Genstandsliste for Bahrain

Hovedparten af Bahrains 700.000 indbyggere bor på den nordlige del af selve øen Bahrain samt på øerne Muharraq og Sitra, som er blevet en del af hovedstadsområdet. Den sydlige del af Bahrain er ørken; den største del heraf tilhører kongen og militæret. Bemærk, at Bahrains væsentligste seværdigheder er markeret på kortet.

Det bahrainske flag har sin oprindelse som våbenskjold for Khalifa-familien, som siden 1783 har regeret på Bahrain. I dag bliver det brugt ved hver en officiel lejlighed og ses mange steder i landet, men det bliver ikke brugt privat.

Flagguirlande i Bahrains farver. I markedsområdet og ved festlige lejligheder kan flagguirlander i Bahrains rød-hvide farver hænge over gaden. I mange boligområder, især i landsbyerne, ser man dog snarere flag, hvis farver symboliserer islam (se BAH.120).

Disse fire medlemmer af kongefamilien er de hyppigst afbilledede. Den gamle emir, Sheikh Isa bin Salman Al Khalifa (yderst til højre), døde i 1999, hvorefter hans søn Hamad bin Isa (ved siden af) tog over og i 2002 fik titel af konge (på arabisk malik). Kronprinsen, Sheikh Salman bin Hamad (yderst til venstre), er som navnet siger søn af Kong Hamad. Sheikh Isas bror, Sheikh Khalifa bin Salman Al Khalifa (ved siden af kronprinsen), har været premierminister siden Bahrain blev selvstændigt i 1971. Alle mænd i kongefamilien bærer titlen sheikh, som betyder herre. Kvinderne bærer titlen shaikha. Billedet af Bahrains kongefamilie hænger oftest på offentlige kontorer, i skoler etc. Tit ser man de enkelte personer som særskilte portrætter, men her har en fotobutik samlet de officielle portrætter til et samlet billede. 

De rødlige pengesedler er fra Bahrain og de andre er fra Saudi-Arabien. Bahrains møntfod hedder dinar. En dinar er ca. 16 kroner værd. Da Bahrain er brofast med Saudi-Arabien kan man også bruge den saudiske møntfod, riyal. En dinar er altid ti gange mere værd end en riyal. Pengesedlerne viser nationale symboler. Den bahrainske dinar viser bla. en af de seglsten, som danske arkæologer fandt under udgravninger i 1950’erne. Seglstenene har været kendemærke for oldtidens købmænd (se BAH. 21-24).

De små frimærker til almindelige breve viser bl.a. Kong Hamad. De større frimærker er fremstillet i forbindelse med det første Formel 1-racerløb på Bahrain i 2004, som var det første af sin art i hele Mellemøsten.

Efter emiren Sheikh Isas død i 1999 tog Hamad, hans søn og efterfølger, i 2002 titel af konge og ændrede samtidigt Bahrains grundlov. Grundloven imødekom nogle af de ønsker i befolkningen, som havde ført til en folkelig opstand og politisk ustabilitet i 1990'erne. Bl.a. genåbnedes parlamentet, som i 1975 var blevet opløst efter kun tre års levetid. På Bahrain er parlamentet et underhus under det af kongen udpegede overhus, shura’en. Begge har 40 medlemmer. Regeringen udpeges dog af premierministeren, som udpeges af kongen, og som siden selvstændigheden i 1971 har været den nuværende konges onkel, Sheikh Khalifa Al Khalifa.

Hæftet viser, hvem der er valgt i de forskellige kredse rundt om på Bahrain, samt hvordan parlamentets arbejde fungerer i forhold til shura og regering.

Mohamed Al-Abbas er et af parlamentets yngste medlemmer. Han er valgt for øen Sitra, som ligger i den sydlige del af hovedstadsområdet. Sitra er et moderne industriområde med en stor og relativt fattig befolkning. I parlamentet er Al-Abbas blevet talsmand for en gruppe af moderate shi’a-muslimer.

Hassan Eid Bukhamas er valgt i en kreds i selve hovedstaden. Han kommer fra en kendt købmandsfamilie og er moderat sunni-muslim. Flertallet af befolkningen i hans kreds er Shi’a-muslimer.

Plakat for Mohamed Al Abbas forud for parlamentsvalget i 2002.

Plakat for Hassan Eid Bukhamas forud for parlamentsvalget i 2002.

Al Ayam er den mest regeringstro avis på Bahrain, og i en periode har avisens chef været medlem af regeringen. 

I forbindelse med reformerne er der kommet nye aviser til i landet. Vigtigst af disse er Al Wasad, som læses af mange. Den er ikke i opposition til regeringen, men alligevel kritisk. 

På Bahrain og i de øvrige Golflande er der mange immigranter, hovedparten fra Indien. Den indisksprogede avis Madhyamam sælges i hele Golfen. Avisen er fra Kerala i Indien, hvorfra de fleste indiske immigranter på Bahrain stammer. 

Engelsktalende kan bl.a. læse Bahrain Tribune, som er Al Ayams engelske version. Avisen findes også på internettet, hvor I kan finde aktuelle nyheder fra Bahrain (www.bahraintribune.com).

Tegneseriehæfte udgivet fra De Forenede Arabiske Emirater. Navnet ’Medjid’ er et arabisk drengenavn.

Sportsmagasin udgivet fra Qatar. Navnet ’Al Saqer’ betyder ’Falken’.

Modemagasinet Laha til kvinder, udgivet fra Libanon/London.

Forældremagasin, udgivet fra Bahrain. Navnet Al Um wa Al Tifel betyder ’moderen og barnet’. Bladet sælges også i Bahrains nabolande.

Kopi af seglsten, som købmænd i oldtidens Dilmun brugte til stempling af deres varer og dokumenter. Motivet forestiller to mænd stående ved et podium. Den ene drikker noget – måske daddelsaft - af et rør i en krukke. På podiet ses to tyrefigurer og over dem et halvmåne-scepter og en solskive. Under podiet er en tredje tyrefigur. 

Kopi af seglsten fra oldtidens Dilmun. På motivet holder to mænd et dyr henover et offerbord. Under bordet er der en ring, i siderne to stjerner, og øverst en fugl.  

Kopi af seglsten fra oldtidens Dilmun. Motivet forestiller en kjortelklædt gud med krone og et drikkerør i en krukke. Over for ham står en nøgen mand, som også har en hånd på drikkerøret. Bagved og under guden er der to gazeller og en tyr. Øverst ses en halvmåne.

Kopi af seglsten fra oldtidens Dilmun. Seglstenen viser en kjortelklædt mand, der står ved tre bølgede linier – symbol for vand. På den anden side af vandet ses to antiloper.

Nettet brugtes i forbindelse med dykningen efter perler til at opsamle østersskaller i samt holde dykkerens redskaber. Perlefiskeri var frem til ca. 1950 én af Bahrains vigtigste indtægtskilder, og Bahrains perler blev solgt til hele verden. Man fiskede i sommerhalvåret på månedlange togter på havet. Det var et hårdt og farligt erhverv at være perledykker, og det var kun købmændene og kaptajnerne, der tjente godt på fangsten. De solgte de fine varer på markeder både på Bahrain, men ikke mindst i andre steder, fx Indien og Europa. Omkring 2. verdenskrig begyndte man i Japan at fremstille kulturperler, som var meget billigere, og dermed var perlefiskeriets tid ude. Heldigvis for Bahrain blev olien en meget større kilde til rigdom. Perlefisker- og købmandsredskaberne i denne samling er købt af Ahmed Fardan. Han er ud af en perlekøbmandsslægt, som i dag ejer flere juvelérbutikker i Manama, der sælger både guld- og perlesmykker. Ahmed Fardan er også en kendt musiker, for Bahrains traditionelle musik forbindes med perlefiskeriet, idet man sang og spillede ombord på bådene. I kan lytte til perlefiskermusik på de 3 CD’er fra Moesgård Museum, som er med i denne samling (BAH. 269).

Næseklemmen blev brugt i forbindelse med dykningen efter perler, for at dykkerne kunne holde sig længe under vandet. Ofte dykkede de flere minutter ad gangen og over 20 gange i løbet af en arbejdsdag.

