Bhu.B.1 - Klovnedragt

Samling: 
Bhutan B

Jakke og bukser fra Paro. Grønne, blå og gule striber tætvævet uld. Hører sammen med narmasken Bhu. B 3. Klovnen optræder under hele Tshechu festivalen og blander sig med publikum og siger meget frække og grænseoverskridende ting. Klovnen er som figur ham som fortæller sandheden og får menneskene til at indse alle de komiske sider af tilværelsen. I Bhutan har klovnen en filt-fallos på hovedet og en træ-fallos i hånden.

Alle dansedragterne i samlingen (Bhu. B 1. - Bhu. B 8.) benyttes ved Tshechu festivalen. Denne festival er en årligt tilbagevendene begivenhed, der varer i 5 dage, en religiøs ceremoni, som alle bhutanesere deltager i. Det er altid munkedrenge eller munkemænd, som danser de hellige danse, og det tager mange år at lære at danse de meget komplicerede danse, som indgår i Tshechu festivalerne. Dragternes udseende og navn skifter lidt fra region til region, men karaktererne går igen. Vi har medtaget eksempler på dragter fra Paro og Thimphu. Dragterne syes af en lokal skrædder i byen som ofte har specialiseret sig i at lave disse meget komplicerede festivaldragter gennem et helt liv. 

Læs mere og se flotte billeder på samlingens hjemmeside og i lånermappens samlingstekst under emnet buddhisme og Tshechu-festival.

Data
Indsamlingsland: 
Bhutan
Indsamlingsår: 
År 2012
Lokalitet: 
Det vestlige Bhutan
Emneord: 
Beklædning og stof
Fest eller ritual
Drama eller teater
Religion og magiske genstande