YU.15 - MACHETE

Samling: 
Mexico

Bønderne dyrker jorden ved svedjebrugs-metoden, hvilket vil sige at de dyrker jorden i et vist antal år, hvorefter de lader den hvile. Derefter gror jorden til, og den bliver dækket af skov. For at rydde et jordstykke til dyrkning, fælder bonden skoven og brænder det senere af. Stykket kaldes en milpa. Jorden er stenet og klippefyldt, men mellem stenene dyrker han sin majs, bønner, chili og mange andre grønsager. Dette gør han ved håndkraft og med enkle redskaber. Blandt andet benyttes en machete som denne til rydning af skovbevoksning. Den bæres i sin læderskede over skulderen eller omkring livet. Industrifremstillet af et jernblad med plastikhåndtag i det centrale Mexico. Læderskeden er lokalt fremstillet.

Data
Indsamlingsland: 
Mexico
Indsamlingsår: 
År 1986
Lokalitet: 
Yucatan
Emneord: 
Agerbrug
Øvrige redskaber