Disse næseklemmer er købt i Kuwait i 2013 i en forretning, der handler med traditionelle ting og souvenirs. Perlefiskeri var vigtig i hele Golfen, såvel Kuwait som Bahrain og en vigtig del af, hvad man lokalt forstår som det traditionelle, førmoderne samfund.

Sien bruges til at sigte perlerne igennem for at fordele dem efter størrelse. Flere sier med forskellige hulstørrelser blev placeret under hinanden. På den måde kunne perlekøbmanden sortere perlerne efter størrelse og pris.

Skal som tidligere har indeholdt perler. Den nuværende perle er kunstig og lagt i på Moesgård Museum. 

Falkestanderen sættes i sandet under træning eller jagt med falke, så falken kan hvile på den. Beklædningen med plastikgræs siges at være bedre end de tidligere anvendte stofbeklædninger, idet luft kan passere gennem plastikken og dermed modvirke skader på falkens trædepuder. Falken bindes til standeren for, at den ikke skal flyve bort. Falken har været et vigtigt jagtdyr i beduinsamfundene, og blandt Bahrains sheikhe er der stadig stor prestige i at have en god og flot falk. Men Bahrain er for lille til rigtig falkejagt. Man træner derfor blot falkene i Bahrains ørken, for så at tage på større jagtture i nabolandene, især Saudi-Arabien, Iran eller Pakistan. Falkene trænes af falkonérer, der er ansat af en sheikh, et medlem af kongefamilien. 

Handsken bruges til falketræning og –jagt, så falken kan sidde på falkonérens hånd og arm.

Håndstykket bruges på samme måde som handsken. 

Hætten sættes over falkens hoved, når den ikke er i aktion. Det gør, at falken slapper af og ikke kan se noget at jage. Hætten kan strammes ved at trække i lædersnorene. Hætterne fås i mange farver.

Den bahrainske turistindustri markedsfører sig meget på øens traditioner.  Før olien ændrede Bahrainiernes økonomiske vilkår blev de fleste varer og brugsgenstande fremstillet af lokale håndværkere. Hver landsby havde speciale i et særligt håndværk, fx kom lertøj fra Ali, palmeflettet kurvetøj fra Karbabad og vævede tekstiler fra Beni Jumra. I dag er både Bahrains og nabolandenes befolkninger bevidste om at huske på disse traditioner og køber stadig disse varer i disse landsbyer samt i særlige centre og butikker. Men disse varer bliver sjældent brugt - mest som pyntegenstande.

Nylavet vifte, fremstillet af kurvemageren Saleh på Jasras Kulturcenter i det vestlige Bahrain. Med udbredelsen af aircondition ses vifterne sjældent på Bahrain, hvor de før har været brugt til få frisk luft til ansigtet. Saleh kommer fra landsbyen Karbabad, der er kendt som hjemsted for palmeflet, men nu arbejder han på centret, der viser og sælger af forskellige traditionelle håndværk. Ofte deltager han i arrangementer, hvor Bahrains kultur skal vises frem – fx til racerløb på den nye Formel 1 bane – ligesom han undertiden underviser skolebørn håndværkets teknikker.

Også denne kurv er fremstillet af Saleh. Den er indfarvet med kemiske farvestoffer, hvor man tidligere kun har brugt naturlige farver fra planter og mineraler. De kemiske farver er meget klarere, men holder ikke så godt.  

Med dette dadelplukkerbælte ( kar ) kan bonden klatre op i palmetræets krone for at hente de modne dadler. Wiren slås rundt om træet, hvorved bonden kan klatre op og sidde i træet ved at læne sig bagud med bæltet som sin lænd. Dadler er fortsat en vigtig afgrøde i bahrainske haver, selvom de fleste dadler på det bahrainske marked importeres fra Saudi Arabien. De fås i forskellige arter og stadier. Den største forskel er om dadlen er rotab – så er den rød og fast i kødet – eller på et senere stadie er tamar – det er når den har ligget nogle uger og er blevet brun og blød og efterhånden til en klæg masse. Dadler kan gemmes længe, fordi de mere end 50% sukkerstof. Hvis tamar-dadler får lov at ligge endnu længere, og man derefter presser dem, får man dibs – daddelsaft der særligt i ramadanmåneden bruges i kager og desserter.  

Segl til brug i palmehaverne. Under palmerne dyrkes grøntsager og salat, som sælges på de lokale markeder. Haverne er inddelt i små felter, og de forskellige planter dyrkes i hvert sit felt. Derved kan de via kanaler vandes hver for sig. Vandet kommer i dag fra en pumpe, som tit er placeret i en gammel udtørret kilde. Tidligere var Bahrain netop kendt for sine mange ferske kilder, som var en sjældenhed i det ellers så tørre område med masser af sand og ørken.

Pude til at lægge flade brød til bagning på bageovnens inderside. Brødene fastgøres på ovnens inderside ved at klaske puden imod med brødet på. Flade brød, kendt som iranske brød, er en vigtig del af den daglige kost. De hentes friskbagte kort før måltidet hos særlige bagerier, som findes i alle landsbyer og kvarterer. Bagerne er oftest immigranter fra Pakistan eller samme område. 

Tang til at tage flade brød ud af ovnen. Brødene skal kun være i den glohede ovn et minuts tid.

Denne skoletaske (og dens indhold) har været brugt af Batoul, en pige som i 2004 gik i 11. klasse. Det svarer til gymnasiet i Danmark. Batoul kom først til Bahrain i 8. klasse, efter at hun havde boet 12 år i Danmark. På Bahrain er skolegangen inddelt i 12 klassetrin. De første seks år kaldes ’grundskole’. De næste tre (7.-9. klasse) kaldes ’mellemskole’, og de sidste tre (10-12. klasse) kaldes ’overskole’. De sidste tre år svarer til et dansk gymnasium. Det samme gør elevernes alder, sådan at de er færdige med skolen, når de er 18-19 år og kan fortsætte enten med at arbejde, med en teknisk uddannelse eller med universitetet. Det er gratis at gå i skole på Bahrain, med mindre man vælger en privatskole.

Især privatskoler prioriterer engelskundervisning højt. Nogle steder undervises der kun på engelsk.

I mappen ligger Batouls skolepapirer; opgaver til aflevering i forskellige fag, et skolefoto fra Batouls 10. klasse, et diplom med foto af Batoul og hendes lærere på Khawla Secondary Girls School, samt eksamensbevis og yderligere diplomer. Til sidst ligger en opgave om Ærø, som Batoul skrev, da hun vendte tilbage til Bahrain med sin familie. Opgaven var at skrive om et sted, eleverne ville anbefale at besøge.

Mærkater til at sætte navn på skolebøgernes omslag.

Stropperne kan bruges til at samle og bære bøger til og fra skole. Mange, især drenge, bærer skolebøger sådan frem for i skoletasker.

De moderne skoler – både regeringens og de private – har gennem de sidste 100 år afløst de koranskoler, som tidligere var bahrainske børns eneste uddannelse. Men man gør fortsat meget ud af at undervise i islamisk religion i skolen, hvor man bl.a. lærer at læse højt og smukt fra koranen. I Ramadan-måneden afholder mange moskeer og skoler konkurrencer for børn i koranlæsning.

Skolebog til undervisning i samfundsfag for 1. klasse. For blot en generation siden kom skolebøgerne, der blev brugt i Bahrains skoler, fra Ægypten, Libanon eller andre lande. Men de senere år er Bahrains regering er begyndt lægge vægt på, at skolebøgerne skal være lavet af og for bahrainere. Det sikrer, at eleverne lærer mest muligt om deres eget land og om bahrainske forhold.

Skolebog til undervisning i samfundsfag.

Skolebog til undervisning i samfundsfag.

Skolebog til undervisning i samfundsfag.

Atlas med hovedvægten lagt på Bahrain.

Denne bog anvendes af eleverne på den nye privatskole Abdel Rahman Kanoo International School. I bogen kan skolen bla. fortælle forældrene, hvis deres barn har lavet noget særligt godt eller dårligt, eller måske er blevet straffet med en tur i ’opgaverummet’ (assignment room) – et særligt rum, hvor uartige elever kan blive anbragt for at skrive en opgave om fx god opførsel. Skolen er meget international og eleverne har 50% af undervisningen på arabisk og 50% på engelsk.

