning eller kamp. Båndet er lavet af polyester og gummi og bruges af mænd og kvinder som har forholdsvis langt hår.

Dittes sorte T-shirt med print af klubbens logo placeret foran. På ærmet er navnet på sponsoren af T-shirten. T-shirten er lavet af bomuld og er blevet brugt til at træne håndbold i. En sådan T-shirt kan ikke købes mange steder, da man skal bestille dem igennem klubben. T-shirten bæres af både mænd og kvinder. (Er blevet brugt sammen med DK243, DK250 og DK256).

Sportstasken er sort og er af mærket Select. Tasken er meget stor og bliver brugt til at bære alle håndboldspillernes spillertøj. Spillerne har ikke hvert deres sæt tøj, da tøjet tilhører den håndboldklub man spiller i. Efter hver håndboldkamp skiftes spillerne til at tage tøjet med hjem og vaske det.

Nikebukser og -bluse i sort og rød i bomuld og polyester. Målmandens tøj har altid en anden farve end spillernes tøj, og målmanden har altid nummer 1 eller 12 på trøjen. På trøjen er logoet Nike og diverse reklamer. Målmandens tøj består altid af lange bukser og en lang trøje, da personen skal benytte hele kroppen til at parere bolden når der skydes på målet. På tøjet er ofte navne på sponsorer. Disse sponsorer donerer penge eller spillertøj til holdet, til gengæld får de deres logo og navn på spillernes tøj. (se samlingstekst for mere information omkring sponsorer)

Blå shorts i polyester, af mærket Hummel. 

Blå T-shirt i polyester, af mærket Hummel. De mange fedtpletter på blusen stammer fra harpiks som bruges på hænderne under spillet for at give bedre greb om bolden. Harpiksen går ikke rigtig af i vask og derfor bliver bluserne med tiden meget grimme at se på. 

Farvetryk med æbler på sort pap (lamineret). Lavet af børnene i Rask Mølle børnehave. Bruges som aktivitet i børnehaven. Børnene skærer de friske æbler over, dypper dem i malingen og trykker dem på pappet. Dette billede er lavet i forbindelse med et forløb om natur i børnehaven. I løbet af årene i børnehaven laver pædagogerne forskellige forløb til børnene for at lære mere om verden omkring dem. Det færdige billede kan tages med hjem og forældrene kan hænge det op.

Lyserød plastikspand med Hello Kitty motiv. Spanden bruges primært udendørs til lege i sandkassen. Spanden kan fyldes med sand og så kan man bl.a. bygge sandslotte. Børnehaven har mange forskellige spande med forskellige motiver. Denne spand bruges fortrinsvist af piger. 

Dukke med prikket lyserød sparkedragt. Dukken bruges primært af pigerne i børnehaven. Pigerne leger at det deres eget barn. De giver den tøj på, mader den og putter den i en vugge.

Gul legetøjsbil af plastik. Bruges ofte af drenge. Bruges til at lege med, fx på et gulvtæppe der forestiller en by med veje. Motivet på gulvtæppet er en by set oppefra med huse, veje, sygehuse og træer. Børnene leger at de har en bil, som de kører rundt i til forskellige ting i byen. 

"Oliver i det ydre rum" handler om en dreng, som bliver bortført af et rumskib. Børnene kigger i bøgerne og pædagogerne læser højt for dem til fællessamlinger i børnehaven. Ved fællessamlinger mødes en del af børnehavens børn og pædagoger og laver aktiviteter, som fx højtlæsning.  

"Sofus - lær at hjælpe" handler om at hjælpe andre, som er kommet til skade og om hvordan kroppen fungerer. Pædagogerne læser bogen for børnene, og snakker med børnene om, hvad man skal gøre i nødsituationer.

Tegning farvelagt af Sofie med forskellige farveblyanter (og lamineret på Moesgård Museum). Sådanne stregtegninger udleveres til børn i børnehaven så de selv kan farvelægge dem. Børnene maler forskellige tegninger og tager dem med hjem som gave til deres forældre.  Fx laver de hver måned en tegning med et bestemt tema, som kaldes Månedens Tegning og hænges op i børnehaven. Stregtegningen her forefindes også i lånermappen uden farver, så man kan kopiere sin egen stregtegning og farvelægge den.

Gul, rød, blå og grøn legetøjsbold. Bruges til forskellige lege og spil i børnehaven. Bolden fremmer børnenes motorik og lærer dem at gribe og kaste. 

Perleplade (DK340) og pose med perler (uden nummer) der bruges til at sætte på pladen. Børnene laver forskellige mønstre med perlerne i forskellige farver, som fx et hjerte. Herefter stryger pædagogerne hen over perlerne, så de smelter sammen og bliver til en fast figur der kan tages af pladen. Pladen kan derfor genbruges. Perlepladen bruges af både piger og drenge, og de giver den færdige perleplade til deres forældre eller søskende. 

Sort LEGO madkasse af plastik. Madkassen bruges til at opbevare børnenes mad i, som de spiser til middag. Madkassen stilles i køleskabet i børnehaven om morgenen, når børnene afleveres. Madkassen er lavet af LEGO, som er et kendt dansk legetøjsmærke, og den forestiller en legoklods (se DK 181, 189 samt 342).

Politibil (a) som børnene kan bruge til at lege med. Bilen kan køre rigtigt. De to Legomænd (b og c) er  en politimand og en tyv. Sammen med bilen kan disse mænd bruges til at lege forskellige lege, fx "politi og røvere" som er en populær leg i Danmark. Legen går ud på, at politiet skal fange røverne og sætte dem i fængsel. 

Blå legetøjstraktor med tilhørende vogn. Traktoren har en grab foran og bruges til at lege med i sandkassen. Børnene leger at det er en rigtig traktor, hvor de transporterer sand rundt. I forbindelse med deres naturforløb har de også brugt den til at transportere deres hjemmelavede halmballer i (se DK344).

