Genstandsliste for Tanzania

Af metal. Dette håndlavede fejeblad har visse fordele sammenlignet med et af plastik som man også kan købe i butikkerne. For det første er det billigere. For det andet er det mere holdbart. For eksempel går det ikke i stykker, hvis man bruger det til at håndtere gløder i et køkken.

Trækulsstrygejern importeret fra Kina bruges overalt i Tanzania. At have strøget tøj på ved særlige lejligheder, eller hvis man arbejder på kontor, er ikke blot anstændigt, men også normalt.

Lavet af sisalbladenes fibre. Bruges mest indendørs og i køkkenet. Man frigør fibrene fra bladkødet ved at trække bladet gennem to tætsiddende søm, der danner en kløft i det stykke træ, de er slået i.

Af glas og genbrugsmetal. Købt på markedet i Songea by. Denne type er ikke meget udbredt, og er mest lavet for at se fin ud.

Lavet af øldåse. Denne type petroleumslampe er den mest udbredte huslampe i Tanzania. Disse er fremstillet i landsbyen Ngahokora. Øldåserne er fra Sydafrika, og vidner således om at varer fra Sydafrika på få år har fået stor udbredelse (efter at boykotten i forbindelse med apartheid er blevet ophævet). Det nærmeste sted man kan købe øl er i distriktshovedstaden, Songea, 65 km. væk. Imidlertid fragtes de brugte dåser ud til distriktets landsbyer, så de kan bruges som genbrugsmetal. I Tanzania bliver det mørkt klokken syv om aftenen hele året. Derfor er lamperne vigtige, der er ingen elektricitet i landsbyen. De er billige og simple at fremstille og bruger meget lidt brændstof. Derfor er de meget populære.

Lavet af træ i landsbyen Ngahokora af lokale håndværkere fra omegnen. Er man gæst får man altid den bedste siddeplads, enten en stol, eller en skammel. Ellers har den ældste mand altid først og fremmest ret til skamlen.

En speciel skammel fra sukumaerne. Skamlerne hugges ud af et stykke træ, med en økse.

Mange familier har disse klapstole. Når der kommer folk på besøg, sætter man altid sådanne stole frem til gæsterne. Denne stoletype blev bragt til landet af arabiske handelsfolk i 1800 tallet. Nu er det en meget almindelig stol blandt afrikanerne.

Lavet af genbrugsmetal. Fremstillet af en småhåndværker. Købt på markedet i Songea by. Et sådant måleredskab bruges overalt i Tanzanias små købmandsbutikker til at afmåle og sælge petroleum og madolie. Petroleum er meget dyrt for folk i landsbyerne, og de fleste har kun råd til at købe det i små mængder. Det er langt fra alle byboer, der har elektricitet. Så godt som ingen landsbyer har elektricitet. Og når der er oprettet en eltilslutning er den ofte ustabil. Derfor er petroleum vigtig for at skabe lys i hjemmene om aftenen.

Emalje serveringsbakke, rødmalet med flerfarvet motiv i bunden. Formodentlig import fra Nigeria.

Serveringsbakke, aluminium. Bruges fortrinsvis til hverdag. Bakken er indkøbt på markedet i Dar es Salaam by.

Bæger af plastik, pink. Bruges som drikkekop og øse. I landsbyen Ngahokora køber folk sådanne plastikting af handelsmænd der kommer cyklende indefra den større by Songea. Betalingsmidlet er høns, som handelsmanden så fragter tilbage til byen.

Stor øse af træ med kalabas som øse. Bruges når man skal hente vand fra et dybt vandhul, evt. i tørtiden hvor der ikke er meget vand tilbage. Bruges også til at opøse suppe og øl ved store selskaber fra store kar eller øltønder.

Lavet at tørret kalabas. Dette drikkekar bruges under ølselskaber til at drikke det lokal pompeøl af. Karet går på omgang til alle. Både mænd og kvinder (men oftest mænd) deltager i ølselskaberne. Disse bruges stadig, men er i dag til dels blevet afløst af plastikkrus. Ny og ubrugt.

Plastikbæger, blåt, 2 liters. Bruges til at drikke øl af. Bægeret går på omgang når mange sidder i et ølselskab.

