Genstandsliste for Tibetanere i Nepal

Hvert år ved Losar (tibetansk nytår) får de tibetanske børn en helt ny skræddersyet chuba. Den skal være ny fordi man skal gå ind i det nye år med friske dragter på. I det eksiltibetanske miljø ved Baudhanath Stupa er det som regel indiske skræddere der laver disse chubaer til tibetanerne. De har fundet ud af at producere billige akrylstoffer i Indien med de samme symboler og mønstre som de originale tibetanske og kinesiske silkestoffer, der oprindeligt var i Tibet, men som nu er blevet for dyre for de fleste flygtninge, som bor i Katmandu.

Alle chubaerne i denne samling er fest-chubaer som man bl.a. benytter til Losar. Kun i meget velhavende familier kan man finde på at benytte disse fest-chubaer til hverdagsbrug.

Til daglig går børnene og mange af mændene i vesteuropæisk tøj. Typisk går de i cowboybukser og T-shirt med et par tennissko til eller plastiksandaler. Men nogle af mændene går også med en hverdags-chuba, hvor man typisk kun har den ’halvt på’: den ene side tager man på, på normal vis, medens man undlader at stikke armen i ærmet på den anden side; denne side hænger i stedet løst ned og ærmet tages om livet og bruges som bælte. Stoffet over ’ærmebæltet’ (på den ’normale’ side) skal pose meget ud over bæltet, således at det danner en slags lomme hvori man kan have sin tsampa skål (ET.115) og andre remedier.

Kvinderne går aldrig i vesteuropæisk tøj. Til daglig bruger de i stedet en hverdags-chuba som er en mere simpel udgave af fest-chubaen. Og alle gifte kvinder bærer altid en slags forklæde ovenpå chubaen (uanset om det er fest eller hverdag). Dette forklæde har nogle specifikke mønstre der viser hvor i Tibet de kommer fra. Kvinderne er meget stolte over deres chubaer. De synes ikke rigtig at en kvindes ynde kommer frem, hvis hun ikke bærer chuba. F. eks. vil de meget gerne overtale gæstende kvinder fra andre kulturer til at prøve en chuba så de kan se hvor fine de faktisk kan blive!

Tibetansk kjole str. 14-15 år: a) turkis kjole med røde blomster og b) blå skjorte med evighedstegn. Evighedstegnet på chubaen er et gammelt kinesisk-tibetansk buddhistisk symbol som både optræder på stoffer og møbler og porcelæn.

Tibetansk kjole str. 12-14 år: a) rød kjole med blomster og evighedstegn og b) grøn skjorte med evighedstegn.

Tibetansk kjole str. 10år: a) turkis kjole med røde blomster og b) blå skjorte med evighedstegn.

Tibetansk kjole med lange ærmer str. 40-42: gylden sort kjole. Bruges for eksempel af lærerinde.

Tibetansk kjole str. 12 år: a) rød kjole med tulipaner og b) rød jakke.

Hvert år ved Losar (tibetansk nytår) får munkene nye munkedragter. Den skal være ny fordi man skal gå ind i det nye år med friske dragter på. Munkedragten er syet i bomuld af indiske skræddere. Denne dragts farve er auberginefarvet og tilhører den tibetanske buddhistiske Nyingmapa retning. Dalai Lamas retning indenfor tibetansk buddhisme er Gelupa og dragten er gul.

Rundt om stupaen findes mange tibetanske klostre. Under kulturrevolutionen i Kina ødelagde man 7.772 klostre i Tibet. En del af disse er nu genopført rundt om stupaen, hvor de tibetanske flygtninge bor i Katmandu. Klostrene fungerer som læreanstalter for mange munkedrenge. Munkedrengene starter deres liv på et kloster i 6 års alderen.

Tibetansk dragt str. 13 år: a) auberginefarvet skørt b) orange kortærmet skjorte c) munkevest d) rødt sjal e) orange bælte. 

Tibetansk dragt str. 15 år: a) auberginefarvet skørt b) karryfarvet kortærmet skjorte c) munkevest d) auberginefarvet sjal e) karryfarvet bælte.

Tibetansk dragt str.12-15 år: a) turkis chuba med evighedstegn og b) pink bælte.

Ligesom pigerne skal drengene til Losar-fejring have en helt ny chuba for at kunne træde ind i det nye år med friske klædedragter på (se mere om chubaen under ET.1).

Tibetansk dragt str.11-14 år: a) vissengrøn chuba med lotusblomster og b) pink bælte.

Drengenes nytårs-chubaer er ofte meget farverige og fyldt med symboler. På denne chuba er der lotusblomster, som symboliserer essensen af buddhismen: lotusblomsten står for tibetanerne som guddommelig renhed. Den vokser op fra en mudret sø og beviser, at man ved at overholde buddhismes grundregler, kan nå til sindsmæssig klarhed trods dét, at alt omkring én er forstyrret - mudret.

Tibetansk dragt str.11-14 år: a) koboltblå chuba med evighedstegn med b) lyserødt bælte.

Tibetansk dragt str.11-14 år: a) auberginefarvet chuba med blomster og b) bælte til (dette bælte er ikke et originalt tibetansk bælte). 

Tibetansk dragt str.10-13 år: a) turkis chuba med drager og b) orange skjorte og c) bælte til (dette bælte er ikke et originalt tibetansk bælte).

Tibetansk dragt str.11-14 år: a) sort chuba med røde evighedstegn og b) gul skjorte og c) bælte til (dette bælte er ikke et originalt tibetansk bælte). 

Tibetansk skjorte str. 8 år som anvendes under drenge-chubaen: turkisfarvet. 

Tibetansk skjorte str. 6 år som anvendes under drenge-chubaen: gul med evighedstegn. 

Tibetansk skjorte str. 6 år som anvendes under drenge-chubaen: blå med evighedstegn. 

Tibetansk skjorte str. 9 år som anvendes under drenge-chubaen: råsilke / råhvid.

Tibetansk skjorte str. 7 år som anvendes under pige-chubaen: gul.

Tibetansk skjorte str. 9 år som anvendes under pige-chubaen: gul.

Tibetansk skjorte str. 9 år som anvendes under pige-chubaen: limegul.

Tibetansk jakke str. 8 år som anvendes over pige-chubaen: koboltblå med blomster (skal repareres under ærmet).

Tibetansk jakke str. 8 år som anvendes over pige-chubaen: grøn med evighedstegn.

Smørlampe (tibetansk: dkar me) benyttes overalt i tibetanske buddhistiske templer og klostre gennem hele Himalaya-regionen. Traditionelt benyttes yakokse-smør, men nu om dage erstattes dette af vegetabilsk olie. Eksil tibetanerne i Katmandu, ofrer hver morgen smørlamper på deres husaltre i hjemmet og ved små smørlampehuse langs med stupaen. Ved særlige hellige lejligheder sættes der 100.000 smørlamper på stupaen. Smørlampens lys symboliserer buddhismens vision om klarhed og visdom i sindet. Afbrænding af smørlamper er en ofring til Buddha og et ønske om lykke og glæde for sine nærmeste og hele menneskeheden. 

Store smørlamper betyder for tibetanere endnu større ofringer. Ikke alle har råd til at købe disse størrelser, men sparer sammen gennem livet til at eje 2 eller 3 til deres hjemlige husalter. De fineste smørlamper laves i rent sølv, og de kan findes i de tibetanske eksilklostre ved Baudhanath Stupa.

Til at ofre ris og ædelstene: koraler og turkiser som er tibetanernes foretrukne lykkesten. Man bygger et tårn af ris (Se billednr. 36 i billedserien) ved at lægge ris i kobberskålen (a), og derefter sætte ringene på (b – d) og fylde op med ris skiftevis – startende med den bredeste ring - således at det ender som en pyramide med kobberspidsen i toppen (e). Populært formuleret er Mandala er et udtryk, der henviser buddhismens tanke om altings forgængelighed og naturens iboende forunderlige symmetri, struktur og matematisk stramhed. 

