Genstandsliste for Thailand A

Messingfigur af Buddha i siddende stilling. Til udsmykning af husalter (Th.A.126). Buddha placeres altid øverst, over alt andet på alteret. Figuren hedder 'Den mediterende Buddha' og den regnes for den smukkeste af Buddhas positioner. Den viser Buddha, der sidder i skrædderstilling under bodhitræet og mediterer. Denne siddestilling kaldes lotusstilling eller meditationsstilling. Bodhitræet er en figenart, 'Ficus Religiosa', og det var under et sådant træ at Buddha, på denne vis, blev oplyst. Figuren forbindes i øvrigt med mennesker, der er født på en torsdag. Se evt. genstand Th.A.210 - 216, der viser de forskellige ugedages buddhafigurer samlet på et podie.

Messingstage til udsmykning af husalter (Th.A.126). Stearinlyset Th.A.27  kan sættes i stagen (men det må ikke tændes, det er en del af samlingen).

Figuren symboliserer med ni trin det royale eller kongemagten. Til udsmykning i et tempel eller på husalteret (Th.A.126).

Messingvase til udsmykning af husalter (Th.A.126).

Stofbannere i røde, hvide og blå striber. Til udsmykning ved tempelfester. En nordthai tradition som formentlig er en efterligning af burmesisk stil.

Plastikblomster til udsmykning af det lille vægalter (Th.A.200), som gave. I Thailand bruger man både friske og kunstige blomster ved alteret.

Skålen fyldes med sand, hvorefter den bruges til at sætte røgelsespinde i. Den bruges til husalter (Th.A.126).

Røgelsespinde sættes i messingskålen (Th.A.15), hvor de kan antændes og sprede duft. Disse røgelsespinde er del af samlingen og må ikke bruges. I kan evt. købe andre røgelsespinde i asiatiske butikker.

Denne figur af plast forestiller lotusblomstens knop, udsmykket med en lille blosterguirlande i Thailands flags farver. Den bruges til udsmykning af altre i templerne eller til udsmykning af husalteret (Th.A.126) eller vægalteret (Th.A.200).

Lutusblomsten har symbolske betydninger i mange kulturer. Indenfor buddhismen ser man Buddhaer og bodhisattvaer fremstillet siddende på et lotusformet sæde, symboliserende 'oplysningen' - frigørelsen fra lidelsen (dyndet). Lotusen findes på mange mandalaer og en af buddhismens populæreste tekster hedder Lotussutraen  (jvf. Gyldendals 'Den Store Danske': Finn Stefánsson).

Safranfarvet flag af dhammahjul ('Dhamma cakka', lovens  hjul), som er symbol for den doktrin af etik og regler Buddha etablerede. Den opfattes som en naturlig orden af love om tilværelsen. Mange gange ser man disse små flag stå og pynte på husaltrene (Th.A.126).  

Dette gule flag er den thailandske konges flag (Bhumibol, Rama IX). Den gule farve symboliserer kongens fødselsdag, en mandag. Mange gange ser man disse små flag stå og pynte på husaltrene (Th.A.126).

Dette flag med røde, hvide og blå striber er Thailands nationalflag. Mange gange ser man disse små flag stå og pynte på husaltrene (Th.A.126) og ved templernes altre.

Safranfarvet flag (uden pind) der viser dhammahjul.

Gult flag (uden pind). Det er den thailandske konges flag (Bhumibol, Rama IX) og den gule farve symboliserer kongens fødselsdag, en mandag.

Skålen bruges til at donere penge og mindre gaver til munkene og til templet. Munken må ikke selv komme i direkte berøring med pengene, heller ikke med giveren hvis denne er en kvinde.

Flakon af messing til helligt vand. (Kæden er itu). Kan bruges til udsmykning af husalter (Th.A.126).

Stearinlys til alteret (Th.A.126). Kan sættes i lysestagerne Th.A.2 og Th.A.3.

Det må ikke tændes. Det er en del af samlingen.  

