Genstandsliste for Brasilien B
Numrene BR.B 1 - 4 hører sammen og udgør en samlet karnevalsdragt. Dragten er fra 2009 og stammer fra sambaskolen Grande Rios parade. Grande Rios tema dette år centrerede sig om forholdet mellem Frankrig og Brasilien. Det skyldtes til dels, at året i Frankrig var erklæret som ”brasiliansk år” og derfor var paraden en del af de to landes gensidige fokus på hinanden. Dragterne fra Grande Rios parade skulle fortælle Frankrigs historie med spektakulære udklædninger, der bl.a. illustrerede solkongen, den franske revolution, Frankrig i Brasilien og mere abstrakte begreber som demokrati og slagordene frihed, lighed og broderskab.
Bruges under optog. Staven er en rekonstruktion lavet på Moesgaard Museum/UNESCO Samlingerne.
Bukser som disse anvendes til capoeira. Den hvide farve anvendes af slavernes efterkommere, både i de afro-brasilianske religioner og i capoeira. Af og til ses der også capoeirabukser i sort, men det er hovedsaligt udenfor Brasilien. Ud over den hvide farve, varierer capoeirabuksers udseende fra skole til skole, og kan have skolens logo, striber ned langs benet (som disse) m.m. I nogle capoeiraskoler bruger man, ligesom andre slags kampsport, bælter i forskellige farver, alt efter, hvor dygtig man er. Bæltet bindes fast i stropper i bukserne.
Bruges til capoeiratræning.
Bruges til capoeiratræning. Denne t-shirt er købt i Salvador.
Bruges til capoeiratræning. Denne t-shirt er købt i delstaten Bahia.
Musikinstrumenter:
Brasilien har en uhyre rig folkelig musiktradition. Det er ikke tilfældigt, at brasiliansk musik er kendt og værdsat langt uden for landets grænser. Også i musikken og de instrumenter, der bruges, viser landets kulturelle blanding sig. Nogle indianske kulturer, bl.a. tupierne, de oprindelige men for længst udryddede beboere på kysten, har ydet et vigtigt bidrag til den brasilianske folkemusiktradition. Her kendte man fløjten og forskellige rasle- og strengeinstrumenter. Senere har den afrikanske musiktradition haft stor indflydelse, ikke mindst på sambaen.
Instrumenterne i samlingen er nogle af de typiske instrumenter, der er del af denne blandede tradition. De er til at spille på, men med forsigtighed. Instrumenterne er indkøbt i Salvador, Bahia, som har en særligt stærk tradition for især den afrikansk inspirerede musik. Den er en vigtig del både af de mange folkelige fester og de religiøse som Candomblé, og den er naturligvis helt uundværlig i karnevalet.
Et af de mest populære instrumenter. Det kom til landet med europæerne, og det fortælles, at indianerne blev henrykte over at lære dette nye instrument at kende. Tilhørende skruenøgle.
Lille tromme, metal. Det instrument, "passistaerne" i karnevalet danser rundt med.
Denne miniguitar er også uhyre populær. Ligesom tambourinen kom den til landet med portugiserne, og den bruges bl.a. i den musikform, der hedder "sorinho", en improviseret sammenkomst, hvor man synger kærlighedssange.
Man spiller på dette særprægede instrument ved at gnide med et lille stykke fugtigt stof - eller gerne et vaskeskind - på pinden inden i tragten. Herved fremkommer den særlige pibende lyd. Cuicaen er uhyre vigtig i karnevalets sambamusik, og en god cuica-spiller har høj prestige i sambaskolens orkester, "batteriaet". Cuicaen stammer fra Angola, men den er nu også udbredt iblandt moderne musikgrupper i Europa.
Også dette instrument stammer fra Afrika og navnet er vestafrikansk. Den bruges i karnevalet. I de religiøse ceremonier er den det instrument, der angiver trommernes rytme. Man slår skiftevis på den ene og den anden af de to jernklokker med den lille stok og angiver derved hvilken gud, der trommes for.
