Kina131 - Tegning i fedtfarve og farvekridt

Maleri
Samling: 
Kina

De fire tegninger udført med fedtfarve og farvekridt hører sammen (genstandene 128-131), da de alle afbilleder figurer fra romanen "Rejsen mod vest". Det er tegninger lavet af elever fra Xindongfang. Manden med det grå skæg med stokken er Jordens gud (genstand 128), manden med det sorte skæg er Jadekejseren (130), kvinden med viften er Prinsessen med jernviften (129), de to blå og gule dæmoner er Kongen med guldhorn og Kongen med sølvhorn (131). De to prøver at fange historiens helt, Abekongen, i deres flasker, hvor han vil blive til vand. Men han narrer dem, for han giver dem et forkert navn, når de spørger hvem han er, og de kan kun trylle ham ind i flasken, hvis de har hans rette navn. Rejsen mod vest er en af de mest berømte klassiske kinesiske romaner. Hovedpersonen er abekongen, Sun Wukong, som bringer buddhistmunken Xuanzang til Indien for at hente de buddhistiske suraer (bøger) til Kina. Undervejs støder de på en række forhindringer, fjender, forførersker, monstre og dæmoner. Historien findes i to fantastiske tegnefilm, som også blev vist på DR i 1980erne med titlerne Abekongen 1 og 2.

Data
Indsamlingsland: 
Kina
Indsamlingsår: 
År 2015
Lokalitet: 
Yangzhou
Emneord: 
Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst)
Undervisning og skole
Billeder, foto, plancher, plakater, tegninger