Tobaksblade flettet i cirkel, ca. 100 gram. Denne rulle tobak er tørret og klar til at blive rullet til cigaretter. I Tanzania køber folk også fabriksfremstillede cigaretter. For mange mennesker, særligt ude i landsbyerne, er cigaretter for dyre. Derfor foretrækker nogle den rene tobak til selv at lave cigaretter.

Flettet kurv af græsarter, til opbevaring af genstande. Tidligere blev sådanne kurve også brugt som drikkekar ved ølselskaber - ved at holde kurven op mod lyset kan man se at den er meget tæt flettet. Ved Victoriasøen laver kvinder i Tanzania og Uganda fint flettede kurve med geometriske mønstre i violet, blåt eller grønt. De er så tætte, at nogle kan bruges til at drikke af.

Traditionelt er pottemageri kvindearbejde med lav status. En skål laves ved at kvinderne lægger en klump af det æltede ler foran sig. Med strakte ben bøjer de sig over den og trækker en op til en lille eller stor skål, til en vandkrukke eller til beholdere til andre formål. Skålen er brændt og hærdet med et rødt afkog lige efter brændingen. Denne skål er produceret af en kvinde ved navn Helene, som på det tidspunkt var én af de dygtigste pottemagere i Sukuma-området (ved Viktoriasøen).

Af sisal. Nettet bindes fast i taget inde i et hus. Potter og gryder sættes i nettet enkeltvis eller flere over hinanden. Kornafgrøder og andet mad kan også opbevares heri. Bruges også til at have en potte hængende, hvori mælk syrnes til yoghurt. Dette net til ophæng af krukker bruges ikke overalt i Tanzania, eksempelvis ikke i det sydvestlige af landet.

Snusdåse af udskåret kohorn. Folk dyrker som regel selv tobak til snus. Ellers køber man det på markedet, eller hos en nabo. Både mænd og kvinder bruger snus, dog fortrinsvis de ældre. Yngre mænd ryger hellere cigaretter, hvis de har råd.

 Metalkurvespyd. Bruges til kurvefletning, af mænd når de fletter store kurve.

 Lille metal kurvespyd. Bruges af kvinder når de fletter små kurve.

Emalje tekande med blomstermotiv. I Tanzania laves te på følgende måde: Teblade kommes i kanden. De opblødes i mælk og godt med smør. Kogende vand hældes på. Efter et par minutter er teen færdig til at drikkes.

Fremstillet af palmeblade. Bruges som håndtaske af både mænd og kvinder.

Rund, flettet kurv med låg. Selvom folk i dag også bruger sække til at transportere og opbevare landbrugsafgrøder, bruges en sådan kurv stadig meget. Den har den fordel, at den er nemmere at bære på hovedet (som er den foretrukne måde at bære tunge byrder på). Herudover er den meget tæt og er imprægneret med en saft, der holder insekter fra at gå i afgrøderne eller gnave kurven.

Trærammer fra en landsby i Songea distriktet. Vand tilsættes den rødlige og leragtige jord, det æltes og presses i denne form. Formen vendes og løftes op så murstenen bliver liggende. Murstenen sol- og lufttørrer et par uger. Murstenen er nu færdig. Denne tradition for produktion af mursten har tyske missionærer indført i området. Missionærerne har været i Songea distriktet siden 1897.

Rund flettet bakke af siv. Bruges i nogenlunde samme udgave i hele Tanzania. Den mest typiske brug er til rensning af ris og hirse. Bruges også til midlertidig opbevaring af mad. Endelig bruges den også til ølproduktion, hvor øllet gærer i bakken. Bakken er tætnet af en slags ler iblandet saft fra et bestemt træ. Tætningen virker samtidig afvisende over for smådyr, så bakken ikke går til af sultne insekter.

Stort trækulskomfur, genbrugsmetal. I byerne hvor man ikke kan samle brænde, bruges der trækulskomfurer. Nogle folk bruger en petroleumsprimus, men en sådan er meget dyr i anskaffelse og i brug. Trækulskomfuret bruges også af gadesælgere, der sælger mad og kager til forbipasserende. I landsbyerne laver man mad over bål. Gryden stilles på tre sten, hvorunder bålet brænder.

Nettet er så tæt, at det kan beskytte fødevarer mod både støv og insekter. Den flade udvidelse i toppen gør det bekvemt at bruge det.

Når kornet skal renses for avner, lægges det på soldet. Det kan enten kastes lidt i vejret med små bevægelser og gribes igen eller løftes op i skulderhøjde og glide stille ned på tærskepladsen. I begge tilfælde fjerner vinden avnerne. Soldet bruges til mange formål. Der lægges fødevarer på det, og kvinder kan have det på hovedringen, når de bærer afgrøder hjem fra marken.

Sigten er lavet af genbrugsdåse.

 Stor grydeske af træ, til tilberedning af store måltider, evt. majsgrød til fester.

 Aluminiums grydeske. Betragtes af nogle som finere end grydeskeer af træ.

Træske med indbrændt mønster er lavet i landsbyen Ngahokora. De fleste folk laver selv sådant småhåndværk. Skeen bruges til mboga, dvs. tilbehør til majsgrøden ugali af f.eks. grøntsager og lejlighedsvis kød.

Ske af træ, til majsgrød.

Kniven er lavet af gammelt jern. Den kan den slibes meget skarp, men bliver til gengæld hurtig sløv igen. Bruges mest som skrællekniv til eksempelvis rodfrugter.

Lille frugt kniv lavet af ikke-rustfri jern, lige som den foregående kniv. Kniven er billigere i anskaffelsespris end en fabriksfremstillet. Når knive anvendes i husholdningen er det enten en af disse to (denne og den foregående) eller den store brede kniv, pangaen, man bruger (se TZ 78).

Forskellige krydderier. De er købt på markedet i Songea by. Krydderierne kommer fra store plantager på øerne Zanzibar ved Tanzanias kyst. Zanzibar har i århundreder dyrket, forarbejdet og solgt krydderier. Krydderier er en luksus, som ikke alle i Tanzanias landsbyer har råd til at købe.

Til servering af mad.

Disse små, jern stegefad bruges til at stege kager i i olie. I byerne er der mange gadesælgere, der sælger kager. De steger kagerne og sælger dem direkte på gaderne, så man kan nyde en frisk og varm kage. Bruges på det det lille trækulskomfur.

Jernstegepande. Bruges på det det store trækulskomfur. Når tanzanianerne spiser kød tilberedes det som regel i gryde. Panden bruges derfor ikke til kød, men derimod til grøntsager, nødder, omelet og lignende.

Rørepind/slev af træ, med udskåret mønster. Bruges til tilberedning af mad, specielt majsgrød. Hjemmelavet i landsbyen Ngahokora.

Bruges til allehånde spise og drikkelse under forarbejdningsprocessen. Er god til runde gryder, fordi spidsen af riset er afrundet. Er meget brugt til ølproduktion, specielt øl lavet på hirse.

Træbrættet bruges til at male nødder på.  En tom sodavandsflaske bruges som ’kagerulle’ og rulles frem og til bage og nødderne knuses derved. Nødderne males og bruges som ingrediens i det tilbehør som spises til majsgrøden eller risen.

Lille rundt, træbræt med tilhørende trærulle. Bruges til udrulning af fladbrød, Chapati. Chapati er en brødtype indiske indvandrere i Tanzania har bragt med sig.

 Denne pande bruges på et trækulskomfur. Chapati er en yndet spise næsten overalt i Tanzania.

Jernpande med 7 fordybninger i. Panden bruges på et trækulskomfur. Riskager er meget populære snacks, eller egentlige måltider når man er på farten. Gadesælgere sidder og laver dem på gaden og sælger dem frisklavede. Panden bruges også i hjemmene til at lave riskager.

Køkkenredskab der bruges til at rive kokosnød. Man tager en halveret kokosnød og fører knivbladet ind i kokosnødden så man kan skrabe det hvide frugtkød ud. Den revne kokosnød bruges i varme madretter. Kvinden sidder overskrævs på den del af den som er en skammel og skraber kokosnødden fra side til side på den mangetakkede, skarpe og afrundede knivsæg. Bruges særligt i kystområdet af Tanzania hvor der høstes mange kokosnødder.

 Firkantet sigte med træramme. Denne sigte bruges til mel.

