Bhu.A.254 - Tekande med låg
Samling:
Bhutan A
Aluminiumstekande der bruges i hjemmet eller f.eks. i skolen til pauserne. Oprindeligt var tekander lavet i messing, og mange bhutanesere har stadig deres gamle tekander. Denne model er en meget almindelig billig aluminiumstype kopieret fuldstændigt fra den traditionelle bhutanesiske tekande. Te er den mest almindelige form for varm drik i Bhutan. Den klassiske bhutanesiske te minder om den tibetanske med salt og yakokse smør iblandet. Smør og salt er god næring i de kolde bjergområder, som der er mange af i Bhutan.