Genstandsliste for Brasilien A

Bambus med fjer og perler. Guajajara.

Bælte med røde fjer. Txucuramae.

Karaja.

Bruges i åndeceremonier. Staven er fyldt med småsten, der giver en smuk raslende lyd, når den holdes skråt lodret. Den kaldes også "pau de arian". Satare.  

Anvendes til at øge et spyds kraft og rækkevidde. Bagenden af spyddet fæstes til kastetræet. Ved kastet virker kastetræet som en forlængelse af armen og giver kastet større effekt. Wayana Apalai.

Kanela, Maranhao.

Hængekøje af plantefibre. Hængekøjen er en indiansk opfindelse, som i dag bruges i store dele af Brasilien - og mange andre steder i verden. Kalapalo, Xingu. 

Dukkerne laves i dag også med salg for øje. Denne dukke er en turistting. Karaja.

Bruges bl.a. af kvinderne til at bære maniokrødder hjem fra marken. Txucuramae, Xingu.

Amazonas. Denne har naturligvis i modsætning til de andre ting ikke noget med traditionel indiansk kultur at gøre. Den fortæller om moderne indiansk kultur. Den er for mange i Amazonas - både den oprindelige befolkning og nybyggerne - et vigtigt forbindelsesled til omverdenen. Men fjernsynet er i øvrigt også for længst nået til Amazonas.

Det er meget almindeligt at have en hel stribe fuglebure hængende i køkkenet, på verandaen eller den lille udendørs baggård, der hører til mange huse. Man har undulater, kanariefugle eller "piriquitos", små papegøjer, som også lever vildt i de nordlige egne af landet. Det lille bur er en fuglefælde (d - bur, e - bund). Man hænger det på siden af det store fuglebur (a - bur, b - foderbakke, c - bund), hvor der sidder en fugl, og lader låget stå halvt åbent. Når så en af de vilde fugle kommer for at hilse på den, der sidder i det store bur, flyver den ind under låget, som klapper i, og så har man endnu en fugl til endnu et fuglebur.

Legetøj af genbrugsblik.

Figur af malet ler, der forestiller folk på vandring, med bedstemor i spidsen på æslet. Her er det en familie, der vender hjem fra marken. Det kan også være en familie, der er draget af sted mod storbyen, som mange fra de nordøstlige delstater har gjort det. Sådanne figurer kaldes "vitalinos", opkaldt efter den mand, der først fandt på at lave dem. De sælges som folkekunst og turistsouvenirs især i byen Recife.

Lerkar til at koge bønner, "feijao". 

Pose med bønner, "feijao", den allervigtigste spise for størstedelen af Brasiliens befolkning.

"Farinha". Sammen med bønnerne er det den vigtigste spise for størstedelen af befolkningen overalt i landet. Man spiser bønner i en brun sovs, og overhælder det med maniokmel, således at bønnesovsen og melet tilsammen kan rulles i små kugler, der kan spises med fingrene. 

Dåse med sodavand af guaraná, efter coca-cola den mest udbredte søde og meget velsmagende drik i landet.

Med dette udhuler man kokosnødden, så man får alt frugtkødet med.

Brasilien er verdensberømt for sin kaffe. I årevis har kaffen været den vigtigste eksportafgrøde. Det er den ikke mere, men kaffen spiller en stor rolle i brasilianernes hverdag. En "cafezinho", en lille kop kaffe (med meget sukker), bliver man altid budt, og kaffe er en vigtig del af dagens lette måltid. For de fattige består det som regel kun af kaffe med brød, mens hovedmåltidet er bønner, maniokmel og ris.

Man drikker ikke kaffe i de mængder, man gør det i Danmark. Denne kop er oven i købet til en stor "cafezinho".

Kaffepose, som man også brugte dem her i landet i gamle dage.

Pose med tobak. Tobak har spillet en vigtig rolle i landets historie. Tobakken er en indiansk opdagelse, og Brasilien har i mange år været en stor tobakseksportør. I dag spiller tobaksdyrkning og -produktion kun en lille rolle i nationaløkonomien, men at ryge og tygge tobak er meget udbredt. Denne tobak hedder "preto velho", som betyder "de gamle slaver". De er en slags forfaderånder, som holder meget af tobak.

Man køber et lille stykke af rullen. Denne tobak er til at tygge.

"Elefantpulver" kaldes det.

Til at sigte maniokmel.

"Kaptajn", legetøj af malet ler. Fra en lille by ved udmundingen af Sao Francisco floden.

Legetøj af malet ler. Fra en lille by ved udmundingen af Sao Francisco floden.

Morter af træ. Et vigtigt redskab i husholdningen.