Abdel Rahman Kanoo International School uddeler emblemer til elever, der udmærker sig på en eller anden måde. Mediator gives til dygtige elever, der kan hjælpe læreren i undervisningen. Best Student gives til elever for enten at være meget dygtige eller meget hjælpsomme over for deres kammerater.

Det arabiske alfabet består udelukkende af konsonanter. Man kan i en tekst markere vokallyde med streger, men det sker som regel ikke. Koranen har dog også vokalstreger, for at man skal være helt sikker på ordenes betydning. Alfabetbrikker som disse kan bruges til indlæring af det arabiske alfabet samt til simple staveøvelser.  Tallene 1-9 er også med på tavlen.

Malebog med Bahrainmotiver. 

Planche med de arabiske tal, som kan anvendes i undervisningssammenhæng. 

Planche til indlæring af det arabiske alfabet.

Planche til undervisning om kropsdele.

Planche til undervisning om trafik.

Planche til undervisning i god opførsel.

Planche til undervisning i god kost.

Plakat med fiskearter i den Arabiske Golf.

Traditionelle lege som fx snurretop er forsvundet til fordel for computerspil og tv-underholdning. Ved at udgive klistermærker som disse og afholde kulturfestivaler forsøger man at erindre om og vise de traditionelle lege. I 2003 var temaet for nationalmuseets kulturarvs-festival netop traditionelle lege.

Domino er et populært spil, som især spilles af unge besøgende på cafeerne langs hovedstadens kyst. Se spilleregler i listen over aktiviteter (28 brikker).

Carrom er et indisk brætspil, som er blevet populært i Den Arabiske Golf. Især på cafeerne spiller unge drenge dette spil. Se spilleregler i listen over aktiviteter.

Brikker til brætspillet Carrom (21 stk).

Med fingrene skydes carromskyderen mod brikkerne for at få dem i hul. Skyderen kan være dekoreret på forskellige måder, og hver spiller har ofte sin egen særlige skyder medbragt til spillet.

Trommer af denne type er til børn. Den bruges som legetøj eller til den religiøse fest Girgaun, hvor syngende børn går fra hus til hus for at samle slik, nødder og mønter ind.

CD’en ’7 Musicana’ indeholder forskellige kunstnere fra Golflandene. Moderne musik fra Golfen har sin egen stil (khalidji) og er meget populær blandt unge.

Hussein Al Jassmi er én af Golfens mest populære musikere. CD’en er udgivet (som bånd) af et saudi-arabisk selskab.

Musik af den marokkanske sangerinde Samira. Båndet er defekt. Hør musikken på CD én i det grå ringbind. Coveret er interessant pga. Samiras (begrænsede) påklædning. I 2003 blev en lignende sangerinde angrebet pga. hendes amoralske fremtoning til en koncert i Bahrain. 

Hussein Al Jassmis nyeste CD kunne sidst i 2004 fås som piratkopi – men forhandleren i Manamas souq havde skjult disse varer bagerst i sin butik.

Religiøs musik til brug ved bryllupper og ved imamernes fødsel.

Muhammed bin Faris er Bahrains mest anerkendte lutspiller. Han var en del af kongefamilien og havde sin storhedstid i 1940’erne og 1950’erne. I dag er lutmusik sjældnere, men ses stadig især i de særlige klubber for traditionel musik (hør mere af denne musik på de 3 vedlagte CD’ere udgivet af Moesgård Museum).

Koranen er muslimernes hellige skrift. Ifølge overleveringerne åbenbaredes den til profeten Muhammed i perioden fra 610, hvor han gennem englen Gabriel fik sin første åbenbaring, til han døde i år 632. Koranen indeholder 114 kapitler, suraer, som pånær åbningssuraen er ordnet efter størrelse, således at den længste (sura 2) kommer først og den korteste (sura 114) til sidst. Alle suraer undtagen sura 9 indledes med formularen: I Allahs den Nådiges den Barmhjertiges navn. Koranen findes i mange forskellige udgaver, størrelser, designs og oversættelser, men alle med den samme arabiske tekst. Denne koran bruges typisk i forbindelse med recitation i hjemmets gæstestue, majlis, eller i moskeen. NB: Vær opmærksom på, at koranen er en hellig bog, hvorfor man ifølge islam ikke må lægge den på jorden eller placere noget ovenpå den pånær et koranklæde som beskyttelse. 

Denne korans størrelse og plastomslag gør den egnet til at medbringe på jobbet eller i forbindelse med rejser. Koraner af denne type anvendes derfor i stor udstrækning til pilgrimsfærden, hajj, eller den mindre pilgrimsrejse, umra.

I forbindelse med forskellige islamiske højtider og ceremonielle lejligheder er det sædvane at recitere koranen. Dette sker fx på natten, hvor koranen åbenbaredes, Laylat al-Qadr, og ved en muslimsk begravelse, hvor det er kutyme at besøge den afdødes familie og læse hele koranen. I denne forbindelse anvendes særlige koraner, der som denne er inddelt i 30 lige store dele og dermed kan fordeles blandt ceremoniens deltagere. Koraner af denne type bruges ligeledes i skolerne, hvor de fås som klassesæt og bruges til indlæring af det arabiske sprog.

Koraner af denne type bruges som både som pynt og som amuletter, der skal beskytte mod ’onde øjne’. Ikke sjældent er sådanne koraner derfor hængt op på bakspejlet i bilers forrude.

Koranstolen, som anvendes både hjemme og i moskeen, bruges til at holde koranen under højtlæsning og recitation. 

Indenfor islam betragtes det at recitere koranen, som en af de måder man kan ære og nærme sig Allah på. På Bahrain afholdes der derfor særligt i ramadanen konkurrencer i at læse smukkest og mest fejlfrit op af koranen. Både på Bahrain og i den øvrige muslimske verden findes der professionelle koranrecitører. En af de meget roste er Shk. Abdul Baset Abdul Samad, som I kan høre på denne cd-rom.  

Der laves kassettebånd med koranrecitation af en forening, hvor børn lærer at recitere Koranen og at kunne dens vers udenad. Bånd af denne type udleveres som gaver i forbindelse med almisser og donationer under fastemåneden, Ramadan. Dette bånd er en gave modtaget i Bahrains største moske, Ahmed al-Fatih Moskeen, under ramadanen i 2004. Findes som CD i det grå ringbind med CDer.

Børnebogen fortæller om islams fem søjler: Trosbekendelsen, shahada; bønnen, salat; almissen, zakat; fasten, saum og pilgrimsfærden til Mekka, hajj. Det beskrives, hvordan man praktiserer de fem søjler og i bogens afslutning gives der eksempler på god opførsel og særlige manerer.

Tavler som denne hænger i moskeerne, hvor de angiver tidspunkterne for de fem daglige bønner, som udgør den anden af islams fem søjler. Bønnerne er fordelt således, at den første bøn, fajr, udføres før solopgang, zuhr udføres omkring middag, ’asr finder sted sent på eftermiddagen, maghrib ved solnedgang og den femte og sidste bøn, ’isha, udføres når det er blevet helt mørkt. Da bedetidspunkterne følger solopgang og solnedgang bliver urenes visere indstillet hver dag. Bedetidstavlens øverste række markerer adhan, som er tidspunktet for indkaldelsen til hver af de fem bønner. Den nederste række viser tidspunkterne for den faktiske udførelse af bønnerne. Intervallet mellem indkaldelsen til bøn og den faktiske udførelse af bønnen varierer alt efter, hvilken af de fem daglige bønner, der er tale om. Shi'a-muslimerne slår de fem daglige bønner sammen til tre, som udføres morgen, middag og aften.

Vækkeur i moskedesign. Kan indstilles til at vække med kaldet, adhan, til enten morgenbønnen eller dagsbønnen. Adhan-kaldet til de fire dagsbønner lyder: Allah er den største (x4). Jeg bevidner, at der er ingen anden gud, end Allah (x2). Jeg bevidner, at Muhammad er Allahs Sendebud (x2). Kom til bøn (x2). Kom til frelse (x2). Allah er den Største (x2). Der er ingen anden gud end Allah (x1). I adhan-kaldet til morgenbønnen tilføjes en ekstra linje: Bøn er bedre end søvn (x2).

