Søg genstande i databasen

Her kan du søge i alle UNESCO Samlingernes omkring 4.000 genstande fra hele verden. Start din søgning ved for eksempel at indtaste en genstandstype, du gerne vil finde, i ’genstandsnavn’ eller ’fuldtekstsøgning’. Med de blå bokse til højre kan du derefter filtrere din søgning i forhold til bestemte emner, indsamlingslande og samlinger. Du kan også gå på opdagelse i de blå bokse uden at have valgt en bestemt genstandstype (i venstre side).

Viser 1 - 10 af 30
Genstandsnummer: IND.E194
Samling: Indien E
Emneord: Religion og magiske genstande, Fest eller ritual, Stimulanser
Uddrag: Holder til røgelsespinde (se Ind.E.199). Røgelsespinde placeres i stagens huller, og den stilles foran alteret ved pujaer....
Genstandsnummer: IND.E200
Samling: Indien E
Emneord: Religion og magiske genstande, Fest eller ritual
Uddrag: Rødt pulver til pandemærker. Beholderen er tilføjet af Moesgaard Museum. Dette pulver bruges til at lave et rødt mærke i panden i forbindelse med puja-ritualer, hvor man tilbeder hinduistiske guder. Det bruges også til at markere, at man er en gift kvinde - og påførelsen af dette pandemærke for første gang er en vigtig del af det indiske bryllupsritual. 'Ægteskabs-mærkerne' påføres på en anden måde end puja-mærkerne, og de har forskelllige navne: Bindi Når det røde pulver er påført som en plet mellem øjnbrynene, er der tale om en bindi, der viser, at man har deltaget i et puja-ritual, hvor man har tilbedt guderne. Mærket viser tilbederens hengivenhed og beskytter mod onde elementer. Hjemme kan bindi påføres uden en præst. Med pegefingeren placerer tilbederen mærket. Det påføres uanset alder, køn eller social status. I nogle tilfælde bruger gifte kvinder i den ældre generation rød bindi til hverdag. Sindoor Når det røde pulver er påført som en plet helt oppe ved hårgrænsen og/eller en rød streg ført fra pandeshårs-grænsen og op langs hårskilningen, så er der tale om en sindoor, og den bæres af alle gifte kvinder. Derpå kan man altid kende en gift kvinde. Når indiske par gifter sig er det en fast del af bryllupsritualet, at gommen påfører en rød sindoor streg i panden på sin brud - og siden gør hun det selv. Nogle påfører rødt pulver i hele skilningen, mens andre nøjes med begyndelsen af skilningen tættest på panden. Metoder og stilarter af sindoor varierer både i forhold til personlige præferencer og regionale skikke. Et rødt pandemærke er således ikke, som mange fejlagtigt tror, ​​et 'kastemærke'. Det siger absolut intet om en persons kaste. Tilak Der findes endnu et mærke, og det hedder tilak, men det laves typisk af hvidgult sandeltræ-pulver eller hvid helligaske, og det påføres normalt aldrig i panden som en plet. Tilak bruges udelukkende i religiøs sammenhæng. Tilhængere af Vishnu har normalt en lodret gul/hvid streg og/eller et mærke, der ligner et langstrakt U i panden. Nogen gange kan dette U være rødt. Der er mange variationer over tilak. Tilak kan påføres på tolv dele af kroppen: hoved, pande, nakke, begge overarme, begge underarme, bryst, begge sider af overkroppen, maven og skulderen....
Genstandsnummer: IND.E238
Samling: Indien E
Emneord: Dans, Figurer, masker, dukker - alle slags (Barbie, Ganeshfigurer)
Uddrag: Denne hvide maske bruges sammen med spøgelsesdragten Ind.E.222. Spøgelsesmasken bruges i solodans i Seraikella chhau. Det opfattes som et humoristisk indslag i forestillingen. Masken er lavet i maskelandsbyen, Chorida, i nærheden af Purulia i Vest Bengalen. Maskemagerens navn er Bijay Sutradhar. Et spøgelse kaldes Bhut....
Genstandsnummer: IND.E239
Samling: Indien E
Emneord: Dans, Figurer, masker, dukker - alle slags (Barbie, Ganeshfigurer), Religion og magiske genstande
Uddrag: Tigermasken bruges i chhaudans både i Purulia og i Seraikella. Denne her er fra Purulia, hvor den ofte bruges i en dans sammen med gudinden Durga, der nedlægger dæmonen, Mahasissur....