Lille hjemmelavet legetøjshalmballe, lavet af børnene i børnehaven i forbindelse med temadage om natur. Børnene har lært om landbruget og ting i naturen, fx halm. Den hjemmelavede halmballe bruges efterfølgende til at lege med, sammen med en traktor (se DK343). Halmen til halmballen har børnehaven fået af en forælder, der arbejder som landmand. 

Rød legobil med kran. Bilen kan køre rigtigt. Børnene kan bruge den til at lege med, og de kan transportere ting med kranen på bilen. LEGO er et dansk legetøjsmærke, som er meget kendt i Danmark og i udlandet. Genstand DK181, DK189, DK341 og DK342 er også af mærket LEGO. 

Pose med lyserødt og blåt kridt. Kan bruges til at tegne på fliser og asfalt udendørs. Børnene kan tegne mønstre og lave hinkeruder, som kan bruges til lege. Kridttegningerne findes i mange forskellige farver. Kridtet forsvinder igen, når det regner.

Farver til at farvelægge tegninger (7 stk. i pose). DK337 er et eksempel på en færdig tegning.

Fluesmækkeren bruges til at jage og dræbe insekter som for eksempel fluer og edderkopper. Den blev brugt af Michelle, som er meget bange for edderkopper. Derfor var det en meget vigtig ting for hende på værelset. Mange danskere har den i hjemmet, og den kan normalt ikke trækkes ud ligesom denne. Det er ikke en dyr ting, så derfor er der mange familier, som har op til 4-5 stykker. Der er flest insekter i sommerhalvåret, da de ikke kan overleve i vinterhalvåret på grund af kulden. Fluesmækkeren kan foldes ud og derved blive længere, så man kan smække edderkopperne oppe under loftet. Den er komfortabel at holde ved på grund af folderne til ens fingre. Den er lilla med et hjerte af sølv i midten, så den bruges primært af piger. 

Årshæfter bruges til at reklamere for efterskolen, og efterskolen producerer selv årshæfterne. Det er gjort ved at samle en masse billeder af fællesskabet, så man viser, hvordan det er at bo på en efterskole. Der er billeder fra gymnastikopvisninger, cykelture, sejlture, galla og alle de fælles arrangementer, der er i løbet af et efterskoleår. Derudover indeholder hæfterne kommentarer, hvor eleverne fortæller, hvad de har lært i løbet af året. På de sidste sider er der et billede af alle eleverne, og så er alle deres adresser deri. 

Keyhangeren tages rundt om halsen, så man hele tiden har styr på sine nøgler. Eleverne på efterskolen låser døren, når de går fra deres værelse, for at de kan have deres ting i fred. Man har nøgler til cykler, værelser og skabe. 

Grøn hovedpude bruges til at lægge hovedet på, så hovedet ligger behageligt. Alle elever medbringer en hovedpude, når de ankommer til efterskolen. Laura tog puden med sig hver gang skolen skulle på udflugt, så hun under transporten kunne ligge godt. Puden er grøn, fordi det er hendes yndlings farve.  

Æsken har indeholdt nogle ovnklare poser med majskerner og vegetabilsk fedt. Popcornene havde en helt særlig betydning for Julie og de piger, som hun boede sammen med. De poppede popcornene i en mikroovn, og det var popcornene, der samlede dem alle, og så sad de inde på et værelse og snakkede, mens de delte en skål. Det var ikke noget de gjorde hver dag, men det skete et par gange i måneden. Mange af efterskoleeleverne brugte popcorn på denne måde. Popcorn forbindes også med biografture (se DK160-162). 

Dette er et meget personligt brev, som Julie modtog den sidste dag inden sommerferien 2011. Hun skulle starte på efterskole efter sommerferien, så det var meningen, at hun kunne tage det med på efterskolen, så hun ikke ville glemme hendes veninde. Man vil gerne holde kontakten, og en måde man kan gøre det på er ved at hænge disse breve op, så man kan læse dem i løbet af året. Fællesskabet er vigtigt både på og udenfor efterskolen. I brevet står der en masse forskellige ting, som hun har lavet sammen med sin veninde, og så er der brugt billeder til at illustrere med. Den hang på hendes væg sammen med andre breve, som hun havde modtaget inden. 

Fotografiet forestiller Julie og Majken til en temaweekend på efterskolen. Weekenden blev afholdt i midten af skoleåret. De sidder og fjoller, og de havde det rigtig sjovt, så det er noget, som de ikke vil glemme, og derfor kom det op at hænge på værelset. 

På årstrøjen står alle navnene på de elever, som har gået der det pågældende år. Navnene kan være ens rigtige navn eller et kælenavn, som man er blevet kaldt, mens man gik på efterskolen. Man køber blusen til minde om efterskoleåret. Man får den først i slutningen, og man går meget med den til at starte med for at vise, hvor meget den betyder. De bruges også, når man er færdig på efterskolen, og fortsætter sin skolegang på fx et gymnasium. 

Denne slags sandaler kaldes klipklappere og de er en stor del af efterskolelivet. De er nemme at tage på, når man skal skynde sig ud af døren. Der var mange, der fik skinnebensbetændelse af at gå i klipklapper, og det var et problem, når man gik på en idrætsefterskole. Man kan både have bare fødder og strømper i klipklapperne, men folk griner ofte, når man har strømper i klipklapperne, fordi man ikke normalt har strømper og klipklapper på sammen. Normalt (altså uden for efterskolen) bruger man klipklapper derhjemme og hverken i skolen eller på arbejde. 

Træningstrøjen bruges, når man skal dyrke sport udendørs. Man har som regel en T-shirt eller lignende indenunder, så hvis det bliver for varmt, så kan man tage træningstrøjen af. Den bruges primært til fodbold, hvilket også står på den. Denne trøje har tilhørt en træner, og det står på dens bagside. Det er en dreng, der har været træner, før han startede på efterskolen, og har medbragt den, fordi den har betydning for ham, og så er den tilmed praktisk.