I forbindelse med de daglige bønner anvendes som regel et bedetæppe til at knæle på under bønnen, hvad enten den foregår i moskeen, hjemmet eller på rejse. Dette bedetæppe er blevet brugt til bøn i hjemmet og er en gave fra en persisk shi'a-muslim.

De daglige bønner skal alle foretages med ansigtet rettet mod muslimernes hellige by, Mekka. For altid at kunne afgøre, hvor Mekka og dermed bederetningen, qibla, ligger, er dette tæppe udstyret med et kompas.

Pjecen er tilbehør til ovenstående bedetæppe med kompas (BAH. 96) og viser, hvordan kompasset skal indstillles fra forskellige steder i verden for at finde bederetningen, qibla, mod Mekka. 

I forbindelse med den muslimske bøn er der en række praktiske og religiøse anvisninger, som skal følges. For både mænd og kvinder gælder det fx at de skal foretage rituel afvaskning, wudu, forud for bønnen. Her vaskes ansigt, hænder, arme til albuerne og fødderne. Kortene informerer i ord og billeder om vaskeanvisninger og bøn, så unge drenge og piger kan lære at udføre den islamiske bøn korrekt.

Plakaten angiver tidspunkterne for de fem daglige bønner. Den første bøn, fajr, udføres før solopgang, zuhr udføres omkring middag, ’asr finder sted sent på eftermiddagen, maghrib ved solnedgang og den femte og sidste bøn, ’isha, udføres når det er blevet helt mørkt. Da bedetidspunkterne følger solopgang og solnedgang, ændres tidspunktet for bønnens udførelse sig en lille smule dag for dag. Shi’a-muslimer slår de fem daglige bønner sammen til tre, som udføres  morgen, middag og aften.

Mange bahrainske muslimer anvender en bedekrans, misbah som denne til i hverdagen at recitere forskellige religiøse remser. Antallet af perler er enten 33 eller 99. Ifølge en bahrainsk muslim anvendes bedekransen fx. til at recitere Allahs 99 navne, samtidig med at perlerne en efter en flyttes mellem fingrene, eller til lovprisninger af Allah såsom: 33 x Allahu Akbar (Allah er stor), 33 x Al-Hamdu'llah (Lovet være Allah) og 33 x Subhan Allah (Æret være Allah). 

Under bønnen berører Shi’a-muslimerne ikke selve bedetæppet med panden, når de falder på knæ, men bruger en bedesten, turbah. Bedestenen kan være firkantet, rund eller mangekantet og er som regel fremstillet af ler fra Kerbela-sletten i Irak, hvor imam Hussein i 680 led martyrdøden. Nogle bahrainske shiitter mener, at man ved at spise ganske små bidder af bedestenen kan få styrke. Denne bedesten er en gave fra en persisk shi'a-muslim. 

Instrumentet – i æsken ( b)- kan yde hjælp til at huske bønnernes rækkefølge, jf. instruktionshæftet (c). Shi'a-muslimer lægger hovedet mod en bedesten (a) som helst er fra den hellige jord i Kerbala (Irak) eller Mashad (Iran). Købt i butik for shi'a-udstyr.

Tekststykker som disse anvendes af shi’a-muslimer som små bønnetekster, Duah, der kan bruges mellem de tre shiitiske bønner. Teksternes indhold er tit knyttet til imamerne eller betydelige personer indenfor shi’a-islam. 

Børnebogen handler om drengen Amar, som lærer sin søster Zeinah om den muslimske bøn og dens praktiske udførelse. 

Dette stamtræ for profeten Mohammed er tegnet af Sahrah Muhammed i Ahmed al- Fatih Islamisk Center ved Manamas store moske. Plakaten er en gave fra hendes søster, som arbejder i moskeen. Stamtræet viser de islamiske profeter fra Adam til Muhammed med angivelse af deres alder nederst på plakaten.

Religiøs ophæng til hjemmet med påskriften Allah. Gave fra en arabisk shi’a-muslim.

Uroer som denne bruges både som udsmykning og som amuletter, der skal beskytte mod uheld og ’onde øjne’. Ofte er sådanne uroer derfor hængt op på bakspejlet i bilers forrude.

Religionens betydning på Bahrain ses overalt på øen. I 2004 var det fx meget populært at køre rundt med religiøse streamers i bilernes ruder. Teksten på denne streamer er den islamiske trosbekendelse, shahada, som er den den første af islams fem søjler: Der er ingen Gud uden Allah, og Muhammed er hans profet.

Persiske saltposer som disse bruges både som udsmykning og som amuletter, der skal beskytte mod uheld og ’onde øjne’. Ofte ses de som ophæng på bakspejlet i bilers forrude.

Kvindeamuletring med gul sten, Mange shiitiske mænd og kvinder bærer amuletringe, som kan beskytte mod uheld og ’onde øjne’. Nogle af disse har beskyttende sten, andre har indgraverede religiøse formularer eller symboler og andre igen har religiøse tekster skjult indeni ringen. Ringen er en gave fra en bahrainsk shi’a-muslim. 

Amuletring til mand, Mange shiitiske mænd og kvinder bærer amuletringe, som kan beskytte mod uheld og ’onde øjne’. Nogle af disse har beskyttende sten, andre har indgraverede religiøse formularer eller symboler og andre igen har religiøse tekster skjult indeni ringen. Ringen er en gave fra en bahrainsk shi’a-muslim. 

Mange shiitiske mænd og kvinder bærer amuletter, som kan beskytte mod uheld og ’onde øjne’. Amuletterne er meget forskellige i både udseende og indhold. Denne amulet, som er en gave fra en persisk shi’a-muslim, bæres om halsen for beskyttelse. Læderposen indeholder salt, en plastik tavle med imam Ali navn og en metalplade med den persiske indskrift: Ya Thamen Ahu (Oh han som skænkede).

I forbindelse med religiøse højtider, som fx. ramadanens begyndelse er det kutyme at sende lykønskningskort som dette til familie og venner med ønsket om glædelig faste.

I forbindelse med religiøse højtider, som fx. ramadanens afslutning, Eid al-Fitr, er det kutyme at sende lykønskningskort til familie og venner med ønsket om glædelig fest.

På religiøse shi’a-festdage, som fx profeten Mahammed og imamenernes fødselsdage, hænges mangefarvede flag som disse op i byernes og især landsbyernes gader. Flagenes farver symboliserer islam og profeten (grøn) samt imamerne Ali og Hussein (gul og rød). 

Midtvejs i Ramadanen afholdes midtvejsfesten, Girgaun. Om aftenen går børn udklædt i traditionelle dragter fra hus til hus, hvor de synger og som belønning modtager slik, nødder, mønter o.l. Belønningen indsamles i poser som denne med mange forskellige designs, farver og størrelser. BAH. 121 forestiller en mand iført traditionel arabisk mandsdragt, thob og tørklæde, medens BAH. 122 forestiller en kvinde iført traditionel kvindedragt.  

I forbindelse med Ramadanens midtvejsfest, Girgaun, gives gaver som denne til familiens og nære venners. Fotografiet er som regel et foto af gavegiveren, men er i dette tilfælde hentet fra internettet. Denne type moderne girgaungaver gives i stigende omfang på Bahrain og er i dette tilfælde en gave fra en arabisk shi’a-muslim.  

Indsamlingsbøsser som denne anvendes i forbindelsen med almissen, zakat, som er den tredje af islams fem søjler. Særligt i ramadanen samler man (i organisationer, butikker, moskeer og på gaden) ind til fattige og trængende. Men også gennem den resterende del af året regnes det som godt at give almisser.

Plattens motiv er et af de hyppigst anvendte motiver indenfor shiitisk religion. Det stammer fra fortællingen om mordet på den tredje shi'itiske imam, Hussein, på Kerbalasletten i år 680. En begivenhed som hvert år i måneden Muharram markeres med store sørgeprocessioner overalt på Bahrain. På motivet ses det, hvordan Husseins hest netop er vendt tilbage unden sin rytter, hvorfor kvinderne ved hestens fod begræder imamens død. 

I forbindelse med sørgehøjtiderne for de shiitiske imamers dødsdage hænges flag som dette på gaden eller i shiiternes religiøse forsamlingshuse, matam.

Flag som dette sælges og anvendes under de shiitiske sørgeprocessioner, som markerer ihukommelse af imamernes dødsdage. Dette flag er købt under Ali-processionen i år 2004.

Hovedbånd som dette sælges og anvendes under de shiitiske sørgeprocessioner, som markerer ihukommelse af imamernes dødsdage. Den påsyede indskrift, ’Ya Hussein', henviser til Alis søn, den tredje af de i alt tolv shiitiske imamer. 

Jernpisk til brug under shiitiske sørgeprocessioner, heraf i særdeleshed under sørgemåneden Muharram. For at deltage i smerten over imamernes død (især Ali og Husseins) afholder shi’a-muslimerne sørgeprocessioner, hvor processionernes mænd slår sig på brystet og nogle pisker sig på ryggen med piske som denne. Nogle få grupper af mænd bærer sværd gennem gaderne og snitter et lille sår i hovedbunden, hvorfra en smule blod løber ned over deres ansigt og tøj. Der er stor forskel på intensiteten af ritualernes udførelse, idet nogle få slår meget hårdt for fysisk at mærke smerten, mens de fleste i optoget slår med en let hånd i fast rytme for symbolsk at mindes smerten. 

Båndet indeholder shiitisk sørgemusik, som ledsager de shiitiske sørgeprocessioner i forbindelse med ihukommelsen af imamernes dødsdage. På forsiden ses et stiliseret billede af imam Hussein.

Findes på CD i det grå ringbind med CDer. 

Anvisninger som denne uddeles af rejse- og busselskaber på Bahrain i forbindelse med pilgrimsrejser til Mekka og Medina i Saudi-Arabien. I tekst og billeder angives det, hvordan de vigtigste ritualer under pilgrimsfærden udføres.

Kvindedragter på Bahrain kan inddeles i to grupper: Det der bæres hjemme, libis al-Bayt, og det der bæres udenfor hjemmet, libis barra. I hjemmet bruger mange piger og kvinder pyjamaslignende dragter eller kjortler, jalabaya, som det kun tilkommer deres nærmeste familie og venner at se. Udenfor er hjemmet den almindelige kvindedragt en over-kjole, abaya, med tørklæde, hejab, eller et slag, daffa, som dækker kroppen fra håret til anklerne. Her er der tale om en abaya med hejab. De fleste abayaer er sorte, men har (når man kigger nærmere efter) mange forskellige designs, snit og mønstre i form af broderi, perler, blonder, farvedesigns o.l. Oftest købes abaya og slør som et matchende sæt. Denne abaya var med sit design på ærmer og bort højeste mode blandt unge piger i 2004.

På Bahrain er det kutyme blandt muslimske kvinder at bære tilsløring. De fleste slør er sorte, men mange har forskellige designs og mønstre af broderi, blonde, palietter, glimmer eller andet. De mest gængse typer på Bahrain er: Hejab – rektangulære eller kvadratiske tørklæder, som dækker håret men ikke ansigtet. Buqnuk – slør, som er syet sammen under hagen og dækker hår, skuldre og brystparti. Niqab – slør med fuld ansigtstilsløring eller hvor kun øjnene er synlige samt Hejab Miriam, som i 2004 var højeste mode blandt unge piger. Dette er en moderne version af Jomfru Marias slør bestående af et ’rør’ (her blondestof) og et løsere lag chiffon. Først tages røret på, så det dækker håret, dernæst tvistes chiffonsløret en halv omgang og trækkes over hovedet, så det bliver til en løs hætte med satinkanten forrest.

I nogle tilfælde anvendes et rør som dette under et andet tørklæde, hejab, for helt at dække håret og få sløret til at sidde bedre fast.  

Dette slør (Niqab) dækker ansigtet men ikke øjnene. Det kombineres altid med et andet tørklæde, som dækker håret.

Sløret (niqab) dækker ansigtet og det dobbelte lag stof giver mulighed for enten fuld ansigtstilsøring eller for at have øjnene utildækkede. Det kombineres altid med et andet tørklæde, som dækker håret.

Slør (buqnuk) af denne type anvendes hyppigt i forbindelse med festlige begivenheder som fx ramadanens midtvejsfest, Girgaun. Sløret er syet sammen under hagen og dækker hår, skuldre og brystparti.

Denne type tilsløring, hejab, er den mest anvendte på Bahrain og findes i et utal af varianter med forskellige designs, broderier, blonder, pailletter, glimmer o.m.a. 

Som så mange steder i verden er modeaspektet også tydeligt på Bahrain. Derfor er det naturligvis muligt at købe mærke-abayaer og -slør med navne fra arabiske og vestlige førende modehuse. Her fx. CK.

Ønskede man i 2004 at signalere modebevidsthed indenfor brugen af tørklæder, men ikke at gå i mærketøj, var dette hullede tørklæde et stort hit blandt unge piger ligesom også Hejab Miriam (BAH. 133) var det. Grundet tørklædets gennemsigtighed kombinerede det ofte med et andet tørklæde.

I vintermånederne fra november-marts kan dagtemperaturerne på Bahrain være ned til 15 grader. I forhold til de hede sommertemperaturer på op til 50 grader føles dette koldt. Derfor bruger mange kvinder et sjal som dette over deres over-kjole, abaya, til at varme ryg og skuldre. Hvert år før vinteren kommer afholdes en stor messe med stande repræsenterende landene omkring Bahrain. Her er nogle af de mest populære varer sjaler fra Nordindien og området deromkring.

Nogle bahrainske kvinder bruger handsker (kaff) hvide eller sorte for at være helt tildækkede, når de er udenfor hjemmet. Dette er mest udbredt i landsbyerne. Enkelte kvinder anvender på samme måde håndledsskjulere, qafaz, som dækker området fra under albuen til roden af tommelfingeren.

I 2004 var det meget populært blandt unge piger (teenagere) at bære cowboydragter som denne. På grund af dragtens design med cowboybukser og en lang jakke, der dækker krop og lår, bruges cowboydragten som en udedragt på samme måde som over-kjolen, abaya.

I hjemmet anvender piger og kvinder særlige dragter, libis al-Bayt, som det kun tilkommer deres nærmeste familie og venner at se. Her er det en pyjamaslignende dragt, som fortrinsvis bruges af unge piger (teenagere).

På grund af sin tykkelse anvendes dragter som denne af bahrainske kvinder som vinterhjemmedragt.

Kjoler (Jalabaya) af denne type anvendes om sommeren af kvinder i deres hjem eller i forbindelse med (familie)besøg.

På grund af Bahrains varme klima, er sandaler den mest anvendte form for fodtøj for både mænd og kvinder. De er desuden På grund af Bahrains varme klima, er sandaler den mest anvendte form for fodtøj for både mænd og kvinder. De er desuden praktiske, idet de er hurtige at træde ud af i forbindelse med de daglige besøg i moskeen, matam eller privat hjem, hvor det anses for urent og stødende at bære udesko.

Indendøre går man uden sko, som stilles ved hoveddøren. Udenfor mange bahrainske toiletter står imidlertid et par plastiksandaler af denne type, fordi toilettet ikke er omfattet af samme renhed som den øvrige del af hjemmet.

Til trods for at de hvide mandsdragter ser meget ens ud, så er der stor forskel på kvalitet, design og materialer. De fleste mænd går til en skrædder for at få syet kjortlerne og kan dér udvælge den ønskede kvalitet og farve i et katalog med stofprøver.

Den almindelige, traditionelle mandsdragt består af (a) en kjortel (thob), (b) underbenklæder, (c) undertrøje, (d) et hovedklæde (ghetrah) over (e) en lille hat (garfiya) og evt. (f) et hovedbånd (agal) til at holde tørklædet fast. Kjortlen er oftest hvid, men kan især om vinteren også have andre farver. Mænd begynder at bære dragten i teenageårene, men især mange unge går lige så gerne i cowboybukser og t-shirt eller skjorte. Bønder og fiskere bruger sjældent hovedbånd, som derfor især hører byer og kontorarbejdere til.

Kappen (bisht )bæres ved ceremonielle lejligheder, især af mænd af højere rang. Kappen fås i mange kvaliteter, de fineste er af kameluld. Denne er ikke af fin kvalitet

Det hvide tørklæde (ghetrah) er af traditionelt design, hvilket særligt markeres ved knopperne.