Aflang plantesvamp, til rengøring af køkkenting. Pinden bruges til at rengøre husholdningsartikler så som gryder, pander og kurve. Efterhånden som den bruges trevles spidsen op og den bliver blød (næsten som en dansk opvaskebørste). Når den slides går spidsen langsomt af. En sådan pind bruges overalt i Tanzania.

Kaffe er meget værdsat i Tanzania, men er også dyr at købe i forarbejdet form. Derfor er det godt, hvis man kan skaffe kaffe gennem bekendte. Folk rister og maler selv kaffen. Den færdige kaffedrik nydes i mindre mængder, og laves som kogekaffe.

Kaffebønner hele og uristede. De er fra det sydvestlige Tanzania, hvor der dyrkes kaffe i egnene ud mod Nyasasøen (Malawisøen).

Emalje. Bruges til at sigte den hjemmelavede øl med.

I trækasse. Bruges til at tilberede mad ved hjælp af solens stråler. Virker (næsten) lige så godt som et almindeligt komfur fordi solens stråler er så stærke i Tanzania. Spejlet koncentrerer og forstærker solens varmestråler.

"Jiko la Mionzi". Brugsanvisning til solkomfur.

Træ hakke, ‘jembe’, er stadig det vigtigste redskab i det tanzanianske landbrug. Bruges af både kvinder, mænd og børn. Et hakkeblad slides op på 2-3 år. Så køber man et nyt, mens skaftet stadig kan bruges. Hakkebladene produceres ofte i Kina. Skaftet er fremstillet af et stykke træ. Skaftet kan dog købes i byerne, hvor folk har sværere ved at finde egnet træ.

Machete lignende kniv, Panga. Bruges af kvinder såvel som mænd, til f.eks. at hakke brænde eller rydde buske af vejen.

Krukken har en cirkelrund krop, med hoved, ben og hale som en kanin. Krukken er lavet af en kvinde ved navn Helene, som på det tidspunkt var en af Sukumas dygtigste pottemagere. Se TZ. 28.

Træ malkespand. Når kalven har suttet lidt mælk fra koen, malkes denne malkespand fuld. Der malkes morgen og aften.

Fremstillet af palmeblade. Det er lettere at bære ting på hovedet, når man bruger en bærering. Derfor er det almindeligt at sætte spanden, eller hvad man nu vil bære, oven på en bærering. Når kvinder henter vand, lægger de nogle gange et par blade oven i vandet. Så skvulper det ikke så let, når man går med det. De runde lerkrukker står også bedre på en bærering, end hvis de står direkte på jorden.

Lerkrukke med hals, med trekantsformet dekoration på krukkens øverste del.

Bruges til at binde koens bagben med når den skal malkes.

Fiskeruse fremstillet af lokale stråmaterialer. Den er fremstillet i landsbyen Ngahokora i det sydvestlige Tanzania. Fiskerusen bruges i vandløb og floder omkring landsbyen. Fiskene lokkes ind i rusen ved at man putter et lille stykke lokkemad ind i rusen. Kan også bruges til at fange rotter, mus og andre skadedyr med.

Reb flettet af sisal, til at binde geder med. Rebet er håndlavet i landsbyen Ngahokora i det sydvestlige Tanzania. Man kan også købe færdiglavet sisalreb ved købmandsbutikken. 

Til aftapning af bambusjuice til ølfremstilling. Bambusrørene opspændes ved hjælp af en snor på en frisk bambusstamme, hvorpå der er lavet et snit med en økse. Bambussaften løber over nogle dage ned i beholderen. Saften bruges til at lave bambusøl med. Bambusøllet hedder ulanzi.

Af blik. Bruges i handel når der ikke er nogen vægt til at afmåle fødevarer med.

Nål / metalpind til at udtage indhold af (majs)sække til kontrol. Sylen er lavet af en småhåndværker.  Bruges af handelsfolk til at teste indholdet af sække. Sækkene er lavet af kraftig vævet stof. Sylen kan trænge ind gennem stoffet og dybt ind i sækken og udtage majs, bønner eller hvad det nu er inde fra midten af sækken. Når bønder sælger deres afgrøder, testes sækkene med en sådan syl. Det samme gøres når opkøberen sælger det videre.

4 nåle af aluminium lavet af genbrugsmetal af småhåndværkere. Disse synåle bruges til at sy i sække med. Sækkene bruges til opbevaring og transport af afgrøder. Nålene bruges hovedsageligt til reparation af sækkene.

Trækølle, ngoni-stammen. Krigsvåben, der blev brugt som nærkampsvåben. Modstanderen kunne slås i hovedet fra en bestemt vinkel, hvorved hjerneskallen flækkede. Bruges i dag som forsvarsvåben (det vil sige til at afskrække med). Bruges også til at dræbe aber med.

Forsvars- og afskrækkelsesvåben. Købt på markedet. Bruges i dag af mange folk over hele landet.

Træskaft, metaldele påsættes i hver ende af skaftet. 

Af brugte plastikposer. Nogle børn har selv lavet denne lille fodbold af gamle brugte plastikposer, sammenbundet med snor.

Lille. Skolebørnene får kun hæfter og småbøger med hjem. De dyre bøger bliver på skolen.

En større skoletaske til de højere klassetrin.

I Tanzania skal alle skoleelever egentligt have uniform på i skole. Det er dog langt fra alle der har råd til det, og de nøjes med det der ligner. Særligt svært er det ude på landet. Nederdel og skjorte.

Skoleuniform til pige, nederdel og skjorte.

"Our Country Tanganyika", 1965. Atlas på både engelsk og swahili om Tanganyika fra 1960’erne. Det var før landet blev til en union med øen Zanzibar og skiftede navn til Tanzania. Slå op på side 6 og se hvor sukuma- og ngonistammerne placeres.

Atlaset er til skoleelever i Tanzania. Sproget er swahili. Desværre når disse atlas langt fra ud til alle skoler og elever. Bogen starter med at beskrive nationen, derefter elevernes egen situation ud fra tegninger. Derefter fortsætter beskrivelsen til nationens fysiske, administrative og økonomiske træk. Halvvejs henne i atlaset begyndes en beskrivelse af det afrikanske kontinent. De sidste sider handler om resten af verden. Atlaset viser Tanzania efter uafhængigheden og er fra 1987.

"Kusoma", 1995. At læse. Læsebog for 4. klasse.

"Uhai na kuishi", 1971 (1,2,3,4). Livet og at leve. Biologibog. I alt 4 bøger som en serie.

"Uhai na kuishi", 1971 (1,2,3). Livet og at leve. Biologibog. I alt 3 bøger som en serie.

"English for Tanzania schools", 1. 1974, Ministry of National Educaition. Engelsk lærebog.

"English for Tanzania schools", 2. 1974, Ministry of National Educaition. Engelsk lærebog.

"English for Tanzania schools", 3. 1974, Ministry of National Educaition. Engelsk lærebog.

"English for Tanzania schools", 6. 1974, Longman, Tanzania. Engelsk lærebog.

"A Visual History of East Africa", 1973. Historiebog på engelsk. Fra 1973, men bruges stadig om den gamle historie. Inden Tanzania blev selvstændigt, var næsten alle skolebøgerne de samme som man dengang brugte i England (England havde Tanzania som koloni efter 1. verdenskrig frem til uafhængigheden i 1962.). Nu lærer tanzanianske elever om kolonitiden fra et mere nuanceret synspunkt. Forfatteren til denne bog er europæer, men i dag skrives alle skolebøger af tanzanianere.

Bao er et spil, der spilles af mange i Tanzania og på Zanzibar. Bao betyder bræt eller brætspil, og spillet minder en smule om Kalaha. Ligesom kalaha består spillet af et bræt med fordybninger og nogle kugler. Hvis man vinder og er rigtig god til bao, så bliver man kaldt ”Bingwa”, der betyder mester. Den som er ”Bingwa” er højt respekteret. 

Fløjterne er lavet af metal som kommer fra brugte dåser. Skoleeleverne har selv lavet fløjterne. De bruges i skolen, hvor børnene spiller musik, når de har musiktime eller parade i skolegården.

Fløjterne er lavet af træ og bruges ved mange forskellige lejligheder. Til musik undervisning på skolen, til parader, til fodboldkampe, trommedans og sang og meget mere. Fløjten er købt på markedet i Dar es Salaam by. Den er billigere end en af metal og nemmere at lave selv.

Rasleinstrumentet er lavet i landsbyen af majsstilke og blomsterfrø, bruges til at akkompagnere sang.

Begge dele er lavet af træ. Raslestangen bruges til at spille musik på og akkompagnere sang med.

Denne raslebøsse består af to gamle metaldåser, der er sat på en pind og fyldt med ris. Den bruges som musikinstrument, primært til trommedans og sang. Mindst en gang om ugen er der trommedans i de fleste tanzanianske landsbyer, samt ved mange festlige lejligheder.

Denne træmaske bruges i skuespil og til danse. Er købt af en kvinde fra makondestammen, hvor mange har specialiseret sig i at lave udskårne trægenstande, herunder masker.

Keramikskål på fod, som stilles frem for at ære forfædrene. Skålen bruges stadig en gang i mellem, men blev tidligere brugt meget mere. Når folk i dag “henvender” sig til forfædrene, gør de det oftere gennem sang og bøn (som i kristendommen).

Gule klip-klap sandaler, købt på markedet i Dar es Salaam by. Sådanne sandaler er det mest brugte fodtøj i Tanzania, fordi de er billige og holder længe.

Til børn. En god og billig sandal, lavet af nedslidte bildæk. Disse sandaler er endnu billigere end de fabriksfremstillede gule sandaler i samlingen.

Sorte plastiksko. Plastiksko er meget billigere end lædersko, men ligner alligevel lædersko en hel del. I byerne går næsten alle med sko, fordi asfalten brænder og slider på fødderne. På landet går mange med sandaler eller uden sko.

Ternet, rødt, blåt, gult, grønt. Kunststof.

Armringen af kobber er af ældre dato. Den blev i 1800-tallet en vigtig handelsvare, der kom vestfra. Når man går med en sådan armring, har man forfædrene med sig. Man får kobberringen af sin farfar inden han dør. På den måde sikrer han sig, at hans børnebørn husker ham og ofrer gaver til ham på husalteret efter, at han er død. Men dette gælder for sukumaernes egen religion og skikke og ikke i kristendommen.

Denne hue er hjemmestrikket af acrylgarn og bruges i Songea distriktet om vinteren (maj til september). Folk syntes det er koldt, selvom temperaturen svarer til en dansk sommer. Kvinden, der har strikket huen, strikker af og til huer som nogle af hendes venner sælger på markedet.

Hvid bomuld, rødt broderi. Mange muslimer går med kalot, men også folk med andre religioner. Den tidligere præsident Nyerere er for eksempel kristen, men ses ofte med kalot.

Perlekæde af lysgrålige havdyrsskaller, bruges både af mænd og kvinder, mest ved festlige lejligheder.

Denne kjole er til en pige, når hun skal være pænt klædt på.

Denne kam er lavet af plastik og metal og købt på markedet i Songea. Den er lavet af genbrugsmaterialer og derfor billigere at købe end en ny. Sådanne kamme findes også i træ, men plastikkammene bliver mere og mere almindelige. Kammen er specielt god til tætkrøllet hår.

Kvinderne bruger meget tid på at sætte hinandens hår i flotte frisurer. Inden man går i gang, gnides håret ind i olie. De lange tænder på kammen bruges til at rede håret ud med, de korte til at flette det med. Når håret er flettet stramt, holder frisuren mindst en uge. I modsætning til kvinderne har alle mænd helt kort hår.

Kammen har samme funktion som plastikkammen i samlingen, og var mere almindelig før i tiden.

Brug bogen i samlingen her (TZ.170) om hvordan man bruger en kanga. Kanga-stof har ofte en ringere vævning end Kitenge-stof (se TZ.211-TZ.213) men bruges også som betegnelse for stof som sådan. Kitenge kan klippes vilkårligt, mens kangaer har et fast format og har bort hele vejen rundt. Kitenge har ikke skrevne sætninger som dekoration, sådan som kangaer ofte har. Kitenge bruges i mange afrikanske lande, også i Tanzania, men kangaer er mere særlige for Tanzania. Både kangaer og kitenge bruges ofte i par - en del bruges som skørt, mens den anden del bruges som slag, turban, tørklæde, bæresele eller en af de utallige andre anvendelsesmuligheder stoffet har.

