Søg genstande i databasen

Her kan du søge i alle UNESCO Samlingernes omkring 4.000 genstande fra hele verden. Start din søgning ved for eksempel at indtaste en genstandstype, du gerne vil finde, i ’genstandsnavn’ eller ’fuldtekstsøgning’. Med de blå bokse til højre kan du derefter filtrere din søgning i forhold til bestemte emner, indsamlingslande og samlinger. Du kan også gå på opdagelse i de blå bokse uden at have valgt en bestemt genstandstype (i venstre side).

Viser 1 - 10 af 124
Genstandsnummer: IND.E194
Samling: Indien E
Emneord: Religion og magiske genstande, Fest eller ritual, Stimulanser
Uddrag: Holder til røgelsespinde (se Ind.E.199). Røgelsespinde placeres i stagens huller, og den stilles foran alteret ved pujaer....
Genstandsnummer: IND.E200
Samling: Indien E
Emneord: Religion og magiske genstande, Fest eller ritual
Uddrag: Rødt pulver til pandemærker. Beholderen er tilføjet af Moesgaard Museum. Dette pulver bruges til at lave et rødt mærke i panden i forbindelse med puja-ritualer, hvor man tilbeder hinduistiske guder. Det bruges også til at markere, at man er en gift kvinde - og påførelsen af dette pandemærke for første gang er en vigtig del af det indiske bryllupsritual. 'Ægteskabs-mærkerne' påføres på en anden måde end puja-mærkerne, og de har forskelllige navne: Bindi Når det røde pulver er påført som en plet mellem øjnbrynene, er der tale om en bindi, der viser, at man har deltaget i et puja-ritual, hvor man har tilbedt guderne. Mærket viser tilbederens hengivenhed og beskytter mod onde elementer. Hjemme kan bindi påføres uden en præst. Med pegefingeren placerer tilbederen mærket. Det påføres uanset alder, køn eller social status. I nogle tilfælde bruger gifte kvinder i den ældre generation rød bindi til hverdag. Sindoor Når det røde pulver er påført som en plet helt oppe ved hårgrænsen og/eller en rød streg ført fra pandeshårs-grænsen og op langs hårskilningen, så er der tale om en sindoor, og den bæres af alle gifte kvinder. Derpå kan man altid kende en gift kvinde. Når indiske par gifter sig er det en fast del af bryllupsritualet, at gommen påfører en rød sindoor streg i panden på sin brud - og siden gør hun det selv. Nogle påfører rødt pulver i hele skilningen, mens andre nøjes med begyndelsen af skilningen tættest på panden. Metoder og stilarter af sindoor varierer både i forhold til personlige præferencer og regionale skikke. Et rødt pandemærke er således ikke, som mange fejlagtigt tror, ​​et 'kastemærke'. Det siger absolut intet om en persons kaste. Tilak Der findes endnu et mærke, og det hedder tilak, men det laves typisk af hvidgult sandeltræ-pulver eller hvid helligaske, og det påføres normalt aldrig i panden som en plet. Tilak bruges udelukkende i religiøs sammenhæng. Tilhængere af Vishnu har normalt en lodret gul/hvid streg og/eller et mærke, der ligner et langstrakt U i panden. Nogen gange kan dette U være rødt. Der er mange variationer over tilak. Tilak kan påføres på tolv dele af kroppen: hoved, pande, nakke, begge overarme, begge underarme, bryst, begge sider af overkroppen, maven og skulderen....
Genstandsnummer: IND.E238
Samling: Indien E
Emneord: Dans, Figurer, masker, dukker - alle slags (Barbie, Ganeshfigurer)
Uddrag: Denne hvide maske bruges sammen med spøgelsesdragten Ind.E.222. Spøgelsesmasken bruges i solodans i Seraikella chhau. Det opfattes som et humoristisk indslag i forestillingen. Masken er lavet i maskelandsbyen, Chorida, i nærheden af Purulia i Vest Bengalen. Maskemagerens navn er Bijay Sutradhar. Et spøgelse kaldes Bhut....
Genstandsnummer: IND.E239
Samling: Indien E
Emneord: Dans, Figurer, masker, dukker - alle slags (Barbie, Ganeshfigurer), Religion og magiske genstande
Uddrag: Tigermasken bruges i chhaudans både i Purulia og i Seraikella. Denne her er fra Purulia, hvor den ofte bruges i en dans sammen med gudinden Durga, der nedlægger dæmonen, Mahasissur....
Genstandsnummer: IND.E312
Samling: Indien E
Emneord: Dans, Fest eller ritual, Religion og magiske genstande, Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst), Drama eller teater, Smykker, kropsbåren pynt og accessories
Uddrag: Dette påfugleskørt hører til påfugledragten. Det er en rekonstruktion lavet af Moesgaard Museum 2020. Skørtet tages om livet uden på bukserne...
Genstandsnummer: IND.E315
Samling: Indien E
Emneord: Dans, Fest eller ritual, Religion og magiske genstande, Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst), Beklædning og stof, Drama eller teater
Uddrag: Denne røde blusetop hører til Devadasis dragt, men den bliver også brugt til Radha (i stedet for Ind.E.218). Under blusen bærer man kunstige bryster (Ind.E.224), da det er sædvane, at mænd danser kvinderoller. Devadasis dans er en tempeldans....
Genstandsnummer: IND.E316
Samling: Indien E
Emneord: Dans, Fest eller ritual, Religion og magiske genstande, Kunst (malerier, skulpturer o.a. der vurderes som kunst eller brugskunst), Beklædning og stof, Drama eller teater
Uddrag: Denne røde sari hører til Devadasis dragt, men den bliver også brugt til Radha (i stedet for Ind.E.219). Devadasis dans er en tempeldans. Sarien er en helt almindelig beklædningsdel, som kvinder bruger til hverdag. Piger begynder først at gå med sari, når de er 16-17 år gamle. Den er meget almindelig i gadebilledet i Indien, men det er ikke den eneste form for beklædning, der ses. Sariens nedre del vikles om livet på en særlig måde, der er forskellig fra område til område. Sådan bruger man en sari Typisk køber man et helt stofstykke, som indeholder tre dele med hvert sit mønster. Mønsterdelen i den ene ende klippes af og sys om til en seperat bluse, der designes som en kort top, hvor maven er fri (se Ind.E.315). Den øvrige del svøbes og draperes omkring kroppen, så det udgør et langt, dobbelt skørt med længdefolder. Folderne giver bevægelsesfrihed foran. Skørtets endestykke slynges til sidst op over skulderen, så det hænger ned langs ryggen som et slags sjal. Under sarien bæres typisk et skørt (se Ind.E.117).  På internettet findes der mange fine videoanvisninger og step-by-step tegninger af, hvordan man tager en sari på. Prøv at søge på 'how to wear a sari' (eller 'saree').  Sariens nedre kjolekant må ikke være for kort. Man må ikke kunne se for meget af fødderne, da de betragtes som 'urene'. Endestykket ned langs ryggen skal være langt. Det er smukt til en kvinde at endestykket er langt, det må gerne gå helt ned til knæhaserne. Man kan også tage sariens endestykke op om hovedet som et tørklæde. Især gifte kvinder, og især lidt ældre kvinder, bruger dette. Hvis man er igang med noget praktisk arbejde, for eksempel at lave mad, kan man vikle endestykket rundt om livet og stikke det ned i taljens kant. For en person udefra vil sarien let kunne virke som 'bare' et stykke stof. Det er dog langt fra tilfældet. Dragten findes i forskellige materialer, mønstre, farver og kvaliteter og udgør en hel modeindustri. Man kan få forskellige modeller, og nogle er for eksempel opkaldt efter populære Bollywood film. Desuden er nogle byer kendt for en bestemt model eller materiale. ...
Genstandsnummer: SA.1
Samling: Salomonøerne
Emneord: Fiskeri, Rejse og transport
Uddrag: Kanoen er ikke i kasserne. Den medsendes samlingen, hvis der anmodes om det. Kanoen står på 'fødder' så man kan sidde i den. Der følger en åre med (SA.2). Man kan ikke søsætte den. Kano i træ. Dugout (kano lavet af udhulet træstamme) lavet på Nifiloli over 4 dage i december 2010 af Ezekiel Dei, en erfaren kanobygger. Kanoen er udhulet af en træstamme og er beregnet på børn. Kanoen bygges ved håndkraft: Først hugges træet ned med en økse, siden afgrenes det og udhules. Til slut gnides kanoen med en slags tang der virker som imprægneringsmiddel.   Kanoen bruges lokalt til transport af brænde, frugt og grøntsager fra haverne i skoven hjem til landsbyen, til lokaltransport i øvrigt og til at fiske og lege fra. Man bruger enten en åre eller en stage til at komme frem med....
Genstandsnummer: SA.2
Samling: Salomonøerne
Emneord: Øvrige redskaber, Rejse og transport
Uddrag: Åren ligger ikke i kasserne. Den ligger i kanoen som lånes særskilt. Se SA.1. Åre til kano, lavet af træ. Den er lavet af Peter Taea, en ældre og erfaren kanobygger på Nifiloli....
Genstandsnummer: SA.3
Samling: Salomonøerne
Emneord: Øvrige redskaber
Uddrag: Øse i træ, til kanoen SA. 1. Traditionel øse, som bruges til at tømme kanoen for vand med. I dag bruges ofte i stedet en plastflaske, hvor bunden er skåret af....