Dette enkle instrument, lavet af et stykke bambus, spiller man på som en slags vaskebræt, blot med en pind, man kører op og ned over rillerne. Det bruges i karnevalet og i forskellig populærmusik. Den oprindelige pind er bortkommet. Denne pind er indkøbt ved musikforretning i Danmark.
Reco-reco af metal. Den kaldes "reco-reco cari-oca". "Carioca" er det navn, der bruges for folk, der bor i Rio, og mens man i Nordøstbrasilien bruger instrumentet af træ, bruger man ved det store karneval i Rio metalinstrumentet.
Et metalrør med småsten i. Man ryster det med begge hænder og frembringer derved rytmen. Navnet er afrikansk, men man kender også dette instrument, der minder om maracaen, hos indianerne, og man mener, at også dette havde en magisk funktion. Denne moderne udgave af metal er den, man bruger i populærmusik og i Rios karneval.
Fløjte af træ. I delstaten Pernambuco har man "banda de pifanos", fløjtegrupper. Fløjten er også med i det store karneval.
Sæt af bongotrommer. Det mest udbredte musikinstrument i hele Latinamerika.
Karneval:
Karnevalet er sammen med fodbold nærmest blevet et brasiliansk nationalsymbol. Men det er nu ikke en brasiliansk opfindelse. Karnevalsagtige fester har man kendt tilbage fra antikken, og i den europæiske middelalder var sådanne fester meget udbredte. Verden blev vendt op og ned i de dage, der indledte fastetiden.
Det brasilianske karneval bærer, som så meget andet i landet, præg af sammenblandingen af forskellige kulturer. Selve skikken med optog i gaderne er altså kommet fra Europa med portugiserne, men musikken, sambaen, er mest afrikansk. Den form, karnevalet har i dag, har det først fået et stykke op i dette århundrede. I 30'erne udvidede man de småoptog, kaldet "ranchos" eller "blocos", man havde haft tidligere til organiserede begivenheder, og festlighederne fik et nationalt præg. Man lavede regler om, at de historier - "enredos" - optogene fortalte, skulle være historier, der havde med den brasilianske nation at gøre. Den regel gælder stadig. Man satte desuden konkurrencen mellem de forskellige optog i system og krævede, at de skulle have en bestemt form. De store sambaskoler, man kender i dag, er udsprunget af de tidligere mindre stramt organiserede "blocos", og deres optog har en helt bestemt form, hvor visse skikkelser som frontkommissionen, flagbæreren, "passistaerne" (de sambadansende og individuelt trommespillende mænd) og "cabrochaerne" (de smukke unge piger), og ikke mindst "bahianaerne" (de ældre kvinder i de omfangsrige kjoler og store hovedbeklædninger) går igen. Karneval er imidlertid andet og mere end den store TV-transmitterede sambaparade i Rio. Det er også de mere spontane "blocos" ude i gaderne, og det er karnevalet i byerne i nordøst, Salvador og Recife, der hos brasilianerne er mindst lige så kendte og populære som det officielle).
Trafiklys / banner / flag i stof. Stammer fra en af sambaskolernes fortællinger: "Tupiquiopolis", historien om en stor moderne by. Man viste en fantasi over, hvordan en sådan by kunne have set ud, hvis indianerne havde styret landet. Den moderne civilisations typiske ting - flyvemaskiner, våben og alskens teknisk isenkram - var blevet omsat til tropiske, naturlige ting.
Klovnedragt og maske med dødningehoved. En populær figur i de mindre optog i forstæderne. Den stammer fra Nordeste, hvor dødningefiguren indgår i mange folkloristiske spil. Man ved ikke præcis hvordan den er blevet rodet sammen med klovnefiguren. På masken står "Carrasci" som formentlig kommer af "carrasco" der betyder slyngel.
Dragt til et medlem af "batteria'et", orkestret i sambaskolen. Mange starter i en sambaskole som små og følger den hele livet. At høre til en bestemt sambaskole bliver en del af éns identitet for mange i favelaerne.
Dragt til optoget. Rollerne er skarpt fordelt mellem drenge og piger i sambaskolens optog. Piger kan godt spille på tromme, men de får sjældent lov. Derimod begynder de tidligt at træne til at blive "cabrochas", dansepiger, der kan de særlige dansetrin og de svære vrik med hofterne. Pigerne bliver beundret i optoget for deres smukke kroppe.
Hat med strudsefjer, brugt af et medlem af orkestret i en sambaskole fra Vidigal, en af Rios slumbyer.
Sådanne hatte bruges af kvægdrivere på "o sertão", de tørre sletter i Nordøstbrasilien. De sælges også som turistsouvenirs eller kan bruges som udklædning.
Masken illustrerer en af de masketyper der benyttes til karneval i Brasilien. Masken er ikke original, den er købt i en butik i Danmark.
Hjemmelavede karnevalsdragter:
Til de brasilianske karneval er der tradition for at man syr sine dragter selv. Faktisk er det meget sjældent at de farvestrålende klæder er købt i en butik. Det er bl.a. derfor at dragterne er af så stor variation og at man sjældent ser to ens dragter til et brasiliansk karneval. For at eksemplificere den hjemmelavede stil, har UNESCO Samlingerne produceret et antal beklædningsgenstande (genstand nr. 72-82) efter inspiration fra indsamlede brasilianske karnevalsdragter.
Karnevalsdragt til kvinde bestående af vest (a), lændebælte (b), halsbånd (c) samt manchetter (d-e) til håndleddene. Dragten er ikke original, den er produceret af Moesgaard Museum efter inspiration fra indsamlede brasilianske karnevalsdragter.
Karnevalsdragt til dreng bestående af kappe (a) og lændebælte (b). Dragten er ikke original, den er produceret af Moesgaard Museum efter inspiration fra indsamlede brasilianske karnevalsdragte
Karnevalsdragt til kvinde bestående af overdel(a), skørt (b) samt manchetter (c-d) til håndleddene. Dragten er ikke original, den er produceret af Moesgaard Museum efter inspiration fra indsamlede brasilianske karnevalsdragter.
Karnevalsdragt til dreng bestående af kappe (a) og lændebælte (b). Dragten er ikke original, den er produceret af Moesgaard Museum efter inspiration fra indsamlede brasilianske karnevalsdragter.
Dragten er ikke original, den er produceret af Moesgaard Museum efter inspiration fra indsamlede brasilianske karnevalsdragter.
Produceret af UNESCO Samlingerne efter inspiration fra indsamlede brasilianske karnevalsdragter.
Udleveret under karnevallet i Rio 2005. Ubeskyttet sex under karnevallet er et stort problem, i særdeleshed på grund at den store risiko for spredning af kønssygdomme. I Rio har myndighederne indset, at det er nytteløst at lave moralske kampagner mod tilfældige seksuelle relationer i perioden under karnevallet, og har i stedet iværksat en kampagne for at få folk til at bruge prævention. Kondomer i pakker som denne, lige til at tage om halsen, uddeles gratis i Rios gader i forbindelse med større parader under karnevallet. Folderen viser bl.a. i billeder, hvordan AIDS smitter (øverst) og hvordan det ikke smitter (nederst).
Heldragt i grå nylon.
Todelt dragt i pink nylon.
Bh med udsmykning af perler og kantebånd og trusser i grøn.
Grønne løse ærmer med elastik.
Rund krave og lændeklæde i lilla og sølv farve.
Bruges omkring håndled eller overarme (ligner fingre).
Bruges omkring håndled eller overarme.
Kjole i lilla med blå og sølvfarve og ståltråd forneden.
Runde drengemanchetter til overarme.
Pigemanchetter med perler til overarme.
"Høj og brun og ung og yndig", Weekendavisen s. 3, januar 2009.
Kim Boye Holt, Geografiforlaget, 2008.
Kim Boye Holt, Geografiforlaget, 2008.
Julio De Salvan - brasiliansk mad i danske køkkener.
Kalabassen hører til guden Omulu. Med perler på bruges den også som pynt eller som musikinstrument, eksempelvis bruger Gilberto Gil tit kalabassen som rytmeinstrument i sin musik.
UDEN NR.:
Lånermappe inklusiv CD'er med billedserie og musik.