Stænkekosten bruges af munken til at stænke helligt vand på tilhørerne.

Skriftstykke til recitation af buddhistiske tekster (suttha). En suttha indeholder ofte Buddhas samtaler med sine disciple eller en lignelse, som illustrerer buddhismens etik.

Disse snore 'Sai Siñcana' indgår i et ritual, som befrier og beskytter personer fra lidelse, sygdom og uheld. Under ceremonier føres snoren (i eet langt stykke) fra buddhastatue og munke ud til forsamlingen af lægfolk, således at hvert enkelt individ er i berøring med snoren. Derved overføres der hellig kraft og religiøs fortjeneste 'bun'. Bagefter bindes stykker af snoren om håndleddet på lægfolk, det holder på 'khwan' - en flygtig ånd hos alle levende. Forsvinder den, bliver man syg og risikerer at dø. I billedserie B, i lånermappens afsnit 7, kan man se en meget stor ceremoni med disse snore. Se også et foto af kongen, der får snoren om sit håndled i lånermappens afsnit 6. Snoren bruges i mange forskellige ritualer, f.eks. ved bryllup og begravelse, og de fungerer som en slags amuletter. Se samlingsteksten side 9-10 og 21 (i lånermappens afsnit 5). 

Vifte hvorpå Buddha er afbilledet. Munken holder den op foran sit ansigt under bøn eller meditation, idet han repræsenterer Buddha. Den signalerer, at det ikke er munkens person som er vigtig, men derimod Buddhas lære.

Bruges til at opnå 'bun', religiøs fortjeneste. Figuren købes for penge i templet, og doneres efterfølgende tilbage dertil. Figuren bruges også til at sætte i et åndehus (se Th.A.141). Elefanten indgår i fortællinger om Buddhas tidligere eksistenser. Hvide elefanter anses for at være hellige.

Munkedragt med 7 dele. Thailandske munke bærer typisk rober i denne farve. Men de bruger også andre nuancer af jordfarver, f.eks. brun, orange eller vinrød.

Munkedragt med 7 dele. Burmesiske munke bærer typisk rober i denne farve, men de ses også i Thailand.

Munkedragt med 7 dele. Dragten i denne farve er afset til novicer: børn og unge munke, som er under oplæring men endnu ikke er fuldt indviede.

I pakken indgår blandt andet en paraply, vand, traditionel medicin, chips, sæbe, toiletpapir og røgelsespinde. Den vil typisk blive givet som 'startpakke' til en ung mand, der skal tilbringe noget tid som novice eller munk i et kloster.

Pakken må ikke åbnes.

Munken bruger måtten som liggeunderlag eller til at sidde på under meditation.

Skriftstykke til recitation af buddhistiske tekster (suttha).

Munkene anvender deres skåle til at indsamle ris, når de tidligt om morgenen samler almisser. Her doneres mad til munkene til gengæld for religiøs fortjeneste, 'bun'.

Sandaler i plastik. Kan bæres af munke, da de har en passende farve.

Mørkere safrangul taske til munken. Der er afbilledet en lotusblomst, som er et af buddhismens symboler. Det har  flere betydninger, heriblandt renhed og oplysning.

Lysere safrangul taske til munken. Dhammahjulet, som er et buddhistisk symbol, er afbilledet.

Safrangul taske, der passer til en mobiltelefon og altså ikke traditionelt har været at finde blandt munkens ejendele.

Messingfigur af Buddha der står med begge hæder oppe, som om han skubber noget foran sig. Håndstillingen kaldes 'Buddha stopper havets bølgegang' - et af hans mirakler, som skaffede ham nye tilhængere. Håndstillingen symboliserer, at Buddha har kontrol med passioner. På dansk har vi vendingen 'at gyde olie på oprørte vande', som vi bruger, når vil berolige oprørte følelser. Kan bruges til udsmykning af husalter (Th.A.126).  

Beskytter munken mod sol og regn, når han mediterer i naturen.