Genstandsnummer: IND.E312
Samling: Indien E
Emneord: Dans, Fest eller ritual, Religion og magiske genstande, Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst), Drama eller teater, Smykker, kropsbåren pynt og accessories
Uddrag: Dette påfugleskørt hører til påfugledragten. Det er en rekonstruktion lavet af Moesgaard Museum 2020. Skørtet tages om livet uden på bukserne...
Genstandsnummer: IND.E315
Samling: Indien E
Emneord: Dans, Fest eller ritual, Religion og magiske genstande, Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst), Beklædning og stof, Drama eller teater
Uddrag: Denne røde blusetop hører til Devadasis dragt, men den bliver også brugt til Radha (i stedet for Ind.E.218). Under blusen bærer man kunstige bryster (Ind.E.224), da det er sædvane, at mænd danser kvinderoller. Devadasis dans er en tempeldans....
Genstandsnummer: IND.E316
Samling: Indien E
Emneord: Dans, Fest eller ritual, Religion og magiske genstande, Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst), Beklædning og stof, Drama eller teater
Uddrag: Denne røde sari hører til Devadasis dragt, men den bliver også brugt til Radha (i stedet for Ind.E.219). Devadasis dans er en tempeldans. Sarien er en helt almindelig beklædningsdel, som kvinder bruger til hverdag. Piger begynder først at gå med sari, når de er 16-17 år gamle. Den er meget almindelig i gadebilledet i Indien, men det er ikke den eneste form for beklædning, der ses. Sariens nedre del vikles om livet på en særlig måde, der er forskellig fra område til område. Sådan bruger man en sari Typisk køber man et helt stofstykke, som indeholder tre dele med hvert sit mønster. Mønsterdelen i den ene ende klippes af og sys om til en seperat bluse, der designes som en kort top, hvor maven er fri (se Ind.E.315). Den øvrige del svøbes og draperes omkring kroppen, så det udgør et langt, dobbelt skørt med længdefolder. Folderne giver bevægelsesfrihed foran. Skørtets endestykke slynges til sidst op over skulderen, så det hænger ned langs ryggen som et slags sjal. Under sarien bæres typisk et skørt (se Ind.E.117).  På internettet findes der mange fine videoanvisninger og step-by-step tegninger af, hvordan man tager en sari på. Prøv at søge på 'how to wear a sari' (eller 'saree').  Sariens nedre kjolekant må ikke være for kort. Man må ikke kunne se for meget af fødderne, da de betragtes som 'urene'. Endestykket ned langs ryggen skal være langt. Det er smukt til en kvinde at endestykket er langt, det må gerne gå helt ned til knæhaserne. Man kan også tage sariens endestykke op om hovedet som et tørklæde. Især gifte kvinder, og især lidt ældre kvinder, bruger dette. Hvis man er igang med noget praktisk arbejde, for eksempel at lave mad, kan man vikle endestykket rundt om livet og stikke det ned i taljens kant. For en person udefra vil sarien let kunne virke som 'bare' et stykke stof. Det er dog langt fra tilfældet. Dragten findes i forskellige materialer, mønstre, farver og kvaliteter og udgør en hel modeindustri. Man kan få forskellige modeller, og nogle er for eksempel opkaldt efter populære Bollywood film. Desuden er nogle byer kendt for en bestemt model eller materiale. ...
Genstandsnummer: TD1
Emneord: Fest eller ritual, Bolig og udsmykning i boligen (også nips og gardiner)
Uddrag: "Forundrings-genstand" Rød julekugle af metal med sølvdekoration. Julekuglen har været i indsamlerens familie i mange år, hvor den er blevet brugt til at pynte juletræ juleaften, den 24. december.  Indenfor Islam er julen ikke traditionelt en højtid, som man fejrer. Mange i Tyrkiet var og er muslimer, og derfor var det få af de gæstearbejdere, der kom fra Tyrkiet til Danmark, der var vant til at fejre jul. Nogle af deres efterkommere er begyndt på det, én af dem er 24-årige Deniz. Hun fortæller: "Der er på en eller anden måde, igennem alle generationer, en større accept af den danske kultur og de danske normer. Vi fejrer for eksempel juleaften - så er vi sammen og hygger og har julemad. Altså vi har and og flæskesteg - en stor del af min familie spiser gris. Og vi giver julegaver til hinanden. Det er jo bare en kultur for os, det er bare en hyggelig dag, og vi gør det jo ikke på grund af religion på nogen måde. Vi gør det bare, fordi vi synes, det er sjovt og skide hyggeligt, og så er det en undskyldning for at mødes alle sammen." Hjemme hos Deniz har de juletræ og julepynt – blandt andet denne her slags røde julekugler. Hvad synes du julekuglen fortæller?  ...
Genstandsnummer: TD2
Emneord: Billeder, foto, plancher, plakater, tegninger, Nationale symboler og stærke etniske markører, f.eks. flag
Uddrag: "Forundrings-genstand"  Ældre billedramme i metal og glas, købt i en butik på Park Alle i Aarhus C. Der kunne have været et billede af Tyrkiets første præsident Kemal Atatürk i rammen. Men det er der ikke. Mustafa Kemal Atatürk blev født i 1881 i Det Osmanniske Rige. Riget strakte sig over et stort område, blandt andet det vi i dag kender som Grækenland, Tyrkiet og dele af Mellemøsten. Efter 1. Verdenskrig brød riget sammen, og i 1923 udråbte Atatürk området, det nuværende Tyrkiet, som selvstændig republik. Han var officer samt politiker og blev udnævnt til Tyrkiets første præsident. Der blev indført et sekulært styre - dvs. et styre hvor stat og religion er skilt ad - samt gennemført en række reformer med det formål at gøre Tyrkiet til, hvad han anså som et moderne land. Blandt andet indførte han stemmeret for kvinder, forbud mod at bære tørklæde i offentlige institutioner, og han erstattede det arabiske alfabet med det latinske. Atatürk døde i 1938. Kemal Atatürk deler vandene. Både dengang og i dag. Mange er stolte af ham og hylder ham som Tyrkiets forfader. Flere deltagere fortæller, at de har et billede hængende af ham i deres hjem. Andre er mere kritiske overfor Atatürks sekularisering og til tider hårde linje overfor blandt andet det kurdiske mindretal. De ville ikke kunne finde på at hænge et billede op af ham i deres stue. Holdningen til Atatürk kan stadig, mere end 70 år efter hans død, skabe stor debat både i Tyrkiet og i Danmark. Billedet af Atatürk er et vigtigt symbol – synes du, det er en rigtig løsning, ikke at have et billede af ham med i samlingen?  ...
Genstandsnummer: TD3
Emneord: Religion og magiske genstande, Bøger
Uddrag: Bog, titel: Koranen på dansk. Paperback. Forlag: Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse. 2014. Koranen er religionen Islams primære hellige skrift. Den består af 114 suraer (kapitler), som er opdelt i 30 djuz (dele). Ifølge Islam er Koranen Guds ord, åbenbaret gennem profeten Muhammed omkring 600-tallet. Denne koran er købt i samarbejde med Ayşe, en ung kvinde på 23 år. Hun studerer på universitet i Aarhus og holder meget af at læse bøger om filosofi og religion. For Ayşe betyder islam rigtig meget i hendes liv. Hun fortæller: "Mange som er opvokset i Danmark har en meget tyrkisk præget kultur derhjemme, og så når man er ude af døren - så er det danskhed. Og der er forskel på værdier i den tyrkiske kultur og i den danske kultur. Det kunne godt virke lidt forvirrende til at starte med, men lige nu så er jeg mere neutral i det. Jeg føler mig hverken som tyrker eller som dansker. Selvfølgelig hvis jeg skal vælge en nationalitet eller to, så ville det være tyrkisk og dansk, og jeg ville nok hælde mere til det tyrkiske, fordi noget af kulturen i den tyrkiske kultur er udviklet fra religionen Islam (...) men nej, jeg vil ikke sige, at jeg skulle vælge det ene frem for det andet. Jeg forholder mig mere neutralt lige nu, og så er min identitet - det er en muslim." Indsamleren og Ayşe diskuterede frem og tilbage, om der skulle være en koran på dansk, arabisk eller tyrkisk i samlingen. Vi endte med at købe en dansk. Så kan danske unge, der ikke kender til Koranen, prøve at læse i den, hvis de har lyst. Desuden er der nogle særlige regler for, hvordan man skal håndtere den arabiske koran, idet den anses som hellig. Der gælder ikke de samme regler for en oversat koran. Ayşe har ikke en koran på dansk, hun foretrækker den engelske oversættelse, og så har hun taget undervisning i arabisk, så hun også kan læse den på originalsproget. Hun synes, medierne ofte fremstiller Islam forkert, og derfor vil hun gerne vise et andet billede af religionen. Det har andre sagt om koranen i samlingen: - Jeg synes måske ikke, at Koranen passer så godt ind i samlingen. Religion har ikke noget med min tyrkiske baggrund at gøre, det er noget andet (Kvinde, sidst i 30'erne). - Der kunne godt være flere ting i samlingen, der har noget at gøre med Islam. For eksempel den lille taburet, som man lægger Koranen på (Mand, omkring 40 år).  ...