Søg genstande i databasen

Her kan du søge i alle UNESCO Samlingernes omkring 4.000 genstande fra hele verden. Start din søgning ved for eksempel at indtaste en genstandstype, du gerne vil finde, i ’genstandsnavn’ eller ’fuldtekstsøgning’. Med de blå bokse til højre kan du derefter filtrere din søgning i forhold til bestemte emner, indsamlingslande og samlinger. Du kan også gå på opdagelse i de blå bokse uden at have valgt en bestemt genstandstype (i venstre side).

Viser 1 - 10 af 31
Genstandsnummer: BAH.129
Samling: Bahrain
Emneord: Fest eller ritual, Religion og magiske genstande, Øvrige redskaber
Uddrag: Jernpisk til brug under shiitiske sørgeprocessioner, heraf i særdeleshed under sørgemåneden Muharram. For at deltage i smerten over imamernes død (især Ali og Husseins) afholder shi’a-muslimerne sørgeprocessioner, hvor processionernes mænd slår sig på brystet og nogle pisker sig på ryggen med piske som denne. Nogle få grupper af mænd bærer sværd gennem gaderne og snitter et lille sår i hovedbunden, hvorfra en smule blod løber ned over deres ansigt og tøj. Der er stor forskel på intensiteten af ritualernes udførelse, idet nogle få slår meget hårdt for fysisk at mærke smerten, mens de fleste i optoget slår med en let hånd i fast rytme for symbolsk at mindes smerten. ...
Genstandsnummer: BOL.D.177
Samling: Bolivia D
Emneord: Kommunikations- og informationsteknologi, Øvrige redskaber
Uddrag: Mobilen er af samme type, som bruges alle andre steder i verden (placeres i mobiltasken Bol.D.176)...
Genstandsnummer: BOL.D.178
Samling: Bolivia D
Emneord: Kommunikations- og informationsteknologi, Øvrige redskaber
Uddrag: Denne solcelledrevne oplader kan oplade mobiltelefoner (Bol.D.177) ved hjælp af solenergi. Den kan således benyttes i områder, hvor man ikke har adgang til strøm. Opladeren er fremstillet i Kina og købes på markedet i de større byer i Bolivia. Guaraní-indianerne har ikke altid adgang til elektricitet i Isoso - og faktisk heller ikke altid mobilsignal -  men de vil gerne oplade deres telefon - og deres IPad. ...
Genstandsnummer: BOL.D.179
Samling: Bolivia D
Emneord: Øvrige redskaber, Kommunikations- og informationsteknologi
Uddrag: Denne lygte og lampe er drevet af solceller. Den bruges på landet, hvor der ikke er strøm. Den lægges i solen om dagen og oplades i tre timer, så kan den bruges aften og nat. Den kan også tilsluttes en stikkontakt, hvis man kommer ind til en by, hvor der er indlagt strøm (et han-stik kan skubbes ud i bunden). Mange skoleelever laver lektier ved sådan en om aftenen. Man kan folde lysrøret på siden op, så den fungerer som lampe. Hvis man trykker tændknappen een tand frem, så tænder lampen. Trykker man den to tænder frem, så tænder lygten....
Genstandsnummer: G.9
Samling: Grønland
Emneord: Fiskeri, Jagt, Øvrige redskaber
Uddrag: Fremstilling: Jernblad nittet ind i et forholdsvis langt træskaft (kopi TN)....
Genstandsnummer: G.27
Samling: Grønland
Emneord: Dyrehold, Øvrige redskaber
Uddrag: Pisken er det vigtigste redskab i slædekørerens styring af sit hundespand. Det er en fejl, hvis man tror, at pisken er beregnet til at straffe hundene med. Snerten rammer kun sjældent: Opmuntrende tilråb og snerten, der smælder foran snuden på en hund, opildner tværtimod spandet til at yde sit bedste. – Med piskeskaftet til hjælp kan en slædekører vove sig ind i et kobbel rasende hunde og skille dem ad, om nødvendigt. Piskeskaftet kan også bruges som redskab til at holde hundene adskilt, mens de fodres. Fremstilling: Pisken består af tre dele. Den yderste, meget tynde spids, der laves af hvalroshud. Hvalroshud er det stærkeste læder, der findes, og kan skæres meget tyndt uden at gå i stykker; selve snerten, der laves af remmesælhud; og håndtaget, der er af træ. I piskens øverste tredjedel er snerten meget kraftig, oppe mod håndtaget er den flettet for at opnå en vis stivhed....
Genstandsnummer: G.34
Samling: Grønland
Emneord: Køkkenting og redskaber til madfremstilling, Øvrige redskaber, Materialer og redskaber til håndværksproduktion
Uddrag: Ulo’en (med tryk på lo) kaldes også kvindekniven. Enhver pige og kvinde havde mindst én og ofte et par ulo’er. Ulo’en består af et halvmåneformet jernblad med en ”hals”, hvorpå håndtaget er monteret. Håndtaget på samlingens to ulo’er er af rentak. Det var ofte ellers af ben, evt. træ. Som regel købte man bladet i butikken, hvor de har været solgt i Grønland siden slutningen af 1700-tallet i omtrent uændret form. Håndtaget skal være ca. så bredt som den hånd, der bruger ulo’en. Anvendelse:  Med sin korte, rundede æg er ulo’en et meget præcist redskab, der benyttedes, hvor vi bruger kniv og saks: ved flænsning og partering af sæler - der er kvindernes arbejde - ved udskæring af skind, osv. Til det sidste formål kunne dog også anvendes et barberblad. Ulo’en holdes mellem pege- og langefinger med tommelfingeren som støtte bag på bladet. Ved vandrette bevægelser, f. eks. når sælen flænses (befris for skindet), bevæges ulo’en i små cirklende bevægelser med håndfladen opad. På den måde er den lettere at føre helt præcist uden at komme til at beskadige hverken skindet eller skære igennem spækket ind til kødet....
Genstandsnummer: G.38
Samling: Grønland
Emneord: Øvrige redskaber
Uddrag: Skrabebræt tilhørende et barn....
Genstandsnummer: G.48
Samling: Grønland
Emneord: Øvrige redskaber, Materialer og redskaber til håndværksproduktion
Uddrag: Dette redskab har ingen passende dansk benævnelse. Det blev brugt som hjælp ved betrækning af kajakken, og det hedder på grønlandsk en ”paggersuut”: Kanten af bådbetrækket bøjes ind under kajakringen (mandehullet) og ”knappes” på med små bentapper. Da kajakbetrækket sidder meget stramt, er det nødvendigt med dette lille instrument til at ”løfte” skindet det sidste stykke: redskabet stikkes igennem slidsen (”knaphullet”) i kajakbetrækket og presses imod bentappen indeni kajakringen, så betrækket på denne måde knappes på. Redskabet her har tilsyneladende oprindelig haft et andet formål – dette er blot en afbrækket del af noget, som har været brugt til noget andet....
Genstandsnummer: G.85
Samling: Grønland
Emneord: Jagt, Øvrige redskaber
Uddrag: Bruges til at lukke et sår på et dræbt dyr, så det flød lettere til hjemtransporten. Sårpløkker fremstilledes af træ, evt. med en antydet skruegang som på samlingens eksemplar. Skruegangen bevirkede, at den ikke så let faldt ud....