To bedekæder med 108 perler hver. De anvendes til meditation eller recitation. Tallet 108 (i dette tilfælde perler) repræsenterer 108 ord, der relaterer til vigtige elementer af Dharmas doktrin (den universelle sandhed, som er erkendt og fremsat af Buddha). Man lader perlerne passere igennem sine hænder og siger et ord for hver perle. 

Safranfarvet tråd, der passer til munkens udstyr.

Terrakottafigur i plastikæske, der på forsiden afbilleder Buddha og på bagsiden afbilleder en munk fra Uthaithani-provinsen. Bruges som amulet.

Ring med sten og to buddhafigurer. Bruges som amulet og er lykkebringende. Det er meget almindeligt, at der er berømte munke, sten, eller indskrifter på sådanne ringe. Denne type benyttes mest af kvinder.

Armbånd af træperler - med lerklump med buddhafigur. Bruges som amulet.

Amuletarmbånd i nylon som munken giver til lægmand, når lægmand har givet en gave til klosteret.

Ringen afbilleder en berømt munk der hedder Luang Phor Thuad fra klosteret Wat Chiang Hai i Pattani-provinsen syd for Bangkok. Han er kendt for sine overnaturlige kræfter.  Han kunne få vandet til at vige ligesom Buddha. Ringen  bruges som amulet. Den er lykkebringende og beskyttende. Det er meget almindeligt, at der er berømte munke, sten eller indskrifter på sådanne ringe. Denne type ring benyttes mest af mænd.

Denne armring (a) i stofpose ( b) bruges som amulet. Den afbilleder en pagode.

Figur af træ, plast og guldpapir der forestiller en mytisk munk, som siges at have mødt Buddha. Uppagutta mediterede under vandet. Han standsede den onde Mara, der ødelægger alt. Uppagutta sidder med hovedet på skrå under vandet og spejder efter Mara. Han siges at beskytte mod regn og storm fremkaldt af Mara. Kan bruges til udsmykning af det lille vægalter (Th.A.200).

Messingfigur af Buddha der står med hænderne presset mod brystet og tænker på, hvordan han skal forklare årsagerne til lidelse for andre. Kan bruges til udsmykning af husalter (Th.A.126). Buddha placeres altid øverst, over alt andet på alteret. Figuren forbindes i øvrigt med dem, der er født på en fredag. Genstand Th.A.210 - 216 viser de forskellige ugedages buddhafigurer samlet i een montre.

Messingfigur der kan bruges til udsmykning af husalter (Th.A.126).

Tændstikker til at tænde røgelse og lys på alteret. Må ikke bruges. 

Net i safrangul - bruges af munken, når han mediterer ude i naturen.

Del af et sæt vintertøj for munkene i den kolde tid. Th.A.62 - 65 bruges sammen.

Hovedpude (noget umagelig). Bruges især af munkene.

Plastikblomster indkøbt i Danmark som dekoration til det store husalter (Th.A.126) eller det lille vægalter (Th.A.200). I Thailand bruger man både friske og kunstige blomster på alteret.

Eksempel på en gave til en ung munk ved hans indvielse i templet. Basale nødvendigheder som talkum, sæbe, tandpasta o.l. må munken gerne have. 

Et stort husalter som dette findes i lidt bedrestillede hjem og bruges dagligt til bøn og ofringer af røgelse, lys, blomster, te og mad. Der er altid frugt på alteret, og man kan både pynte med friske og kunstige blomster. Alteret består af 7 små lakerede teaktræs-borde med guldmalede udskæringer. I klostrene kan man finde altre identiske med, eller i stil med, dette husalter. I samlingen er der en lang række genstande som man typisk bruger på et husalter. Se: Th.A.1-3, 7-10, 15-18, 25, 27, 45, 56-57, 132,136-137 og evt. Th.A.19-21, 55, 114. I lånermappen findes en opstillingsvejledning / foto af, hvordan man kan opstille genstandene på alteret.

