BOL.D.63 - Jagtpil

Samling: 
Bolivia D

Denne pil (i to dele) bruges sammen med en bue, når mændene går på jagt (buen er ikke  i samlingen). Mændene fremstiller selv jagtvåbnene. I nyere tid er bue og pil ofte skiftet ud med en moderne jagtbøsse.

I Izozog findes der 48 dyrearter, som indianerne jager; pattedyr som jaguar, hjort, tapir, myresluger, vildsvin og bæltedyr. Derimod er aber, ræve og skildpadder menneskets venner og dermed fredet. Af fugle fanger man fiskehejrer, strudse, papegøjer og tukaner, som man bruger fjerene fra eller sælger.

Når mændene går på jagt  benytter de også jagthunde, slangebøsser og fælder. I samlingen er der en jaguarkalder (se  Bol.D.127) som indgår i en fangstteknik hvor der benyttes fælder. Se også de tasker mændene benytter når de er på jagt: Bol.D.29 og Bol.D.58.

Data
Indsamlingsland: 
Bolivia
Indsamlingsår: 
År 2000
Lokalitet: 
Izozog
Emneord: 
Jagt