Genstandsliste for Bhutan A

Ternet underdel (kira) med bælte (kera). Denne karrygule og røde halvkira udgør underdelen af en skoleuniform til en pige. Den hører således sammen med en jakke og skjorte (se Bhu. A 14-19, Bhu. A 27-32). Kiraen er lavet af bomuld. Kanten er en blanding af polyester og viskose. Det er maskinvævet indisk kopistof. 

Kira og gho er bhutanesernes nationaldragter til henholdsvis kvinder og mænd (se f.eks. Bhu. A 61 og Bhu. A 64a-b). Det er hverdagsdragter, som alle bruger. De anvendes således ikke som en særlig festdragt, som tilfældet er så mange andre steder, ejheller er de forbeholdt det øverste sociale lag. I alle offentlige sammenhænge benyttes nationaldragten, lige fra taxachauffører til embedsmænd. Men udenfor arbejdstid eller udenfor offentlige sammenhænge, kan godt man se folk gå klædt i jeans og t-shirt.

I skolerne bruger man også gho og kira-skoleuniformer. De adskiller sig fra hverdags-ghoen og -kiraen i stoffets mønster og farve, men selve dragtens snit/udformning er det samme. Farver og mønstre varierer også fra skole til skole, så hver har sin egen uniform. Den ternede udgave der er med her i samlingen, er fra Shari Highschool, Paro, Bhutan (Bhu. A 1a-b og Bhu. A 37a-b).

Betegnelserne ’gho’ og ’kira’ er lidt diffuse. Man kalder f.eks. kåben til manden for ’en gho’ men man kalder også hele sættet med skjorte og kåbe for ’en gho’. Ligeledes kaldes underdelen til kvinden ’en kira’ men man kalder også hele sættet der inkluderer underdel, skjorte og jakke for ’en kira’. Og man taler om at ’kiraen’ til hverdag bæres som ’en halv kira’ når underdelen ikke er slynget op omkring hovedet, men i stedet kun foldet omkring hoften. Til dette formål findes også en særligt designet ’halvkira’ med bindebånd og kortere stoflængde. Denne moderne udgave giver kvinden lidt større bevægelsesfrihed. Se samlingsteksten for mere information.

Den traditionelle, lange helkira er meget svær at tage på – det er næsten en disciplin man skal lære fra barns ben for at beherske. Derfor har vi kun medtaget et enkelt eksempel: Bhu. A 66 – 68, der er en hel skolekira. Der er vedlagt en meget detaljeret foto-påklædningsvejledning, så I kan prøve kræfter med den. Alle hverdagskiraerne i samlingen her er halvkiraer. De øvrige skolekiraer var oprindeligt helkiraer da Moesgård Museum modtog dem – for det er sådan de bæres i Bhutan – men dem har vi kortet af til halvkiraer for, at gøre det muligt for jer at tage dem på. En halvkira er betydeligt lettere at tage på, omend det stadig er en udfordring at sætte halvkiraen korrekt, så folderne sidder helt rigtigt og underdelen lige når ud over fødderne. Det går bhutaneserne meget op i. Også til halvkira og gho er der vedlagt foto-påklædningsvejledninger.

Alle dragterne i samlingen er købt i Bhutan. Ligeledes de tre bælter (kera) der er håndvævet (Bhu. A 64b, Bhu. A 89b og Bhu. A 91b). De øvrige bælter er syet på Moesgård Museum af stof købt i Bhutan. Selve dragterne i samlingen er lavet af maskinvævet indisk kopistof. Bhutaneserne er meget glade for de indiske stoffer. De er godt kopieret med de helt samme bhutanesiske farver og mønstre, og så koster en tiendedel af de håndvævede bhutanesiske dragter. I kan læse mere om vævetraditionen i Bhutan i samlingsteksten og på samlingens hjemmeside under emnet 'vævede stoffer'

Denne jakke udgør overdelen af en skoleuniform til en pige. Den hører således sammen med en kira underdel og skjorte (se Bhu. A 1-6, Bhu. A 27-32). Stoffet er en blanding af viskose og polyester. Det er maskinfremstillet. Se Bhu. A 1a-b for generel information om kira og gho -dragterne i samlingen og deres anvendelse i Bhutan. 

