BOL.D.27 - Væv med vævepind, nål og vævestykke

Samling: 
Bolivia D

Der væves på en opretstående væv.(a) Mønstret sættes op fra begyndelsen, og kvinderne plukker mønstret ud tråd for tråd. Denne lille væv bruges af de unge piger og de voksne kvinder til at væve tasker og mindre tæpper. Der findes større væve, som kun bruges af de voksne kvinder til bl.a. vævning af hængekøjer og større tæpper samt ponchoer. De unge piger må først bruge den store væv, når de er blevet voksne kvinder. Trænålen af huaracan-træ bruges til at føre islætten gennem trenden.(b) Trenden slås med en lille spids kæp af zoto-træ, iyuka.(c) Kæppen føres ind mellem trenden og med håndkraft presses den nedad, så mønstret bliver stramt. 

Som led i pigernes opdragelse lærer de forskellige væveteknikker og mønstre. Først lærer den unge pige at væve "Kara kara pepo", som netop kan ses på det lille sort/hvide vævestykke på væven. (d) Mønstret repræsenterer himlen, rummet, stjernene, alt det der er relateret til uendeligheden, livets fortsættelse og det, som kommer efter den fysiske død. Denne stil er en af de allerhelligste i indianernes kultur. Gennem denne teknik fortæller kvinderne deres personlige historie. Pigerne drømmer om slangen, når de er modne til at lære at væve. De bliver oplært af deres mor og ældre søstre. 

 

Data
Indsamlingsland: 
Bolivia
Datering, År: 
2019
Indsamlingsår: 
År 2019
Lokalitet: 
Izozog
Emneord: 
Materialer og redskaber til håndværksproduktion
Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst)