Genstandsliste for Mexico

Bruges ved tortilla-bagningen, hvor kvinderne sidder ved et lavt bord, og den bruges som almindelig stol. Den er hugget ud af ét stykke træ

Til børn. Flere børn kan sove sammen i en. 

Se YU.7

Bruges til at fange vilde fugle med. Fuglen lokkes til at sætte sig på en af pindene i buret, hvorved fælden smækker. Derefter bruges den som bur. Mange har fugle på denne måde. Købes på markedet.

Til at fange de mange mus. Købes på markedet. 

Bønderne dyrker jorden ved svedjebrugs-metoden, hvilket vil sige at de dyrker jorden i et vist antal år, hvorefter de lader den hvile. Derefter gror jorden til, og den bliver dækket af skov. For at rydde et jordstykke til dyrkning, fælder bonden skoven og brænder det senere af. Stykket kaldes en milpa. Jorden er stenet og klippefyldt, men mellem stenene dyrker han sin majs, bønner, chili og mange andre grønsager. Dette gør han ved håndkraft og med enkle redskaber. Blandt andet benyttes en machete som denne til rydning af skovbevoksning. Den bæres i sin læderskede over skulderen eller omkring livet. Industrifremstillet af et jernblad med plastikhåndtag i det centrale Mexico. Læderskeden er lokalt fremstillet.

Målebåndet af sisal fæstnes med 2 træpinde og bruges til at måle jordstykkerne ud med. De måles ud i "mercates", som er 24m gange 24m, og snoren har derfor længden 24 m. Den er håndtvundet. 

Redskabet bruges til at rydde mindre træer og grene med, og luge ukrudt mellem afgrøderne, Fremstillet af træstok med et smedet, krumt jernblad. Med plantestokken laves huller i jorden, hvor frøene lægges og dækkes til. (se dias-serien) Fremstillet af en træstok enten med en spids, hærdet af ild eller med jernspids. Den sidste er den mest almindelige. Jernet købes udenfor landsbyen.

Denne bruges til at bære frøene i, når bonden sår i marken. Håndlavet beholder af frugten fra kalabas-planten. Frugtkødet skrumper ind ved tørring og ved at skære hul i skallen, kan kalabassen bruges som beholder. Bærebåndet er lokalt vævet af sisal, Cilantro er en persilleart, som ofte bruges til at krydre maden med - bl.a. en sovs af chili og tomater. Den har en meget markant smag.

Vandmelonen på Yucatan er aflang og kan veje op til 25 kg. Mayaerne spiser dem selv eller sælger dem.

Er som honningmeloner vi ser i Danmark. Mayaerne spiser dem enten selv eller sælger dem. Frøene er lettere behandlede med kemikalier til beskyttelse mod insektangeb.

De samme frø som YU.22, men de er kraftigere behandlede med kemikalier (til beskyttelse mod insektangeb). Det er som honningmeloner vi ser i Danmark. Mayaerne spiser dem enten selv eller sælger dem.

I dette fodres den hest eller det stykke kvæg, som familien har stående i haven. Er håndskåret.

Der lægges et stykke glødende, osende træ indeni, og røgen pulses ud over bierne. Det sløver dem, når honningen skal samles ind. Nogle af bønderne holder bier. Bistadets form afhænger af bi-typen, Den traditionelle maya-bi, som ikke stikker, holdes i en udhulet træstamme. Den færdige honning bruges som sødemiddel, men erstattes nu ofte af sukker. Den er dog nødvendig for at lave Balche-øllet til ceremonierne (se YU.180). Man smelter bitavlerne, og får derved bivoks, som mest bruges til ceremonielle vokslys. Ellers bruges stearinlys.

Bruges i forbindelse med forberedelse af mad. Spanden er galvaniseret og produceret i Centralmexico.

Håndlavet træsyl af mørk træsort, der bruges til at åbne majskolbens dækblade, så man kan nå ind til kernerne. Maden tilberedes over åben ild, som både kan være i et hjørne af huset og under et halvtag i haven. Mange af genstandene i samlingen  bruges i tilberedningen af majsen, den vigtigste bestanddel i mayaernes mad. Tidligere malede kvinderne majskornene mellem 2 sten, nu har de enten en majskværn (se genstand nr. 35), eller de går til mølleren, som har en elektrisk drevet kværn.

Håndlavet træsyl af en lys træsort. Bruges til at åbne majskolbens dækblade, så man kan nå ind til kernerne. 

Håndlavet træsyl lavet af en hjortegevirspids. Mændene går på jagt og skyder bl.a. hjorte. Der er nu skrappe regler for jagten, da nogle af dyrene er truede. Sylen bruges, ligesom YU. 32 og  YU. 33 til at åbne majskolbens dækblade, så man kan nå ind til kernerne. 

Majskværnen består af 6 dele + 4 skruer. Efter at majskernerne har stået i blød og er blevet kogt med kalk, kværnes de i denne maskine. Af denne majsmasse laves tortillas. Industrielt fremstillet kværn med form og funktion som en kødhakker.

De fleste kvinder former og presser tortillas i hånden, men denne presser vinder mere og mere indpas, da det er langt hurtigere. Industrielt fremstillet presser med form som vaffeljern.

Pladen lægges og støtter på de 3 sten omkring ildstedet. Den skal være glohed, før de pressede tortillas lægges på, og bages et par minutter. Der bruges ikke fedtstof. Den er fremstillet af en del af en metaltønde,

I denne steges æg, grønsager og engang imellem kød med rigeligt svinefedt eller olie. Fremstillet af jernplader, hamret i form. 

Anvendes som YU. 39. Industrielt fremstillet af aluminium, som er meget anvendt i husholdningen. 

Blå alumininium. Bruges til at koge bønner og ris i og vand til kaffe. Form som en stor kop. Fremstillet uden for byen.

Bruges til køkkenbrug til opøsning eller opbevaring. Oftere bruges dog service af glas eller plastik (se fx YU. 46 og 57). Kalabasskålen er lokalt fremstillet.

Bruges til at opbevare vand i eller bære majssuppe i under markarbejdet. Håndlavet kunstig lavet indsnævring.

Tilberedning af mad. Industrielt fremstillet.

Skål af plast der anvendes til at spise suppe eller anden flydende mad af. Industrielt fremstillet.

Hvis man ikke bruger spiseskåle (YU. 46-49), så anvendes disse dybe tallerkner. Man bruger sjældent bestik, men spiser maden med tortillas og anvender dem som skeer/skovle. Det ser meget behændigt ud.  

Hvidt plastik med lyserødt kantmønster.

Plastik.

Plastik.

Almindeligt service og afløser for kalabasskålen. Af dette drikkes vand eller sodavand. Industrielt fremstillet af plastik. 

Hulske a) Til optagning af grønsager fra olien, industrielt fremstillet. Køkkenkniv b) Bruges til at skære grønsager og kød med. Håndværksfremstillet og købt af omvandrende sælgere.

I denne knuses chili og andre krydderier til madlavningen. Håndlavet i kalksten af den lokale stenhugger.

I denne kande røres den knuste kakao med kogende vand. Rørepinden holdes mellem håndfladerne og den trilles mellem dem. Kande og rørepind er fremstillet af en lokaltømrer, som samler træet nær landsbyen og skærer det på håndlavet drejebænk (se dias-serien).

 Frøene males hele og bruges som en slags jævning i sovs. Spises også ristede som snacks.

Bønnerne koges med svinefedt og krydderier. Denne suppe spises til ethvert måltid udover morgenmaden. Grundbestanddelene i den mad, som familien lever af, består af bønner og majs. Majs tilberedes som majspandekager "tortillas" og majs-grød. Tortillas laves af kværnet majsmasse, som bages på en ophedet jernplade. Se opskrifterne i den vedlagte kogebog. 

Bruges som de røde bønner ovenfor.

Bruges til at farve maden med. Købes også som pasta, som påsmøres kylling eller fisk, inden det steges. Dyrkes lokalt.

