IND.E320 - Tekop

Samling: 
Indien E

Bhar - er navnet på disse små hånddrejede tekopper af ler. På indiske togstationer kan man se gadehandlere servere den søde te, chai, i de små håndlavede kopper. Det er engangskopper. Når man har drukket ud, smider man dem på jorden og knuser dem. I de senere år har pap- og plastikkrus erstattet lerkopper rigtig mange steder, men især i Kolkata i nordøst Indien (tidl. Calcutta) er der en særlig stædighed omkring bhar-tradtionen. Folk synes, teen smager bedre af de 'rigtige' lerkopper. Nogle miljøforkæmpere argumenterer for, at man skal droppe plastikkopper og udbrede engangs-lerkopperne igen, fordi de er miljøvenlige, og fordi mennesker har brug for produkter, der forbinder dem til jorden og livet omkring dem. Bhar-traditionen går meget langt tilbage og har været udbredt mange steder i Indien.  

I hjemmene bruger man ofte et metalkrus til at drikke te af: Se Ind.E.21. 

Data
Indsamlingsland: 
Indien
Indsamlingsår: 
År 1985
Lokalitet: 
Nordlige Indien
Emneord: 
Køkkenting og redskaber til madfremstilling
Handel
Fødevarer