Bomuldsstof, Sort, gult og hvidt, påtrykt motiver med forskellige afgrøder. I midten påtrykt tekst: Ushirika nane nane 1974 - Frihedens flamme.

Bomuld, hvid bund påtrykt sort, rødt og gult mønster. Påtrykt tekst: Chakula ni uhai, som betyder: "Mad er livets forudsætning".

Bomuld, indigo sort/blå bund mønstre er grønne blade og gule blomster Påtrykt tekst: Mama ni Mlezi kanilea kwa mapenzi, som betyder: ”Moder er et omsorgsfuldt menneske, hun har opdraget mig med kærlighed”.

Bomuld. Sort-rød med globus-motiv.

Denne svamp er et tørret frugthylster, fra squashplante familien. hvor frøene er taget ud, og skrællen fjernet. Natursvampen bruges til vask af kroppen og købt på markedet i Songea. Den er god til at skrubbe huden med.

Denne sæbe er den mest almindelige i Tanzania og bruges både til krops- og tøjvask. Den er meget blød og føles nærmest som brun sæbe, når den bruges. Sæben er lavet af bomuldsfrø-olie.

Denne pimpsten bruges til at vaske ben og fødder med. Når man har gået barfodet i marken og arbejdet hele dagen, skal der nogle gange mere end vand og sæbe til, for at man bliver ren igen. Stenen bruges også til at skrabe hård hud under fødderne væk med.

Rund vifte, flettet af dadelpalmeblade. Bruges særligt i Dar es Salaam og andre steder ved kysten hvor det er varmest.

"KANGAS: 101 uses" Jeannette Hanby & David Bygott, 1985. Se samlingens kangaer (TZ.160 -TZ.165) og Kitenge-stof (TZ.211-TZ.213)

"Mashaka hospitalini", 1972, East African Literature Bureau. Om at være til undersøgelse på hospitalet.

Billede af klinik.

Billede af klinik.

Billede af klinik.

Billede af medicinskab på klinik.

Tom, stor. Medicindåse fra landsbyklinikken. Dåsen er tom og har indeholdt præparatet phenoxymethylpenicillin, som er et penicilinpræparat i pilleform til brug ved infektioner af bakterier. Se på medicinlisten og bogen “Where there is no Doctor” (TZ 189) for at finde medicinen og se hvad man bruger den til.

Medicindåse fra landsbyklinikken. Dåsen er tom og har indeholdt præparatet acetylsaliculic, som er hovedpinepiller (aspirin) og også som febernedsættende medicin. Se på medicinlisten og bogen “Where there is no Doctor” (TZ 189) for at finde medicinen og se, hvad man bruger den til.

Medicinampulflaske fra landsbyklinikken. Flasken er tom og har indeholdt et penicillinpræparatet til brug ved infektion. Se på medicinlisten og bogen “Where there is no Doctor” (TZ 189) for at finde medicinen og se hvad man bruger den til.

Tavlen bruges til to gange hver dag på landsbyklinikken at påføre temperatur på køleboksen med mere. Tavlen er i øvrigt lavet i byen Kolding i Danmark, og er givet som bistandshjælp sammen med et petroleumskøleskab (se billede) i forbindelse med et større vaccinationsprogram finansieret af Danida. Temperaturen påføres to gange hver dag, i starten af arbejdsdagen og i slutningen. Derudover skal beholderen med petroleum checkes, ligesom også flammen skal efterses, vægen checkes, og køleboksen rengøres.

Dette er et billede af en stofplakat der bruges af personalet fra klinikken til at undervise småbørnsmødre om alt det vigtige om barnets sundhed. Der er i alt ni af sådanne plakater på klinikken. Her er billeder af tre af dem. Dette er den første plakat. Herpå står der, at det handler om vaccinationer for småbarnsmoderen og barnet. Der står også at plakaterne kommer fra vaccinationsprojektet, der hedder Expanded Programme of Immunisation, EPI, og at det er støttet af Danida. På de følgende to billeder kan man se eksempler på, hvad det går ud på.

Dette billede viser den stofplakat der handler om stivkrampe vaccination. Stivkrampe er særligt risikabelt ved graviditet, og moderen og barnet er særligt udsat for at få stivkrampe omkring fødslen. Stofplakaten viser med skemaet i hvilken rækkefølge man skal have de forskellige stivkrampe indsprøjtninger.