Ornamenteret aluminiums-urne (skal ligne sølv). Stilles i nærhenden af det lille vægalter (Th.A.200), ikke på selve alteret og gerne lavere end alteret. Det bruges til at opbevare lidt af forfædrenes aske i. Man skal mindes om, at forfædrenes sjæle lever videre andetsteds. Asken er kun deres (beskedne) rester fra et tidligere liv. Urnen indgår i bønner og ritualer og stilles som nævnt gerne i nærheden af et alter, men man stiller aldrig urner på selve alteret, for mennesket (og dets rester) må aldrig sidestilles med Buddha; Buddha skal altid stå øverst, højere placeret end alt andet og alle andre figurer. 

Messingfigur af stående Buddha med hænderne presset mod brystet. Den symboliserer Buddha, der står og tænker på, hvordan han skal forklare årsagerne til lidelse for andre. Kan bruges til udsmykning af husalter (Th.A.126). Buddha placeres altid øverst, over alt andet på alteret. Figuren forbindes i øvrigt med dem der er født på en fredag. Genstand Th.A210 - 216 viser de forskellige ugedages buddhafigurer samlet på eet podie.

Messingfigur af siddende Buddha. Bag ham ser man en fem eller syv -hovedet slange, ved navn Mucalinda - slangernes konge, som beskyttede Buddha under en regnstorm. Denne buddhafigur forbindes med dem, der er født på en lørdag. Se de øvrige buddhafigurer, der forbindes med resten af ugens dage: Th.A. 210-216.

Kan bruges til udsmykning af det lille vægalter (Th.A.200) eller evt. det store husalter (Th.A.126). Buddha placeres altid øverst, over alt andet på alteret.

Messingvase til at anbringe på husalteret (Th.A.126) med blomster i. Brug de indkøbte blomster (Th.A.114) eller friske danske blomster, f.eks. fresia, gerne med gule og orange farver imellem.

Bolig for husånden, som er en afdød forfader. Åndehuset er udformet som et minipalads. Åndedyrkelse er meget udbredt, og anses ikke for at være uforeneligt med den buddhistiske lære. Åndehuset anbringes i gården på en piedestal, f.eks. 150 cm. høj, og møbleres med en række figurer (se Th.A.32 - 33 og Th.A.142 - 149), ligesom der ofres mad, te, røgelse, lys, blomster m.m. Disse ting stilles foran åndehuset (på den lille platform, hvis der er plads). Dette åndehus er af teaktræ og af en ret billig type. Hos velhavende familier anvendes ofte huse af cement og gips, som er miniaturemodeller af templer, og rigt dekorerede med guld og sølv. (Se billederne i lånermappens afsnit 6).

Silkegardin med broderi til åndehuset (Th.A.141). Anbringes foran indgangen med snore op over taget.

Træfigur der forestiller en deva - en engel.  Figuren beskytter huset og dets beboere. Den anbringes i åndehuset (Th.A.141).

Rød plastikfigur af en ung kvindelig kriger, Phra-phum, med svær og pengepung. Sværet  beskytter mod onde ånder, og pengeposen bringer lykke. Hun beskytter huset og dets beboere. Phra-phum er den lokale ånd, bygningens ånd, stedets ånd, husets ånd. Figuren anbringes i åndehuset (Th.A.141).

Plastikdukke af kvindelig slave. Anbringes på åndehuset (Th.A.141) som husåndens slave.

Plastikdukke af mandlig slave. Anbringes på åndehuset (Th.A.141) som husåndens slave.

Disse plastikdukker, en mand og en kvinde, er iklædt klassiske dragter og danser til underholdning for husånden i åndehuset. Placeres i Åndehuset  (Th.A.141).

Plastikfigur der anbringes på åndehuset (Th.A.141) som ridedyr for husånden.

Plastikfigur der anbringes på åndehuset (TH.A.141) som ridedyr for husånden.

Kan gives i gave til munk ved ankomsten til templet. Bruges til at lindre hudgener affødt af varme. Basale nødvendigheder som talkum, sæbe, tandpasta o.l. må munken gerne have. 

Kan gives i gave til munk ved ankomsten til templet. Basale nødvendigheder som talkum, sæbe, tandpasta o.l. må munken gerne have. 

Landsbybørn i skoleuniformer der forbereder gaver til munkene i form af bakker med frugt. Billedet er fra 1970'erne, så tøjstilen har ændret sig. Men ritualerne er i store træk de samme i dag (2017).

Ordination af munk / indsættelsesritual. Det er den hvidklædte mand til højre i billedet (med guldkanter på kappens ærmer og kant), der skal ordineres. Hans familiemedlemmer bærer det udstyr, der indgår i ritualet: madskålen og viften (til venstre i billedet) samt andre gaver bestående af redskaber og personligt udstyr. Slægtninge opnår (også) religiøs fortjeneste, 'bun', ved at give gaver, og ved at et familiemedlem bliver munk. Billedet er fra 1970'erne, men ritualerne er i store træk de samme i dag (2017).

Munke under religiøs ceremoni i landsbyens mødehus. Det er en del af et begravelsesritual (se billedserie C). Billedet er fra 1970'erne, men ritualerne og sceneriet her er i store træk de samme i dag (2017).

Ældre munke sammen med novicer: børn og unge munke som er under oplæring, men endnu ikke er fuldt indviede. Opstillingen er foranlediget af, at et begravelsesritual er vel overstået (se billedserie C). Billedet er fra 1970'erne, men munkene tager sig ligesådan ud i dag (2017)

Ung munk siddende på sin seng. Billedet er fra 1970'erne, men munkene tager sig ligesådan ud i dag (2017).

Novice får vejledning af ældre munk. Novicerne er børn og unge munke, som er under oplæring men endnu ikke er fuldt indviede. Billedet er fra 1970'erne, men dette sceneri udspiller sig i dag på samme måde (2017).

Et vægalter som dette bruges som et lille husalter. I samlingen er der nogle genstande, som man typisk bruger på eller ved et vægalter. Se: Th.A.13, 17-18, 55, 127, 135. Der er altid frugt på alteret, og man pynter med blomster - både friske og kunstige benyttes. I lånermappen er der en opstillingsvejledning / foto af, hvordan man kan opstille genstandene på alteret.

Denne buddhafigur (af messing) forbindes med dem, der er født på en søndag. Figuren viser Buddha med hænderne samlet foran sig i hoftehøjde, og den hedder 'Ser på bodhitræet'. Det var under bodhitræet (en figenart 'Ficus Religiosa'), at Buddha blev oplyst (i siddende meditationsstilling; se Th.A.214), og figuren her viser Buddha, der står og funderer over den viden, han har opnået om tilværelsens lovmæssigheder.  

Denne buddhafigur (af messing) forbindes med dem, der er født på en mandag. Her ser man Buddha, der løfter sin ene hånd, hvilket symboliserer, at han stopper konflikter. Det refererer til engang Buddha stoppede slægtninge, som sloges om rettighederne til vand. 

Denne buddhafigur (af messing) forbindes med dem, der er født på en tirsdag. Figuren viser Buddha, der ligger ned, og den hedder 'Den hvilende Buddha'. I den oprindelige indiske tradition symboliserer dette den døende Buddha og hans vej ind i nirvana.  

Denne buddhafigur (af messing) forbindes med dem, der er født på en onsdag. Figuren viser Buddha med almisseskålen. Hver morgen gik Buddha sin almisserunde og indsamlede mad, som folk gav. På samme måde går munkene hver morgen en almisserunde, hvor folk står ved vejkanten og giver dem ris og karryretter med kød og grøntsager. Munkene er tavse, og de tigger ikke. Munkene giver lægfolk mulighed for at opnå religiøs fortjeneste, 'bun', ved at give mad til munkene.

Onsdag aften repræsenteres af, ikke blot én men to andre figurer. De er ikke med i samlingen her. Den ene af dem viser Buddha, der sidder sammen med en abe og en elefant, som illustrerer Buddha, der søger tilflugt i en fredfyldt skov for at komme væk fra sine disciple, der skændes.

Denne buddhafigur (af messing) forbindes med dem, der er født på en torsdag. Figuren hedder 'Den mediterende Buddha', og den regnes for den smukkeste af Buddhas positioner. Den viser Buddha, der sidder i  skrædderstilling under bodhitræet og mediterer. Denne siddestilling kaldes lotusstilling eller meditationsstilling. Bodhitræet er en figenart, 'Ficus Religiosa', og det var under et sådant træ at Buddha, på denne vis, blev oplyst. Som man kan se, er figuren her af en anden type end de øvrige.

Den største Buddha i samlingen er også en mediterende Buddha. Se Th.A.1.

Denne buddhafigur (af messing) forbindes med dem, der er født på en fredag. Buddha står med hænderne presset mod brystet og tænker på, hvordan han skal forklare årsagerne til lidelse for andre.

Denne buddhafigur (af messing) forbindes med dem, der er født på en lørdag. Den viser Buddha i siddende stilling, og bag ham ser man en fem- eller syvhovedet slange ved navn Mucalinda - slangernes konge -, som beskyttede Buddha under en regnstorm. Som man kan se, er figuren her af en anden type end de øvrige.

Denne messingfigur med stok forestiller den asketiske eneboer, Ruisi, som lever i skoven. Han er kyndig i buddhisme og mediterer. Meditation giver ofte eneboeren indsigt i overnaturlige kræfter. Statuer af ham ses sommetider i templerne. Eneboeren optræder i fortællinger om Buddha og hans besøg i Nordthailand.

Læs mere herom i indsamlerens (Mikael Gravers) artikel i lånermappens samlingstekster. Artiklen hedder 'Buddhisme i Thailand - en national religion mellem tradition og globalisering'. 

Denne messingfigur forestiller Nang Thorani, jordens gudinde, der vrider sit lange hår. Hun frelste Buddha fra den onde Mara, som forsøgte at forhindre Buddhas oplysning. Da hun vred sit hår, skyllede hun Maras hær bort. Nu vogter hun jorden, indtil den næste Buddha - ved navn Ariya Metteya - kommer. Statuer af hende ses ofte i templerne. I den hinduistiske tradition hedder hun Vesundhara.

Armbånd i nylon der fungerer som amulet. Munken giver armbåndet til lægmand, når lægmand har givet en gave til klosteret.

Stor klokkeformet amulet med guldfarvet kant i sort perlekæde (af plastik). På forsiden ses Khruba Khao Pi, der døde i 1977, og på bagsiden ses hans fod- og håndaftryk. Han er en af flere kendte munke i Nordthailand og kaldes Den Hvide Munk. Han blevet tvunget fra den gule robe, fordi han ikke underordnede sig sangha rådet i Bangkok og mobiliserede fattige bønder til protest mod et stort dæmningsbyggeri i området. Det betød, at mange måtte flyttes. Han anses for at have haft overnaturlige kræfter. Hver år får den døde munk en ny robe på. Se foto af iklædningen og forgyldningen af munken på side 88 i artiklen 'Døde munke arbejder videre' i lånermappens afsnit 8.

Dråbeformet amulet med guldfarvet kant  i sort perlekæde (af plastik). På forsiden ses et billede af den berømte munk, Khruba Wong, som grundlagde tempelbyen Huai Tom i 1970. Perlekæden er en meditationskæde med 108 perler - 'luk phra kam' -, hvilket symboliserer Buddha’s lære. Den anvendes ved bøn og meditation. På bagsiden ses lykkebringende yantra-tegn. Som man kan se, minder den øverste del af yantra-tegnet lidt om Buddhas hårtop.

