Søg genstande i databasen

Her kan du søge i alle UNESCO Samlingernes omkring 4.000 genstande fra hele verden. Start din søgning ved for eksempel at indtaste en genstandstype, du gerne vil finde, i ’genstandsnavn’ eller ’fuldtekstsøgning’. Med de blå bokse til højre kan du derefter filtrere din søgning i forhold til bestemte emner, indsamlingslande og samlinger. Du kan også gå på opdagelse i de blå bokse uden at have valgt en bestemt genstandstype (i venstre side).

Viser 1 - 10 af 78
Genstandsnummer: IND.E194
Samling: Indien E
Emneord: Religion og magiske genstande, Fest eller ritual, Stimulanser
Uddrag: Holder til røgelsespinde (se Ind.E.199). Røgelsespinde placeres i stagens huller, og den stilles foran alteret ved pujaer....
Genstandsnummer: IND.E200
Samling: Indien E
Emneord: Religion og magiske genstande, Fest eller ritual
Uddrag: Rødt pulver til pandemærker. Beholderen er tilføjet af Moesgaard Museum. Dette pulver bruges til at lave et rødt mærke i panden i forbindelse med puja-ritualer, hvor man tilbeder hinduistiske guder. Det bruges også til at markere, at man er en gift kvinde - og påførelsen af dette pandemærke for første gang er en vigtig del af det indiske bryllupsritual. 'Ægteskabs-mærkerne' påføres på en anden måde end puja-mærkerne, og de har forskelllige navne: Bindi Når det røde pulver er påført som en plet mellem øjnbrynene, er der tale om en bindi, der viser, at man har deltaget i et puja-ritual, hvor man har tilbedt guderne. Mærket viser tilbederens hengivenhed og beskytter mod onde elementer. Hjemme kan bindi påføres uden en præst. Med pegefingeren placerer tilbederen mærket. Det påføres uanset alder, køn eller social status. I nogle tilfælde bruger gifte kvinder i den ældre generation rød bindi til hverdag. Sindoor Når det røde pulver er påført som en plet helt oppe ved hårgrænsen og/eller en rød streg ført fra pandeshårs-grænsen og op langs hårskilningen, så er der tale om en sindoor, og den bæres af alle gifte kvinder. Derpå kan man altid kende en gift kvinde. Når indiske par gifter sig er det en fast del af bryllupsritualet, at gommen påfører en rød sindoor streg i panden på sin brud - og siden gør hun det selv. Nogle påfører rødt pulver i hele skilningen, mens andre nøjes med begyndelsen af skilningen tættest på panden. Metoder og stilarter af sindoor varierer både i forhold til personlige præferencer og regionale skikke. Et rødt pandemærke er således ikke, som mange fejlagtigt tror, ​​et 'kastemærke'. Det siger absolut intet om en persons kaste. Tilak Der findes endnu et mærke, og det hedder tilak, men det laves typisk af hvidgult sandeltræ-pulver eller hvid helligaske, og det påføres normalt aldrig i panden som en plet. Tilak bruges udelukkende i religiøs sammenhæng. Tilhængere af Vishnu har normalt en lodret gul/hvid streg og/eller et mærke, der ligner et langstrakt U i panden. Nogen gange kan dette U være rødt. Der er mange variationer over tilak. Tilak kan påføres på tolv dele af kroppen: hoved, pande, nakke, begge overarme, begge underarme, bryst, begge sider af overkroppen, maven og skulderen....
Genstandsnummer: IND.E238
Samling: Indien E
Emneord: Dans, Figurer, masker, dukker - alle slags (Barbie, Ganeshfigurer)
Uddrag: Denne hvide maske bruges sammen med spøgelsesdragten Ind.E.222. Spøgelsesmasken bruges i solodans i Seraikella chhau. Det opfattes som et humoristisk indslag i forestillingen. Masken er lavet i maskelandsbyen, Chorida, i nærheden af Purulia i Vest Bengalen. Maskemagerens navn er Bijay Sutradhar. Et spøgelse kaldes Bhut....