Chili bruges i al slags mad. Denne slags er en blandt utallige, hvor nogle er milde, som grøn peber, og andre er uhyre stærke. Dyrkes lokalt.

Halvraspet blad fra sisalagaven, som er en kaktusart. Bladene er kødfulde, som fx. "svigermors skarpe tunge". Sisal-kaktussen passer så godt til Yucatans klima, at den udnyttes industrielt (se dias-serien). Sisalfibrene har haft stor betydning i produktionen af tovværk verden over, nu udkonkurreres de af plastik. I denne egn har en bonde dog kun nogle enkelte planter til eget forbrug.

Dette raspejern er fremstillet af jern og træ med tilhørende håndlavet pose af sisal. Det bruges til at raspe fibrene af sisalkaktussens blade (se diasserien). Dette er en speciel opfindelse, som brugeren har gjort. Man fastgør et blad på en planke (en raspebænk) og stryger det med raspejernet (a) indtil plantekødet er fjernet og sisalfibrene er kommet frem.

Typisk anvendt raspestok. Fremstilles af træ af lokale håndværkere.

Et bundt fibre. Informationer om processen, se YU. 80a-b

Farvet med kunstfarve. Pink.

Væven er en såkaldt lændevæv, hvor bundskafterne fæstnes til lændegjorden, der fastgøres omkring kvindens lænd (se dias 119-120). Topstykkerne af væven fæstnes med reb til en bjælke el. lign. i væggen. Vævestykket er udspændt således, at det er skråtstillet i forhold til væverens position. Bredden af det vævede stykke er aldrig bredere en 50-60 cm. Til vævningen anvendes en skytte (YU. 107). Fotos på to laminerede ark (vedlagt i kasse 2 - uden nummer) viser hvordan sisal forarbejdes. Væven består af flg. dele;

a-b: To bundstykker af træstokke.

c: Vævesværdet er fremstillet i mørkt fladt høvlet træ, og ligger mellem trenden og vævestykket og fungerer her, som en art "vægt" og "presse".

d: Sølleskaft i bambus. Søllerne (i bomuld) "sorterer" trendtrådene - der er afgørende for, at man overhovedet kan væve. Skellet danner grundmønsteret i vævningen.

e: Skaft til mønsteroppluk: mønstrene i vævestykkerne fremkommer ved brug af dette skaft til mønsteroppluk.

f-h: Træskaft (f), der ligger ovenover søllerne, forstærker i skel. Topstykke i træ (g) og reb af palmefibre (h) til fæstning af væven.

i: Lændebælte (ikke originalt) til at fastgøre væven til kroppen således, at vævetrådene kan holdes udstrakte (se fotos på de to laminerede ark der er vedlagt i kasse 2 - uden nummer). Lændebæltet er produceret af Moesgaard Museum for at muliggøre at lånerne kan 'opstille' og afprøve væven.

Måtte fremstillet på sisalvæven (YU. 84). De sælges som sisalmåtter til turister. De sælges som dækkeservietter.

Halvtvundet. Snor fremstillet lokalt af fibre og farvet gråt (se dias-serien.)

Til hængekøjevævning (se dias-serie).

Tykt håndtvundet reb af sisalfibre. 

Mellemtykt.

To stropper til at binde bagage på hesteryg. Bruges samtidig. Lokalt fremstillet.

Hovedbånd til at bære kurve, brænde etc. Lokalt fremstillet.

Maskinvævet af sisal.

Håndvævet af sisal.

Sælges til turister. Vævet sisal udspændt på en grenramme.

Blev brugt til at bære frø under såningen, nu sælges de til turister. Knyttet af sisal.

Håndknyttet, til turister. 

Håndknyttet, til turister. 

Til turister.

Afløser nu sisalprodukterne, men er stadig vævet som sisal.

Rå bomuld. 

Med denne spindes en bomuldstråd, ved at sætte tenen i bevægelse nedad. Lokalt fremstillet. Tråden bruges enten som væge i vokslysene eller til at reparere tøjet.