Denne blå klud bliver brugt til at gøre rent på værelserne og toiletterne på efterskolen. Man gør hovedrent to gange i ugen (onsdag og fredag), og ellers når lærerne mener, at det trænger til det. Lærerne kommer så rundt og skal godkende rengøringen, og man må ikke gå fra sit værelse, før det er blevet godkendt. Kluden bruges sammen med vand og sæbe. 

Plakaten hang på Christoffers værelse. Han er stor fan af fodboldholdet Liverpool, da han også selv spiller meget fodbold, og det er hans store drøm selv at blive professionel fodboldspiller. Han har valgt denne efterskole, fordi der er en linje, hvor de har fodbold på skemaet.

Sort sportsBH og indershorts til piger, når de skal dyrke sport. De har indershortsen på under deres shorts, da shortsene kan være korte. Det gør det mere behageligt at træne i, fordi man ikke skal fokusere på det. SportsBHen er også en vigtig genstand for pigerne på efterskolen, da den er mere behagelig at dyrke sport i, i forhold til en normal BH, så derfor bruges denne. Det er meget normalt, at man har op til fire, fordi man dyrker sport næsten hver eneste dag på efterskolen.

Disse sorte og grå strømper bruges, når efterskolen (Vesterlund) tager på skiferie til Østrig i en uge. Strømperne bruges til at holde varmen, og man har ofte mange par med. Skiferien symboliserer blandt andet, hvad efterskolen står for, da det er en idrætsefterskole, og når man står på ski, så er man meget aktiv.

Man får udleveret en drikkedunk af efterskolen i starten af skoleåret. Den medbringes til sport og andre arrangementer, og fungerer som en form for reklame for efterskolen. Det er en ting, som er sjov at have, når man slutter, fordi der er mange minder forbundet til den.

Plastiktallerken fra to piger, som hedder Trine og Laura. De bor på værelse sammen på efterskolen og købte tallerkenen sammen hos den lokale genbrugsbutik i en af de første uger på efterskolen. Det er den, som de spiser deres toast af, og den har derfor haft en særlig betydning lige fra skoleårets start. Toast er hurtigt at lave, så når man er på farten og hurtigt skal have noget at spise, så det er nemt at lave. Hovedmåltiderne spiser man sammen med de øvrige elever i spisesalen. Her spiser man størstedelen af måltiderne, men er man sulten, når der ikke er mad, så skal man selv have noget liggende (der er mad på faste tidspunkter). 

Plastikkøller som efterskoleeleverne bruger som et redskab, når de laver en gymnastikopvisning. Alle efterskoler har et særligt fokus, og GE (Gudenådalens Efterskole) har gymnastik som fokus. Ved hver gymnastikopvisning har de en 'redskabsserie', hvor køllerne bliver brugt. En 'redskabsserie' går ud på, at gymnastikholdet bruger redskaber, fx køller, bolde mm. som man symmetrisk svinger rundt med eller kaster op i luften.

Sodavandsflaske i plastik af mærket 'Faxe Kondi', produceret i Danmark. Man kan købe sodavand i alle supermarkeder i Danmark. Flasken bliver brugt til at drikke af, henholdsvis til aftenhygge eller bare når man er tørstig, og har brug for noget at drikke med sukker i. I forhold til andre drikkegenstande er sodavand usundt, da den har et højt indhold af druesukker. Efterskoleeleverne på Gudenådalens Efterskole drikker meget sodavand, når de bare sidder om aftenen og slapper af på deres værelser. Flasken er tom.

Chipspose til saltede kartoffelchips. Efterskoleeleverne spiser chips som en lille snack, hvis de er sultne for sjov. De spiser dem ofte om aftenen, når de hygger sig med de andre elever på efterskolen og slapper af på deres værelser. Chips bliver ofte sat på bordene til fødselsdage for venner, da man normalt spiser hjemmefra, så er chipsen en god snack til festen. De kan også blive sat på bordet til en familiefødselsdag, efter maden og kaffen er chips en mulighed at sætte frem til gæsterne, da det er en lille hyggelig snack at guffe i sig inden man skal hjem. Chips er langt mere populært ved teenagefødselsdage/fester end andet mad, og det passer bedre til alkohol end en lagkage gør. 

Menukort fra et lokalt pizzaria. Kortet præsenterer forskellige madretter. Man kan ved hjælp af dette kort se, hvilken slags pizza eller andet fastfood man kan få fra stedet. På efterskolen får eleverne serveret mad morgen, middag og aften, men hvis de nu ikke bryder som om den mad de får serveret, eller bare lige har brug for at spise noget anderledes mad, kan de nogle gange finde på at bestille junkfood istedet. Det er populært at spise pizza, men det er en usund ret pga. det høje fedtindhold, og derfor kaldes maden "junkfood". Det kaldes også  "take away", dvs. at man tager maden med sig, og stedet er ikke en restaurant, hvor man sidder og spiser. Der findes pizzariaer og grillbarer mange steder i Danmark, både i storbyer og i små landsbyer. Telefonnummeret til pizzariaet står uden på folderen, så man kan ringe og bestille sin mad, før man kommer og henter den. Nogle steder bringer maden ud, men det gør dette pizzaria ikke. "Take away" er meget populært i Danmark, både i travle familier eller hos unge.

Efterskoleeleverne ser film på et fjernsyn i deres fællesstue, når de er sammen med vennerne, efter de er færdige med hverdagens pligter på skolen. Eleverne ser mange forskelllige film. Denne film er tilfældig, men er blevet set af mange af eleverne.

Sko af kunstlæder og blødt stoffoer. Skoene bliver i daglig tale kaldet sutsko eller hjemmesko. De bliver brugt, hvis efterskoleeleverne skal rende rundt indenfor og de evt. fryser deres fødder. Mange efterskoleelever har sådanne sko, da de har hjemme på efterskolen i hverdagene og bruger disse indendørs.

Lyserød plastikbold, som efterskoleeleverne bruger i deres fritid til forskellige lege. De kan fx kaste med eller sparke til bolden. Efterskoleeleverne kan være mange i en boldleg, hvis de fx skal spille nogle sportsgrene som fodbold eller håndbold. Da selve efterskolen går meget op i sport og sundhed, spiller eleverne tit de sportsgrene. Eleverne kan ofte for sjov bruge bolden på gangene, hvor de kaster den frem og tilbage tværs over gangene.

Hummel T-shirt af sort polyester og bomuld i god kvalitet. Joggingtøj er afslapningstøj, som efterskoleeleverne bruger på dage, hvor de ikke skal noget vigtigt. Blusen kan evt. også bruges til sport. Mærket Hummel er et populært dansk mærke inden for sportstøj. Joggingtøj kan både bruges i skolen eller på fridage. Blusen er blevet brugt sammen med DK402.

Grå bukser af bomuld fra mærket Everlast. Er blevet brugt sammen med en bluse DK401.   

Grøn gymnastikdragt af polyester og elasthan, som er nem at bevæge sig i. Efterskoleeleverne har gymnastikdragter på, når de skal lave en gymnastikopvisning. Denne type dragt er beregnet til en pige, og hvert år har efterskolens dragt en ny farve til opvisninger. En gymnastikopvisning er noget eleverne forbereder sig til ved at lave forskellige serier af bevægelser (fx også en redskabsserie, se DK391) flere forskellige steder foran mange mennesker. For denne efterskole er gymnastik en vigtig del af skoleåret. Skolen har fokus på sport, og gymnastik er en vigtig del; det kan enten være 'rytme', hvor du står og laver forskellige trin, 'spring', hvor du laver forskellige spring på trampoliner, eller man kan være med i begge dele.

Julies brevpapirsmappe med  papir og konvolut . Dette brevpapir havde Julie medbragt på efterskolen. Det lå i en skuffe, og når hun så havde fritimer, så kunne hun skrive hjem til sine venner og veninder. Det er primært veninderne, som hun skrev til. Hun brugte for det meste brevpapiret med Peter Plys og Grisling, og det er derfor, at der næsten ikke er mere brevpapir tilbage i æsken. I brevene skriver man, at man savner dem man skriver til, og bagefter hvilke forskellige ting man har lavet. Det kan være, at man bliver nødt til at bruge flere stykker papir, hvis man har mange ting at fortælle. Når man er færdig med at skrive brevet, så puttes det ned i kuverten. Eleverne skriver til deres familie, venner, veninder og kærester for at vise dem, at de er savnet. Eleverne starter som regel med at skrive "kære", og brevet afsluttes med "kærlig hilsen".

I kan kopiere brevpapiret og selv prøve at skrive et brev til en person I holder af. I kan for eksempel starte med "kære ..." 

Grøn brochure til plejehjemmet Diakonhjem.

Lille hvid brochure til plejehjemmet Diakonhjem.

Grøn folder til plejehjemmet Diakonhjem.

Gennemsigtig plastsprøjte uden nål. Personalet på plejehjemmet bruger sprøjterne til at give medicin til beboerne. Den inderste del kan man trække op og skubbe ned igen, så væsken i sprøjten lige så stille kommer ud. Medicin er en stor del af plejehjemmet og personalet er medicinsk uddannet. 

To sæt gummihandsker som kan bruges til rengøring, almindelig husholdning og når personalet bader beboerne. De er lavet af latex, som er gummi fremstillet udfra saft fra gummitræet. Beboerne på plejehjemmet må stort set selv bestemme, hvornår de vil i bad. Nogle kommer i bad tre gange i ugen og andre flere gange. Men hvis man føler, man har behov for et bad, får man det. Det er personalet der bader beboerne. Gummihandsker benyttet også af sygeplejerskerne, når de skal vaske, dosere piller eller behandle beboerne. Man bruger dermed handskerne af hygiejnemæssige årsager, så de ikke kommer i forbindelse med bakterier og dermed undgår at blive smittet. Derfor er denne genstand også kun til engangsbrug

Orange øreskyllebold der bruges til at rense øre med. Den er lavet af gummi og den er hul inden i. Man renser øre for fjerne ørevoks, som både kan irritere og forringe hørelsen. Man trykker på bolden så luften presses ud, derefter suger bolden vand ind i sig. Man putter så røret ind i øregangen og trykker på bolden, så vandet spules ud i øret.  Den tilhører, og bruges af, personalet. Hygiejne er vigtigt på plejehjemmet, og det er sundere at bruge bolden end vatpinde, da mange mener at vatpinde skubber ørevoks længere ind i øret. 

Plastkateter som er et rørformet medicinsk instrument, der er beregnet til at føre ind i kroppen for at kunne udtømme væsker, indføre medicin eller andre medicinske instrumenter. På et plejehjem bruges kateteret primært til personer, der har problemer med at kontrollere blærefunktionen. Altså kommer man af med urin eller afføring i kateteret i stedet for i toilettet eller en ble.

Vaskekludene bruges til at vaske beboerne med. Kludene kan kun bruges én gang. De er hvide og kvadratiske. De er lavet af fleksibelt polyurethanskum.  Personalet vasker beboerne efter behov med kludene.

Medicinglasset bruges til at dosere flydende medicin. Det kan lukkes med et låg. Farven er gennemsigtig gul, så man kan se, hvor meget, man fylder i det. Der kan være op til 30 ml i det. Medicin er en stor del af hverdagen på plejehjemmet, da stort set alle beboere får en eller anden form for medicin. Medicinen bliver doseret og er under ansvar af personalet, som er medicinsk uddannet, da de ellers ikke må dosere medicin. 

