Genstandsliste for Bhutan B

Jakke og bukser fra Paro. Grønne, blå og gule striber tætvævet uld. Hører sammen med narmasken Bhu. B 3. Klovnen optræder under hele Tshechu festivalen og blander sig med publikum og siger meget frække og grænseoverskridende ting. Klovnen er som figur ham som fortæller sandheden og får menneskene til at indse alle de komiske sider af tilværelsen. I Bhutan har klovnen en filt-fallos på hovedet og en træ-fallos i hånden.

Alle dansedragterne i samlingen (Bhu. B 1. - Bhu. B 8.) benyttes ved Tshechu festivalen. Denne festival er en årligt tilbagevendene begivenhed, der varer i 5 dage, en religiøs ceremoni, som alle bhutanesere deltager i. Det er altid munkedrenge eller munkemænd, som danser de hellige danse, og det tager mange år at lære at danse de meget komplicerede danse, som indgår i Tshechu festivalerne. Dragternes udseende og navn skifter lidt fra region til region, men karaktererne går igen. Vi har medtaget eksempler på dragter fra Paro og Thimphu. Dragterne syes af en lokal skrædder i byen som ofte har specialiseret sig i at lave disse meget komplicerede festivaldragter gennem et helt liv. 

Læs mere og se flotte billeder på samlingens hjemmeside og i lånermappens samlingstekst under emnet buddhisme og Tshechu-festival.

Blåt flag med rød kant på en træpind til at sætte i nakken på klovnedragten fra Paro, Bhu. B 1 eller dansedragten fra Thimbu, Bhu. B 4.

Maske med fallossymbol i filt som sidder fast på maskens isse. Masken bruges sammen med klovnedragten fra Paro, Bhu. B 1 eller dansedragten fra Thimbu, Bhu. B 4.

Jakke og bukser fra Thimbu. Rød, blå og grøn med lyseblåt fór i jakken – med striber og filtapplikationer. Bruges sammen med narmasken Bhu. B 3. Klovnen optræder under hele Tshechu-festivalen og blander sig med publikum og siger meget frække og grænseoverskridende ting. Kloven er som figur ham som fortæller sandheden og får menneskene til at indse alle de komiske sider af tilværelsen. I Bhutan har klovnen en filtfallos på hovedet og en træfallos i hånden. Se Bhu. B 1. for generel information om samlingens dansedragter.

Masken er i 4 dele og bruges sammen med dansedragten fra Thimbu, Bhu. B 4a-b.

Dordjii Dansedragten fra Paro kaldes også ’Black Hat’. Den består af en heldragt i guldbrokade på blå baggrund med forskellige farver (a), et sort ’forklæde’ med kranier (b) og en rød krave. Dertil kommer en vimpel med flæset flag (Bhu. B 7) som placeres i nakken. Der hører også en meget stor, flot hat til dragten, som man kan se på filmklip i samlingen – deraf navnet ’Black Hat’ – men hatten forefindes ikke i samlingen, fordi den for bhutanesere har en spirituel værdi og derfor ikke må bruges af andre end de som er indviede til at bruge den (munke). Se Bhu. B 1. for generel information om samlingens dansedragter.

Vimpel (a) med flæset flag (b). Flaget placeres i nakken på Dordjii Dansedragten Bhu. B 6.

Dragten kommer fra Paro og består af leopardbukser (a), et tigerstribet hofteomslag (b) og en sort krave med gule satinbånd (c). Man tager bare en almindelig T-shirt på under dragten. ’Troshey’ figuren står for ’det magiske’ i kraft af at være halvt menneske og halvt dyr. Se Bhu. B 1. for generel information om samlingens dansedragter.

Munkene har altid munkedragt på, børn såvel som voksne. En munk ejer ikke andet tøj end dette. Dragten udstråler munkens enkle levevis. Den dybe vinrøde farve der indgår i dragten symboliserer ro. Ovenpå munkedragten bæres et bordeaux sjal når det er koldt (forefindes ikke i denne samling). Læs mere og se flotte billeder på samlingens hjemmeside og i lånermappens samlingstekst 

Bordeaux, str. M.

Bordeaux, str. M.

Gul, str. L.

Orange, str. L.

Munketasken er en del af munkedragten. Heri bærer munken sine religiøse genstande, fx håndtrommen (Bhu. B 19), og også personlige ejendele, fx mobiltelefon.

Håndtommen, en ’damaru’, bæres i munketaskerne (Bhu. B 17 og 18). Munkedrengen bruger dem hver eneste morgen til at sidde i klosterrummet og spille til det daglige morgenritual. Denne tromme er lavet i Nepal. Netop denne type tromme bruges overalt i Himalaya.

Bruges sammen med Bhu.B 9 eller 10

Bruges sammen med Bhu.B 9 eller 10

Bruges sammen med Bhu.B 11 eller 12

Bruges sammen med Bhu.B 11 eller 12

Guirlande af bedeflag i forskellige farver. Disse flag kaldes chudar.  Bedeflag i landskabet er meget karakteristiske for Bhutan - de findes svævende ved bjergpas, i kløfter over vandløb, på toppen af hustagene, ved floderne og ved dzongs og tempelgårde og foran husene. Man sætter bedeflag op for at få glæde og lykke, et langt liv, fremgang og velsignelse. Flagene hænges op, så vinden og vandløbene kan viderebringe denne velsignelse til alle bevidste væsener i hele verden - både de levende og de døde. Bedeflagene findes i de fem farver blå, grøn, rød, gul og hvid. Farverne symboliserer de fem elementer: vand, træ, ild, jord og jern. De forskellige flag har forskellige bønner, som man kan vælge imellem. Se billeder af flagene og yderligereoplysninger på samlingens hjemmeside og i samlingsteksten under emnet buddhisme.

Stort nationalflag i orange stof med Tordendragen i midten – håndsyet. Bhutanesernes egen betegnelse for deres land er ’Druk’ som betyder tordendrage. Flagets to farver - gult og orange - viser, hvordan det religiøse og det ikke-religiøse eksisterer side om side i samfundet. Den gule halvdel symboliserer det sekulære (ikke-religiøse) Bhutan, og den orange del det buddhistiske Bhutan. Nationalflagene bruges i offentlige sammenhænge, men også som pynt på skoler og i mindre udgaver i hjemmet på væggen. 

Hvid bund med farvede frynser – til at sætte på snor langs vejen hen til festivalen. Se samlingstekster.

Stort flag med 5 brede bånd i bunden i billigere kvalitet end Bhu.B  33-37. Med hellig tekst og i buddhismens forskellige symbolske farver. Til at trække en snor igennem og hænge op som guirlander. Se Bhu. B 29. 

Store flag i forskellige farver, ca. ½ m2, med 5 brede bånd i bunden – ligesom Bhu. B 32 bare i finere udgave. Med hellig tekst og i buddhismens forskellige symbolske farver. Til at trække en snor igennem og hænge op som guirlander. Se Bhu. B 29.

Spydformet træstykke med hvidt bedeflagsbanner (kaldet mandihar). Dette topspir sættes på en stang (ikke genstand i samlingen – brug eks. en lang træpind), således at de hvide bedeflag med grå skrift hænger som et langt lodrethængende banner. 108 sådanne bedeflags-flagstænger placeres altid på en bjergside når et kært familiemedlem er gået bort. 108 er et lykketal indenfor buddhismen. Alt der kan deles med tallet 3 er også helligt. Flagstængerne står tæt som smukke store skove rundt omkring på Bhutans bjergsider. Se mere om bedeflag på samlingens hjemmeside og i lånermappens samlingstekst under emnet buddhisme.

Bog (a) med bogmærke (b). Bogen omhandler Tshechu-festivalens betydning i Bhutan og er skrevet af munken Khenpo Phuntsok Tashi i 2011. Tashi er direktør for Nationalmuseet i Bhutan. Bogen er rigt illustreret og anbefales at læse for en god uddybning af Tshechu-festivalens betydning set fra en bhutanesers øjne.

Æske med 32 stk. - gule, orange, blå og røde. Amuletsnoren bruges til at få Lamaens velsignelse med. Når en bhutaneser gerne vil velsignes, tager han/hun en af disse snore med til klosteret. Her rører Lamaen ens hoved med snoren og derefter tages snoren om halsen. Bhutanesere beholder den velsigende snor indtil den af sig selv er slidt op. Det er bedst at have en snor i hver af de fire farver, der udgør buddhismens hellige farver: gul, orange, blå og rød. (Man kan selv 'opføre' / lege velsignelsesritualet: der er snore nok til en hel klasse og der er munkedragter i samlingen).

Vi har kopieret dette Livshjul fra Bhutan op på et lærredsstykke, så det kan hænges op i klasselokalet. 

Livshjulet kaldes i Bhutan”The Wheel of Life” eller ”Sidpai Khorlo”, og man kunne også kalde det for genfødselshjulet, er på mange måder essensen af den buddhistiske lære. Livshjulet fremstiller de fire sandheder: den jordiske lidelse og eksistens - dens oprindelse og årsag - slutningen og ulykkens forebyggelse - og øvelsen i at blive fri af lidelse.

Den cirkulære komposition af Livshjulet vejleder dig fra billede til billede langs den lyse sti eller den mørke sti. Vejen, som skal følges, begynder inde i midten af hjulet. Tre dyr er symbolet på tre spirituelle farer - en gris for uvidenhed, en slange for jalousi og had, og en hane for grådighed og begær. Uden om denne midte finder man en cirkel med de 12 sammenvævede årsager og deres konsekvenser. I den næste ring findes de seks såkaldte symbolverdener, eller "realms". Og det er i disse ”rum” at selve genfødselsen finder sted. Den første af verdnerne – ’kl.12’ øverst midt for – er Guds bopæl. Den næste (’kl. 2’ til højre i cirklen) afbilder Titansis Verder, der konstant ligger i strid med guderne. Det næste billede (kl. 4) er riget med de umættelige: grådige spøgelser, som lider af sult og tørst. Nederst ’Kl. 6’ er det kolde og varme helvede. Men det forbandede liv er ikke evigt. Efter at have bødet for sine synder, er det altid muligt at genfødes ind i en bedre verden.  ’Kl. 8’ ser man dyrenes verden og deres særlige lidelser. Kl. 10 har vi slutteligt menneskenes verden. Alleryderst ses et stort løvelignende monster, Yama, som er Dødens Herre. Han holder Livshjulet i sine klør. Livshjulet symboliserer livet som en uendelig proces, hvor alt er i evig forandring. Der er en meget fyldig beskrivelse af samtlige billeder i Livshjulet på samlingens hjemmeside og i samlingsteksten. Det kan varmt anbefales at fordybe sig her.