Skytterne benyttes til sisalvæven YU.84  På skytten hæftes tråden, som føres imellem trend-trådene på væven. Skytten er lokalt fremstillet. YU.107a er lavet af mørk træ, medens YU.107b er laves af lyst træ (se dias-serien).

Vidjerne bruges til at flette kurve med (se diasnummer 202). De koges først for at være bløde at arbejde med. Vidjerne er af palmeblade, der stammer fra guana-palmen, som vokser i og omkring landsbyen.

Kvindernes klædedragt er prydet af broderier. Førhen var det korsstingsbroderier lavet i hånden. Nu broderes der ofte på trædesymaskiner. Disse mønstre anvendes til maskin- og håndbroderier. Mange af dem er kopier af rigtige blomster - både de trykte og håndtegnede mønstre. De trykte sælges af omrejsende handelsmænd. 

Hvidt hulbroderi.

Håndbroderede fladsting. Generelt gælder det, at hverken mænd eller kvinder har mange sæt tøj, men de har dog oftest et sæt festtøj, der for kvindernes vedkommende er mere farvestrålende og med tilhørende dansesko.

Maskin-hulbroderi i forskellige farver. 

Hulbroderi. 

Bæres under huipilen, hvor kanten ses forneden. Huipil, underskørt og et tørklæde udgør kvindens nationaldragt (se dias-serien).

Denne kjole (a) med skørt (b) anvendes af kvinderne til fest. Jo flere lag og jo flere broderier, jo finere.

Anvendes af kvinderne, især de unge, som foretrækker moderne kjoler. De er industrielt fremstillede.

Korsting. Produceret for turister, men snittet er fra en traditionel mandsdragt, se træfigur (se YU. 224). Nylonskjorter er ved at vinde frem, og de bruges af mange mænd. De er industrielt fremstillede. Kunststof bukser vinder også mere frem.

Blå plastik. Anvendes til daglig af kvinderne. Da plastiksko er billigere end sko af læder, bruges disse af de fleste. De er industrielt fremstillede.

Anvendes ved den traditionelle jarana-dans, hvor man støder fødderne i gulvet. Fremstillet udenfor byen. Hvid.

Dansesko til jarana-dansen. Oprindeligt dekoreret med sølv, nu med opskårne dåser.

Laksandal med broderi til turister og byboere. 

Anvendes af mændene, når de er på markarbejde. Den skygger for den stærke sol, og da den er forstærket med syninger, skærmer den mod grene og buskads. Fremstillet af palmeblade enten lokalt eller i en anden landsby, og solgt af omrejsende handelsmand.

Bruges nu oftere af kvinderne til indkøb, etc. Industrielt fremstillet af nylon.

Bruges ved den hyppige badning. Industrielt fremstillet. Grønt. 

Anvendes til aflusning. Lokalt fremstillet af træ.

Anvendes til at fortælle folk fra andre religioner, at man i dette hus er katolikker og derfor ikke ønsker at snakke med dem. Tekst: "Dette hjem er katolsk. Vi accepterer ikke propaganda fra protestanter eller andre sekter. Leve Jesus kongen. Leve Jomfru af Guadeloupe, guds moder." 

"San Martin".

Anvendes ved forskellige katolske ceremonier, og det indeholder salmer. For Jomfruen af Guadeloupe.

For de hellige trekonger, anvendes som YU. 165. 

”Den hellige jomfru af Guadeloupe”. Denne helgen er en mørkhudet jomfru Maria, der ifølge overleveringen viste sig i 1531 i landsbyen Guadaloupe i Mexico og siden er fejret som Amerikas særlige skytsengel. I dag er hun den mest populære helgen i Mexico. Ved jomfruens fødder ses her Jesus som barn. Figuren kan stå på det broderede stykke (169 b), som kan hænge ud over kanten på en hylde eller et alterbord. Keramikfiguren er indkøbt til samlingen i 2013.  

Helgenfigur i malet træ (a), stol (d), spand og genstand itræ (b,c). "Den hellige dreng fra Atoche". Denne helgenfigur stammer fra Spanien men er i dag meget populær i Mexico især som beskytter af minearbejdere. Ifølge en legende har denne helgendreng fra Atoche engang hjulpet en gruppe minarbejdere, der var blevet fanget i en sammenbrudt mine. Figuren opstilles på husaltret. Lavet af træskærer (se dias-serien).