Engangsmaske af papir bruges af personalet, når de skal behandle et sår på en beboer, eller når en beboer er meget syg. Personalet binder masken om munden og næsen, så de ikke smitter beboeren ydeligere med bakterier.

Gammelt medicinglas. Det er lavet af stål, og det skal vaskes efter brug. De bliver ikke brugt på plejehjemmet længere, men er blevet erstattet af engangsglas, der ikke skal vaskes, og som man er sikker på altid er 100% rene (se DK462).

Engangs-overtrækssko af blåt plastik. Bruges af plejehjemmenes personale, for eksempel når de skal bade bebeoerne. De tager overtrækskoene på over deres egne sko, så de ikke blive våde, og gulvet ikke bliver beskidt. Personalet bruger dem altså både for deres egen skyld, men også af hensyn til hygiejne. Bruges også i børnehaven af forældre når de afleverer eller henter deres børn. 

Gammel bog som blev læst af beboerne, når de ventede på at skulle til frisør. Plejehjemmet har deres egen lille frisørsalon i kælderen, hvor der 2-3 gange i måneden kommer en frisør og klipper beboerne, og damerne kan også få ordnet negle. De bestiller tid som var det ved en "rigtig" frisør, og det er i ventetiden, bogen bliver læst.

Opkastningspose af plastik, der bruges til at kaste op i, hvis beboerne er syge. Den ligger inde hos hver enkelt beboer hele tiden, og de kan bruge den til at kaste op i, hvis de enten ikke når eller ikke selv kan komme ind på toilettet. 
Posen kan indeholde 1,5 L. 

Pose med kaffepulver af mærket 'Merrild', som bruges til at lave kaffe i en kaffemaskine. Kaffe er en stor del af hverdagen på Riis plejehjem for personalet især, som drikker meget kaffe, når de er på arbejde. Nogle af beboerne drikker også kaffe. (Denne pose må ikke åbnes)

På Riis plejehjem synger de hver dag efter formiddagskaffen, som serveres kl. 09.45. De synger som udgangspunkt sange fra sangbogen kaldet "Seniorsangbogen", men i dette hæfte har de selv sammensat forskellige sange, som de godt kan lide. Det er mest personalet, man kan høre, når de synger, men de beboere der kan synge med, gør det. 

Håndsæbe der findes på alle toiletter på plejehjemmet. Alle beboere og personale vasker hænder, når de har været på toilet, og personalet vasker hænder inden de skal i gang med at behandle en beboer. Hygiejne er meget vigtigt på et plejehjem, så man ikke risikerer at sprede bakterier. Sådan som sæben dufter, dufter der også på Riis Plejehjem.

Nyhedsblad fra Riis Plejehjem, hvor man kan læse om, hvad der har foregået, og hvad der skal foregå den kommende tid. Der er forskellige artikler i bladet om aktiviteter, der har været på plejehjemmet. Der er også en fødselsdagskalender i, hvor det fremgår, hvilke beboere, der har fødselsdag i perioden, nyhedsbladet dækker over. Bladet er noget plejehjemmet selv trykker på almindeligt foldet A4 papir.  

Urin-opsamleren bruges til at opsamle urinprøver med. Det er personalet der opsamler urinprøver fra beboerne, så de kan tjekke om beboeren er rask. Der kan være 10 ml urin i.

Brækskålen bliver brugt, hvis en beboer på plejehjemmet føler sig skidt tilpas og skal kaste op. Den er lavet af pap, og den er dyb for at opkasten ikke flyder ud. Den bliver ikke brugt så ofte på plejehjemmet, men de har den, hvis en beboer føler sig skidt tilpas. Den bliver også brugt som en bakke, hvori man kan have flere små midler. 

Aktivitetsoversigt der viser, hvad plejehjemsbeboerne skal lave i de kommende 4 uger. De skal fx hver mandag kl. 10.00 spille banko, hvilket er en tradition, at man spiller på et plejehjem.

Plastikpincet som plejerne hjælper beboerne med at bruge til forskellige ting. Det kan for eksempel være, hvis en beboer har fået en splint i fingeren, så tager plejerne den ud med pincetten. 

Indpakning (uden indhold) fra medicin ved navn "Movicol", som bruges til behandling af forstoppelse. Det er pulver som blandes op med vand. Der er en brugsanvisning på bagsiden.

Denne genstand er lavet af hvidt, mønstret stof som fremstilles ved at kniple dvs. krydse og sno tråde henover et kniplebræt. Knipling bliver ofte benyttet af ældre mennesker. Mange af beboerne lærte at strikke, sy og kniple da de var børn, og derfor betragter nogle det som en hobby. Nogle af beboerne knipler ting til boligen eller til børnebørnene for at glæde dem.  

Det er en natble, som er lavet af vat. Plejerne hjælper beboerne med at tage bleen på: Man folder den helt ud, tager siderne omkring maven og klistrer siderne sammen med det blå tape. Beboerne sover med bleen på. Langt de fleste beboere bruger ble.

Bleen er formet som underbukser, som man tager på inde under blebuksen (Se DK494). Den er lavet af vat og er meget elastisk. Det er ikke alle beboere, der selv kan gå på toilet eller er friske nok til selv at huske at gå på toilet, men denne ble bruges af de beboere der selv kan gå på toilet, og har hukommelse nok til selv at huske at tage ble på.

Blebuksen er lavet af elastisk, hvidt stof, og bruges udenover en ble, hvilket langt de fleste på plejehjemmet bruger. Blebuksen bruges til at holde bleen på plads, så den er mere behagelig for brugeren at have på.