Det rød-hvide tørklæde(ghetrah) anvendes mest af sunnimuslimer og regnes for at være en saudi-arabisk model.

Det sortternede tørklæde(ghetrah) bæres kun af shi’itiske mænd med titlen sayed. Titlen viser at man er efterkommer af profeten Mohamed. 

Hatten(garfiya) svarer til den hæklede model, som de fleste bruger. Begge kaldes garfiya. Denne model ses også uden hovedklæde, især blandt indere.

Hjemme bærer både mænd og kvinder farvede kjortler (djalabaya).

Indiske lændeklæder (lungi) fås i mange forskellige farvesammensætninger. De bruges af asiater men også af arabiske mænd beskæftiget med fx fiskeri eller landbrug.

Fodbold er blevet nationalsport på Bahrain, og landet deltager i diverse regionale og internationale turneringer. Turister tilbydes ofte at købe denne t-shirt i souqen, men den ses også hyppigt båret af unge bahrainske mænd og drenge.

Kvinder skal bede iført en dragt som denne bedekappe (Mishmar); den kan have lyse farver eller være helt hvid.

Kvindedragten som anvendes ved pilgrimsfærden, hajj, eller den mindre pilgrimsrejse, umra, er hvid eller i en lys nuance. Dragten består af (a) et par bukser, (b) en kjortel og (c) en bedekappe, mishmar. Sidstnævnte er hellang og åben, men kan også være halvlang og/eller lukket ligesom bukserne kan byttes ud med en underkjole. Modsat mændenes dragt må kvindernes dragt gerne have syninger og kan sammensættes, som man selv synes. Dragten, som har været anvendt til pilgrimsfærd, hajj, er en gave fra en persisk shi’a familie.

Dragten bæres af mænd under pilgrimsfærden, hajj. Mændenes pilgrimsdragter må, i modsætning til kvindernes, ikke have syninger, knapper eller lukninger. Dragten består derfor blot af to simple stykker stof, som kan være af lærred eller som her frotté. Et hvidt eller grønt bælte kan bæres omkring det nederste klæde. Det øverste bæres om skuldrene. Man klæder sig sådan for at udjævne alle uligheder mellem pilgrimmene og for at man skal koncentrere sig om pilgrimsfærdens formål: gudsdyrkelsen.

Kopi af fornem traditionel mandsdragt. Dragten bruges i dag af drenge til ramadanens midtvejsfest, Girgaun, hvor børn klæder sig ud i traditionelle dragter. 

Agal af denne type hører sheikhe-familien til. Den bæres over mændenes hovedtørklæde. Denne er dog blot en kopi, som børn kan anvende i forbindelse med Girgaun-festen. 

Kjoler som denne, der er en kopi af en traditionel festkjole, anvendes idag især af unge piger i forbindelse med ramadanens midtvejsfest, Girgaun, hvor børn klæder sig ud i traditionelle dragter.

Traditionelle brudedragter som denne bæres idag bl.a. til den første af et bryllups tre festdage – aftenen laylat al-henna -, hvor kvinderne mødes for at lægge henna på brudens hænder og fødder. Dragten består af (a) en underkjole, en overdel (b) og eventuelt en brudekappe som fx BAH. 171.

Urter og mineraler fra en herbalistbutik på øen Muharraq. Herbalister, kaldet al hawaj, sælger disse varer som traditionel naturmedicin. Kassen er fremstillet til samlingen på Bahrains National-museum. På herbal-listen længere fremme i mappen kan I se hvordan de enkelte ting kan bruges.

Overvægt er blevet et velfærds- og sundhedsproblem i de arabiske Golf-lande. Det skyldes den fede kost både i det traditionelle og det moderne køkken, og at de fleste Golf-arabere ikke længere udfører hårdt fysisk arbejde. Traditionelle apotekere har imidlertid sammensat et naturmiddel der kan øge vægttab. Pulveret indtages rørt i et glas vand.

Sukkersyge er et problem i det moderne velfærdssamfund, og på Bahrain tilbyder apotekerne naturmedicin for at afhjælpe dette. Pulveret indtages efterfulgt af et glas vand.

Shampoo med særlige urter fremstillet specielt til pilgrimsfærden. Her er renhed særlig vigtig.

Hårolier af mange forskellige typer og dufte anvendes i stor udstrækning blandt bahrainske kvinder for at gøre håret glat, næringsrigt og velduftende.

Amuletten med parfume er sidste nye mode inden for parfumer til håndtasken. Den fås både som arabisk og fransk duft - her er det den arabiske med duft af røgelse.

Hvidcremen, som bleger og lysner huden, er primært populær blandt kvinder og kan købes i mange supermarkeder.

Pinden bruges som tandbørste efter forbillede fra profeten Mohammed. Er særdeles populære i ramadanmåneden, hvor de foruden at rense tænderne også bruges til at holde munden frisk i løbet af dagens fastetimer. 

Læbestiften er købt hos en traditionel apoteker, hawaj. Den bruges både til at smøre på læberne samt til at tygge og gnide mod tænderne for at rense dem.

Foruden kohl, øjenblyant og mascara anvendes make-up kun i lille udstrækning af Bahrainske kvinder og af disse er der primært tale om unge piger. I 2004 var den mest almindelige make-up en neutral foundation transparent øjenskygge og neutral lipgloss – eventuelt med en anelse glimmer.

Foruden kohl, øjenblyant og mascara anvendes make-up kun i lille udstræning på Bahrains befolkning.

Kohl er den hyppigst anvendte make-up for kvinder på Bahrain. Foruden kohl til dekoration af øjnene anvendes kohlen også medicinsk af både kvinder og mænd til at ’klare øjnene’. Som sådan kommes den på ved sengetid, virker natten igennem og renses af næste morgen. Der skelnes i denne forbindelse mellem varm kohl, som får øjnene til at svide og brænde samt kold kohl, som har en kølende effekt på øjnene. Købt hos en traditionel apoteker/herbalist, hawaj, i byen Riffa’a.

Foruden kohl, øjenblyant og mascara anvendes make-up kun i lille udstræning på Bahrains befolkning.

Indisk olie er en ingrediens i fremstillingen af henna. I forbindelse med festligheder og højtider, især forlovelse og bryllup, anvendes henna som dekoration på kroppen – hovedsageligt på hænder og fødder. Hennaen er et pulver, fremstillet af blade fra hennabusken, som blandes med en anelse varmt vand, tørret lemon (lumi), petroleum og indisk olie. De to sidstnævnte ingredienser gør,  at farven holder længere. Pastaen hældes i en lille sprøjtepose af cellofan, og lægges på hænder og fødder. Den tørrer til hennaen kan nulres af og kan dernæst plejes med fugtighedscreme. Hennaen lægges dels af private, dels i særlige skønhedssaloner.

Sprøjtepose til at tegne hennaen med. 

Hennaen er traditionelt set et rødt naturpulver, men anvendes i stigende grad som sort henna, hvor man anvender sort pulver, der ellers bruges til farvning af hår.

Denne tube indeholder færdigblandet henna og er udstyret med en tut, så man kan lægge hennaen på hænderne direkte fra tuben. 

Rødt pulver til at dekorere hænder og fødder. Henna bruges især i forbindelse med bryllup, men også til andre højtider. Brylluppet består af to nætter, hvor den første kaldes 'henna natten'. Her mødes kvinderne i brudens familie og vennekreds for at dekorere bruden med henna. Ved denne lejlighed er bruden klædt i traditionel dragt, mens brudeparret ved selve brylluppet som regel er klædt i hhv. hvid kjole og mørkt jakkesæt. 

Hennaen lægges efter mønstre, som kan tegnes frit eller man kan bruge mønstre som disse til at lægge over den hånd, hennaen skal på. Disse modeller importeres fra Indien og kan købes i souq’en, markedet i Manama. 

De fleste piger og kvinder bærer tasker og i 2004 var den højeste mode at bære tasker med nitter, lynlåse, lommer og spænder. 

De fleste kvinder bærer smykker. Unge piger ofte simili og voksne kvinder oftest guld.

Billig kopi af moderigtige solbriller. Solbriller er ofte en del af beklædningen sammen med den arabiske klædedragt, især for unge kvinder og mænd.