Billede af stofplakat om en vaccine til barnet, der beskytter mod en række sygdomme. “Sørg for at dit barn kan undgå sygdommene.” Sygdommene er henholdsvis tuberkulose, kighoste, mæslinger, stivkrampe, polio. “Tag med dit barn til klinikken så det kan få denne vigtige indsprøjtning førend barnet fylder et år.”

Af Nøhr & Fjendbo Jørgensen. 1991. Denne bog oplyser om AIDS. Den er skrevet af to danskere og er et eksempel på et Danida-projekt.

Af David Werner m.fl. Forlaget Macmillan. 1993. Dette er en håndbog til at bruge for sundhedspersonale, når der ikke er uddannede læger tilstede. Tanzania har stadig få læger til dets store befolkning. Til gengæld er der mange sundhedsarbejdere, der har en grundlæggende uddannelse om sundheds- og sygdomspleje. På tanzanias landsbyklinikker er der ikke egentlige læger, men derimod sygeplejersker og klinikassisenter. Dette personale bruger en bog magen til denne, blot i en udgave der er oversat til deres eget sprog, nemlig swahili.

Barkstykke fra et træ. Medicin mod ledsmerter. Plantemedicinen er købt på markedet i Songea af en ældre mand, der stod og solgte denne og andre former for plantemedicin.

Denne medicin virker mod hudproblemer. Er købt på markedet i Songea af en mand der stod og solgte pulveriseret plantemedicin i sådanne ampulflasker. Ampulflaskerne havde han fået fra hospitalet i byen. Ved siden af at manden solgte plantemedicin solgte han også tobak (se lysbillede, og tobaksrullen i samlingen).

Denne medicin virker mod træthed. Er købt på markedet i Songea af en mand der stod og solgte pulveriseret plantemedicin i sådanne ampulflasker. Ampulflaskerne havde han fået fra hospitalet i byen.

Rod. Stykke rod fra et træ. Medicin mod mavesmerter. Plantemedicinen er købt på markedet i Songea.

Forældre giver småbørn denne om halsen. Det siges at børnene derved undgår problemer, når de får tænder, og at de derved får sunde tænder. Benstykket kommer fra en lille hjorteart, der hedder ‘Dikdik’.

"Chakula ni Uhai", 1974. Mad er liv.

"Ugonjwa wa ukosefu wa chakula bora", 1974, East African Literature Bureau. Sygdomme af mangel på god mad.

Billede af Benjamin Mkapa, som var præsident i 1997 (tiltrådt i 1995).  Sådanne billeder hænger i alle officielle bygninger. Tanzania fik i 2005 ny præsident: Jakaya Mrisho Kikwete.

De nye tider med flere partier ses også i at antallet af forskellige aviser er steget voldsomt. Her et lille udvalg.

Særnummer Tanzania nr. 10/96 - 1/97.

Brug bogen i samlingen her (TZ.170) om hvordan man bruger kanga og kitenge-stof. Kitenge (ental, vitenge er flertal) er ofte af bedre vævning end kangaer (se TZ160-165), men bruges også som betegnelse for stof som sådan. Kitenge kan klippes vilkårligt, mens kangaer har et fast format og har bort hele vejen rundt. Kitenge har ikke skrevne sætninger som dekoration, sådan som kangaer ofte har. Kitenge bruges i mange afrikanske lande, også i Tanzania, men kangaer er mere særlige for Tanzania. Både kangaer og kitenge bruges ofte i par - en del bruges som skørt, mens den anden del bruges som slag, turban, tørklæde, bæresele eller en af de utallige andre anvendelsesmuligheder stoffet har.

Et strudsæg på toppen af en sukumahytte skal bringe lykke og frugtbarhed

Bogen er en samling af fabler og eventyr indsamlet hos og fortalt af befolkningen i Tanzania, som fortæller om kultur og moraler i Tanzanias samfund. Bogens indhold er samlet og redigeret af Birthe Kirknæs, 1988. Forlaget Per Kofod. 148 sider.

Planche nr. 1: Malkning

Planche nr. 2: Landbrug