Tibetanernes ynglingsdrik er smør-te. Det giver god næring og varme i det iskolde Himalaya. Denne termokande (som er kinesisk af oprindelse) er den mest almindeligt brugte blandt flygtninge ved stupaen. Tibetanerne i eksil tager også ofte rundt og tilser buddhistiske hellige steder i Nepal. Så har de en picnic kurv med og ofte en termokande som denne med smør-te i. 

Denne bedemølle er en stuemodel. Man sidder i sit hjem og drejer venstre rundt for dermed at bede mange bønner på en gang. Inde i møllen ligger der en papirrulle fyldt med buddhistiske, trykte bønner og hver gang rullen drejes, har man bedt ca. 50 bønner. Møllen er lavet af bhutanesere fra nabolandet Bhutan. Bhutanesere er kendt for at være dygtige træskærere med en stor farvesans. På denne mølle er der malet de 8 buddhistiske lykkesymboler. Møllen er en minaturemodel af en stor bedemølle, som også findes i kvarteret rundt om stupaen. Møllen benyttes af buddhister i hele Himalayaregionen, herunder tibetanere.

7 er lykketal for tibetanere og i buddhister. Hver morgen fyldes frisk vand i de 7 offerskåle på tibetanernes husalter for at ofre rent vand og fremsige bønner. Skålene her er ikke af sølv, for det er for dyrt for den almindelige tibetaner. Ideelt set skal de være af rent sølv, så man forsøger at få dem ligne sølvskåle så meget som muligt. 

På nytårsalteret under Losar-fejringen skal der helst være så mange friske blomster i forskellige festlige farver som muligt. Friske blomster er en gave til guderne, og for tibetanerne symboliserer de forår. Losar er også en slags forårsfest, hvor man fejrer, at vinteren endelig er forbi, og at foråret snart er på vej.

Den lille skål har den klassiske kinesiske drage påmalet, som er et simpelt symbol på styrke og kraft. Mange genstande i den tibetanske husholdning er kinesiske – det er billigt. Skålen kan bruges på alteret eller den bliver brugt når man spiser tsampa.

Små skåle som denne bruges når tibetanerne spiser melboller lavet af byg (tsampa) hvilket de gør flere gange om dagen. Man bruger skålen sammen med en tekop (ET.116), hvor man så hælder lidt af smørteen ned i melet i skålen, hvorefter man drejer skålen i små ryk alt imens man former en melbolle ved at trykke melmassen ind mod kanten – en særlig teknik man skal have lært fra barns ben for at kunne mestre. (Se ET.111 for en forklaring på de 8 lykkesymboler).

Amuletterne bruges individuelt. Posen med evighedstegn på er en typisk tibetansk måde at opbevare små genstande på, den er ikke specielt beregnet til amuletter.

Dette dørbanner hænges ofte uden for døråbningen for at undgå fluer. Tibetanerne har 8 lykkebringende symboler, som hver især er et udtryk for en kraft, som relaterer sig til deres buddhistiske livssyn. På dette lykke-dørbanner er de 8 lykkesymboler sammenflettede i ét stort billede.

Lykkesymbolernes betydning er:

Lotusblomsten: Guddommelig renhed

Parasollen: Beskyttelse

Fiskene: Lykke og frugtbarhed

Vasen: Indeholde uendelige skatte

Hjulet: Buddhas lære og åndelig udvikling

Konkylien: Suverænitet

Evighedsknuden: Uendelig visdom og medfølelse

Sejrsbanneret: Sejr over fristelser og begær

Lille blå og hvid skål til røgelse. Man lægger ris i bunden, så røgelsespindene har noget at ’stå fast i’. I alle tibetanske hjem tænder man røgelsespinde hver morgen for at rense huset for onde ånder.

Tibetanerne drikker meget smør-te. Det er en nærende og dejlig varm drik i det iskolde Himalaya. Man bruger ofte tekoppen sammen med en skål tsampa (Se ET.115). Hver morgen sætter man altid en kop te frem på alteret til guderne, inden man selv drikker noget.

Har tilhørt en ung munk ved navn Ngawang Phuntoks fra Amdo i Tibet. (Se ET. 118-119)

Indholdet i pose (a), med de eneste personlige ejendele som den unge munk Ngawang Phuntoks havde med fra Amdo i Tibet, da han flygtede over Himalayabjergene.

Indholdet i posen:

b) Fotografi af Dalai Lama

c) smørlampe

d) buddhistisk hellig tekst pakket ind i gult stof (må ikke pakkes ud). Se også Ngawang Phuntoks pelshue nr. ET. 117 og et foto af ham selv nr. ET. 119. Ideelt set må munken kun eje 8 ting: tre stykker beklædning til munkeroben, tiggerskål, nål, barberblad/negleklipper, bælte og vandflaske/kop. Men templets ejendele fungerer dog som munkenes brugsgenstande.

På fotoet ses Ngawang Phuntok, se 117-118. Munkene er Buddhas disciple og repræsentanter på jorden. De efterstræber et liv i askese, på samme måde som Buddha og de første disciple gjorde det. Til de gamle klosterregler hører et nogenlunde fast tilrettelagt dagsprogram med meditation, skriftstudier og messe samt en række forskrifter for korrekt opførsel blandt munkene og nonnerne i hver sine klostre. De vigtigste etiske leveregler er at afholde sig fra drab, tyveri, utroskab, løgn og indtagelse af rusmidler, at afholde sig fra mad efter middag, sansenydelser / underholdning (dans, sang etc.) og parfume, total seksuel afholdenhed og at afholde sig fra luksuriøse sæder og guld og sølv.

Trommen (a) benyttes af munken til morgen puja (ritual) og opbevares i etuiet (b). Trommen hører sammen en klokke se (ET.121), der benyttes i samme ritual.

Klokken (a) benyttes af munken til morgen puja (ritual) og opbevares i etuiet (b). Klokken hører sammen en tromme (se ET.120), der benyttes i samme ritual.

Billede af den kvindelige Buddha, Tara, i lille træramme. Tara er i tibetansk buddhisme gudinde for medfølelse. 

Karret bruges specielt til Losar, hvor det fyldes med tsampa (byg) og ovenpå lægges brødstykker, frugt og søde sager. Derefter stilles det på nytårsalteret. Men når tibetanerne så går på besøg hos hinanden (hvilket de gør meget ved nytårstid), så tager de trækarret med under armen og ’stiller sig i døren’ og snakker med hinanden, mens de nipper af lækkerierne. Og ind imellem kaster de lidt tsampa op i luften til guderne – som regel i alle fire verdenshjørner. Nytårsmorgen går alle tibetanere til stupaen og smider tsampa højt op i luften for at bringe lykke. 

Buddha (a) med: b) krave c) skørt og d) nederdel.

Buddhafigurer findes i alle tibetanske hjem. Denne er en lille størrelse i forhold til, hvor store de ofte er på husaltrene. Buddhaerne er iklædt tøj af silkebrokade som beskyttelse mod kulden. De fleste tibetanere i eksil har et særskilt alterrum, hvor de kan gå ind og bede om fred i sindet og ønske lykke for deres nærmeste og hele menneskeheden. Buddhafiguren kan også bruges til meditation, idet Buddhas fredsfyldthed inspirerer til mental ro.

Plakater, der har hængt som pynt på væggen i et af de mange fotostudier, der er ved stupaen. Se ET 127.

a) Motivet er en bro og teksten ”All glory comes from…”

b) Motivet er et dansepar og teksten ”ajay rami”

c) Motivet er et hus og teksten ”Today is the beginning…”

De tibetanske flygtninge ved stupaen har mange slægtninge rundt om i verden. Især ved højtider udveksles mange breve med talrige fotos af familiemedlemmer. Derfor er der mange små fotostudier hvor man kan gå ind og lade sig fotografere i sit stiveste puds, specielt omkring Losar, hvor man tager sin nye chuba på. Baggrunden her er en teplantage men kunne lige så godt have været syv højhuse. Idéen er, at man lader sig fotografere med en helt anden kontekst end den man befinder sig i, og samtidig viser sit allerbedste tøj frem.

