Søg genstande i databasen

Her kan du søge i alle UNESCO Samlingernes omkring 4.000 genstande fra hele verden. Start din søgning ved for eksempel at indtaste en genstandstype, du gerne vil finde, i ’genstandsnavn’ eller ’fuldtekstsøgning’. Med de blå bokse til højre kan du derefter filtrere din søgning i forhold til bestemte emner, indsamlingslande og samlinger. Du kan også gå på opdagelse i de blå bokse uden at have valgt en bestemt genstandstype (i venstre side).

Viser 1 - 10 af 23
Genstandsnummer: TD1
Emneord: Fest eller ritual, Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner)
Uddrag: "Forundrings-genstand" Rød julekugle af metal med sølvdekoration. Julekuglen har været i indsamlerens familie i mange år, hvor den er blevet brugt til at pynte juletræ juleaften, den 24. december.  Indenfor Islam er julen ikke traditionelt en højtid, som man fejrer. Mange i Tyrkiet var og er muslimer, og derfor var det få af de gæstearbejdere, der kom fra Tyrkiet til Danmark, der var vant til at fejre jul. Nogle af deres efterkommere er begyndt på det, én af dem er 24-årige Deniz. Hun fortæller: "Der er på en eller anden måde, igennem alle generationer, en større accept af den danske kultur og de danske normer. Vi fejrer for eksempel juleaften - så er vi sammen og hygger og har julemad. Altså vi har and og flæskesteg - en stor del af min familie spiser gris. Og vi giver julegaver til hinanden. Det er jo bare en kultur for os, det er bare en hyggelig dag, og vi gør det jo ikke på grund af religion på nogen måde. Vi gør det bare, fordi vi synes, det er sjovt og skide hyggeligt, og så er det en undskyldning for at mødes alle sammen." Hjemme hos Deniz har de juletræ og julepynt – blandt andet denne her slags røde julekugler. Hvad synes du julekuglen fortæller?  ...
Genstandsnummer: TD2
Emneord: Billeder, foto, plancher, plakater, tegninger, Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag
Uddrag: "Forundrings-genstand"  Ældre billedramme i metal og glas, købt i en butik på Park Alle i Aarhus C. Der kunne have været et billede af Tyrkiets første præsident Kemal Atatürk i rammen. Men det er der ikke. Mustafa Kemal Atatürk blev født i 1881 i Det Osmanniske Rige. Riget strakte sig over et stort område, blandt andet det vi i dag kender som Grækenland, Tyrkiet og dele af Mellemøsten. Efter 1. Verdenskrig brød riget sammen, og i 1923 udråbte Atatürk området, det nuværende Tyrkiet, som selvstændig republik. Han var officer samt politiker og blev udnævnt til Tyrkiets første præsident. Der blev indført et sekulært styre - dvs. et styre hvor stat og religion er skilt ad - samt gennemført en række reformer med det formål at gøre Tyrkiet til, hvad han anså som et moderne land. Blandt andet indførte han stemmeret for kvinder, forbud mod at bære tørklæde i offentlige institutioner, og han erstattede det arabiske alfabet med det latinske. Atatürk døde i 1938. Kemal Atatürk deler vandene. Både dengang og i dag. Mange er stolte af ham og hylder ham som Tyrkiets forfader. Flere deltagere fortæller, at de har et billede hængende af ham i deres hjem. Andre er mere kritiske overfor Atatürks sekularisering og til tider hårde linje overfor blandt andet det kurdiske mindretal. De ville ikke kunne finde på at hænge et billede op af ham i deres stue. Holdningen til Atatürk kan stadig, mere end 70 år efter hans død, skabe stor debat både i Tyrkiet og i Danmark. Billedet af Atatürk er et vigtigt symbol – synes du, det er en rigtig løsning, ikke at have et billede af ham med i samlingen?  ...
