Mo.28 - "Hemmelig" pose

Samling: 
Mongoliet

I familiekisten finder man ofte en uldpose, hvis kisten er i et buddhistisk hjem.

Uldposen kaldes for den "hemmelige" pose. Den siges at være hjemstedet for familiens held og indeholder derfor religøse og særlige genstande, som familien forbinder med held og positive energier. Hvad der kommer i posen er derfor meget individuelt fra familie til familie, men nogle ting går dog igen. F.eks. finder man ofte de ni skatte (Mo.29), lokker fra familiemedlemmernes hår og fra deres mest værdifulde dyr (Mo.30). I posen vil der også være slik til familieguden og fem poser med forskellige former for ris. De fem forskellige ris kan også være samlet i en særskilt beholder (Se Mo.31).

Posen skal altid være lukket, medmindre man propper nye ting ned i den, således at heldet ikke slipper ud.

Data
Indsamlingsland: 
Mongoliet
Indsamlingsår: 
År 2017
Lokalitet: 
Tolgoit
Emneord: 
Religion og magiske genstande
Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner)