Søg genstande i databasen

Her kan du søge i alle UNESCO Samlingernes omkring 4.000 genstande fra hele verden. Start din søgning ved for eksempel at indtaste en genstandstype, du gerne vil finde, i ’genstandsnavn’ eller ’fuldtekstsøgning’. Med de blå bokse til højre kan du derefter filtrere din søgning i forhold til bestemte emner, indsamlingslande og samlinger. Du kan også gå på opdagelse i de blå bokse uden at have valgt en bestemt genstandstype (i venstre side).

Viser 1 - 10 af 250
Genstandsnummer: DK.1
Samling: Danmark
Emneord: Fest eller ritual
Uddrag: Plastikkrus til drikkevarer som fx øl og sodavand. Findes på samtlige festivaler og større fester i Danmark. Kruset bliver hurtigt et symbol på fest, da det er en vigtig genstand i forbindelse med fest. Ofte bruges krusene også af sikkerhedsmæssige årsager, da der fx så ikke er risiko for at der bliver kastet flasker og dåser rundt på pladserne. ...
Genstandsnummer: DK.2
Samling: Danmark
Emneord: Fest eller ritual
Uddrag: Billetten bruges som indgangsbevis. Denne billet er fra Skanderborg Festival, også kaldet Smukfest. Billetten er en kvittering på, at man har købt sig adgang til festivalen eller festen. Efter indløsningen af billetten får man ofte et armbånd, se DK.3.  Prisen på en festival svinger meget, afhængig af hvor stor en festival det er og hvilken prestige den har. I Danmark er Smukfest i Skanderborg og Roskilde Festival i Roskilde de to største. Det er også de to dyreste, da de koster omkring 2000 kr. uanset personens alder og sociale status. Derudover findes der andre festivaler i alle prisklasser. Fx startede billetterne til Fyrværkeri-festivalen i Bjerringbro med at koste omkring 200 kr. pr. stk., men på dagen kostede de 400-500 kr. pr. stk. (læs mere om denne festival i samlingsteksten). For en studerende kan 2000 kr. godt være mange penge, og de mange små festivaler er derfor et billigt alternativ, så alle kan være med. Dog er der flere studerende, der sparer penge op for at kunne komme med på de store festivaler eller får billetten som gave af deres forældre, til fødselsdag eller jul....
Genstandsnummer: DK.3
Samling: Danmark
Emneord: Fest eller ritual
Uddrag: Armbåndet bruges efter, at billetten, se DK.2, er indløst. Armbåndet er et stofarmbånd med logo og navn på den festival det tilhører. Dette armbånd stammer fra Skanderborg Festival, også kaldet Smukfest. Når man er kommet igennem billetcheck får man et armbånd på, så alle kan se, at man er deltager på festivalen og har betalt. Armbåndet giver adgang til festivalpladsen og tillader også, at man kan komme ind igen, hvis man forlader pladsen. På nogle festivaler skal man dog betale et lille gebyr, omkring 30 kr., for at kunne komme ind igen, hvis man går ud fra festivalpladsen. ...
Genstandsnummer: DK.4
Samling: Danmark
Emneord: Fest eller ritual
Uddrag: Sugerør i sort og rød plastik. Sugerør bruges sammen med krus eller glas, se DK.1. Disse bruges til drinks. Derudover pynter de også drinken lidt, ligesom drinkspynt, se DK.5. Sugerør kan også være praktiske da nogle drinks er besværlige at drikke uden, fx ved drinken mojito. Den indeholder hele limeblade og dem vil man helst undgå at få i munden. En mojito er en ret populær drink, der består af isterninger, hvid rom, sukker, lime og mynteblade. På festivaler er det dog øl og cider der er mest populært. ...
Genstandsnummer: DK.5
Samling: Danmark
Emneord: Fest eller ritual
Uddrag: Drinkspynt lavet i træ og grønt silkepapir. Bruges til at pynte en drink. Der findes mange forskellige former for pynt, fx små paraplyer eller frisk frugt.  Altså er der mange måder at pynte sin drink på og gøre den mere festlig. ...