Til den moderne arabiske mandsdragt bruges gerne manchetknapper, som fås i en række forskellige kvaliteter og designs. De bruges især af mænd ansat i service- og kontorerhverv. 

Den ternede kjole BAH.197 hører sammen med den lyse skjorte BAH.198. Bahrain har både regeringsskoler og privatskoler, og begge typer bruger skoleuniformer. Hver privatskole har sin egen uniform, mens regeringsskolerne bruger den samme uniform; de varierer dog efter alderstrin. Skoletiden er for både regerings- og privatskoler inddelt i tre perioder: fra 1.-6. klasse, fra 7.-9., og fra 10-12. klasse. Drengenes uniform i regeringsskolerne består af grå bukser og en hvid skjorte og er ens for alle klassetrin.

I de mellemste klasser (7.-9.) bærer piger på den private Abdel Rahman Kanoo-skole vest (a), bukser, skjorte (c) og slips (d). Bukserne indgår ikke i samlingen.

Skoletrøje som anvendes af eleverne på privatskolen A.R. Kanoo International School. De yngste elever er delt i fire forskellige grupper, som har hver sin farve og dyrenavn. Her er det de grønnes, pumaernes, trøje.

I regeringsskolerne hører et hvidt eller flødefarvet tørklæde med til pigernes reglementerede skoleuniform. Det gælder også på nogle privatskoler.

Madrassen indgår i en majlis-stue. De fleste bahrainske (og golfarabiske) hjem er indrettet med en såkaldt majlis. En majlis er en stue, som typisk er placeret nær indgangen til huset. Den er ofte møbleret med madrasser og puder langs væggene, og med enkelte religiøse billeder o.l. hængende på væggen. Det er som regel mændenes mødested, når der er gæster, men familien kan også spise og sidde her sammen alene. Når der er gæster sidder mændene som regel alene sammen, mens kvinder og børn er i køkkenet eller i en stue for sig. Maden bringes ind til mændene af børnene – eller af en tjenestepige, hvis det er en rigere familie. Husets kvinder må ikke gå ind i en majlis, når der er fremmede mænd på besøg. Til gengæld må gæsterne blive i majlisen og kan fx ikke gå ind i køkkenet. Bahrainere mødes tit for at spise sammen, oftest med familien, men også med venner og kolleger. Især i Ramadan-måneden er det vigtigt at bryde fasten sammen, når solen går ned, og her bliver ofte serveret store måltider med mange traditionelle retter. (Madrassen er afkortet af Moesgaard Museum 2018).

Pude til at sidde op ad på madrassen.

Pude til at side op ad madrassen.

Fællesspisning foregår oftest på gulvet i hjemmets majlis. Tidligere anvendtes en palmeflettet, rund måtte (sufra) til at lægge på gulvet og sidde omkring, men i dag anvendes engangsduge af plastic med varierende mønstre. Dugen lægges ud på gulvet, og fade og tallerkener placeres derpå. Rundt om sidder måtidets deltagere.  Efter måltidet samles evt. rester på plasticdugen som rulles sammen og smides ud; resterne kan gives til evt. husdyr. I må gerne bruge af dugen, hvis I skal spise sammen på bahrainsk maner.

Servietboks af mærket Delmon, navnet på Bahrains oldtidscivilisation. Servietbokse som disse har man overalt på Bahrain; i hjemmet, i bilen, på kontoret, etc. Det er vigtigt, eftersom man spiser det meste mad med hænderne, og renlighed samtidig er en dyd. I må gerne bruge af servietterne, blot pakken ikke bliver tom.

De små skraldespande kan især bruges til at skille sig af med de mange servietter. De ses derfor både i hjemmet, i moskeen og i shi’a-muslimernes religiøse forsamlingshuse, matam. I matam bruges servietter ikke mindst til at tørre øjnene i forbindelse med sørgehøjtidelighederne for imamernes død.

Motivet er fra Mekka, hvortil millioner af muslimske pilgrimme hvert år kommer. Pilgrimsfærdens vigtigste begivenhed er vandringen rundt om Ka’abaen. Inde bag den sorte firkant gemmer sig sort meteorsten, som allerede inden Islams komme i 620’erne var en vigtig helligdom. Plakater af denne type hænger i mange hjem, kontorer og offentlige institutioner. 

Motivet er fra Medina. Profeten Mohamed boede 10 år i Medina efter at være fordrevet fra Mekka. Derfor er også denne by hellig for muslimer, og er en del af pilgrimsfærden.                      

Profeten Muhammed har 99 navne, ligesom Allah selv. Mange hjem og kontorer er prydet af religiøse dekorationer som denne.

Religiøse dekorationer af denne type findes i mange hjem og på kontorer. Teksten på billedet er formularen: I Allahs den nådiges den barmhjertiges navn, som indleder alle koranens kapitler, suraer, på nær sura 9.

Både Allahs og Muhammeds navne bruges ofte i billeder og dekorationer som denne. 

Den elektriske lystavle bruges som dekoration. Motivet er fra muslimernes helligdom, Ka'abaen, i den hellige by Mekka i Saudi-Arabien. Denne type dekorationer kan købes i det store Saudi-arabiske billigmarked Ramez med flere filialer på Bahrain, hvor alt koster en halv eller en hel dinar (= 16 kroner).

Kisten er en mini-model af traditionelle købmands- og opbevaringskister. De små kister er blevet meget populære som gaver og som dekoration i boligen. 

I sommerhalvåret er Bahrain et af klodens varmeste steder med temperaturer mellem 40 og 50 grader. I gamle dage byggede man sine boliger derefter, så enten stenene eller luftindtræk fra fx vindtårne kølede husene. Moderne bygninger tager ikke hensyn til dette, men er næsten altid nedkølede med air-condition. Ventilatorer som denne er også udbredte.

Et måltid kan enten serveres i skåle og tallerkener fra fadet, eller fx ris med lam, kylling eller fisk kan serveres direkte fra fadet. Man spiser så sammen fra fadet, ved at tage maden med højre hånd. Den venstre hånd regnes for uren. 

Serveringsbakke til servering af te, kager el. lign. Når mændene mødes i en majlis er det ofte familiens børn, der bringer mad og drikke ind fra køkkenet. Fremmede mænd har ingen adgang til kvindernes afdeling, ligesom kvinderne ikke må gå ind i en stue med fremmede mænd. Denne regel følges dog ikke altid. Den gælder heller ikke, når kun familien er samlet (fx søskende med deres ægtefæller).

Serveringsfad lavet af melamin-plastic, som bruges i mange bahrainske hjem. Et måltids forskellige retter kan bringes ind på små serveringsfade og –tallerkener.  Ofte serveres alle retter på samme tid, men er der en opdeling, serveres først suppe, dernæst de øvrige retter og slutteligt dessert samt frugt. Slutteligt serveres gul bitter kaffe med safran og te med sukker. Især under Ramadan er der mange særlige retter, som oftest serveres på samme tid.

Ske til at tage fra fadene.

En hotpot bruges til at holde mad varm før/under servering. Det er ikke mindst nyttigt, når man bringer mad ud til arbejdspladsen eller til andre hjem. Det sidste sker ikke mindst under Ramadan, hvor der er en særlig forpligtelse til at hjælpe hinanden. 

Håndbanket gryde i aluminium.  Bruges især til harees, en særlig ramadan-ret som består af udkogte hvedekerner med kødstykker. Harees serveres hver dag til iftar, det første måltid efter solnedgang. Ris og andre ting kan også koges i gryder som denne. Én af Bahrains største fabrikker producerer aluminium.

Den kraftige ske bruges i harees-gryder til at mose hvedekernerne. Harees betyder 'stødt'.

Te er den hyppigste drik, når bahrainere mødes. Der drikkes mere te end den lokale, arabiske kaffe, og det er vigtigt altid at kunne servere for sine gæster. Teen skal være stærk og sød. Den koges op i en tekande eller evt. gryde, hvor både teblade og sukker tilsættes under kogningen. 

Teglas af traditionel type og design, som bruges i mange bahrainske hjem og kontorer.