Denne lyserøde skjorte udgør overdelen af en skoleuniform til en pige. Den hører således sammen med en kira underdel og en jakke (se Bhu. A 1-6, Bhu. A 27-32 , Bhu. A 14-19). Stoffet er en blanding af viskose og polyester. Det er maskinfremstillet. Se Bhu. A 1a-b for generel information om kira og gho -dragterne i samlingen og deres anvendelse i Bhutan. 

Denne ternede, karrygule og røde kåbe (gho) med bælte (kera) udgør den ene del af en skoleuniform til en dreng. Den hører sammen med en skjorte (se Bhu. A 49-54). Ghoen er lavet af bomuld. Stoffets kant er en blanding af polyester og viskose. Det er maskinvævet indisk kopistof. Se Bhu. A 1a-b for generel information om kira og gho -dragterne i samlingen og deres anvendelse i Bhutan. 

Denne hvide skjorte udgør den ene del af en skoleuniform til en dreng. Den hører sammen med en gho/kåbe (se Bhu. A 37-42). Stoffet er en blanding af viskose og polyester. Det er maskinfremstillet. Se Bhu. A 1a-b for generel information om kira og gho -dragterne i samlingen og deres anvendelse i Bhutan. 

Denne stribede underdel med bindebånd udgør en hverdags-halvkira til en kvindelig skolelærer. Underdelen hører sammen med Bhu. A 62 og Bhu. A 63. I Bhutan har skolelærerne ikke skoleuniformer på, når de underviser. I stedet underviser de i hverdags-kira eller -gho. Bhu. A 61 – Bhu. A 65 eksemplificerer to sæt tøj som skolelærerne typisk har på, når de underviser. Alt stoffet her er en blanding af viskose og polyester. Det er maskinfremstillet. Se Bhu. A 1a-b for generel information om kira og gho -dragterne i samlingen og deres anvendelse i Bhutan. 

Til kvindelig skolelærer. Jakken hører sammen med Bhu. A 61 og Bhu. A 63.

Til kvindelig skolelærer. Skjorten hører sammen med Bhu. A 61 og Bhu. A 62.

Denne stribede kåbe med originalt bælte er en hverdags-gho til mandlig skolelærer. Kåben hører sammen med Bhu. A 65. I Bhutan har skolelærerne ikke skoleuniformer på når de underviser. I stedet underviser de i hverdags-kira og gho. Bhu. A 61 – Bhu. A 65 eksemplificerer to sæt tøj som skolelærerne typisk har på når de underviser. Det originale bælte her er af en lidt finere håndvævet type. De er ret dyre for bhutaneserne, men de sparer sammen til dem. Det øvrige stof er maskinfremstillet og består af en blanding af viskose og polyester. Se Bhu. A 1a-b for generel information om kira og gho -dragterne i samlingen og deres anvendelse i Bhutan. 

Til mandlig skolelærer. Skjorten hører sammen med Bhu. A 64 a.

Denne rød og hvid - ternede kira med bælte er en helkira. Helkiraen er ekstra lang og har en mere kompliceret bindemåde end halvkiraen (se fotopåklædningsvejledningen i posen eller på banneret i samlingen). Den udgør en del af en skoleuniform (se Bhu. A 67 og 68). Uniformen her stammer fra en anden skole end de øvrige skolekiraer og eksemplificerer således, at uniformernes mønstre er forskellige fra skole til skole. Stoffet er en blanding af viskose og polyester. Det er maskinfremstillet. Se Bhu. A 1a-b for generel information om kira og gho -dragterne i samlingen og deres anvendelse i Bhutan. 

Del af skoleuniform (se Bhu. A 66 og 68).

Del af skoleuniform (se Bhu. A 66 og 67).

Denne stribede kåbe (gho) med bælte (kera) er del af en hverdagsdragt til en dreng. Den hører sammen med en skjorte (se Bhu. A 83 – Bhu. A 88). Stoffet er en blanding af polyester og viskose. Det er maskinvævet indisk kopistof. Se Bhu. A 1a-b for generel information om kira og gho -dragterne i samlingen og deres anvendelse i Bhutan. 