Genstandsnummer: DK.6
Samling: Danmark
Emneord: Fest eller ritual
Uddrag: Drinkspynt lavet af træ og gult silkepapir. Bruges til at pynte en drink. Der findes mange muligheder, fx små paraplyer eller frisk frugt. Altså er der mange måder at pynte sin drink på og gøre den mere festlig. ...
Genstandsnummer: DK.7
Samling: Danmark
Emneord: Fest eller ritual, Stimulanser
Uddrag: Øldåse af mærket Tuborg Classic, brygget af Carlsberg Bryggerierne. Øl er den drikkevare der sælger bedst på festivaler og til diverse fester. Tuborg og Carlsberg er de største danske bryggerier, og er også kendt på internationalt plan. Danskerne drikker og producerer meget øl, og der ligger mange små specialbryggerier rundt om i landet, fx Viborg bryghus og Fur bryghus. Denne dåse er købt i Tyskland, lige syd for grænsen, hvor mange danskere kører til for at købe billige sodavand, øl og alkohol. Grunden til, at mange dansker kører til Tyskland for at købe øl er, at man kan spare panten. Pant er en afgift der er indført i Danmark på de fleste dåser og flasker til drikkevarer, som man får tilbage, hvis man afleverer dåsen eller flasken tilbage til butikken. Panten er som regel på 1-3 kr. alt efter dåsen/flaskens størrelse. Afgiften er sat på varerne i håb om mindre miljøsvineri og mere genbrug. Mange øl findes i både pilsner- og classicform. En classic øl er stort set det samme, ud over en classic er mørkere i farven - nogle bryggerier tilsætter ikke en pilsner andet end farvestof for at kalde den classic. Til familiefødselsdage er øl primært noget voksne drikker i små mængder, dvs. så de stadig kan køre hjem, men til teenagefester bliver det ofte drukket uden hæmninger. ...
Genstandsnummer: DK.8
Samling: Danmark
Emneord: Fest eller ritual
Uddrag: Disse terninger fungerer som et drukspil, som er en måde at få meget at drikke på, samtidig med at man har det sjovt. Formålet med at drikke meget er at komme i en rigtig fed feststemning, så man oplever koncerter og andre mennesker på en anderledes måde. Der findes mange forskellige lege og spil til dette formål, mange er med teninger og kort, men der er også nogle, hvor man er mere aktiv. Sættet består af to terninger, hvor der på den ene står forskellige drikkevarer som champagne og whiskey, og på den anden står der hvem eller hvor meget man skal drikke, fx alle piger eller et shot. Man slår med terningerne og det der står på dem skal så udføres. Fx kan man slå "All guys" og "whiskey", det betyder at alle drenge der er med i legen skal drikke whiskey. Man kan selvfølgelig tilpasse det til drikkevarer, man selv har. ...
Genstandsnummer: DK.10
Samling: Danmark
Emneord: Fest eller ritual
Uddrag: Hjemmelavet 'ølbong' lavet af et stykke plastikhaveslange og en sodavandsflaske. En genstand der ofte ses på festivaler. Ved hjælp af denne kan man drikke øl meget hurtigere end af en dåse, og den bruges derfor, hvis man vil drikke meget hurtigt. Den bruges også til konkurrencer, hvor man ser hvem der kan drikke hurtigst eller mest. På en festival nyder man ikke alkohol, som man normalt vil gøre, fordi fomålet er at blive fuld hurtigt, og grunden til det er at komme i en fed feststemning (se også DK 8)....
Genstandsnummer: DK.11
Samling: Danmark
Emneord: Fest eller ritual, Musik og lyd (radio, højtlæsning, recitation mv.)
Uddrag: Trommestikker af træ, som bruges når man skal spille på trommesæt. De fås med mange forskellige mønstre og farver. Man holder en i hver hånd, og slår på trommen med enden, der har et lille "hovede" på. Trommestikker smides ofte ud til publikum når koncerten er slut, men disse trommestikker er dog ikke fra en koncert. ...