Denne type urinstik bruger personalet til at teste en beboers urin, hvis de har mistanke om at personen evt. har blærebetændelse. De dypper urinstikken ned i en urinprøve fra beboeren, og alt efter hvilken farve der slår ud på urinstikken kan personalet se, om personen har bakterier eller sukker i urinen. Ud fra det kan de se, om personen har blærebetændelse, sukkersyge eller noget tredje. Urinstikken er lavet af plastik og er i en lille papæske, hvor der også er to papirsedler med information og vejledninger.

Kæbeholder som bliver brugt til døde mennesker, der dør med munden åben. Man lukker munden på den afdøde ved at sprede den kæbeholderen, og den korte bue skal følge kæbepartiet. Det ses gerne, at folk forlader livet fredeligt, og det ser derfor bedst ud med munden lukket. Hvis pårørende til den afdøde ønsker at se den afdøde, ønsker de også at se personen se fredfyldt ud.

Bingo (også kaldet banko) er meget kendt blandt beboere på plejehjem i Danmark (se også DK485). Det er en måde at få samlet beboerene på, og så er det også sjovt. Hver deltager i spillet får nogle spilleplader. På disse spilleplader er der tal. En person skal trække numre fra en pose, og hvis man har det tal der bliver råbt på sine plader, skal man tage en brik og putte på. Når man har en række af tal udfyldt, råber man BANKO. Det samme gør man når man har en hel spilleplade fuld. Man kan vinde præmier ved at have en række eller en plade fyldt ud.

Æsken a) med låg b) indeholder en spilleplade til opråberen d) og spilleplader til de øvrige deltagere d-å) samt en pose med spillebrikker og en sort pose talbrikker med tallene 1-100 (uden UNESCO nummer).

Denne blå doseringsæske er formet som en bog, lavet af plastik og som åbnes og lukkes med velcrotape. Genstanden bliver benyttet af beboerne i dagligdagen til medicin. Personalet bruger den til at dosere piller til beboerne. I doseringsæsken er der 7 små æsker, som hver især repræsenterer en ugedag og hver især har 3 skillevægge, så man kan fordele medicinen på fire dagsdoser: morgen, middag, aften og nat. Personalet sørger ofte for at beboerne får indtaget medicinen, men i nogle tilfælde er beboeren så velfungerende at det ikke er nødvendigt med hjælp.

Denne blå skyllepumpe bliver benyttet af personalet, når de skal rense beboernes høreapparater. Man pumper vand ud af høreapparats-slangen ved hjælp af et lufttryk, som opstår i pumpen. Man benytter skyllepumpen af hygiejniske årsager, og praktiske årsager så beboerne bedre kan høre. Den er lavet af gummi og metal.

Tisseunderlaget anvendes af de beboere, som har svært ved at holde på urinen i løbet af natten. Personalet placerer underlaget på beboernes seng, så det kan forhindre urinen i at trænge ned i sengen, da underlaget er vandafvisende.

Polygonswabs af plastik med en lyserød svamp for enden, som er polygon-formet. Personalet anvender genstanden, når de skal væde beboernes svælg, så det ikke bliver tørt. Man bruger den ofte på døende, da de har svært ved selv at producere spyt.

Mange ældre kvinder i Danmark laver deres egne puder. Det er en pyntegenstand, som man har liggende i sofaen eller en stol. Man ser mange af disse puder på plejehjem, både i beboernes egne lejligheder og i fællesrummene, for at gøre det lidt hjemligt. Puderne er medbragt til plejehjemmet af beboerne, der selv har lavet dem. Kun nogle få af beboerne er stadig friske nok til at lave puderne, men mange har før i tiden lavet deres egne puder. Puden er hjemmelavet og måden den er lavet på kaldes stramaj-sygning, men det er et svindende håndværk.

Pakke med papirsservietter der både bruges som pynt ved borddækning, men også til at rengøre hænder og mund (må ikke åbnes). Placeres på alles tallerkner på bordet. Disse servietter er i forskellige farver, men nogle bruger også ensfarvede servietter, alt efter hvor meget de vil pynte bordet. De anvendes oftest ved specielle lejligheder, f.eks. til fødselsdage eller middagsselskaber, og ikke så ofte i hverdagen. Man kan også købe servietter dekoreret med tryk og mønster, der passer specielt til forskellige lejligheder (f.eks. dekoreret med en nytårsraket til nytår, en nisse til jul, blomster til sommer og forår).

Bestiksæt i rustfrit stål bestående at kniv, gaffel, spiseske og teske. Kniven bruge man til at skære sin mad ud med. Fx kød, kartofler, brød osv. Kniven holdes i højre hånd og bruges ofte sammen med en gaffel, som man har i venstre hånd, hvor man stikker gaflen i maden, og så skærer man det over med kniven. Den kan også bruges til at smøre smør eller andre flydende ting som fx marmelade eller honning på en skive brød. Gaflen har fire spidser, der bruges til at holde fast i faste fødevarer, fx kød eller grøntsager, når den føres ind i munden. Bruges ofte sammen med kniven. Den store spiseske bruges til flydende madvarer, som fx suppe eller grød, og den lille teske benyttes enten til omrøring i kaffe eller te, eller til at spise dessert med.

Frokosttallerken lavet af porcelæn. Bruges til at servere mad på og spise af.

Drikkeglas der bruges til at opbevare drikkevarer i og til at drikke af. Et drikkeglas kan have forskellige størrelser alt afhængigt af, hvilken drik glasset skal bruges til. Det kan både holde på kulden og varmen afhængigt af kvaliteten på glasset, men bruges oftes til kolde drikke.

Kop i porcelæn der bruges til den varme drik "kaffe". I mange hjem drikker man kaffe, og det er god skik at byde gæster på "en kop kaffe" evt. med et stykke kage til. Kaffe er en populær drik i Danmark, og mange drikker kaffe til morgenmad, og så kalder man det "morgenkaffe". Underkoppen hænger sammen med koppen. De ses som et sæt, da man bruger underkoppen til at sætte koppen på. Nogle bruger den for at skåne bordet, andre så der kan være en lille småkage ved siden af eller andet godt til ganen. Mange drikker kaffe af en højere kop uden underkop, men underkoppen bruges især ved formelle lejligheder, hvor man gerne vil have borddækningen til at se finere ud.