Skeer til at røre sukkeret i teen bruges kun steder, der gerne vil vise at de er ’moderne’. Om end der kun findes få kameler på Bahrain er kamelen et vigtigt symbol for hele Arabien og anvendes ofte til dekoration o.l.

Den traditionelle arabiske kaffe er gul og bitter, idet kaffebønnerne kun ristes let og derefter tilsættes bl.a. kardemomme og safran. Den er bedst med friskristede og kværnede kaffebønner kogt ligesom te i en gryde. De fleste bahrainere foretrækker denne kaffe frem for tyrkisk, europæisk eller amerikansk kaffe, som dog også fås på offentlige steder.

De moderne termokander er gerne designet efter den traditionelle messingmodel med den spidse, buede tud. De bliver brugt i hele Golfområdet med reference til beduintraditioner. Denne kande er indkøbt i Kuwait i 2013 som erstatning for samlingens oprindelige model,som var itu. 

Sæt i almindeligt design, til arabisk kaffe. Kaffen fås gerne sammen med dadler efter et måltid, eller efter te.

Kopperne kan holdes her under servering af den arabiske kaffe.

Forud for serveringen af kaffe og te skylles kopper og glas i hver sin skylleskål med varmt vand. Bydes man mere kaffe uden at ønske dette, ryster man sin kop fra side til side med en let håndbevægelse. Dernæst skylles koppen igen i skylleskålens vand og bringes med en ny kop kaffe videre til den næste i selskabet. Man tager imod koppen med den højre hånd, som også er den man spiser med.

Vandpiber ( geddu) af ler er den oprindelige type i Golfen, sammen med vandpiber med kokosnød som vandbeholder (nargileh). Man bruger en stærk tobak, som især kommer fra Oman og Yemen. Tobakken købes i hele blade, som blødes op i vand, før de kommes i toppen af vandpiben, under kullet. Det er især ældre kvinder, der ryger geddu når de mødes om aftenen, hjemme eller (for shi’a-muslimer) i matam.

'Magic Coal' antændes let og gløder med det samme. Det kan anvendes både til antænding af vandpibe og røgelse (se BAH. 255-260).

Ris er den vigtigste del af hovedmåltidet, som ofte spises midt på dagen (i Ramadan lige efter solnedgang). Ris købes i store poser på op til 40 kilo. Denne rispose har efter sin oprindelige brug tjent som dørmåtte i en butik. 

Kasse med udvalg af de krydderier og bønner, der anvendes mest i bahrainsk madlavning. Selve kassen er fremstillet til denne UNESCO-samling som en miniudgave af de kasser, varerne ligger i hos de bahrainske grønthandlere. Herfra kommes varerne på poser, alt efter hvor meget kunden skal bruge. På listen i mappen kan I se hvad de enkelte ting er.

Muhallabiya og Jelly er populære desserter, ikke mindst i Ramadan, hvor aftenens store måltider langt opvejer dagtimernes faste. Desserterne kan laves hjemme, men købes nu oftest fabriksfremstillet i supermarkedet.

Renhed og velduft er vigtigt, og også møblerne kan parfumeres.

Rosenvand – et ekstrakt fra rosenblade opblandet med vand - stænkes traditionelt på gæster ved besøgets afslutning; beholderne kan være af glas eller messing, og i dag også plastik. I dag tilbydes gæster ofte parfume i stedet. Rosenvand bruges desuden i madlavning til fx. Machbous og kan også købes i Danmark.

Rosenvand – et ekstrakt fra rosenblade opblandet med vand - stænkes traditionelt på gæster ved besøgets afslutning; beholderne kan være af glas eller messing, og i dag også plastik. I dag tilbydes gæster ofte parfume i stedet. Rosenvand bruges desuden i madlavning til fx. Machbous og kan også købes i Danmark.

Parfume med arabisk duft, uden mærke. 

Parfume med arabisk duft. Parfumen kommer fra producenten Ajmal og hedder Mizyaan.

Parfume med europæisk duft. Parfumen kommer fra producenten Ajmal og hedder Raindrops.

Parfumeret træ som anvendes som røgelse til at sprede god duft i hjemmet og i folks påklædning. Oud er den fineste type af røgelse og i ren form meget kostbar - her er den blandet med parfume.

Røgelse findes i mange kvaliteter og mere eller mindre rene former. Denne type er af en parfumeret, billig type, som kan købes på det lokale folkemarked i den nybyggede by Medinat Isa.

Røgelsesbrænderen er elektrisk med ledning og kræver derfor ikke kul. Den sælges i det Saudiarabiske billigmarked Ramez. Den elektriske model bruges bl.a., hvis man skal på en længere rejse, fx til Europa, mens man på Bahrain foretrækker ikke-elektriske brændere. Motivet med palmer og krumsabel er et typisk motiv fra Saudi Arabien.

Populær, moderne røgelsesbrænder købt i én af de moderne røgelses- og parfumebutikker i det store indkøbscenter Seef Mall vest for Manama.

I kan prøve at brænde lidt røgelse i røgelsesbrænderne.

I kan bruge kullet i røgelsesbrænderen.

Bogen fortæller om de danske ekspeditioner til den Arabiske Golf i 1950’erne og 1960’erne, hvor arkæologer, etnografer og andre forskere fra museet i Århus tog til Bahrain og de andre lande i Golfen. Gennem en række interviews giver forskellige bahrainere deres indtryk af ekspeditionerne og deres betydning på Bahrain.   

I 1960 boede etnografen Henny Harald Hansen 2 måneder i landsbyen Sar på Bahrain. I bogen fortæller hun om sine oplevelser samt om livet i et traditionelt landsbymiljø, som i dag er meget forandret.

P.V. Glob var museumsdirektør i Århus og leder for ekspeditionerne til Bahrain. Hans bog handler om de arkæologiske undersøgelser, men også om de danske arkæologers oplevelser i det samtidige Bahrain.

·         Morgensamling på Kanoo-skolen

·         Bønnekald fra Al Fatih Moskeen

·         Girgaun festen på Muharraq

·         Sørgeprocession for Imam Ali

a: 5 diasserier - powerpoint-præsentationer, som knytter sig til samlingens overordnede emner:

- Fastemåneden Ramadan

- Koran og Computer

- Modernitet og Tradition

- Muslim, Moske og Matam

- Souq og Mall

b: De enkelte dias er også lagt i en samlet filmappe på den anden DVC , så I selv kan lave jeres egen powerpoint-præsentationer

c: Der er vedlagt tekster til de 5 powerpointpræsentationer i den grå CVD-mappe, der ligger i kasse 1.

Filmen er lavet af B. Bedan fra Århus IndvandrerTV under et kortere ophold på Bahrain i slutningen af 2004. Filmen giver en kort og klar introduktion til Bahrain.

Musiketnografen og komponisten Poul Rovsing Olsen var med på de danske ekspeditioner og optog traditionel musik i flere af Golf-landene. I 2003 udgav Moesgård Museum en bog om Bahrains traditionelle musik med 3 CD’er med musik optaget af Rovsing Olsen. 

Bogen giver indblik i opstandene i Mellemøsten i foråret 2011, herunder Bahrain. Bogen indeholder to kapitler om Bahrain samt kapitler om en række øvrige lande i Mellemøsten.

Rødt og gult gulvtæppe, industrielt fremstillet, med teksten 'Made in Turkey' bagpå. Tæpper produceret i Tyrkiet og andre steder kan købes i den gamle souq (bazar) i Manama i Bahrain. Den slags produkter bliver sjældent fremstillet i Bahrain. I de fleste hjem er majlisstuen indrettet med tæpper som dette (se BAH. 204 for info. om majlisstuen). Tæppet er et klart signal om at tage skoene af, inden man går ind. Det samme gælder i moskeer og matam (shi'a-muslimernes religiøse forsamlingshuse), hvor man altid tager skoene af inden man går ind.  

Privatbilisme er en vigtig del af Bahrains modernisering, og bahrainere går meget op i, hvilke biler de har. Mærket Lexus, som denne nøgle kommer fra, er et japansk luksusbilmærke og meget populært. I 1950 var der under 100 biler på Bahrain, i 2004 300.000 og i dag (2018) er der i gennemsnit 2 biler pr. husstand, eller over en halv million biler i alt i det lille land. Hele tiden etableres nye veje og og vejsystemer for at få trafikken til at glide.