Arbejder i strå, plantefibre og palmeblade er også et udbredt håndværk i Nordøstbrasilien. Råmaterialet er billigt og let tilgængeligt, og der laves både ting til eget brug i husholdningen og ting til pynt og til salg til turister af disse materialer.

Lavet af ispinde. Huset er et typisk moderne hus, som man ser dem i hele nordøst, med en dør og et enkelt vindue. Facaden er den smalle side af huset, som har stor dybde, således at de fleste rum har skygge for solen. Det er lavet af Evanjo, som har skrevet: "Hilsen fra havnefesten i Cachoeira, Bahia".

Groft tilhugget.

Har indeholdt sojaolie, med et kort over Brasilien som dekoration. Bruges til øse eller til at plante planter i.

Til at rede kruset hår.

Kam af jern.

Skønhedsidealet er endnu det glatte eller blødt krøllede hår, og mange sorte piger strækker først det krusede hår ud, og ruller det derefter op på curlers så det krusede udseende forsvinder. Et tydeligt bevis på, at idéen om, at sort er smukt endnu ikke er nået ud til alle. Det er dog ved at ændre sig, hvilket man også kan se i moden med at flette det krusede hår til små "afro-fletninger".

Sådanne sandflasker er folkekunst fra delstaten Ceara. Det farvede sand lægges ned i flaskerne med pincet, lag på lag. Flaskerne sælges som turistsouvenirs.

Fra et populært dukkespil i Recife og omegn.

Den ene er repareret med et søm.

Af genbrugsblik, med væge, læskærm og kroge så den kan hænges op.

Fra en dåse med spiseolie af mærket "Mona Lisa".

En meget brugt turistsouvenir. Der er masser af de kødædende piranhafisk i Amazonfloden og dens bifloder. Deres bestand holdes nede af alligatorerne.

Æske med 10 forskellige ædelsten og mineraler, som alle findes i Brasilien (1 stk. er bortkommet). Stenene sælges som turistsouvenirs. Det var fundet af miner med sådanne ædelstene og guld, der gjorde landet rigt i 1700-tallet.

Vor Frue af Aparecida, Brasiliens mørke skytshelgeninde, og den kirke i Sydbrasilien hvortil man valfarter for at bede til hende.

Fra den 11. nationale katolske kongres. Plakaten viser et kort over Brasilien og et par hænder, der bryder et stykke brød. Den katolske kirke, som står for en del af det sociale arbejde i landet, havde i 1986, det år plakaten er fra, en kampagne, der sagde: ”Brød til de der mangler brød”. Dette er teksten nederst på plakaten.

Fra de sortes bevægelse. Der står:” Uddannelse er vejen til frihed”.

Om Palmares, den fristad, bortløbne slaver oprettede i 1600-tallet.

BR.A 123-132 (i plastikpose) kaldes for snorelitteratur, litaratura de cordel, fordi hæfterne hænges med tøjklemmer på en snor i de små boder, hvorfra de sælges. Historierne kan være folkesagn, morsomme historier, eller de kan handle om aktuelle begivenheder. Mange er på vers, og de digtes af folkelige poeter. Se DIAS-serie I nr. 40.

Hæfte: 'Hundens skænderi med katten'.

Hæfte: Den prostitueredes ankomst til himlen (1985).

Hæfte: Den gamle der snød djævelen.

Hæfte: 'Midnatscowboyen'.

Hæfte om Tancredo de Almeida Neves. Brasilianere begræder tabet af den store skaber af Den ny Republik, præsident Dr. Tancredo de Almeida Neves.

Hæfte: Verdens ende er nær (om Fader Cicero).

Hæfte: Historien om Zumbi og fristaden Palmares (1984).

Hæfte om Lampião og Maria Bonita der er to berømte banditter. Lampião var en slags Robin Hood-skikkelse, som der går mange historier om.

Racisme (1983). Et forsvar på rim for afro-brasilianernes rettigheder.

Marvel tegneserie om superhelte (2008).

DC tegneserie om superhelte (2008).

Ungdomsblad (2008).

Dameblad og modemagasin. Temanummer om Angelina Jolie (2008).

Magasin om kendte (2007.

Numrene 142-144 er dukker, der kaldes "små hekse". De bruges til at lave magi, mest kærlighedsmagi. Hvis man f.eks. gerne vil giftes, lægger man de to hvide dukker - brudeparret - sammen et sted i sit hus og siger de rigtige bønner over dem. Hvis man er sort og gerne vil giftes med en hvid, eller omvendt, lægger man en sort og en hvid dukke sammen. Man behøver ikke at ville giftes, måske vil man bare gerne finde en kæreste, det kan man også bruge de røde til. Dukkerne bruges i Candomblé og Umbanda religionen (se tekstarkene herom).

Figur af gips, der forestiller en djævel. Djævelen som hedder Exu er en af de afrikanske guder, der er kommet til Brasilien med slaverne. Der findes mange former af Exu. Denne figur kaldes "gadens Exu".