Denne skjorte udgør den ene del af en hverdagsdragt til en dreng. Den hører sammen med hverdags-ghoen. Se Bhu. A 70 – Bhu. A 76. Stoffet er en blanding af viskose og polyester. Det er maskinfremstillet. Se Bhu. A 1a-b for generel information om kira og gho -dragterne i samlingen og deres anvendelse i Bhutan.

Kåbe med bælte til barn. Del af en hverdagsdragt i str. 5-8 år. Hører sammen med Bhu. A 90. Bæltet er originalt og håndvævet. Kåben er maskinfremstillet og lavet af en blanding af viskose og polyester. Se Bhu. A 1a-b for generel information om kira og gho -dragterne i samlingen og deres anvendelse i Bhutan. 

Del af en hverdagsdragt i str. 5-8 år. Hører sammen med Bhu. A 89a,b. Stoffet er en blanding af viskose og polyester. Det er maskinfremstillet. 

Kåbe med bælte til barn. Del af en hverdagsdragt i str. 5-8 år. Hører sammen med Bhu. A 92. Bæltet er originalt og håndvævet. Kåben er maskinfremstillet og lavet af en blanding af viskose og polyester. Se Bhu. A 1a-b for generel information om kira og gho -dragterne i samlingen og deres anvendelse i Bhutan. 

Del af en hverdagsdragt i str. 5-8 år. Hører sammen med Bhu. A 91. Stoffet er en blanding af viskose og polyester. Det er maskinfremstillet. 

Underdel med bindebånd. Denne halvkira udgør underdelen af en hverdagsdragt til en pige. Den hører således sammen med en jakke og skjorte (se Bhu. A 14-19 og Bhu. A 27-32).  Stoffet er en blanding af polyester og viskose. Det er maskinvævet indisk kopistof. Se Bhu. A 1a-b for generel information om kira og gho -dragterne i samlingen og deres anvendelse i Bhutan. 

Kira (a) med løst bælte (b).

Denne skjorte udgør en del af en hverdagsdragt til en pige. Den hører sammen med hverdags-kiraen og en jakke. Se Bhu. A 101 – Bhu. A 105 og Bhu.A 107a,b samt og Bhu. A 120, Bhu.A 124 - Bhu. A 125, Bhu. A 127 - Bhu. A 129. Stoffet er en blanding af viskose og polyester. Det er maskinfremstillet. Se Bhu. A 1a-b for generel information om kira og gho -dragterne i samlingen og deres anvendelse i Bhutan. 

Denne jakke udgør en del af en hverdagsdragt til en pige. Den hører sammen med hverdags-kiraen og en skjorte. Se Bhu. A 101 –  Bhu.A 111, Bhu. A 113 – Bhu. A 119, Bhu. A 132 – Bhu. A 135. Stoffet er en blanding af viskose og polyester. Det er maskinfremstillet. Se Bhu. A 1a-b for generel information om kira og gho -dragterne i samlingen og deres anvendelse i Bhutan. 

Quiltet stof med applikationer i forskellige farver og orange bagside. Gul, mønstret kant med evighedssymboler. Alterdugens størrelse er tilpasset så den kan trækkes over to UNESCO kasser. Derved kan man let etablere sit eget skolealter.

I alle hjem og i alle skoler er der et alter. Et hjørne i stuen kan gøre det, men hvis man har råd til det, indretter man et helt rum med alter og god plads på gulvet til bøn. Et sådant alterrum er husets fineste rum. I kan selv lave et alter og dekorere det med de efterfølgende genstande (Bhu. A 171-194 samt Bhu. A 239-246). Se mere om alteret i samlingsteksten under emnet buddhisme.

Thanka på forgyldt stok, med Buddha-motiv. Denne thanka hænger ofte i bhutanesernes hjemmealterrum, som I kan læse om i samlingsteksten. Thankaen er håndmalet, men ikke i særlig høj kvalitet, så den købes af mange – også fattige bhutanesere.

Viften er af påfuglefjer med rødt håndtag. Det lægges på hjemmealteret og benyttes til at stænke vand med (ud i luften) for at rense rummet for onde ånder. 

Zhabdrung Ngawang Namgyal (1594 -1651) bliver betragtet som den historiske person som skabte Bhutan. Han kom fra Tibet i 1616. Som buddhafiguren her er han altid afbilledet med et langt hvidt skæg, iført en flot kåbe og siddende i lotusstilling. Zhabdrung er elsket i Bhutan, og denne figur er en forholdsvis billig udgave som de fleste bhutanesere har i deres alterskab i hjemmet. 

Gråt, aflangt hæfte med datoer for højtider og astrologiske stjernestillinger. Kalenderen indeholder konkrete anbefalinger for hvilken praksis der passer til en bestemt begivenhed f.eks. ’i dag er det en særlig god dag at ofre frugt og blomster på dit hjemmealter’. Og disse anbefalinger tages meget seriøst af bhutaneserne. I særdeleshed bruges kalenderen til at finde ud af hvornår det er bedst at hænge bedeflag op. I samlingsteksten er der en nærmere beskrivelse af bedeflagenes store betydning i Bhutan.

Smalt, aflangt stofstykke med de otte buddhistiske lykkesymboler. I samlingsteksten er der en nærmere beskrivelse af disse symboler. Klokkestrengen ophænges lodret som pynt langs siden af alteret eller ved en dør.

Dette lille billede bruges i mange sammenhænge. Det hænges ofte i taxaerne som lille beskyttelse for chauffør og passagerer. Det sættes også på husalteret. Der hænger fotos af såvel Buddha, kongen og Lamaerne alle mulige og umulige steder i Bhutan; i hjemmene, skolerne, klostrene, på alterne, i taxaerne m.m..I alle klasselokaler er der et skolealter med masser af disse fotos. I kan se fotos af disse klasselokaler og af altre i samlingsteksten i afsnitttene om skole og om buddhisme. 

Padmasambhava, som betyder den lotusfødte, var en buddhistisk mester som bragte Varayana-buddhismen til Bhutan og Tibet i det 8. århundrede. I Bhutan kaldes han Guru Rimpoche, og er blandt bhutanesere en meget værdsat mester, som de næsten betragter som den anden Buddha. Derfor findes der også en mængde billeder og skulpturer af Guru Rimpoche i familiernes hjem og i templerne.

Lille orange thanka-billede af Buddha. Hænger i familiens bederum og i klasseværelserne.

Lille thanka-plakat med Medicin-Buddha sammenslynget med Hvid Tara (se Bhu. A 240).

Han var konge1972 – 2006. Både den gamle og den nye konge er højt elsket i Bhutan, , og billeder af kongen og hans familie hænger overalt i både det private rum og i det offentlige rum.

Thinley Norbu Rinpoche (1931 – 2011) var bosat i Bhutan fra 1960 og frem. Han er far til den berømte nulevende buddhistiske mester Dzongsar Jamyang Khyntse Rinpoche (se filmen ’The Cup’ på bhutan.unescosamlingerne.dk). Fotografiet hænger i mange hjem og klasseværelser da Norbu Rinpoche var en elsket buddhistisk læremester for mange mennesker i Bhutan. Til hans begravelse i Paro i 2011 kom der 50.000 bhutanesere for at sige et sidste farvel.

Fotografi af Thinley Norbu Rinpoche sammen med det som inden for kristendommen svarer til en ærkebiskop.

Et sorthvidt ungdomsbillede af den tidligere konge Jigme Singye Wangchuk den fjerde Druk Gyalpo (konge1972 – 2006).

Sorthvidt billede af Jigme Dorji, der var konge 1952 – 1972.

Sorthvidt fotografi af Jigme Wangchuck, der var konge 1926 – 1952.

Sorthvidt foto af Ugyen Wangchuck, der var konge fra 1907 – 1926.

Sorthvidt postkort af to skolebørn, som spiller Cricket. De er klædt i den gho, som udgør deres skoleuniform.

Kasse med 30 eksempler på elevplaner fra Shari Highschool. Det er en lektie- og karakterbog. Eleverne får point for alverdens ting, også passende opførsel. Bogen bruges flittigt af lærerne til at vurdere elevernes faglige og etiske standpunkter.

Pyntekanter som denne hænges op rundt langs væggene hvor loft og væg mødes, for at gøre rummet smukt. De bruges også til Tshechu-festivalerne for at pynte op i tempelområderne (Dzongs). Se samlingsteksterne.

Dørforhæng i dannebrogsformat med gul, plisseret læg. Dette forhæng anvendes i indgangene til skolerne og klasseværelserne, og i alle private hjem hænger de for at holde kulden ude.