Rødt stofstykke, små benstumper og tekst på hvidt papir i lille plastikpose (må ikke åbnes). Denne lille 'relikvie-pose' fungerer som amulet. Det røde stofstykke angives at være et stykke fra munken, Khruba Wong’s, robe. Selvom amuletten er en efterligning af relikvier, menes den at have virkning. Hver gang de to berømte og karismatiske (afdøde) munke, Khruba Wong og Khruba Khao Pi, får skiftet rober, så sælges de aflagte rober som amuletter. Deres legemer opbevares i glaskister i Huai Tom og et nabo tempel. (Se Th.A.224 for mere information om Khruba Khao Pi).

Amulet med guldfarvet kant, fastgjort til sortbrun meditationskæde lavet af perler fra kokosskaller. De fremstilles af en lokal håndværker. På amulettens ene side ses den brømte munk, Khruba Wong, som grundlagde tempelbyen Huai Tom i 1970, og på den anden side ses den 71 meter høje pagode, der er bygget af lokale ufaglærte i templet.

Firkantet amulet i plastik fastgjort til metalkæde. Her ser man Thailands tidligere konge, Kong Bhumipol, sammen med den berømte munk, Khruba Wong (med solbriller), der grundlagde tempelbyen Huai Tom i 1970. De er begge nu døde. Kong Bhumipol støttede Wongs tempel og sikrede et fem kvadratkilometer stort område til Wong og nu flere end 10.000 lægfolk fra det karenske mindretal. På amulettens bagsiden er der relikvie-benstumper (se også Th.A 226) og et foto af tempelbyens 71 meter høje pagode.

Amuletlignende smykke med guldfarvet kant (i plastik) med foto af Kong Bhumipol og hans bedstefar, Kong Chulalongkorn, der moderniserede Thailand. Ved Kong Chulalongkorns statue ofres ofte blomster og andet for at opnå held i forretninger.

Moderne amuletarmbånd i gummi og i kongens orange farve. Den bærer en inskription som hylder (den nu afdøde) Kong Bhumipol. Inskriptionen lyder: 'Vi elsker dig herre over vore hoveder’. Kongen havde status som en næsten guddommelig person; en person med stor karma.

Denne store, runde amulet i plastik kaldes en Jatukham-amulet. Den forestiller formentlig Prins Jatukham med fem slangehoveder. I følge en myte var Jatukham en thai-kongesøn på Buddhas tid, som kom til byen Nakhon Si Thammarat i Sydthailand med relikvier og byggede et tempel. En politigeneral i byen, som var højt respekteret, skabte den første amulet af denne type. Generalen fik en kongelig begravelse i en alder af 108 år. I 1987 blev amuletterne produceret og blev meget populære. I 2007 stod folk i kø for at købe en amulet. Der opstod tomult for at købe amuletterne, en og kvinde døde. De første amuletter er meget kostbare og koster op til 20 millioner bath, svarende til mellem tre og fire milioner danske kroner (afhængig af kursen). Efter dødsfaldet og røverier standsede patriarken, lederen af munkeordenen, produktionen.    

Samlingens eksemplar er en billig kopi af de fine, dyre modeller. Ikke desto mindre har den amulettens kraft, den beskytter mod de fleste ulykker.

Brun taske til munken - sælges i Myanmar/Burma, importeret fra Thailand. Der er afbilledet lys, blomst og røgelse.

René Dybdal Pedersen – Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, KBH., 2008.

Bogen gennemgår de vigtigste ritualer, myter og leveregler i buddhismen såvel som i kristendommen, islam og jødedom. Det hele skildres gennem børn, der bor i Danmark, og som praktiserer deres tro her. Med denne bog kan man gå på opdagelse i forskelle og ligheder mellem de store religioner, vi hyppigt møder i vores dagligdag i Danmark.

Den buddhisme, der skildres i bogen, er vietnamesisk (mahayana-buddhisme), og derfor adskiller den sig på visse områder fra thailandsk buddhisme (theravada-buddhisme). Det giver et praj om den variation, som findes i buddhismen. Grundpillerne og nøglebegreberne er dog de samme.