BOL.D.1 - Kedel

Kedel
Kedel
Samling: 
Bolivia D

Kedel af metal. At den er godt sodet til bevidner, at den er blevet brugt flittigt over ildstedet. Den bruges sædvanligvis til at koge vand til den traditionelle te, poro. Det første, en gæst bliver budt på blandt guaraní, er en kop poro-te. Det er kvindernes privilegium at invitere på poro-te. Dagen igennem mødes kvinderne over teen, udveksler nyheder og støtter hinanden i sorger og glæder. En kvindes arbejdsdag starter med, at hun henter brænde i skoven, tænder bål og sætter kedelen over til morgenens poro-te. Når vandet koger, kalder hun på sin nabo og byder hende på te.

Data
Indsamlingsland: 
Bolivia
Indsamlingsår: 
År 2000
Lokalitet: 
Izozog
Emneord: 
Køkkenting og redskaber til madfremstilling