Lille nationalflag i orange stof med Tordendragen i midten – håndsyet. Bhutanesernes egen betegnelse for deres land er ’Druk’ som betyder tordendrage. Flagets to farver – gult og orange – viser, hvordan det religiøse og det ikke-religiøse eksisterer side om side i samfundet. Den gule halvdel symboliserer det sekulære (ikke-religiøse) Bhutan, og den orange del det buddhistiske Bhutan. Nationalflagene bruges i offentlige sammenhænge, men også som pynt på skoler og i mindre udgaver i hjemmet på væggen. 

Denne runde, lysegule madkasse i 9 dele bliver brugt til skolemadpakken. Skolebørn i Bhutan går længe i skole, cirka 9 timer, og spiser et solidt varmt måltid midt på dagen. Grunden til at madkassen er delt op i forskellige lag er, at der i det bhutanesiske køkken altid findes mange forskellige småretter. Alle har en madkasse med i skole.

Lyserød plastik-indkøbspose som teenage-piger bruger som skoletasker. Denne er den billligeste type, som pigerne bruger. Der findes også skoletasker af nylon og rygsække, som vi kender dem fra Danmark.

Brun stofpose som teenage-piger bruger som skoletaske. Se Bhu. A 203.

Denne runde, blå og hvide madkasse i 7 dele bliver brugt til skolemadpakken. Se Bhu. A 201a-e.

Blå stofpose som teenage-piger bruger som skoletaske. Se Bhu. A 203.

Metalpenalhus med indhold. Dette er et typisk penalhus, som mange børn har i Bhutan, ikke særligt dyrt og robust.

Penalhus i sort nylon. Det er meget billigt for bhutaneserne. Det bruges også til småting som f.eks. perlekæder og andet nips.

Skoleeleverne bærer disse ID-kort på deres skoleuniformer. Alle skolebørn i Bhutan har et sådant kort som indeholder oplysninger om deres alder og bopæl. De skal altid bære det på sig under skolegangen. Se mere om elevnavne i samlingsteksten og på samlingens hjemmeside under emnet skole.

Kongen af Bhutan er meget populær og elsket af alle bhutanesere. For at understrege ens personlige begejstring går rigtig mange bhutanesere med et badge af kongen. Dette er den mere ungdommelige type badge, som kan skifte billede. Badges er lidt dyre men de fleste bhutanesiske unge vil gerne spare sammen og få fat på et badge. Dette kongebadge markerer et stærkt nationalt fællesskab. Se samlingsteksten.

Alle drenge i Bhutan spiller fodbold overalt hvor de kan komme til det. Bhutanesiske børn har deres idoler, ligesom danske børn har. Badget her er et meget almindeligt badge, som drenge kan købe for små penge og dermed vise deres fodboldidoler for deres venner.

(Mangler)

Bhutanesiske børn elsker moderne popmusik. Dette badge viser en kendt popstjerne. Mange piger køber sådan et badge og sætter det på deres kirajakke for at vise deres ynglingssangerinde overfor deres veninder. De er billige, og derfor kan de fleste piger købe dem.

Stjerneformede broche med turkis i midten - i plastik. Den bruges til at fæstne helkiraen.  Denne broche er til et mindre barns kira; den er for spinkel til at bære en tung voksendragt. Bhutaneserne benytter plastikudgaven, fordi den er billig, men de ville foretrække en i sølv og ægte turkis. De er selvsagt dyre, men folk sparer op.  De er statusgivende og findes i mange forskellige kvaliteter, og de går i arv i familien. Se billeder i samlingsteksten. Ægte turkis er en af de meget efterspurgte ædelstene som bhutanesere, ligesom tibetanere, værdsætter meget. Derfor efterlignes turkiserne i denne billige kinesiske plastikudgave.

5 perlekæder i henholdsvis blå, orange, rød, grøn, lyserød. De bruges af teenagepiger, f. eks. sammen med kiraen. De koster næsten ingenting, så de fleste piger kan købe dem og bruge dem i hverdagen. Til Tshechu-festivalen viser alle bhutanesiske piger deres flotteste guldperlekæder frem som de har arvet fra deres familie. Se billeder i samlingsteksten.