Genstandsnummer: TD3
Emneord: Religion og magiske genstande, Bøger
Uddrag: Bog, titel: Koranen på dansk. Paperback. Forlag: Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse. 2014. Koranen er religionen Islams primære hellige skrift. Den består af 114 suraer (kapitler), som er opdelt i 30 djuz (dele). Ifølge Islam er Koranen Guds ord, åbenbaret gennem profeten Muhammed omkring 600-tallet. Denne koran er købt i samarbejde med Ayşe, en ung kvinde på 23 år. Hun studerer på universitet i Aarhus og holder meget af at læse bøger om filosofi og religion. For Ayşe betyder islam rigtig meget i hendes liv. Hun fortæller: "Mange som er opvokset i Danmark har en meget tyrkisk præget kultur derhjemme, og så når man er ude af døren - så er det danskhed. Og der er forskel på værdier i den tyrkiske kultur og i den danske kultur. Det kunne godt virke lidt forvirrende til at starte med, men lige nu så er jeg mere neutral i det. Jeg føler mig hverken som tyrker eller som dansker. Selvfølgelig hvis jeg skal vælge en nationalitet eller to, så ville det være tyrkisk og dansk, og jeg ville nok hælde mere til det tyrkiske, fordi noget af kulturen i den tyrkiske kultur er udviklet fra religionen Islam (...) men nej, jeg vil ikke sige, at jeg skulle vælge det ene frem for det andet. Jeg forholder mig mere neutralt lige nu, og så er min identitet - det er en muslim." Indsamleren og Ayşe diskuterede frem og tilbage, om der skulle være en koran på dansk, arabisk eller tyrkisk i samlingen. Vi endte med at købe en dansk. Så kan danske unge, der ikke kender til Koranen, prøve at læse i den, hvis de har lyst. Desuden er der nogle særlige regler for, hvordan man skal håndtere den arabiske koran, idet den anses som hellig. Der gælder ikke de samme regler for en oversat koran. Ayşe har ikke en koran på dansk, hun foretrækker den engelske oversættelse, og så har hun taget undervisning i arabisk, så hun også kan læse den på originalsproget. Hun synes, medierne ofte fremstiller Islam forkert, og derfor vil hun gerne vise et andet billede af religionen. Det har andre sagt om koranen i samlingen: - Jeg synes måske ikke, at Koranen passer så godt ind i samlingen. Religion har ikke noget med min tyrkiske baggrund at gøre, det er noget andet (Kvinde, sidst i 30'erne). - Der kunne godt være flere ting i samlingen, der har noget at gøre med Islam. For eksempel den lille taburet, som man lægger Koranen på (Mand, omkring 40 år).  ...
Genstandsnummer: TD4
Emneord: Køkkenting og redskaber til madfremstilling
Uddrag: "Forundrings-genstand" Spisepinde lavet af træ, med kinesisk skrift. Købt i asiatisk butik på banegårdpladsen i Aarhus.I de interviews, der er blevet lavet i forbindelse med skabelsen af denne samling, blev der blandt andet spurgt til, om der var nogle ting der gik igen i tyrkiske hjem. Hertil svarede Mahmut, en ung mand i starten af 20’erne: "Mahmut: hvad har mange tyrkere i deres hjem? Det er meget forskelligt, skal du tænke på, fordi folk de kommer jo fra forskellige steder i Tyrkiet. Så de er forskellige, også i deres egen kultur jo. Marie: Der er ikke én ting, som sådan går igen? Mahmut: Øhm, jo.... Nazar boncuk – det blå øje der. Den har alle tyrkere. Alle tyrkere. Marie: Har du den også? Mahmut: Nej. Alle undtagen mig, jeg har den sgu ik'. Nej. Jeg har kinesiske spisepinde og italiensk frysepizza. Men jeg er også ved at skifte kultur." Et halvt år efter denne samtale, blev Mahmut præsenteret for samlingen, blandt andet de kinesiske spisepinde. Han grinede og sagde: "ja dem har jeg ikke mere – nu er det noget nyt".     ...
Genstandsnummer: TD5
Emneord: Film og TV
Uddrag: "Forundrings-genstand" Fjernbetjening købt i Aarhus. Sort plastic.En kvindelig deltager i midten 20’erne fortæller: "Det er de valg, der gør, at jeg tænker, jeg lever meget mere tyrkisk, end jeg lever dansk. Hvis jeg havde valgt at se dansk tv, hvis jeg havde valgt at høre dansk musik, jamen så havde det jo været noget andet. Hvis jeg havde valgt at spise dansk mad. Mere end det er vi jo ikke forskellige – tyrkere er også mennesker og danskere er også mennesker. Jeg ved ikke helt, hvordan vi er forskellige på andre områder."Andre har sagt om fjernbetjeningen: -       Jeg ser både dansk og tyrkisk fjernsyn.-       Nu er det nemt at følge med i, hvad der sker i Tyrkiet, men før i tiden, inden parabolen og internettet kom, var det svært.  ...
Genstandsnummer: TD6
Emneord: Musik og lyd (radio, højtlæsning, recitation mv.)
Uddrag: Bandet Hudna er en dansk trio, og dette er deres første CD. Den er doneret til samlingen af bandets forsanger Orhan Özgür Turan. Ordet Hudna stammer fra arabisk og betyder ’våbenhvile’. Bandets fundament er den tyrkiske folkemusik, men mellemøstlige rytmer og en folk-inspireret guitar blander sig med de tyrkiske toner og skaber en ny lyd. På deres hjemmeside skriver de om dem selv: "Vi kommer fra tre forskellige religioner, tre forskellige kulturer og tre forskellige baggrunde, og den virkelighed udgør rødderne i vores arbejde. Den forståelse, som udgår fra disse rødder, hjælper os med at skabe en solid base, der både kan bære og forene vores forskelligheder." (Oversat fra engelsk). Se mere på Hudnas hjemmeside: www.hudna.net...