Dækkeserviet der bruges til at skåne bordet, som man sidder og spiser ved. Den bruges også som pyntegenstand i stedet for en dug, for at gøre borddækningen pæn. Denne dækkeserviet er af stof, så den er let at vaske, hvis man spilder på den. Der findes mange forskellige typer dækkeservietter med forskelligt udseende.

Vinglas der bruges til drikken "vin". Vinglasset bruges ofte til festlige lejligheder, når der skal dækkes fint op på bordet. Når det skal være fint, vil der typisk være to glas, et til hvidvin, som nydes under forretten, og et til rødvin, som nydes under hovedretten. Mange danskere kan godt lide at drikke god vin, og det er ikke altid kun ved festlige selskaber man indtager den. Nogle danskere kan sommetider nyde et glas vin under middagen en hverdagsaften, men så er det oftest kun ét enkelt glas, da mange skelner mellem fest og hverdag.

Grydeske af plastik der bruges i køkkenet under madlavning. Grydeskeen er god til omrøring af mad i gryder og skåle på grund af dens udformning. Nogle kan finde på et bruge grydeskeen lidt utraditionelt til også at vende mad på en pande. Denne ske er blevet brugt af en kvinde i alderen 40-45 år, der ofte brugte den til at lave gryderetter.

Metalfadet bruges til anretning og servering af mad. Da den var ny var den i blank og fin stand, men er blevet slidt gennem årene. Fadet var en bryllupsgave i 1963. Brudeparret var et ungt par og derfor var køkkenredskaber et populært valg. Unge mennesker har ikke selv råd til dyre køkkenredskaber.

Lilla dug som bliver lagt på bordet ved festlige lejligheder, fx til fødselsdage, juleaftener, nytårsaftener. Den er til pyntning af bordet og fås i mange forskellige farver. Denne dug er lavet af nervøst velour, dvs. at den ikke behøver stryges, og denne type dug var især populær i begyndelsen af det 21. århundrede.

Tallerken af porcelæn der bruges til mindre måltider. Ofte indgår den som en del af et sæt af spiseredskaber, der består af tallerkener, bestik og glas. Ved finere måltider, under en fest fx, spiser man flere madretter, og har derfor flere tallerkener.

Et tesæt bruges for det meste til et hyggeligt mellemmåltid, som ofte består af te eller kaffe med dertilhørende kage og andet brød. Det er lavet af porcelæn, og er derfor skrøbeligt. Dette design var især populært omkring 1970'erne og findes stadig i mange hjem i dag. Et tesæt består af en lille tallerken, en underkop, som bruges til at stille koppen på, og selvfølgelig en kop. På bunden af stellet er der et mærke, som indikerer, at det er industrielt fremstillet.

Gryde i rustfrit stål. Gryder som denne bruges meget i dansk madlavning. Den bruges især til at koge madvarer som fx kartofler, ris, pasta i. Med til gryden hører et låg, som holder varmen inde. På låget er der et håndtag i plast, som sørger for, at man ikke brænder sig. 

Stofviskestykke der bruges til at tørre opvask af med. Man vasker op efter man har brugt tallerkener og bestik, så man kan bruge det igen. Når man har vasket tallerkener og bestik af skal det tørres af med et viskestykke. I Danmark har mange mennesker opvaskemaskiner, så man ikke selv skal vaske op. Det bruges dagligt i køkkenet. Viskestykket er lavet af bomuld, og absorberer derfor let vandet. Dette viskestykke har et ternet mønster af hvid og blå, men kan fås i mange forskellige farver og mønstre.

En ostehøvl bruges til at skære ost i tynde skiver, så det passer til at lægge på et stykke brød. Den er lavet af zink, ståltråd og to skruer.

Husblas består af gelatine, som er fremstillet af collagen fra grise eller køers hud eller knogler. Husblas er en geleringsmiddel, der bruges i nogle danske retter, som skal gøres tykke eller stive. Det bruges især i desserter, som fromage, ostelagkage, mousse og budding. Husblas er tynde, gennemsigtige rektangulære "blade" der købes i et supermarked. Husblassen skal lægges i vand før det kan bruges - derefter vrider man det og smelter det over vandbad (i en skål over en varm gryde, med vand i). Husblas kan ofte være svært at tilberede, da det nemt kan trævle og skabe klumper i fromagen, moussen osv.

Marmeladeglas, eller syltetøjsglas som det også kaldes, købes fyldt i supermarkeder. Når marmeladeglasset købes, er der marmelade i, som kan være lavet af mange forskellige slags bær, fx jordbær eller hindbær. Når glasset er tomt, er der mange som gemmer glasset. De bruger enten glasset til at opbevare andre madvarer i, eller bruger det som en dekorativ ting. Om sommeren laver nogle deres eget marmelade, som de putter i glasset. 

Opskrift på jordbærmarmelade:

Ingredienser: 

1 liter Jordbær

1 deciliter Sukker

2 spiseskeer Citronsaft

Fremgangsmåde:

Et bestiksæt består som hovedregel af en kniv, en gaffel, en spiseske (stor ske) og en teske (lille ske). Bestikket bruges under måltiderne, som en genstand, der bruges til at danne små portioner af mad, som så føres op til munden med gaflen. Kniven bruges til at skære ting over med, og som hjælperedskab til at placere maden på gaflen. Den store ske, spiseskeen, bruges oftest til suppe. Den lille ske, teskeen, bruges oftest til desserter eller som rørepind i en kop te, deraf navnet. Bestikket er lavet af rustfrit stål. I de lidt finere tilfælde kan man også finde bestik lavet af sølv.