Genstandsnummer: IND.E239
Samling: Indien E
Emneord: Dans, Figurer, masker, dukker - alle slags (Barbie, Ganeshfigurer), Religion og magiske genstande
Uddrag: Tigermasken bruges i chhaudans både i Purulia og i Seraikella. Denne her er fra Purulia, hvor den ofte bruges i en dans sammen med gudinden Durga, der nedlægger dæmonen, Mahasissur....
Genstandsnummer: IND.E312
Samling: Indien E
Emneord: Dans, Fest eller ritual, Religion og magiske genstande, Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst), Drama eller teater, Smykker, kropsbåren pynt og accessories
Uddrag: Dette påfugleskørt hører til påfugledragten. Det er en rekonstruktion lavet af Moesgaard Museum 2020. Skørtet tages om livet uden på bukserne...
Genstandsnummer: IND.E315
Samling: Indien E
Emneord: Dans, Fest eller ritual, Religion og magiske genstande, Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst), Beklædning og stof, Drama eller teater
Uddrag: Denne røde blusetop hører til Devadasis dragt, men den bliver også brugt til Radha (i stedet for Ind.E.218). Under blusen bærer man kunstige bryster (Ind.E.224), da det er sædvane, at mænd danser kvinderoller. Devadasis dans er en tempeldans....
Genstandsnummer: IND.E316
Samling: Indien E
Emneord: Dans, Fest eller ritual, Religion og magiske genstande, Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst), Beklædning og stof, Drama eller teater
Uddrag: Denne røde sari hører til Devadasis dragt, men den bliver også brugt til Radha (i stedet for Ind.E.219). Devadasis dans er en tempeldans. Sarien er en helt almindelig beklædningsdel, som kvinder bruger til hverdag. Piger begynder først at gå med sari, når de er 16-17 år gamle. Den er meget almindelig i gadebilledet i Indien, men det er ikke den eneste form for beklædning, der ses. Sariens nedre del vikles om livet på en særlig måde, der er forskellig fra område til område. Sådan bruger man en sari Typisk køber man et helt stofstykke, som indeholder tre dele med hvert sit mønster. Mønsterdelen i den ene ende klippes af og sys om til en seperat bluse, der designes som en kort top, hvor maven er fri (se Ind.E.315). Den øvrige del svøbes og draperes omkring kroppen, så det udgør et langt, dobbelt skørt med længdefolder. Folderne giver bevægelsesfrihed foran. Skørtets endestykke slynges til sidst op over skulderen, så det hænger ned langs ryggen som et slags sjal. Under sarien bæres typisk et skørt (se Ind.E.117).  På internettet findes der mange fine videoanvisninger og step-by-step tegninger af, hvordan man tager en sari på. Prøv at søge på 'how to wear a sari' (eller 'saree').  Sariens nedre kjolekant må ikke være for kort. Man må ikke kunne se for meget af fødderne, da de betragtes som 'urene'. Endestykket ned langs ryggen skal være langt. Det er smukt til en kvinde at endestykket er langt, det må gerne gå helt ned til knæhaserne. Man kan også tage sariens endestykke op om hovedet som et tørklæde. Især gifte kvinder, og især lidt ældre kvinder, bruger dette. Hvis man er igang med noget praktisk arbejde, for eksempel at lave mad, kan man vikle endestykket rundt om livet og stikke det ned i taljens kant. For en person udefra vil sarien let kunne virke som 'bare' et stykke stof. Det er dog langt fra tilfældet. Dragten findes i forskellige materialer, mønstre, farver og kvaliteter og udgør en hel modeindustri. Man kan få forskellige modeller, og nogle er for eksempel opkaldt efter populære Bollywood film. Desuden er nogle byer kendt for en bestemt model eller materiale. ...
Genstandsnummer: Mo.1
Samling: Mongoliet
Emneord: Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner), Religion og magiske genstande, Billeder, foto, plancher, plakater, tegninger, Skriftlige dokumenter (breve, testamenter, lovgivning, tinglyste sager, skøder mv.)