Figur af gips, der forestiller en gammel slave, Moder Salina de Cruz. 

Figur, der forestiller en gammel slave.

Figur, der forestiller en indiansk ånd - en "caboclo". De indianske ånder er en anden slags forfædre, og ligesom de gamle slaver er de stadigvæk til stede på jorden og kan tilkaldes, når man har brug for dem.

Figur af gips, der forestiller en kvægdriver, en "boiadero". Ligesom de indianske ånder og de gamle slaver er kvægdrivernes skikkelser fra Brasiliens fortid (og nutid), der har fået en mytologisk status. Man dyrker kvægdriverånderne på samme måde, som man dyrker indianerånderne.

Figur, der forestiller Den hellige Antonius, svarende til Ogum, guden for metal og smedehåndværket.

Figur der forestiller Sankt Barbara, svarende til vindenes gud Iansa.

Figur der forestiller den afrikanske gudinde Oxum, gudinden for floderne og for skønhed.

Figur der forestiller den katolske helgen Sankt Sebastian, der svarer til sygdomsguden Omulu.

BR.A165 og 166 er et Afro-brasiliansk dukkepar, der kaldes "de små negre der bringer lykke" (på indsamlingstidspunktet). Man skærer et lille hul i bunden af dem og lægger lidt kaffe i den ene og lidt sukker i den anden og lukker hullet til igen. Så vil det bringe lykke at have dem stående i sit hjem.

Figur der forestiller en præst, Fader Cicero. Fader Cicero levede omkring århundredeskiftet, og der er opstået en kult omkring ham, ligesom det sted, han virkede, er blevet til et berømt pilgrimssted. Han dyrkes af mange på linie med ånderne.

Der forestiller guden Ossain, guden for træerne, blade og for medicinske urter.

Staven tilhører guden Omulu, og den er et symbol på den magt, han har til både at bringe sygdomme og kurere dem.

Samling af amuletter i bøjle med kæde. Sølvdublet. "Balangandas" hedder de, og det var amuletter, slavekvinderne bar. De forestiller forskellige tropiske frugter og ting, der bringer held. Under de religiøse fester og optog, som de sorte deltog i, blev de båret i bæltet. Undertiden var de af ægte sølv eller endog af guld (ikke alle sorte var fattige). Hånden kaldes en "figa", den afværger onde øjne, og også foden har en magisk funktion. Nu om dage sælges balangandas som turistsouvenirs i Bahia.

Farvebillede i ramme, der forestiller Vor Frue. 

Farvebillede i ramme, der forestiller havgudinden Iemanja.

Farvebillede i ramme, der forestiller Sct. Rocque, i det afrikanske svarer han til sygdomsguden Omulu.

Farvebillede i ramme, der forestiller Sct. Georg, svarende til skovguden Oxossi eller smedeguden Ogum.

BR.A180-192 er æsker med lys, røgelse eller flydende sæbe, som har forskellige magiske formål. I Umbanda- og Candomblé-religionerne bruges røgelse, parfume og sæbe som ofre til guderne, eller man bruger det selv for at bringe held eller opnå et bestemt formål.

Et hvidt magisk pulver der kan bruges til mange forskellige gode ting.

Sæbe til at beskytte sig mod ondt.

Røgelse, der bringer styrke. "7 åndelige kræfter".

Rensende badevand. Styrker hovedet.

Røgelse bringer kunder til forretningen.

Flydende sæbe i flaske. "7 åndelige kræfter".

Flydende sæbe. For "Pomba Gira", gudinden for kærlighedsmagi.

Røgelse. "Åbner lykkens dør".

Væske. "Tiltrækker kvinderne".

Væske. "Tiltrækker mændene".

Tobak bruges især som offer til Exu.

Kauriskallerne er dem, man bruger til at spå med. Man kaster skallerne på et spådomsbrædt og alt efter, hvilken måde de falder på, ved man, hvilken af guderne, der taler.

Lille læderpose, der indeholder frø og tørrede urter. Beskytter mod onde kræfter.

I sådanne krukker (a) med låg (b) "bor" guden eller ånden. Karret fyldes med vand, og i bunden ligger der ofte en lille sten, der er symbolet på den gud eller ånd, man tilhører.

Stokken er købt af en gadesælger i Salvador, Bahia. Den dag fik han solgt det hele på én gang. Sædvanligvis sælges ét bånd af gangen til folk, der besøger kirkerne eller til turister. På båndene står der "Vor Frue" eller "Senhor do Bomfim", som står for Jesus. Man køber et bånd for nogle få ører og binder det stramt om det ene håndled med tre knuder. For hver knude ønsker man sig noget. Hvis man så lader båndet sidde til det er slidt og falder af - af sig selv - går ønskerne i opfyldelse.