Lad klassen lave sit eget fotostudie, hvor de iklæder sig dragter fra samlingen. Dernæst kan de lade sig fotografere med sjove baggrundsmotiver, som de selv finder på eller foran dette originale teplantage-motiv. I et typisk tibetansk fotostudie vil væggene også være pyntet med plakater, som dem du finder under nummer ET 126 a-c. Dem kan klassen også hænge op.

Livshjulet er et meget brugt og vigtigt motiv i thankamalerierne. Se en udførlig beskrivelse af livshjulet i baggrundstekstens afsnit om buddhismens symboler. I billedets/thankaens perfektion og detailrigdom ligger der indbygget en mulighed for, under meditation, at opnå en indre tilstand af klarhed og fred ved at visualisere det på billederne/thankaerne. Thankaen ophænges ved husaltrene og andre steder i hjemmet.

4 stk. Buddhaer på række. Stilles ofte på husalteret.

Bruges i loftet og til at dekorere borde og simple altre med.

Hænger ved siden af husalteret og har en lykkebringende effekt for tibetanerne. Se ET. 111.

Viften bruges til at stænke velsignet vand udover de forskellige offergaver på husalteret.

Munkene i de tibetanske klostre sidder hver morgen og læser gamle buddhistiske skrifter. Bøgerne er indpakket i bomuld som beskyttelse mod snavs og støv.

a) 10 bedeflag b) 10 bedeflag c) 10 bedeflag d)10 bedeflag e) 5 bedeflag f) 5 bedeflag g) 5 bedeflag h) 10 bedeflag i) 10 bedeflag.

Klassen må meget gerne hænge bedeflagene op i klasseværelset.

De tibetanske bedeflag indeholder de 5 farver: rød, blå, hvid, grøn og gul, som hver især symboliserer de 5 grundelementer for tibetansk buddhisme: rød for ild, blå for himmel, hvid for skyer, grøn for vind, gul for jord. Bedeflagene ses overalt i Himalayabjergene og i Tibet, hvor tibetanerne bor. De hænges op på bjergtoppe og i træer og ved stupaen i Boddha i Katmandu. På bedeflagene er der trykt buddhistiske bønner, som - med vindens hjælp - bliver spredt ud til mange mennesker, og dermed er med til at bringe lykke over store afstande. Tibetanerne ofrer bedeflagene ved stupaen, og ønsker lykke og glæde for deres nærmeste og hele menneskeheden. På bestemte buddhistiske datoer er det særligt lykkebringende at hænge bedeflagene op på stupaen, bl.a. ved Losar, og dermed bliver stupaen klædt på med et orgie af blafrende bedeflag, som sender gode bønner ud i verden. Bedeflagene bliver ekstra virksomme, hvis de, inden de hænges op, bliver velsignet af en lama. 

Bruges i loftet og til at dekorere borde og simple altre med.

Selvom denne buddhafigur er kinesisk, ses den ofte på de tibetanske husaltre.

Tibet og Nepal ligger højt over havets overflade, og det giver meget kolde vintre med minusgrader i mange måneder. Hatten her er en festhat med farverig brokade, som samtidig kan holde kulde væk fra ørerne.

Til Losar (nytårsfesten) dekorerer tibetanerne deres alter med lys og blomster. Denne lyskæde placeres på buddhafiguren for at lyse op og se festlig ud. 

På alle tibetanske husaltre er der fotografier af forskellige tibetanske mestre. Fotografiet spiller en særlig rolle for tibetanerne, fordi de mener, at noget af den kraft som mestrene udstråler, kan modtages af dem. Kraften overføres via meditation eller blot ved at have fotoet i sin nærhed og kigge på det. Rundt om stupaen findes mange små foto’biblioteker,’ hvor man kan købe billeder af sine ynglingsmestre. Disse billeder er meget populære blandt flygtninge, fordi de ikke var tilgængelige i det kinesisk besatte Tibet.

Se ET. 111.

”Ritual music of the Tibetan Monks - Mantras for meditation”.

Yungchen Lhamo ’Coming home’.

Thanka er buddhistiske billeder, som bliver malet af trænede munke i klostrene. Thankaerne indeholder buddhistiske motiver såsom Buddha og andre guder i tibetansk buddhisme. I hele billedets/thankaens perfektion og detailrigdom ligger der indbygget en mulighed for, under meditation, at forsøge at opnå en indre tilstand af klarhed og fred ved at visualisere det på billederne/thankaerne. I alle eksiltibetanernes alterrum hænger der mange thankaer. Nogle er dyre, andre billige, afhængig af, hvilken thanka-maler der har udført thankaen. 

Kuverter, som man giver til hinanden og til lamaerne i klostrene til nytår (Losar). Man lægger penge i kuverterne og ønsker held og lykke i det nye år. Kuverterne stilles på husalteret. 

Tibetanerne har mange måder at udtrykke deres sorg over kinesernes besættelse af deres land. Klistermærker sættes op i hjemmet, på husvægge og døre for at gøre opmærksom på, at Tibet skal reddes. 

Kunstige blomster som ofte bruges til pynt på husaltrene, fordi friske blomster er vanskelige at få fat i. Når det er muligt foretrækkes friske blomster, og til nytår laver man små bægre med hvedespirer, som signalerer forårets komme.

Tibetansk buddhisme inkluderer et rigt udvalg af musikinstrumenter: trommer, trompeter, konkylier til at blæse i og klokker. Denne trompet bruges både inde i klostrene og udenfor på templets tag. Lyden er dyb og vibrerende, og den kan høres over meget lange afstande i den tynde bjergluft. Lyden er kontinuerlig: Munkene spiller to ad gangen, så de kan skiftes til at tage luft ind uden at lyden stopper. En tibetansk trompet som denne kan trækkes ud som et teleskop og presses sammen, så den er let at transportere.

Prøv at se om I – nænsomt – kan trække trompeten ud i fuld længde og trompetere. 

Stofblomster, sneglehus, pengesedler, perlekæder, mønt og poser med frø.

Miniaturemodel af et tibetansk bordalter med originale gardiner (selve alteret er ikke originalt). Klassen kan lave sit eget alter: Den røde branddug i kasse 3 trækkes over to UNESCOkasser, der er sat i forlængelse af hinanden, og den orange dug (se ET 159) lægges henover. Ovenpå stilles husalteret og nu har klassen en fin platform for at konstruere deres eget Losar-pyntede alter. Pynt med alle de alterrekvisitter som følger med samlingen og tilføj frugt, søde sager og friske blomster! Et Losar-alter bugner med altergenstande og søde sager – man ofrer, alt det bedste man har, til guderne – inden man selv tager del i det. Hæng også det aflange stoftryk med de seks Buddha figurer op bagved alteret som baggrund (se ET 163). 

17 minutters portrætfilm af Berit Madsen / Manche film, 2003.

8 ½ minuts portrætfilm af Berit Madsen / Manche film, 200

11 minutters portrætfilm af Berit Madsen / Manche film, 2003

Stoffet er tibetansk inspireret, men produceret i Indien. Indiske stofhandlere rundt om stupaen forsyner tibetanerne med akryludgaver af det oprindelige tibetanske silkebrokade. Stoffet bruges både til syning af chubaer og jakker, og det benyttes også som pynteunderlag på tibetanernes husaltre.

Klassen kan lægge dugen på det bord som husalteret stilles på. Se ET. 154.

Tibetanske munke har denne enkle taske til at bære over skulderen. Her kan de have deres lange ’bøger’ med hellige skrifter (se ET 134) og deres kiks og mobiltelefoner!

Dette stoftryk er i akryl, og det er produceret i Indien. Det bruges i tibetanske hjem og i klostrene til at pynte altre med. Klassen kan hænge det op bag ved husalteret.

Bog: " Tiberian Cooking - Introducing a rich variety of Food and Beverages". Af: Indra Majupuria og Diki Lobsang. Udgivelsesår: 2000