Traditionelt trækors. Findes i næsten alle mayalandsbyer. Opstilles også på husalter. "inri" betyder gud.

Simpelt trækors. Anvendes under regnceremonien. Se en tegning af regnceremonien (YU. 178) og se billeder af ceremonien i samlingens billedserie (foto 128-132).

Traditionelt klæde, som bruges til at udsmykke kors med ved specielle lejligheder. Hånd-broderet. 

Til ære for de "hellige tre-konger", hvis kirke ligger i Tizimin. Lavet af kirkegårds- og helgenmaler.

Traditionelt broderet alterklæde til ære for "det hellige kors" i kirken i "verdens centrum" udenfor Xoccen, som er meget vigtig for mayaerne. Skænket af maya-bonde, hvis kone har lavet det.

Tegning af regnceremonien. Til venstre i billedet tilberedes særlige tortillas.

I denne opbevares den særlige balche-vin, se YU.180.

Balche-barken lægges i honningvand, og trækker i 1-2 dage. Det bliver ret stærkt. Vinen anvendes under regnceremonien. Det er honning fra den traditionelle maya-bi, der bruges til at lave Balche-vinen til ceremonierne. Man smelter desuden bitavlerne, og får derved bivoks, som mest bruges til ceremonielle vokslys. Ellers bruges stearinlys.  

I denne hænges vinbægrene på regnceremoni-alteret (se planche, YU.178). Sisalfibre flettet over træring.

I denne stilles mad på regnceremoni-alteret. Kalabas.

Kalabasskålene sættes i en ring som denne på alteret.

Kopi produceret af den mexikanske stat til salg til turister og andre. Hoved af adelsmand fra mayaruinerne i "Palenque" i staten Chiapas, Fra den klassiske periode 100-650 e.Kr.

Kopi produceret af den mexicanske stat til salg til turister og andre. Figur fra staten Oaxaca. Senklassisk tid 1325-1525 e.Kr. 

Overdelen til et røgelseskar (som mangler). Lokalt fremstillet.

Med blomsterdekoration.

Lergris sprøjtemalet med cykellak. 

Engel. 

YU. 218-220 er håndskåret legetøj af dyr, der lever på Yucatan

Maya-kvinde i dansedragt.

Maya-mand i dansedragt.

For 1. klasse. Part 1 = udklip. Se YU. 231.

Part 2 = tekst. Se YU. 230.

Øvelsesbog for 1. og 2. klasse. "Opdage ting".

"Begynde at kigge".

"Vi er alle vigtige".

"Vi deltager alle".

Samfundslære. 6. kl.

"Grundlæggelsen af Tenochtitian, det senere Mexico City".

"Grundlæggelsen af Tenochtitlan og den aztekiske kultur".

"Erobringen af Mexico". 

"Emiliano Zapata, bondelederen i den mexikanske revolution"

Tegneserie: Vitser. 

Tegneserie: "Løjtnant Botija".

Tegneserie "Luchas" fribryderkampe. 

Tegneserie; "Policiaca" minikrimi. 

Tegneserie: "Lille Lulu".

Tegneserie: "La Bestia" - Det røde uhyre. 

Tegneserie: "Memin Pinguin". 

Over Mexico. 

"Latinamerika i kort og tal" MS.1987,

"Hundrede års afhængighed: Imperialisme, reformisme og revolution i Latinamerika", Vindrose.1987,

”Brændpunkt Mexico”

COMPLETE GUIDE:"Great cultures of prehispanic Mexico". Panorama. 1987, 

“Mexicos kunst – før spanierne kom”.

"Hipolito, en dreng i Mexico". MS. 1978.

"Fiskerne på Yucatan". 1987,

Figuren er en helgenfigur af San Isidor Labrador, som er maya-landsbyens Citilkums skytshelgen. San Isidor Labrador er helgen for landarbejdere.