Hver af guderne i den afrikanske gudeverden har sin farve, og til hver af perlekæderne hører en gud. Hvis man f. eks går rundt med en mørkeblå kæde, viser det, at man hører til guden Ogum.

Hører til guden Oxala.

Skulptur, eller et stativ af jern, der symboliserer guden Ogum, metallernes gud. Jernskulpturerne står på altrene for de respektive guder. Figuren viser, at Ogum også er gud for smedehåndværket.

Skulptur, eller et stativ af jern, der symboliserer guden Ogum, metallernes gud. Jernskulpturerne står på altrene for de respektive guder. Figuren viser, at Ogum også er gud for smedehåndværket.

Figur, der forestiller den kvindelige udgave af Exu, hende der også kaldes Pomba Gira.

Figur der forestiller guden eller djævleånden Exu.

Flaske der indeholder palmeolie. Den indgår hyppigt i ofre til Exu, og den bruges også i meget madlavning der er typisk for Bahia. "Dendé", som olien hedder, stammer fra Afrika.

Ét beskytter mod onde kræfter fra de døde, et andet mod at komme op og slås, et tredie fremkalder forandringer i ens liv osv. Man tager lidt af pulveret på sig eller drysser det på det sted, hvor det skal virke.

Udgivet 2000.

Udgivet 2008.

T-shirt med billeder af guder.

De hvide nederdele med de karakteristiske blonder, hvide toppe og tørklæder bruges til at signalere, at man tilhører candomblé-trosretningen

Hvide tørklæder signalerer sammen med hvide nederdele og toppe, at man tilhører candomblé-trosretningen. Søg billedresultater på nettet for candomblé for variation i brugen.

Forskellige farver lys tilhører forskellige guder. Faderguden Oxalá har for eksempel hvide lys, og flodernes gudinde Oxum har gule og lyseblå. (Se liste over guderne). Man bruger dem blandt andet, hvis man vil bringe et offer til en bestemt gud.

Børn fra Santo Amaro i Bahia, sammen med to kvinder. Uden for storbyerne i Bahia ser man flest kvinder og børn. Mændene er tit taget til storbyen for at arbejde, og kvinderne er alene om at opdrage børnene. Mange børn bliver opdraget af deres bedstemødre eller en "tante", som ikke behøver være en, de er i familie med; det kan f.eks. være en nabokone.

Børn fra Santo Amaro i Bahia.

Børn på besøg i et votivkammer i en katolsk kirke i Bahia. Votivkammeret er det rum, hvor man afleverer sin gave, sit "løfte" til en helgen, når noget, man har bedt om, er gået i opfyldelse. Nu om dage er det almindeligt at hænge et billede af sig selv op på væggen. Man kan også bare tænde et stearinlys

Alter i et Umbanda-hus. Her ser man at Umbanda er en synkretistisk religion, dvs. en sammenblanding af kristendom, afrikansk og indiansk religion og spiritisme. I midten billedet af Jesus på korset, som i den afrikanske religion svarer til Oxala, faderen til de andre guder. Omkring rammen hænger en rosenkrans, og i baggrunden ser man billeder af andre helgener. Perlerne i højre side symboliserer de forskellige afrikanske guder. Kraniet i baggrunden til højre er et gedekranium fra et offer.

Et alter med et offer til en Orixa, en af de afrikanske guder. I det ene fad er der fjer og blomster, i det andet nogle mønter og sten overhældt med vin eller honning. Der er blevet ofret en høne. Fadene står her nogle dage, og indholdet kastes så ud i naturen, enten på jorden eller i havet, eller på gaden afhængigt af hvilken gud, der er ofret til.

Et alter for en "caboclo", en af de indianske ånder.

De forskellige remedier til en ofring er taget med ud i skoven, hvor der skal ofres til "Caboclo'erne", de indianske ånder. Man siger, de holder til i vildnisset i skoven. Her gøres der klar til at ofre en høne. Man ofrer også salat, jordnødder, marmelade, kage, frugter, græskar, kokos og vin. Det vil senere blive delt ud til deltagerne i festen for "caboclo'en".

Et alter i et Umbanda-hus. Dona Josefa er præstinde i Sao Paulo. På hendes alter ser man både de katolske helgener, de afrikanske guder og de indianske ånder.

Alter for gudinden Pomba Gira, gudinden der laver kærlighedsmagi. Til hende ofres der bl.a. cigaretter og champagne.

En lille munter sambagruppe ved en karnevalsfest i Bahia. Den store tromme kaldes en "surdo".

"Bahianas", kvinder fra Bahia i hvidt, og turister til en religiøs fest.

Folk fra Bahia på vej til fest i en pyntet lastvogn.