’Prayer captain’-badge. Skolesystemet I Bhutan er noget anderledes end det danske. De dygtigste elever bliver udvalgt til at styre forskellige områder af dagliglivet på skolen med forskellige badges. Der findes fem forskellige slags, hvoraf vi i samlingen har to. ’Prayer captain’-badget gives til den elev som skal styre morgen-meditationen og sørge for, at alle elever møder op i rummet for at meditere. De forskellige Badgest giver respekt blandt de andre elever, så der ligger også en vis autoritet i at bære dem. Se også Bhu. A 223.

’School captain’ -badget gives til den elev som skal sørge for at alle de pligter som skal overholdes gennem skoledagen bliver gennemført af de andre elever. Disse pligter kan eksempelvis være at holde rent på skoleområdet, at være med til at vande træer og blomster og rydde op i klasselokalerne. Se også Bhu. A 222.

Den unge konge spiller fodbold sammen med en flok glade skolebørn. I sin originalform hang plakaten i en gigantisk størrelse på torvet i Thimphu (hovedstaden i Bhutan). Plakaten viser den unge bhutanesiske konges nærværende engagement i børnenes liv og deres fremtid og hans udsagn på plakaten understreger dette yderligere:

 ”Fremtiden for vores nation afhænger af værdien, evner og motivationen fra vores unge. Derfor standser jeg ikke op jeg ikke, førend jeg har givet dig inspiration, viden og evner, så du kan fuldføre ikke bare dine egne ønsker, men også blive en storartet værdi for nationen. Dette er min hellige forpligtigelse. Et stærkt motiveret ungt Bhutan garanterer en stærk lysende fremtid. Fremtiden er hverken usynlig eller uvis. Det er hvad vi gør den til. Det arbejde, vi laver med vore to hænder i dag, skaber fremtiden for vores nation. Vore børns i morgen skal skabes af os i dag”

Typisk håndlavet plakat fra et klasseværelse, i dette tilfælde Jigme Losel Primary School (hvor filmen om den lille dreng Jigme også er fra – se samlingens hjemmeside). Kongen har meget stor betydning i Bhutan, og i hvert klasseværelse i de bhutanesiske skoler hænger der en hyldest a la denne til ham: ’Længe leve vores noble konge’. Eleverne laver selv  collager ved at klippe billeder fra ugeblade og magasiner.

Rinpochere er højtstående buddhistiske mestre, og her afbilledes både nulevende og afdøde. Det er et slags oversigtskort som bhutaneserne hænger både i deres eget bederum, og som også hænges op ved det alter, som findes i ethvert klasseværelse i de bhutanesiske skoler. Mange børn kan navnene på alle mestrene, både de tibetanske og de bhutanesiske.

Fotografiet er af den unge konge Jigme Khesar Namgyel Wangchuk og hans far, den fjerde Druk Gyalpo Miwang Jigme Singye Wangchuk. Fotografiet hænger både i bhutanesernes hjem, på officielle kontorer og i klasseværelserne. Billedet er taget lige efter den unge konge blev indsat som ny konge af Bhutan i oktober 2008.

På sanskrit betyder Tara ”stjerne”, og hun opfattes som en frelserinde. Hun afhjælper alle former for lidelse. Tara er en kvindelig bodhisattva – dvs. en genfødt Buddha – og gudinde i den tantriske buddhisme, som findes i Bhutan.  I dette billede optræder hun som Avalokiteshvaras partner (se Bhu. A 241). Denne plakat hænger rigtig mange steder i Bhutan, både i hjemmene, i klasseværelser, på officielle kontorer og på restauranter. Bhutaneserne har stor respekt for hende, og har hende også hængende i deres egne bederum og i templerne. Der findes 21 forskellige former for Tara, men den hvide og grønne Tara er de vigtigste (se Bhu. A 245). Se billeder i samlingsteksten.

Det fortælles, at da mesteren for medfølelse (Lord of Compassion) blev desperat over ikke at kunne redde mennesket, så revnede hans hoved i elleve stykker. Buddha Amitabha hjalp ham med at skabe en stærkere form med elleve hoveder og tusinde arme og tusinde øjne og placerede det hele på toppen af hans hoved. Overalt i Bhutans templer (som på bhutanesisk hedder ’Lhahkang’) er der en skulptur af Avalokitesvara. Plakaten ses ofte i klasselokaler og i familiens bederum, men også på officielle kontorer, hospitaler og regeringskontorer.

‘Preeti’, bog til at gøre notater i. Alle børn får en notesbog i skolen og Bhu.A 247 og 248 er eksempler på den mest almindelige og billige type.

’Tshogdu News’.

’The Ogyen Choling Museum’. Museumskatalog fra et privatmuseum i Bumtang, Østbhutan.

`Bhutan Observer’ fra den 9.april 2010. Aviser er billige og sælges alle vegne. Alle har råd til at købe dem, og selvom der i den ældre generation er en del analfabetisme, så går 95 % af børnene i skole i dag, og de læser højt af avisen for deres bedsteforældre. Det officielle sprog i Bhutan er engelsk, og det er det børnene lærer i skolen.

’Kuensel ‘– That the people shall be informed, fra den 10. april 2010. Se endvidere Bhu. A 252.

Aluminiumstekande der bruges i hjemmet eller f.eks. i skolen til pauserne. Oprindeligt var tekander lavet i messing, og mange bhutanesere har stadig deres gamle tekander. Denne model er en meget almindelig billig aluminiumstype kopieret fuldstændigt fra den traditionelle bhutanesiske tekande. Te er den mest almindelige form for varm drik i Bhutan. Den klassiske bhutanesiske te minder om den tibetanske med salt og yakokse smør iblandet. Smør og salt er god næring i de kolde bjergområder, som der er mange af i Bhutan.

Dug med brede striber i rødbrun-gul. Anvendes for eksempel til tebord i klasselokalet. Stoffet er det samme som man bruger til drenge-gho. Se mere om vævede stoffer under dette emne i samlingsteksten.

Metalsi til te.

Plastiske med blomstermotiv – har her været brugt til te, men kan bruges til alt muligt.

Pakke med Happy Dent White tyggegummi. Skolebørn er glade for tyggegummi. De går med det i lommerne.

Tekop/skål i rødt og sort til te i hjemmet og andre steder. Den er kopi af japanske lakskåle, men her i en meget billigere udgave tilgængelig for de fleste bhutanesere.

Vi har kopieret dette Livshjul fra Bhutan op på et lærredsstykke, så det kan hænges op i klasselokalet. Livshjulet kaldes i Bhutan”The Wheel of Life” eller ”Sidpai Khorlo”, og man kunne også kalde det  for genfødselshjulet, er på mange måder essensen af den buddhistiske lære. Livshjulet fremstiller de fire sandheder: den jordiske lidelse og eksistens - dens oprindelse og årsag - slutningen og ulykkens forebyggelse - og øvelsen i at blive fri af lidelse.

Den cirkulære komposition af Livshjulet vejleder dig fra billede til billede langs den lyse sti eller den mørke sti. Vejen, som skal følges, begynder inde i midten af hjulet. Tre dyr er symbolet på tre spirituelle farer - en gris for uvidenhed, en slange for jalousi og had, og en hane for grådighed og begær. Uden om denne midte finder man en cirkel med de 12 sammenvævede årsager og deres konsekvenser. I den næste ring findes de seks såkaldte symbolverdener, eller "realms". Og det er i disse ”rum” at selve genfødselsen finder sted. Den første af verdnerne – ’kl.12’ øverst midt for – er Guds bopæl. Den næste (’kl. 2’ til højre i cirklen) afbilder Titansis Verder, der konstant ligger i strid med guderne. Det næste billede (kl. 4) er riget med de umættelige: grådige spøgelser, som lider af sult og tørst. Nederst ’Kl. 6’ er det kolde og varme helvede. Men det forbandede liv er ikke evigt. Efter at have bødet for sine synder, er det altid muligt at genfødes ind i en bedre verden.  ’Kl. 8’ ser man dyrenes verden og deres særlige lidelser. Kl. 10 har vi slutteligt menneskenes verden. Alleryderst ses et stort løvelignende monster, Yama, som er Dødens Herre. Han holder Livshjulet i sine klør. Livshjulet symboliserer livet som en uendelig proces, hvor alt er i evig forandring. Der er en meget fyldig beskrivelse af samtlige billeder i Livshjulet på samlingens hjemmeside og i samlingsteksten. Det kan varmt anbefales at fordybe sig her.