Genstandsnummer: TD7
Emneord: Beklædning og stof, Turisme
Uddrag: "Forundrings-genstand" Plastik-tøfler fra Tyrkiet. Lavet af sort plastik med mønster-prægning. Kvindemodel. Indsamlet i midten af 1980'erne i en landsby i Tyrkiet.De fleste af de mennesker, der kom til Aarhus som gæstearbejdere i 1960’erne, kom fra det område i Tyrkiet, der hedder Anatolien. Her havde de efterladt deres familier, hvoraf mange boede i små landsbyer udenfor byerne Sivas og Çorum. Disse tøfler stammer fra én af de landsbyer. De blev indsamlet i 1983 af en antropolog, og taget med til Moesgaard Museum. I forbindelse med skabelsen af denne samling, blev tøflerne vist frem. Da Kadir, en ung mand i starten af 20’erne, fik øje på dem, fortalte han følgende historie: "De her sko kan jeg godt huske. Hver sommer, da jeg var dreng, var vi på ferie i landsbyen i Tyrkiet, og der rendte alle børnene rundt i sådan nogle. Jeg havde selv nogle gode Nike-sko, men jeg plagede min mor om at få sådan nogle plastik-tøfler og græd, da hun sagde nej. Det har hun drillet mig meget med siden. Der kom nogle sigøjnere kørende til landsbyen og solgte den her slags sko – jeg fik vist nok et par til sidst."Den årlige ferie i Tyrkiet er et must for mange familier med tyrkiske rødder. Her besøger de familie og holder ferie. Nogle af de unge, som har hjulpet med samlingen, gider ikke længere hvert år til Tyrkiet. De vil hellere bruge deres sommerferie på at rejse til andre lande med deres venner. Èn af dem fortæller dog, at når han selv får børn, så vil han helt sikkert tage dem med til den landsby, hvor familien kommer fra. Her har han mange minder fra, og han vil gerne have, at hans børn skal opleve Tyrkiet og samtidig forstå, at de er heldige at bo i Danmark.  ...
Genstandsnummer: TD20
Emneord: Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner)
Uddrag: Pyntegenstand af glas og plastik. Købt i Tyrkiet på en sommerferie omkring år 2001.  Denne pyntegenstand har stået i Nuzyies hjem i Aarhus i mange år. Nuzyie er i 40’erne, gift og har to voksne børn. Hun kan godt lide nazar boncuk, og hun tror på, at det er en amulet, der beskytter mod ondt. Træet købte hun på en ferie i Tyrkiet, et år hvor denne type var meget moderne. Nuzyies mand og børn går ikke op i nazar boncuk, og de har aldrig brudt sig om træet. Det har derfor samlet støv bagest på en køkkenhylde i mange år. Nuzyie er glad for, at træet kunne blive en del af denne samling, for hun kunne ikke nænne at smide det ud....
Genstandsnummer: TD21
Emneord: Religion og magiske genstande, Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner)
Uddrag: Nøglering med perler, blandt andet nazar boncuk og hestesko i glas og plastik. Købt på en ferie i Tyrkiet. Denne nøglering har hængt ved siden af hoveddøren hos en familie i Aarhus i et par år. Da indsamleren fortalte, at hun ledte efter en nazar boncuk til samlingen, tog moderen i huset straks denne nøglering ned og gav den til hende. Moderen fortalte, at hun bare havde hængt den op for sjov, hun troede ikke rigtig på, at den virkede. De havde bare købt den med hjem fra Tyrkiet som souvenir, og så havde hun hængt den op ved døren og ikke tænkt mere over det.  ...
Genstandsnummer: TD22
Emneord: Religion og magiske genstande, Beklædning og stof
Uddrag: Denne lille amulet består af to perler og en ’guldmønt’ i plastik, som er fastgjort på en bodystocking med en sikkerhedsnål. Bruges til at beskytte nyfødte mod 'onde øjne'. Nazar boncuk bruges ofte som amulet, enten som et smykke, eller i dette tilfælde, som en amulet fastgjort til tøjet med en sikkerhedsnål. Én af deltagerne er blevet mor til en lille pige. Hun fortæller:  "Lige da hun blev født så sagde min svigermor: har du ikke en nazar boncuk? Hun skal have den på. Jo jo, sagde jeg. Det er ikke noget, man tilbeder som sådan, men det er jo en amulet for os. Vi læser nogle vers op fra Koranen, som også beskytter. Først og fremmest er det jo Gud selv, der beskytter os. Men det er også bare rart, at man har noget, man kan give videre."Denne amulet har en af deltagerne lavet til samlingen. ’Guldmønten’ er én hun havde gemt fra et påskeæg engang. Man vil normalt bruge ægte guld, men det er blevet meget dyrt, fortæller hun.  ...