Uddrag: De fleste har et husalter i deres ger. Alteret er placeret inderst i geren, det vil sige i den nordlige ende. På husalteret kan der stå forskellige ting, der opfattes som hellige: buddhafigurer, figurer af heste, kameler, okser, får og geder og i nyere tid familieportrætter eller portrætter af Djengis Khan. Også moderne huse har et husalter som dette. Alteret og området omkring det, hvor familiens vigtigste ejendele opbevares, kaldes for hoimor. Et husalter er der, hvor mongoler samler deres vigtigste og mest hellige genstande. Alteret er hjemmet for familiens gud og det sted, hvor familien kan samle og opbevare familiens held og lykke (hisig).  Husalteret består af en øvre del (a,b) og en nedre del (c,d), der er en slags skuffe. Den øverste del af alteret er der, hvor man placerer alterets synlige genstande inde bag glasfacaden. Her vil man oftest placere billeder af familiens guder, andre hellige symboler og afbildninger af ting, som er vigtige for familien, samt madofringer til guderne i form af alterkage eller arolslik for eksempel. I Mongoliet betragter man bodhisattvaer indenfor tibetansk buddhisme som guder. En bodhisatva er et "oplyst væsen", der har opnået den endelige erkendelse eller oplysning, men som afstår fra at indgå i nirvana for i stedet at hjælpe andre. Se forskellige genstande, der stilles på alteret: Mo.2-Mo.12.  Husaltre har varierende indhold afhængig af, hvilken tibetansk buddhistisk guddom familien tilbeder, og hvilke ting som har særlig betydnig for familien. Den nedre del af alteret har en skuffe, som bruges til at opbevare familiebilleder af bedsteforældre og andre forfædre, samt forskellige værdipapirer som skødet på huset og pas....
Genstandsnummer: Mo.2
Samling: Mongoliet
Emneord: Religion og magiske genstande, Billeder, foto, plancher, plakater, tegninger
Uddrag: Tara Mantra er kendt for at beskytte mod frygt, farer, sygdom, og er gudinde for et langt liv og rigdom. Den grønne statue er en udsending fra gudinden Tara. I tibetansk buddhisme er hun betragtet som en bodhisattva. En bodhisatva er et 'oplyst væsen', der har opnået den endelige erkendelse eller oplysning, men som afstår fra at indgå i nirvana for i stedet at hjælpe andre. I Mahayana buddhishme er Bodhisattvaer oplyste mennesker. I Mongoliet betragter man bodhisattvaer som guder - guder der på lige fod med andre ånder, som findes i naturen og som kan guide og hjælpe mennesker med deres problemer, som både kan have fysisk og åndelig karakter. Man har Tara Mantra stående i sit hjem, så man kan bede til hende. Tara er ikke den eneste gud, som kan beskytte hjemmet. Forskellige hjem har forskellige behov og vælger derfor ofte forskellige husguder. Igennem ofringer og personlige ønsker til guden vil den valgte gud blive knyttet til hjemmet. Mongoler refererer derfor ofte til guden som hjemmets gud, og husalteret med alle ofringerne bliver symbolet på, hvor stærk husets gud er....
Genstandsnummer: Mo.3
Samling: Mongoliet
Emneord: Religion og magiske genstande, Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst), Fest eller ritual
Uddrag: Kagen opbevares inde i hjemmets husalter. Når kagen bliver sat ind i alteret, bliver den overdraget til hjemmets gud. Kagen består af voks og kan derfor ikke spises, men den kan holde sig i længere tid. Normalt skiftes kagen ud efter et år, hvor man mener, at den er blevet spist af hjemmets gud. Kagen er ofte i de tibetansk buddhistiske farver gul, grøn, blå, rød og hvid, som  symboliserer de fem elementer af Buddhas krop. De fem elementer består af: Vairochana (hvid), som er Buddhas renhed og viden. Ratnasambhava (gul/orange), der er Buddhas ydmyhed og afkaldelse af materielle ting. Akshobhya (blå), som repræsenterer buddhas visdom. Amitabha (rød) er buddhas livskraft og Amoghasiddhi (grøn), som er Buddhas vitalitet og karma.  Farverne symboliserer således Buddhas lære (snarere end Buddhas krop) og er ofte afbilledet sammen i mandalaer og bedeflag. Alterkagen er en nøje replika efter den oprindelige alterkage, der gik i stykker under transport....