Et sæt fyrfadslysestager med stearinlys i. Fyrfadslys er et lille lys, som bliver brugt i rigtig mange danske hjem under selve spisningen. Det har intet andet formål end at skabe den meget danske stemning kaldet hygge - som er et begreb danskerne går meget op i. Det bruges i mange hjem som en pyntegenstand og mange sætter lys på spisebordet, for at skabe en god eller romantisk stemning. Mange sætter stearinlys på midten af spisebordet, så hyggen er i centrum og har det tændt fx mens man spiller terninger eller brætspil (se DK217 og DK221). Fyrfadslys kan købes i poser med enten 20, 50 eller 100 fyrfadslys. Et fyrfadslys' flamme kan holde op til 4-8 timer.

Dette salt- og pebersæt er udformet som et par grise og er lavet af porcelæn. Salt- og pebersæt kan findes i mange varianter.  Formålet er at de skal indeholde salt og peber. Man kender forskel på om der er salt eller peber i bøssen, ved at tjekke hvor mange huller der er i. I saltbøssen er der flest huller, og i peperbøssen er der færrest. Et salt- og pebersæt befinder sig ofte på bordet under middagen, for at man kan krydre maden ekstra. 

Dejskraber i plastik. Den bruges i køkkenet til enten at skrabe det sidste dej ud af en skål, eller til at fx at vende fromager med. Se opskrift på en fromage i samlingsteksten.

Piskeris der bruges til at piske madvarer med. Piskeriset består af nogle metaltråde, der er rundede. Piskerisets funktion er at piske ting sammen til en masse, fx når man bager eller jævner sovs. 

Bordskåner der bruges til at skåne bordet, når en varm gryde eller et varmt fad sættes på bordet. Den er lavet af kork, som er et meget let og organisk materiale, der forhindrer varmen i at gå ned til bordet, og dermed skåner den bordet. Der findes mange forskellige designs, men dette er en meget populær model.

Suppeske i metal der bruges til at øse suppe fra gryden og op i en tallerken. Hovedet på skeen er formet som en lille skål, og den har en lang hank på, som den er god at holde ved. Den bruges især under aftensmåltidet, da det som regel er her man får varmt mad.

Hvid paletkniv i plastik, der bruges til at vende mad på en pande. 

Beauvais Ketchupflaske af plastik, med låg. Ketchup bruges ofte sammen med spaghettiretter af forskellig art. Se DK562 

Økologisk Harmonie Minimælk. Det er meget udbredt at drikke mælk i Danmark - børn såvel som voksne - og mange benytter det på deres morgenmadsprodukter (se DK564) og i madlavningen. Mejerierne henter dagligt mælk på gårde rundt i landet og behandler mælken på mejerierne, der ofte er store virksomheder. Der bliver produceret meget mælk i Danmark, og i butikkerne er der mange mælkeprodukter såsom mælk, fløde, smør, ymer, yoghurt, kærnemælk, koldskål, ost med mere. De danske myndigheder anbefaler, at alle indtager 1/4-1/2 liter mælkeprodukt dagligt. Produkter med lavt fedtindhold og gerne økologiske er blevet populære de senere år, fordi de anses som sunde. Mælken her er en såkaldt minimælk, der har et meget lavt fedtindhold (0,5 %), og den er økologisk (produceret uden brug af sprøjtegifte). Dette er en af de mælketyper der er meget stor omsætning på. 

Pasta Fusilli spaghettiskruer lavet af hvedemel (pakken må ikke åbnes). Spaghetti er en meget udbredt hovedingrediens i forskellige middagsretter. For mange består et traditionelt aftensmåltid af en hovedingrediens som fx ris, kartofler eller spaghetti, hvortil der serveres forskellige grøntsager og kød - svin, okse, fjerkræ, eller fisk. Dertil kommer evt. sovs, brød, syltede grøntsager, bær, rodfugter og deslige. Blandt unge ser man dog også hyppigt at et aftensmåltid kan bestå af spahgetti og ketchup uden anden tilbehør. Se DK 560a-b. 

Æske med 3 tebreve af mærket Pickwik. Te er en almindelig drik i Danmark. Ofte drikkes det mellem måltiderne, evt. sammen med noget sødt, på samme måde som man nyder kaffe.

Æske til Allbran, der er et morgenmadsprodukt, som består af sprødristede hvedemelsflager, der spises med mælk på og evt. sukker (se billedet på æskens forside). Læser man på bagsiden kan man se, at det lanceres som et sundt fiberrigt produkt, der kan give balance i maven og en bedre fordøjelse. Og modtagergruppen er travle mennesker, som den landskendte skuespiller Iben Hjejle, der, som det fremgår af teksten, behøver en sund livsstil for at kunne klare en ambitiøs karriere.

Rugbrød er et mørkt og drøjt brød lavet på surdej, rugmel og kerner. Rugbrød er den mest traditionelle og gængse spise til frokost. Man spiser tynde skiver af dette brød med forskellig pålæg på, gerne tynde skiver svinekød (fx pølse), fisk (fx sild) eller ost. Maden kan pyntes med grøntsager (gerne syltede) og smørelse (fx remoulade). Rugbrødsmadder opfattes som en billig og nem spise og udgør ofte madpakken på arbejde eller i skole. En finere version kaldes "Højt Belagt Smørrebrød", hvor pålæg og pynt stables højt og ødselt oven på brødskiven. Dette smørrebrød kan bruges som lækker og lidt dyrere frokostmad. Det kan ofte købes i arbejdspladsernes kantiner og på traditionelle restauranter og kroer. I udlandet er dette fænomen blevet kendt under navnet 'Open Face Bread'. Man kan også lave denne slags madder med franskbrødskiver, men det er knap så udbredt. De flestes opfattelse er, at rugbrød udgør kernen i en sund hverdagskost, mens franskbrød mere er en luksus og opfattes som knapt så sundt.